Libra & Frederiksholm d. 08/04 2018

Ni Havbasser af sted i to både må være det sikre tegn på, at foråret endelig har bidt sig fast.

Solen lokker folket ud på havet!

Søndag mødte alle i Farum og grundet vejret/temperaturen, var det svært ikke at få det helt store smil frem. Stemningen var til Kattegat, så Kassen blev læsset, Havtasken spændt for, tiden trukket lidt for at se om flere ville dukke op og kursen sat mod Hundested

Chauføreren sidder på spring…

I Hundested blev bådene pakket, Havtasken var først klar, så den stak af og vi andre klargjorde os og satte efter med kursen mod Libra.

Så skal det sidste bare pakkes

Må indrømme, at mine forventninger ikke var høje, da jeg husker denne som et vrag, der stod i en mælkehvid tåge, dette blev heldigvis senere gjort til skamme.

Første mand på vej!

Ankommet smed vi loddet, og Eskild sprang i for at binde på, efter ham Carsten og Troels. Carsten gik ned, men Troels lå i overfladen som en korkprop, vi fik ham udstyret med lidt lånebly i lommerne, men stadig for let. Efter andet forsøg, med mere lånebly, kom han ned, så Carsten havde lidt ventetid. Til Troels forsvar skal siges, han havde glemt sit eget blybælte, så var på ”lånebly på slum” i forvejen.

Eremitkrebs, der ikke var sky…

Steffen og jeg gik i sidst, de første 10 m var rimelig grumset og stort set ingen strøm, men efter springlaget var der ca. 10 m sigt og en behagelig strøm, der var til at håndtere og fjernede evt. støv, der blev hvirvlet op af de mange jægere eller dårlige trim :-). På bunden fandt Steffen et forladt spyd, som han i overfladen forærede Dennis.

Den er vist for lille…

Efter ca. 30 minutter kunne jeg godt mærke, at kulden blev mærkbar, men Steffen svømmede videre, så jeg blev også nede, og efter 45 min på bunden, tog vi mod overfladen. Over springlaget var vandet ca. 3 *C, så min komfort temperatur blev ikke forbedret af dette.

På overfladen (godt kold) kom jeg så i tanke om at jeg tidligere havde spurgt til Steffens nye indblæsnings ventil med strømindtag til hans varmevest, og ”lige der” besluttede jeg mig til ikke at tage denne ”battle” en anden gang.

En forsigtig buskhoved

Vi havde talt om vi skulle blive og tage 2 dyk på Libra eller flytte os, og beslutningen var, at vi tog dyk nr. 2 på Frederiksholm, vi talte om Anders Martin, men valget denne fra, da DK-Diver havde tur til denne, og hvis vi så lagde vores ni dykker til DK-Divers, så ville det minde om motorring 3 i myldretiden.

På vej mod næste mål…

Havtasken blev sendt i forvejen og Eskild bandt på igen, og igen efterfuldt af Carsten og Trols, denne gang var det dog Carsten der kom op til båden, da hans håndtag til lygten faldt fra hinanden. Vi fik samlet dette og Carsten kom ned til Troels, der så fik sit ”tak for sidst”…

På den igen…

Jeg dykkede igen med Steffen og hoppede i og ventet på ham, der var bundet pænt på i toppen af kedlen, sigten var igen +10 m men der kom ingen Steffen, jeg svømmede lidt rundt om kedlen og ned om agten, og efter 15 min kom Steffen, hans computer var gået død, så den skulle have et nyt batteri. Vi tog sammen en tur rundt om vraget, og her var der masser af liv i form af fisk, forårskåde krebs, der laver krebsebørn, hummer, nøgensnegle mm.

Forårskåde eremitkrebs

Vi stødet på Dennis dernede der jagede. Dennis hængte sit jagt udstyr på tovet og dykkede videre uden dette, og vi så ikke mere til ham.

Steffen fandt IGEN det spyd han lige havde foræret Dennis og som om dette ikke var nok; endnu et spyd som Dennis havde fyret af.

Efter 30 min bundtid tog jeg mod overfladen, ville ikke blive så kold igen, og der var jo også blevet adviseret at der ville være en Underberg at komme op til…

Sygetransport – men der jo også et Bryghus på havnen…

Ankommet til overfladen var Havtasken på vej ind, da Dennis havde sprængt sin trommehinde, han havde ville gå op for at hente udstyr (sikkert spyd 😉). Og (som jeg forstod det) sprængt trommehinden på vej ned igen, han var nu lidt skidtmas, så de tog mod land.

Man ku’ nyde solen mens man ventede

Vi andre blev og ventede på Steffen, nød solen, havet som var helt fladt, en Underberg samt pilsner, og var rimelig enige om, at meget bedre blive det ikke.

I Hundested mødtes vi med de andre, Dennis så nu en del bedre ud, især da ham blev genforenet med sine spyd, dog kunne han ikke forstå hvorfor vi ikke havde samlet hans noget itu skudte torsk med op. Fik pakket og landede i Farum kl. lidt over 18.

Trommehinde eller ej, middagen skal nydes – så mere syg var Dennis ikke!

Henning