Trykkerdammen d. 3/2 2018

En lørdag i februar, hvor det blæste, sneede og tilmed var frostvejr, viille Malte prøve den dragt, han lige havde erhvervet sig ved en kompliceret bytteproces.

Vi gør det mest fordi vi kan…

Vi var kun os to, og vi var næsten alene ved Trykkerdammen, bortset fra en gruppe fra et dykkercener, der var ved at pakke samen. Omklædningen foregik så hurtigt som jeg kunne, for Malte sad allerede i hans varme bil med dragten på. Efter nogle, for mig, hektiske minutter gik vi ud på broen og så ned i det krystalklare vand.

Vi kom hurtigt i vandet og svømmede ud mod øst med over 10 m sigt til under springlaget, hvor vandtemperaturen steg fra 3 ⁰C til 4 ⁰C. Sigten blev samtidigt reduceret til blot et par meter.

Vi vendte omkring vraget og var tilbage ved broen efter en god halv time. På hele turen så vi blot to fladfisk, en død og en der flygtede i en muddersky, ellers var der næsten ikke noget liv deroppe…

Maltes dragt var i øvrigt tæt…

Kim R