S.FI. Nixe og tågesejllads 15/04 2018

Søndag oprandt, og grundet den ikke-tilstedeværende vind mødte syv håbefulde Havbasser op i Farum fra morgenstunden (trods tågen). Stemningen blev loddet, og vi besluttede at pakke os i én båd, og kursen blev sat mod Gilleleje.

Klar til afgang…

Der var i havnen en svag tåge, men fuld af optimisme fra sigten i sidste uge var vi alle overbevist om at denne ville lette.

Flaskefødder eller ej – det er besværligt at være “rettroende”

Havgassen blev pakket og på det flade vand blev kursen sat mod Nixe, som hovedparten af selskabet ikke havde gæstet før.

Det ligner en komfortabel tur på et helt fladt hav…

De 20 sømil til denne var dog en blandet fornøjelse, da det vekslede mellem tæt tåge og en rimelig til tålelig sigt, men ved ankomsten var der et hul i tågen med en rimelig sigt, så loddet blev kastet.

Lille fløjfisk (hun)

Vi tog dog før dykket ”gentagende pejlinger” mod skibe i horisonten, samt hvad der ellers var og vurderingen blev, at ned skulle vi! Piv kom i først, men knap 5 min efter kom han til overfladen…. Stor var skuffelsen… Lettelsen var endnu større, da han fik fortalt at han kom op grundet at flasken ikke var åben (må sige at 5 min med lukket flaske er fælt imponerende).

I det mindste kunne man spare på solcremen

Piv fik åbnet og kom ned igen.Herefter kom Malte og Carsten, og derefter Rene.

Det ser stille og roligt ud

Kenneth, og jeg gjorde klar til at gå ned når Piv kom op (der skulle være 2 i båden), og stor var morskaben, da han kom til overfladen og fortalte at han havde lidt problemer ved bundtorvet, da Carsten fulgte ham i stedet for Malte, så han måtte guide ham tilbage til sin makker (morskaben skal ses i lyste af at sidste weekend, kom Carsten op med forkert makker, hvor han påstod at makkeren svømmede rundt med en skudt torsk og derfor var fulgt  med Eskild op, som havde en sådan. Efterfølgende kommer hans makker op med et net fuld af krabber 😉.

Er det ikke..?

Kenneth og jeg gik ned, havde problemer med at få luft i dragten, så jeg var sikker på at slangen var faldet af (har prøvet dette før, men ikke siden jeg skiftede feder slange). Godt ”vakuumpakket” fik jeg kontakt til Kenneth på ca. 28 m, og han trykkede på inflatoren og luft kom ind. Om det er kalk, salt eller psykisk ved jeg ikke, men det var skønt at få luft i dragten 😊

Som makkeren oftest ser Kenneth

Som sidste weekend var der igen super sigt, ingen strøm og vraget var rigtig fint med mange huller, hvor der stod torsk og andre fisk, fine detaljer og stort spil agter. Igen havde jeg valgt en makker med varmevest samt tørhandsker, men denne gang havde jeg en 32 % mod Kenneths 30 % så jeg havde 3 minutter mindre deko end ham, og efter 40 min i det kolde, viste jeg på ingen måde solidaritet, så gik op og han kunne hygge sig alene med sin varmevest.

Kulden var ikke den eneste grund til at komme først op…

Ved overfladen var der stadig fin sigt og vi stod mellem valget om at tage til en position 4 sømil længere ude eller tage 10 tilbage, og valget faldt desværre på den der lå på hjemturen.

Så er den sidste på stigen

Da vi begav os af sted kom der efter ca. 3 sømil en tæt tåge som gjorde det umuligt at dykke, det var problematisk nok at sejle.

Dette var ikke særligt sindsoprivende og efter ca. 40 min gav jeg efter for et tilsyneladende højlydt gab for Steffen gik fra 24 knob til 0 slukkede motoren og spejdede i alle retninger da ”han havde hørt et tågehorn”….. (undskyld Steffen).

1 sømil før havn gik vi i lav fart og fik den længe ventede dekovæske.

Bedre sent end aldrig…

Fik pakket og var i Farum kl. ca. 16, og uagtet at dyk 2 måtte opgives, var der smil hele vejen rundt.

Henning