S/S Otto d. 1/6 2018

Egentlig skulle vi have været 8-9 mand – og egentlig skulle vi have dykket vrag ved Øland eller Hönö, men sådan ville hverken de tilmeldtes kalendere, vejrudsigten eller helbred hos deltagernes afkom.

Vores stenbider er der endnu!

Turen til det svenske var reduceret til 4 eller 5 mand og udskudt til lørdag, men vi stod alligevel 3 mand høj og havde afsat dagen til dykning, og vejret var ”ok” til sommerdykning i Øresund.

Vejret var “ok” til dykning i Øresund

Stemningen var temmelig afslappet og afgangstidspunktet, der i forvejen var noget senere end vi plejer skred stille og roligt, mens vi fik styr på vores grej.Til sidst kom vi dog af sted og satte næsen mod Helsingør, hvor planen ikke overraskende blev at starte på Otto og måske flytte til noget andet.

Eremitkrebsene fortsætter med deres gøremål

På vejen til havnen skulle madøre 1 og 2 lige runde Kvickly for at opstøve noget frokost, men den ide havde alle pensionister i Helsingør åbenbart også fået, så vi måtte give fortabt.Vi var ikke så lang tid om at pakke båd og komme ud af havnen – nok mest fordi vi bare smed alt vores grej i en bunke og så tøffede ud.

Der var mange buskhoveder

På positionen fik vi smidt loddet, og mens formanden kittede op, snakkede vi lidt om at loddet lå mærkeligt i forhold til vraget, men vi troede på det og sendte Kim i for at binde på – han blev nede, så helt galt var det vist ikke. Kasper fik gjort sig klar – lidt rusten og spændt på om hans nye dragt ville holde tør.

Kasper med ny dragt

Han røg også i og jeg fik en cola og en lille slapper i sommerheden. Pludselig var der støj på stigen, og formanden var retur, og så var der ingen vej uden om en tur ned og køle af.

Stor Tritonia i gang med æglægnigen

På bunden var der en strid sydgående strøm – til gengæld var sigten middelmådig. Selv med middelmådige forhold er Otto jo altid et dyk værd, og der var således også i dag masser af se på – under vraget stod der både torsk og langer, og en lille troldhummer gemte sig også hernede. Oppe i vraget stod der buskhoveder, og lige hvor der var bundet på, stod der en stenbider, der formegentlig blev pænt træt af mig, min lygte og mit kamera.

Der var liv overalt

Efter 35-40 min sagde computeren, at det var tid til at afbryde dykket for lidt overflade interval, så det råd valgte jeg at følge… Med den strøm på bunden var der ikke så mange andre steder, der lokkede, så jeg lod være med at binde af og smuttede op i båden.

Det var nemmest at blive…

Overfladeintervallet gik med røverhistorier og lidt planlægning af de næste par dages tur – det var rigtigt hyggeligt – faktisk så hyggeligt, at vi trak den ualmindeligt langt, før Kim hoppede i baljen igen.

Der var heldigvis også rødtunger

Inden jeg så mig op blev det også min tur – det blev til mere af det samme – dog havde nogen glemt at lade mit kamera, så der blev ikke mange billeder.

Guldfisken ved daviden, ikke den røde fra agten…

På 2. dykket var strømmen lige så strid som på 1. dykket, men det var som om der kom lidt mere lys på bunden, hvilket fik dødemandshånden til at stå ualmindeligt flot. I agten sad der endnu en stenbider i den flotteste Ferrari-røde farve. 2. dykket var med færre procenter så det blev en smule kortere – og efter et kort stop på 3 m var jeg tilbage i båden.

Tør – lidt endnu!

I båden debriefede vi over 3 lunke øl (i dansk farvand naturligvis) – før Kim lige skulle sørge for vi alle var våde – mest for at Kasper ikke skulle nyde en tør tørdragt…

I havnen fik vi hurtigt pakket sammen, og før vi så os om, var vi retur i garagen, hvor der var lidt pakkearbejde inden weekendens tur…

Så skal der bare pakkes

Tak for en hyggelig dag i sommervarmen.

Steffen