Anemonevraget d. 23/5 2018

På vej mod Farum hang jeg i kø på Motorring 3 og ringede til Kenneth og fortalte, at jeg ville køre til Rungsted og møde dem i havnen for at have styr på tiden. Han overtalte mig til at tage til Farum og dette er jeg 100 % sikker på er en ”gemen konspiration”, da jeg derved blev sidst ankommen og opnåede retten/pligten til at skrive beretningen (Kenneth pas på ”karmakanonen” er rettet mod dig)…

Klar til afgang – fotografen er altid den sidste…

At en solskinsdag med 24 ⁰C samt næsten ingen vind kun kan lokke 5 havbasser på tirsdagstur er mig en gåde, men kåde af det pragtfulde vejr drog vi håbefulde af sted mod Rungsted. Båden blev pakket og kursen sat mod Robert, dog var der en vis urolighed over dette, da det forlød at der var sat mange garn i området.
Rygtet holdt desværre og da der var en skov af garnbøjer, blev der gjort proces og beslutningen om Anemonevraget blev taget, da det var lang tid siden denne sidst havde stået som mål for vores besøg (havde ikke selv dykket på den, så min tommel var oppe).

Der er ikke meget strøm

Ankommet fik vi smidt lod, og Steffen gjorde klar til at binde på. Da han var klar, hoppe han i, men ca. 30 sekunder efter var han i overfladen uden maske på, vi prøvede at pege/lave fagter om, at masken lå ca. en meter bag ham frit flydende i vandet, men den forsvandt hurtigt i dybet. Han blev så udstyret med min ”højkvalitets” reservemaske, (som han gudskelov havde på retur) og gik ned for at binde på.

Næste hold gør klar…

Kenneth, Benny og jeg fulgte efter. Sigt og temperatur var rigtig fin i de første 10 meter, men så faldt begge drastisk – til 2-3 meter sigt og 6-7 grader.

Klart og strømfrit på det lave

Dårlig sigt på Anemone-vraget er ikke det store problem, da den er så let at finde rundt på, at selv jeg kunne navigere rundt dernede.

Torskene venter nærmest på at blive inviteret til middag

På vraget er der fint med liv, 4-5 torsk lå under båden, nøgensnegle m.m. og en rigtig fin begroning på dette kunstrev.

Sønellike

Jeg var måske lidt for sommerkåd i mit tøjvalg, for efter ca. 30 min. var varmen i min sommerinderdragt nærmest ikke eksisterende, og da de øvrige ej heller havde de store komforttemperaturer, ville vi gå op.

Søanemone med en snack

Ved tovet mødte vi Steffen, om også ville op, men da han så trængslen ved tovet, ”Se mig, jeg har varmevest på!” og fortsatte sit dyk.

Pelshue? – det drejer sig om at holde hovedet koldt…

Ved overfladen blev vi forkælet af en fantastisk flot solnedgang, vinden havde lagt sig og vandet var stort set helt fladt, så dekovæsken blev nydt, mens PIV tog sit dyk og bandt af.

Solen er træt efter en lng arbejdsgang

Tilbage til Rungsted på det flade vand, hvor topfarten blev afprøvet, og vi var retur i Farum lidt over 10.

Tak for en dejlig aften!

Henning