SS Birgit & Otto d. 28/4 2018

Fint vejr, men ikke fint nok til Kattegat, så vi valgte den nordlige del af Øresund. Der var en frisk brise, da vi kørte fra Farum, men i Helsingør var der helt vindstille, bøjerne stod ret op og indikerede gunstige strømforhold, og vi skulle lige til at sætte båden i vandet, da vi bemærkede, at der ikke var strøm på båden – ikke noget som helst, den havde stået med tænding på siden sidste tur…

“Åndings-træ” fra røven af en søpølse

Vi forsøgte at benytte vores lange startkabler, men de skal lige tjekkes, for vi kunne ikke få dem til at virke, men vi lånte et sæt startkabler, så vi kunne løfte motoren og få båden i vandet. Herefter kom havnefogeden med en booster, og motoren sprang i gang ved allerførste tørn.

Fine forhold over vraget

Vi tog bilens batteri med på sejltur og stævnede ud mod Birgit på et heeelt fladt Øresund. Vi kom frem, fik smidt lod og bøjer over bord, mens strømmen var slæk. Allan røg i for at gøre fast.

René og Kenneth på vej i havet

Der var helt stille, da René og Kenneth var hoppet i, dvs. der passerede en del store skibe, der helt sikkert kunne høres nede på vraget…

Man bliver aldrig træt af den slags vejr…

Allan kom op efter tre kvarter, og han havde middagsmaden med op, sammen med oplysninger om god sigt på vraget.

Her kan man tale om at ha’ konen med på slæb…

Jeg havde brugt tiden på at blive klar, så jeg hoppede hurtigt i og kunne nyde formidabel sigt og ingen strøm ned til springlaget, hvor strømmen tog lidt til, og sigten faldt tilsvarende, men der var stadigvæk 4-6 meter sigt.

Smørsnegl på bunden

Vraget vrimlede med eremitkrebs og nøgensnegle, masser ar havkarusser og enkelte torsk og sej i spisestørrelse. Jeg behøvede ikke at passe på sigten, for der var kun mig nede, men en let og behagelig strøm fjerne det meste.

Der var mange forskellige nøgensnegle

Stribet trådnøgensnegl

Efter et par runder oppe og nede, bandt jeg af og gik mod overfladen. Oppe i solskinnet havde vi ikke travlt, men vi fik efterhånden samlet os så meget, at vi kunne sejle mod Otto, hvor vi fik kastet loddet. Der var lidt mere strøm nu, men det var ikke meget.

Allan gør klar til runde to!

Allan kom i og vi havde samme rækkefølge som før og det gik nærmest af sig selv…

Buskhoveder er altid charmerende…

Sigten var også fin her, selv på bunden. Der var masser af fisk, både spiselige og dem, der kun var der til pynt, bl. a. en stenbider, der holdt til på bakken. Vraget var desuden dekoreret med et mylder af violette trådnøgensnegle, som åbenbart “topper” lige netop nu.

En kærlig stenbider

Strømmen har gravet sand og mudder ud af vraget i vinterens løb, så der var et par nye huller, der så spændende ud, men det var nu ikke alle, der virkede lige sikre at gå ind i…

Der var tusindvis af violette trådnøgensnegle

Efter ca. 40 minutter blev der bundet af og så var det op i solskinnet, og pludselig havde vi travlt med at komme hjem. Vi havde åbenbart hygget os så meget, at vi havde glemt at Allan havde lovet at komme tidligt hjem…

Så skal der pakkes til hjemturen

Kim R