Udstyrs tjek i Trykkerdammen d. 27/4 2018

Der var lidt forskelligt der lige skulle tjekkes af og støves inden Lysekil. Vinden var frisk fra sydvest så Trykkerdammen var det nemme valg. Sten og jeg pakkede en bil og kørte derop, vejret var fint og vandet så også fint ud. På med udstyret og imens kom Søren lige forbi og gav en hånd med det sidste.

Sand i øjet eller omvendt….

Alt virkede som det skulle så der var ikke så meget at skrive om ud over måske lidt manglede rutine. Havde glemt at flippe blitzen op på kameraet så ingen blitz…. Brugte så 10 minutter på at finde ud af at sætte kameraet over på idiot mode og holde en hånd over objektivet, så flippede blitzen ud af sig selv, smart.

Kutling…

Der var de normale små flade et par store og ellers bare lidt småkravl. Sigten var vel 4-6 meter hvor der ikke havde været andre, et let strøm og et springlag på 10-11 meters dybde hvor vandet var en smule koldere.

 

Fin Rødspætte

Så var det bare at pakke samme og nyde en cola i solen før vi kørte hjem.

Henrik Manley