Johannes L – det muliges kunst d. 20/1 2018

Vi i Havbasserne er jo rigtig glade for at dykke, hvilket en tilmelding på 9 mand en januar-dag da også vidner om. Så trods det kølige vejr og en prognose fra DMI som lovede noget strøm (en prognose man aldrig kan være sikker på), sejlede vi ud af Helsingør havn, fulde af forventningsglæde.

Det er længe siden vi har dykket fra Helsingør

På vej mod Otto, kunne vi på bøjerne til farvandsafmærkningerne se, at i dag holdt strømprognosen tilsyneladende stik. Og efter at have smidt vores egen bøje på vraget, dalede dykke-iveren yderligere, i takt med at vores 24 tommer blåse forsvandt under havoverfladen.

Der løb en frisk strøm hen over Otto

En hurtig votering, endte med at vi satte kursen sydover, mod vraget af Cimbria. Som ventet var strømmen her tålelig, blot omkring en knob og derfor røg Kim i vandet for at binde på.

Vi havde modstrøm hele vejen til Cimbria…

Det lykkedes ham også, men inden nogen af os andre var klar til at springe i, var han i overfladen igen, med melding om meget dårlig sigt. Der er ingen grund til at tvivle på en erfaren Øresundsdykkers evne til at vurdere den slags, så han blev sendt ned og binde af igen.

De burde stramme lidt op…

Nu var det ligesom om, at mulighederne for at komme i vandet et ordentligt sted, var meget begrænset. Vi kunne sejle helt ned til Robert, eller prøve nogen af vragene sydvest for Disken, men her ville sigten formentlig også være meget ringe. Så var der et lyst hoved som foreslog Johannes L. (det var IKKE mig). Der var garanteret ingen strøm, formentlig god sigt og man kunne måske nappe sig et par skrubber, på bunden omkring vraget. Det blev hurtig anerkendt, som værende dagens bedste bud på at komme i vandet og der var endda nogen som aldrig havde været der.

Det var ikke tropisk dyknng, selv om farverne ligner lidt…

Selvom det nu endelig var lykkedes os, at komme i vandet på et vrag, så var det lidt svært at skrue begejstringen op.

Der var msseraf lys på vraget

Jeg startede med 20 minutters søgen efter fladfisk omkring vraget, dels for selvfølgelig at fange lidt fisk, men også fordi 5-6 dykkere var i færd med, at fjerne alt mudder inde i vraget med deres finner.

Stenbider på vraget

Jagten endte resultatløs, det vil sige jeg fangede en stenbider, men den slap med skrækken efter at være vist frem i båden.

Der er nogen, der har svært ved at komme tomhændede op 🙂

Sidst på dykket, brugte jeg så 10-15 minutter på vraget og jeg må sige at der er sket noget siden jeg var der sidst (2006). Vraget er braset noget sammen og der er store tærehuller overalt, men et vrag er det og vi fik dykket. Havbasserne kan hverken vejr, strøm eller dårlig sigt standse, kun irritere.

Allan Jensen