Tur med Ternen d. 19-25/5 2018

Afgang hjemmefra lørdag morgen kl 9, hvor Allan kom forbi med sit grej og fik det smidt det over i min bil. Herefter gik det hurtigt mod Grenå, og det gik også rigtigt fint, indtil vi fik en times stop på motorvejen mellem Odense og Middelfart, hvor en større ulykke spærrede vejen.

Så skal grejet bare om bord

Vi kom videre og var i Grenå kl 14, hvor der allerede var en festlig stemning på Ternen, for gutterne havde naturligvis ikke forsømt at hygge sig i ventetiden. Vi kom hurtigt om bord og skulle blot bunkre vand, før turen gik til Anholt. Men der var et problem med vandsystemet på Ternen, for pumpen ikke slog fra og vandet lækkede ind i skibet. Men vi forhalede mod Anholt og tog den derfra. På Anholt var der flere gamle kendinge, og det resulterede i en middagsinvitation på Peters båd. Det blev naturligvis festligt, og vi endte i køjerne på et eller andet ikke erindringsbart tidspunkt…

Man kan se på farven at det er først på turen…

Søndag morgen på Anholt var stille, og dem der stod tidligt nok op, var klar til afgang, da Aage startede motorerne med en velvoksenrøgsky til følge. Vi havde et stramt program, og vi havde ca. tre timers sejlads til første dykkemål. Den nye og udykkede position gav et solidt lodskud, der ragede 6-7 meter op fra de 42 meters dybde.  Allan røg i, for det var jo ham, der have skaffet den nye position, men det varede ikke mere end et lille kvarter, før Allan stod på dækket igen – det var en stor pram…

Så er turen i gang!

Vi havde endnu et skud i bøssen, og denne gang var der måske noget om det, for da vi nåede frem, lå der et andet dykkerskib på positionen. Vi tøffede lidt slukørede væk fra vores jomfruvrag og forsøgte noget andet nyt i nærheden, og det gav også en tur til i dybet for Allan – et flot lodskud og et overbevisende scanningsbillede – men sten…

Vi havde kikkerten på den position, vi havde udset os, og da dykkerskibet sejlede videre, gk vi mod positionen. Og i, det viste sig at være et ældre dampskib, der lå på godt 20 meter vand. Der var flere spor efter bjærgning, ikke mindst en stor sugeslange, og der var et bundt af kobberrør, der var samlet til at blive sendt op – måske forstyrrede vi de første dykkere mere, end de forstyrrede os…

Vraget var lidt af en rodebunke.

Vi diskuterede, om vi skulle overnatte i Varberg eller længere mod nord, og det endte med Bua. Vejret var helt stille og solen strålede… Vi fandt heldigvis en restaurant, der stadigvæk var åben, så vi overlevede endnu en dag.

I land i Bua

Mandag sejlede vi mod nord og lidt mod vest og tjekkede flere positioner undervejs. Der var ikke noget som vi havde tiltro til, men Allan nåede da i vandet et par gange, bl. a. på et ”hulvrag, der lå på 47 meter vand og var lastet med kul. Til sidst endte vi med at tage noget sikkert – nemlig ”Napoleon”, som vi før har haft et enkelt besøg på.

Fint mærke man kan arbejde videre med …

Jeg fik fornøjelsen af at binde på og hoppede i. Bunddybden var 44-45-46-47 meter, alt efter ihærdighed, og vraget var et ”hul-vrag”, hvor der kun var ankerkæderne at gøre fast i. Jeg kom ned, og loddet stod agten for midten af vraget, så jeg kunne ikke nå op til kæderne med lod og slipkrog, men der var et stort og solidt komfur, der burde kunne holde i det gode vejr.

“Det muntre køkken”.

Jeg tog en runde på det kobberforhudede vrag, og der var masser af porcelæn og andet, der ragede op af mudderet. Jeg pillede lidt, men tiden var ved at løbe fra mig, jeg havde rodet noget tid med loddet, så jeg skulle mod overfladen og betale prisen for oplevelsen i dybet.  Allan hoppede i, da jeg var på tovet, men han kom op efter et relativt kort dyk og sagde, der var bundet af, for komfuret hoppede hen gennem vraget, det var blevet trukket op af Ternens rullen i den tiltagende sø. Vi enedes om at sejle ind til Læsø, for søen var ikke længere egnet til dykning. Vi ankom til Østerby efter et par timer og vi fandt et leje for natten.

Der var lige plads til os!

Tirsdag ville vi dykke to dyk på Napoleon, for ligesom ”at gøre den færdig”, altså se om vi kunne identificere vraget. Der blev set flere fine ting, og vraget er nok endnu et par besøg værd.

Masser af fine detaljer

Denne gang var der gjort fast i ankerkæderne, og til trods for at vejret  var helt stille, pumpede loddet alligevel en del mudder op, da det løftede i et gammelt trawl dernede. Det var ikke gunstigt for sigten, men der var heldigvis nogle meter hen til den ”spændende” afdeling.

Gammel søkikkert – skal nok pudses før man kan se noget….

Vi gik tilbage til Østerby, hvor vi nåede middagen på kroen. Der blev tillige serveret nogle eksotiske drinks, mest fordi Aage ikke bryder sig om øl…

Klokken blev mange…

Onsdag stævnede vi ud fra Østerby med kurs mod et vrag, der var besøgt en gang før, hvor man måtte opgi’ pga. dårlig sigt.

Endnu en pragtfuld morgen!

Det gik ikke meget bedre denne gang, og Jørgen ærgrede sig fælt over, at det spændende vrag forblev ”uset”. Herefter blev der sejlet et par timer, og så skulle jeg forsøge mig med at binde på en gammel damptrawler. Sigten var helt patetisk dårlig, så det kom der ikke noget ud af, andet end en slukøret besætning. Vi drog konsekvensen og sejlede mod Anholt og forhåbentligt klart vand.

Vi ku’ ikke se noget, men vi skullel jo have noget at spise….

Vi dykkede på Fredrik, for at dykke på noget sikkert og for at fange lidt til aftensmad. Her var vandet meget klart + 10 meter, og efter en del besvær, kom der også fisk og krabber i posen.

På vej i havn

Vi fik stegt både havkat og sej undervejs til Anholt, og det er nu en gang helt fantastisk, som frisk fisk smager. Vi havde egentligt heller ikke noget valg, for alt var lukket, da vi nåede i havn på Anholt.

Der var masser af konk-æg og gamle trawl på Cimbria

Torsdag afsejlede vi lige efter købmanden havde åbnet, og planen var at dykke Cimbria, en gammel trawler, der var ombygget til cement-fragtskib – og var fyldt med cement, da den sank i. Her var masser af liv og klart vand. Vraget var ikke ukendt, og det var ikke mange spændende sager, der blev taget med op. Der var dog et par meget velvoksne taskekrabber, vi kunne fornøje os med.

Hvem bider hvem?

Herefter forsøgte vi igen noget nyt, eller i hvert fald noget, ingen af os før havde dykket på. Det var ”Professorens ankervrag”, hvor Allan lige ville hente klokken og det guld og ædelsten, der lå og flød dernede. Sigten var dog helt væk, og Allan var tilbage efter et lille kvarter med et opgivende udtryk i ansigtet. Vi forsøgte derefter på et vrag, der loddede lidt mere op fra bunden, nemlig Sneglehusvraget, eller Nienstedten/Stutthoff, som det retteligen har heddet. Men dette vrag, der ellers er kendt for klart vand, svigtede os også. Jeg kunne end ikke se computeren på håndleddet, da jeg skulle gøre fast, og så er dykningen jo farlig, når man har en alder, hvor man skal have computeren ud i strakt arm for at se noget som helst. Sigten var desuden så dårlig, at det var svært at finde bundtovet, selv om man havde det i hånden…

Vejret kunne vi ikke klage over!

Fredag var dagen efter torsdag, hvor aftenens hygge på Anholt havde ramt Ternens besætning.

Morgenstemning på Anholt

Der var ikke meget energi om morgenen, men vi kom da ud af havnen ved ni-tiden. Dagens dykkemål var et par lavere vrag, der lå en god times sejllads nord og øst om Anholt.

Der var masser af småtorsk, men der var ikke meget andet liv…

Dagens første vrag var motorskonnerten Viking, hvor vi håbede beskedne målsætning var at skaffe krabber til frokost. Og der havde bestemt også været mange store taskekrabber, desværre var de nu døde og lå grå og livløse på bunden. Ikke superfedt, men vi havde da i det mindste klart vand, kun forstyrret af et irriterende springlag, der lå midt i vraget. Der stod en stime småtorsk inde i vraget, men de var lige små nok til frokostbrug.

Alle er spændte på forholdene dernede….

Vi fortrak mod det næste vrag, endnu en gang på begrænset dybde, for sigtens skyld. Dette vrag var fra en gammel ukendt hjuldamper, og det havde en noget større udbredelse, men var ikke sammenhængende. Her var krabberne lige så døde, som på første vrag, men der var et par torsk, der var store nok til, at man kunne bruge dem i stedet.

Bemærk lige forplejningen!

Herefter blev vi enige om, at morgendagens prognose for blæsevejr ikke gjorde noget godt for nogen, og at vi i stedet gik mod Grenå og afsluttede der. Vi fik en glimrende frokost undervejs, så de nyfangne torsk døde ikke forgæves.

Lidt video fra vragene

I Grenå bunkrede vi vand på Ternen og spulede og skrubbede dæk og overbygning, så den er klar til nogle helt nye positioner, der tikkede ind på Allans telefon undervejs. Herefter var det tak for nu og på gensyn hurtigst muligt. Vejret havde været historisk godt, sigten lige omvendt, men vi havde alligevel haft en formidabel tur!

Kim R