Sinne Nordfisk d. 2/4 2018

Lidt tidligere i påsken så vejrudsigten måske god ud for dyk 2-påskedag. Det blev den da også sidst på dagen, hvor en tur fra Rungsted var mulig. Nordvestenvinden ville lægge sig efter kl. 16 og en sydgående strøm skulle være tålelig syd for Hven.

Solen var også på vej ned…

Vi mødtes noget før kl. 16 ved svømmehalen og kom også af sted før tid, da sidste mand Jørgen (som aldrig kom) havde meddelt, at vi ikke skulle vente på ham, hvilket vi så heller ikke gjorde:-)

Der var faktisk trængsel ved slæbestedet

I havnen fik vi hurtigt båden i vandet trods trængsel ved slæbestedet og et mylder af biler og mennesker i øvrigt. Dennis kom som den sidste. Vi fik pakket båden og kursen blev sat mod Sinne Nordfisk. Mest fordi Dennis aldrig havde været der, og vi andre dårligt kunne huske vores dyk der fra tidligere. Nå ja – nu er Dennis jo også den yngste, så han fik lov at bestemme – og binde på:)

Så er Dennis klar

Med vind, bølger, strøm og solen i ryggen fik Steffen sejlet os sikkert til positionen uden vi blev sønderligt våde. Dræget blev smidt og Dennis lige efter. Derefter Steffen, Kennet, mig og sidst Kim, som bandt af.

Der var ikke meget strøm

Vupti var jeg i udstyret og på vej ned af tovet. Det vigtigste for mig på dykket var at få tjekket om ny-limet lynlås og halsmanchet holdt tæt. Det gjorde det så ikke helt 🙁 , men var noget jeg føret konstaterede efter dykket, så helt slemt var det så heller ikke.

Der var smørsnegle overalt på overbygningen

Fra overfladen kunne jeg se Steffens glimter, som var ca. 14 meter nede på tovet. Vraget kunne ses fra ca. 12 meter.

Der var andet end smørsnegle

Der hvor sigten var bedst var den vel ca. 5 meter. På bunden i styrbordsside var sigten nærmest 0.

De almindelige trådnøgensnegle var der også mange af

Jeg må indrømme, at jeg intet huskede fra tidligere dyk på vraget.

Endnu en smørsnegl

Hvis det ikke havde været for alle smørsneglene, stenbidderne, trådnøgensneglene og lidt flade, ville jeg nok ikke have brugt en halv time på vraget i den kulde. Men det gjorde jeg og det var faktisk helt OK dyk.

Der blev lavet flere smørsnegle overalt på vraget

Tilbage i båden fik vi smidt Kim i vandet. Mens han fik dykket færdigt, gav jeg en omgang øl for mit 30 års jubilæum på arbejde:)

Endnu en smørsnegl

Da Kim var tilbage i båden, fik vi Underberg som vi alle trængte gevaldigt til, og især os, der ikke har radiator i dragten.

Stenbider, men var der en eller to?

Er det mon nr. 2?

Dræget kom i båden og Kennet-speedbåds-certifikat-aspirant fik sejlet os sikkert til Rungsted Havn, selv om vi på bedste Havbasse manér forsøgte at distrahere ham mest muligt:-)

Der var også forårskåde eremitkrebs

Det gik ganske fint selv om det var noget utrygt at han satte skærmen på 🙂 Vi blev dog ikke særligt meget våde på vej ind.

Solen er væk og det er ikke så varmt længere…

I Havnen fik vi hurtigt båden på trailer, pakket bil og vupti var vi i Farum. Fik læsset af og sagt pænt farvel og tak for en godt tur med ét OK dyk i godt selskab 🙂 Det gør vi snart igen 🙂

Der kom også lidt med hjem

Piv