S.S. Kronprinz Wilhelm d. 8/6 2018

Søren og PPP havde forudsagt vindstille i Kattegat fredag og inviteret til langtur. Af alle klubbens aktive medlemmer meldte sig kun den mindst aktive, undertegnede, som med denne tur har overgået niveauet fra sidste år 😄

Så er der godt 22 sømil endnu…

Vi kom afsted nogenlunde klokken ni som planlagt og nåede næsten hen til motorvejen inden vi måtte stoppe og stramme båden op. Stroppen i det nye spil var ikke rullet stramt nok op, så Havgassen lå ikke fast. Efter en ud- og indhulning i vejsiden og en opstramning af de ekstra stropper var alt godt og vi kunne trille nordpå.

Vel fremme i Gilleleje kunne vi konstatere, at det var vindstille og godt på vej til at blive ulidelig varmt. Selvom vi kun var tre, eller måske derfor, lykkedes det næsten at fylde hele dækket  i Havgassen op med murerbaljer, køletasker og hvad vi ellers kunne finde i kassen. Heldigvis var der stadig plads til formiddagslur på gulvet for passagerene, mens Søren sejlede os ud over det flade vand.

Fred og ro til at gøre klar på havnen

Kronprinsen lå hvor den plejer at ligge og der var hverken strøm eller bølger derude. Peter hoppede i og bandt på lige bag kanonen i styrbords side. Søren fulgte efter, mens jeg nød solen, stilheden og en formiddagssnack. Sigten var ok uden at være prangende. 4-5 meter, så man kunne se en hel kanon, men ikke dem begge på en gang. Jeg havde harpunen med, men det var lidt lige meget. Torskene havde gemt sig langt inde i vraget… måske fordi de havde haft besøg af en sulten sæl tidligere. Inde i bagbords side af vraget lå 7-8 store torskehoveder spredt rundt på gulvet. Og de havde ikke ligget der længe for der var ingen krabber og øjnene stirrede fortabt ud i mørket.

Kaptajnen er på havet

Søren fangede bunden af en gammel kobbergryde, den pryder nu toppen af en spante, så alle kan se, hvor vi bandt på denne dag. Svømmer man en etage ned i styrbords side ligger der noget sort stof halvt begravet i mudder. Det er et ret stort stykke, så nok mere en pressening end en overfrakke.

Kronprinsen virker som om den er faldet meget sammen de sidste par år. Der er store huller imellem spanterne i forstavnen og 10 meter efter kanonerne er siderne faldet ud over havbunden. Sigten blev dårligere ned mod bunden og i virvaret af plader, der bredte sig ud over havbunden langt fra vraget, var det lidt spændende at holde orienteringen. Skulle nogen savne en souvenir, sidder der nogle fine messingkoøjer i pladerne. Men de sidder desværre også ret godt fast.

Den hævesæk er ikke stor nok til koøjer 🙂

Andetdykket var lidt som det første. Bortset fra at jeg mødte en pænt stor torsk foran stævnen. Men denne gang var jeg kun bevæbnet med en lygte og torsken døde desværre ikke af skræk, selvom jeg råbte af den. Døde var til gengæld en del taskekrabber i de net som dekorerer stævnen. Enkelte var stadig levende, men uden chance for at flytte sig overhovedet.

Vel oppe kunne PPP servere iskolde colaer fra køletasken inden det gik sydover igen. Efter 10 sømil begyndte der at komme bølger og det sidste stykke blev en bumletur med 15 knob som kun Havgassen kan levere. Vel tilbage fik vi pakket sammen i den stegende hede og ramte Farum klokken 18 i god ro og orden.

Tak for en god tur.

Kenneth L.