Eisfish 20/11 2017

Endelig var der udsigt til moderate vindforhold, godt nok kun i ganske få timer, men alligevel længe nok til, at vi valgte at prøve at komme af sted. Og ”Lykken står den kække bi”, vinden flovede flere timer før prognoserne forudsagde. Og godt for det, for ellers havde der været store dønninger at slås med i Kattegat. Vi havde udset os et madvrag – Eisfish – for det blæsende vejr havde gjort, at vi manglede fisk vores frysere.

Solen stod lavt allerede kl 13…

Totalt vindstille i Gilleleje ved middagstid og vi kom ret hurtigt af sted. Vi var kun tre, der havde mulighed for at dykke denne mandag, men det gjorde jo bare logistikken lettere.

Perfekt vejr for årstiden

Godt 20 minutter tog sejlturen og så var vi på Eisfish. PIV skulle binde på, jeg skulle følge efter og Henrik skulle binde af. Og det gik som hånd i handske,

Lige før det går løs!

PIV blev klar, mens Henrik fiskede, men røg i havet lige så snart han var klar. Lidt efter røg jeg i, og jeg mødte PIV på tovet og tænkte, at han ikke havde dykket så længe, men det måtte han jo selv om. Vandet var 8 ⁰C og ret klart – ned til 25 meter, hvor vandet var 11 ⁰C og uklart. Vi havde frygtet dårlig sigt, men sigten på vraget var pænt under en halv meter, og det havde vi alligevel ikke regnet med.

Lidt tidsfordriv i det uklare vand

Nå, nu var man der jo, så måtte man få det bedste ud af det, og jeg fulgte rælingen rundt og prøvede at finde fisk i spisestørrelser. Jeg vidste de var der, men jeg kom ikke tæt nok på til at se dem. Der var en del taskekrabber, og meget af dykket gik med at filtre nogle af dem ud af garnene, så de kunne spise sig i form og formere sig.

De har det bedst uden net

Efter en god halv time begyndte dekoen at nærme sig, og jeg klappede mig frem mod bundtovet langs med lønningen. Undervejs mødte jeg Henrik, og prøvede at signalere, at jeg gik op, men om han kunne se noget var tvivlsomt.

Deprimerende meldinger fra vraget…

Oppe i båden fik jeg tiltusket mig noget af PIV’s kaffe og kunne nyde det pragtfulde vejr og den meget lavtstående sol, mens vi ventede på Henrik. Han var også lidt hurtigere oppe end sædvanligt, men vandet var åbenbart så uklart, at der var en torsk, der var svømmet ind i hans kniv.

Sidste mand på stigen og det er lyst endnu!

Vi var i havn ved 16-tiden, så vi havde været effektive – men vi havde heller ikke spildt tid på øl og Underberg, selv om de sidste ville have pyntet på turen og deltagernes kernetemperatur.

Kim R