S/S Robert 5/5 2018

Med alle klubbåde optaget i Lysekil og til Scorpena Cup havde jeg lige nået at love derhjemme, at jeg ville være at finde på matriklen hele weekenden, før Kim ringede og sagde at han havde fået overtalt Allan til en tur på Robert – med den vejrudsigt, som DMI havde brygget sammen, var det næsten umuligt at sige nej – så det lod jeg være med.

Intet hastværk – for de første!

Klokken lidt i 9 drejede jeg ind på en allerede godt fyldt Rungsted havn og kunne se at den øvrige besætning, som ud over Kim og Allan bestod af endnu en Kim, allerede var mødt og bare ventede på undertegnede – det tog ikke lang tid at få grejet i båden – lidt længere at parkere bilen, og så var vi på vej i flot solskinsvejr.

Her nogle af dommerbådene  til vm-stævnet i Rungsted – mangler kun stige og flaskerig.

Vanen tro gik turen over Øresund med masser af røverhistorier og den sædvanlige snak om hvem, der skulle binde på – og også vanen tro blev formanden valgt til den tjans.

Den her undgik nettene…

På positionen lå der lidt garn, men en nærmere pejling viste, at de nok lå et pænt stykke foran stævnen, og vi smed både lod og Kim i vandet. Før vi så os om, lå flåddet i overfladen, som tegn på, at der var bundet på – og så kunne Kim nr. 2 følge Kim nr. 1. Det betød til gengæld at der ikke var nogen vej uden om det for mig, og jeg kittede op og dumpede i vandet. Jeg har nok taget mig god tid, for den første Kim lå allerede på bundtovet og gassede lidt af. Jeg fortsatte ned på vraget, hvor sigten ved første øjekast var ”ok” – men som øjnede vænnede sig lidt til mørket – som egentlig ikke var så mørkt – viste det sig, at der var ret fin sigt – om imod 4-5 meter, de steder det var bedst.

En af mange

Vi var bundet på i den bagerste pullert i styrbord side, og jeg tog en tur rundt om agten og krydsede lidt frem og tilbage over vraget, indtil jeg endte ved overbygningen. Her kom jeg lidt på arbejde, da der hang lidt monofilgarn spændt ud fra daviden ned mod og henover overbygningen – jeg fik skåret det meste af det løsthængende net væk og gemt væk i et hul på vraget.

Der var forår hos krabberne

På siden af overbygningen hang resten af garnet med hvad jeg troede var en død torsk – den fik lov til at blive, og jeg koncentrerede mig om lidt nøgensnegle, kammuslinger og søpølser, som der i øvrigt var masser af på vraget.

Hvis den var 3-4 gange større, så kunne den måske bruges…

Tiden går jo hurtigt, når man har det sjovt, så før jeg så mig om, lå jeg og suttede på dekoflasken på 3-6m dybde i stedet, og lidt efter kunne jeg indfinde mig i båden. Overfladen tiden gik med flere historier og fortæring af madpakker i solen. Det var rigtigt fint vejr – men den meget sparsomme vind der var, var overraskende kold, så det endte med at kaptajnen fortrak til kahytten – dog uden at tænde oliefyret, selvom det var fristende.

Masser af søpølser både på vraget og på bunden

2. dyk var mere af det samme – der havde været lidt strøm på 1. dykket – den var næsten helt væk nu, og sigten var måske også en anelse bedre. Torsken, som jeg havde ignoreret på 1. dykket, var nu væk – det viste sig at den var aldeles levende – og selvom den så både syg og svagelig ud, lykkedes det for den at undslippe Kims kniv.

Blandet ægteskab?

Dette dyk gik også hurtigt – hurtigt nok til at jeg ikke nåede ud i stævnen, men fik tiden til at gå med at kigge på hvad der er at finde på vraget fra styremaskinen og bagud.

Tilbage på bundtovet og gasse af og herefter var det blot at nyde solen, øllet og det gode selskab, inden det hårde arbejde med at tømme båd og fylde bil blev virkelighed.

Rejerne hyggede sig i stort tal.

Tak for en hyggelig tur!

Steffen