Rødehavet 2017 – Brothers, Daedalus & Elphinstone d. 28/10 – 4/11

Lørdag d. 28/10
En mindre fraktion af fortrinsvis Havbasser havde sat hinanden stævne i lufthaven kl. 16:00 for at flyve med Air Cairo på ferie i Rødehavet. Turen var imødeset med spænding, altså flyveturen, for dykningen i Rødehavet, kendte de fleste af os i forvejen.

Vores venner har savnet os!

Vi var dog ikke uheldige ved check-in, Marianne udnyttede sit nære kendskab til lufthaven og fiksede pladser ved nødudgangene, så vi fik lidt ekstra benplads.

Nogen skal jo have de gode pladser

Hurtigt gennem Security og så kom der lidt forskellige prioriteringer, nogle ville på juicebar, mens de sarte trommehinder og delikate ganer ville nøjes med almindelig bar.

På flyveren ruttede de ikke med serveringen, der var et ydmygt måltid med den allertørreste bolle nogensinde og kun et enkelt glas vand dertil. Det var ikke engang muligt at købe noget. Men vi nåede Hurghada og fik købt det nødvendige visum. Det gik nemmere end forventet, for lufthavnen var ikke overfyldt ved midnatstid. Men der var ikke, som lovet, nogen der tog imod os, og da parkeringspladsen var gennemsøgt, kontaktede Marianne, vores rejseleder, rejsearrangøren, der kunne sige at bussen holdt ved den gamle terminal, men den ville komme om fem minutter..

Tolerancen er udfordret

Den kom efter fem ægyptiske minutter, og vi kom sydpå i en større skrammelkasse, der gyngede og bumpede det meste af den tilbageværende nat. På Samira kom vi hurtigt i køjerne og freden faldt på.

Søndag d. 29/10
Båden afsejlede før vi stod op, og klargøring af grej og den store briefing foregik under de 2,5 timers sejlads der var til første dykkested. Check-dyk skulle være ved Marsa Torompi, et relativt ordinært, men ok sted, præcis som ved alle tidligere checkdyk hernede.

På den ene side, …

.., og på den anden side!

Der var masser af blåplettede rokker, en enkelt krokodillefisk, skorpionfisk og masser af kendte ”akvariefisk”.

Krokodillefisk

Andet dyk var samme sted – igen ok, for vandet var varmt og klart, og så gik de tilbageværende timer af døgnet md sejlads mod Brothers.

Intet år uden maske-sommerfuglefisk!

En fin sejltur på trods af vinden, men også sandhedens time. Turens første og mest alvorlige tilbageslag viste sig. Vi har i de seneste par år vænnet os til at tonic bare er en del af sortimentet om bord på liveaboards, men bare ikke her på Samira…

Gin & cola – ikke en vinder!

Vi eksperimenterede som i gamle dage med cola, fanta, og meget andet. Til sidst nåede vi frem til, at vi kunne drikke gin med cola, en kombination der krævede nogen tilvænning og vi nød det nu ikke de første 4-5 dage… Heldigvis var der også lidt rom med…

Mandag d. 30/10
Vi var ikke alene ved Brothers, men fik os en fortøjningsline gjort fast, så vi kunne ligge i læ ved Little Brother.

Little Brother

Her skulle vi se hajer, der blev lovet alt muligt, og en del af det kom til at passe. Vi så grå revhajer, hvidtippede revhajer, rævehajer – threshershark – alle rimeligt tæt på og flere gange.

En af de mange…

Og selvfølgelig – oceanic white tip, dem var der en del af, og de var ikke det mindste sky, måske endda lidt for lidt sky, for en af nabobådene måtte sejle til land med en uheldig, der var bidt i benet.

Krum ryg og strittende finner – den er vist ikke glad for selskabet!

Vi oplevede også selv at hajerne virkede pågående og lidt irritable. Mange oceanics havde et forfang og fiskekroge i kæften, så de havde måske grund til at være det.

Der var mange Big-Eye i sprækkerne

Vi nåede at dykke fire dyk på Little Brother, det sidste skulle afvikles inden solnedgang, for guiderne var lidt nervøse over de store fisks opførsel. Der var masser af smukke koraller, farverige fisk og meget andet, men det var nu primært hajerne, der var i fokus.

Hygge på soldækket

Vi skulle ikke sejle, så der var lidt aftenhygge på soldækket. Gin & cola var lavt prioriteret, og kolde ægyptiske øl vandt kampen om vores smagsløg.

Tirsdag d- 31/10
Morgendyk på nordspidsen af Little Brother. Vi var første gruppe og vi pressede for at dykke ved solopgang. Der blev sagt ja, så tidligt op, men de ventede til der var lys nok til de selv var trygge ved det. Fint dyk, hvor der var grå revhajer på nordspidsen, og flere andre hajer på vejen tilbage, og selvfølgelig, oceanics under båden.

Mange dyk sluttede under båden, hvor hajerne stod for underholdningen…

Efter morgendykket sejlede vi den lille kilometer til Big Brother, hvor vi bestemt heller ikke var alene. Vi fik ikke den bedste plads, men kunne dog ligge nogenlunde i læ ved sydplateauet.

Vi var heller ikke alene på Big Brother

Første dyk var ned på under båden på plateauet, hvor der var en cleaningstation for rævehajer.

Tillidsfuld rævehaj

Og vi var heldige, der var en meget tillidsfuld en af slagsen, som vi havde et par minutter med, men de er jo lidt dybt, så vi kunne ikke blive der altid. Der var også en kraftig strøm hen over plateauet, som tvang os væk fra revet og ned, så der skulle pustes bobler for at komme tilbage.

“Great Barracuda”

Resten af dykket gik med at nyde de fine vægge, de flotte fisk og oceanics oppe fra 15 meters dybde.

Numidia.

Vraget af Numidia skulle jo også have en visit, og det er jo et vrag, der tilbyder noget for alle, flot bevokset, masser af fine fisk, og dybde nok til selv de sejeste. Herefter skulle vi svømme og drive tilbage til båden, kaste et blik ned på Aida, som blev passeret på vejen.

Aida

Vi blev underholdt af nærgående oceanics både på vejen tilbage og under båden, hvor klubbens formand var lige ved at blive en lækkerbisken for op til flere oceanics. De var ikke i tvivl om hvem der bestemte, og hvis de havde været meget større, så havde vi heller ikke været i tvivl!

Emsig fisk

Men vi kom helskindede op efter godt halvanden time i dybet med til tider høj puls, og så fik vi os en tiltrængt forfriskning i solnedgangen, mens vi sejlede sydpå til Daedalus.

Onsdag d. 1/11
Vi skulle se hammerhajer på nordspidsen. Vi havde dog hørt fra guiderne, at der ikke var set hammerhajer på Daedalus i flere uger, de var blevet bange for en tigerhaj, der var set i området.

På vej mod nordspidsen og hammerhajer

Om det er korrekt, det vides ikke, men vi så ingen hammerhajer ude i det blå, selv om guiden, og vi, gik både dybt og langt fra revet. Dykket var ok, men blev skæmmet en del af de mange andre dykkere, der fjernede enhver illusion om ekspedition og eventyr ud over det sædvanlige.

Triggerfish

Andet dyk var under båden på sydplateauet, hvor der er sandbund og et dropoff ude for enden. Det var et ganske fint dyk, der var meget forskelligt liv, stimer af barracudaer og forskellige andre fisk. Der var masser af klovnfisk, der kunne bide os til blods – mest Kasper. Og flere napoleonsfisk, der lige skulle se om vi havde snacks med. Oceanics under båden, nærgående, men lidt mere afdæmpede, end dem på Brothers.

Barracudaer

Sidste dyk på Daedalus var også på sydplateauet, var vi svømmede lidt omkring og nærstuderede væggen lige indtil modstrømmen blev ukomfortabel, hvorefter vi gik den anden vej og sluttede af under båden, hvor hajerne kom tæt på. Og meget tæt på Steffens finner og den tog en smagsprøve af hans bobler, men det så Steffen ikke.

Grill-party på agterdækket

Aften skulle slutte med grill-fest på agterdækket, før afsejlingen mod Elphinstone, så der blev fyret op i en grill på agterdækket. Underholdningen stod et par velvoksne silkehajer for, de kunne nu godt have været der en halv time før, da vi lå under båden. Kokken frembragte et aldeles fortræffeligt måltid med alskens lækkerier…

Lang sejltur forude

Efter middagen sejlede vi mod Elphinstone, hvor vi nåede tidligt frem lidt efter midnat. Vejret havde været noget råt, som hele ugen, så folk var lidt klatøjede.

Torsdag d. 2/11
Folk var lidt møre før morgendykket, men det var hurtigt glemt, da vi var første hold i vandet. Vi skulle dykke på sydplateauet, og der var et par stykker, der skulle overgå sig selv – igen. Nu skal man jo ikke udlever folk, så vi nævner ikke Kasper, Flemming og Niels ved navn.

Muræne

At anarki er smitsomt måtte Flemming (Dela) erkende på egen krop, da han kom i dårligt selskab, selv om det godt nok ikke var det allerdårligste…

Elphinstone er et fantastisk rev, når man har det for sig selv. Der var bl. a. en skildpadde, der var mere end ligeglad med os, den skulle bare æde, og hvis vi var mellem den og maden skubbede den bare.

Er den tillidsfuld eller ligeglad?

Og hajerne, de ventede tålmodigt under båden…

Sjov under båden.

Andet dykket var på nordplateauet, eller så langt frem, som kræfter og strøm tillod. Vi blev sat af midt i en stor stime blå triggerfisk som blafrede omkring i strømmen på kanten af plateauet. Mageligheden vandt og pludselig befandt formanden sig alene ved cracket, de andre var vendt om og befandt sig noget højere oppe og længere tilbage på væggen. Nogen skal jo gå forrest, men demokratiet vandt og roen blev genoprettet. Men det var jo bare at slippe og lade strømmen flytte os tilbage til båden. Strømmen var mindre end moderat, så der skulle svømmes lidt for at nå det. Væggen var fin med fantastiske koraller og besynderlige skabninger, der voksede ind og ud og op og ned.

Tredje dyk skulle have været på Elphinstone, men en eller anden forkølet forklaring gjorde, at vi skulle dykke Abu Dabab 3. Vi kender stedet, som er ok med koraltoppe og nogenlunde uspolerede koralhaver. Der blev ikke set alverden, men det var et fint dyk, og der er altid underholdning, hvis man ser nærmere efter, bl. a. var der også her en lille skildpadde, der var helt og aldeles ligeglad med vores nærvær…

Sulten vinder over frygten…

Natdykket troede vi først skulle være på Abu Dabab, men nej. Endnu en ændring af planen gjorde at vi skulle dykke Abu Sayall, hvor der var fine koraller og masser af sand, så chancerne for spanish dancers skulle være store. Vi fandt nu ikke nogen spanish dancers, men vi så et par små cuttlefish, der blev drillet lidt, en af dem så meget at den flygtede i en blæksky.

Lille sprutte med truende adfærd!

Fredag d. 3/11
Første dyk samme sted som natdykket, denne gang bare udad, hvor der var fine koralhaver og en koralblok med rigtig god dybde og en masse fisk – nærmest som en lille bid Elphinstone, bare tæt på kysten.

Hjemmelig hygge hos klovnfiskene

Meget smukt, men der var ikke den samme energi, som på dropoff med hajer.

Marsa Shouna er en børnehave for koralrevsfisk

Men fint dyk, der også varede ca. halvanden time, som de fleste dyk i den forløbne uge.

Sidste dyk på turen…

Sidste dyk var i Marsa Shouna, hvor vi før har set store suppeskildpadder på søgræsset.

Dragefisk

Vi svømmede indad i godt et kvarter, drejede udad mod søgræsset og dannede derefter en slags kæde, for at afsøge så stort et areal som muligt. Vi fandt ingen skildpadder, men vi fandt Kasper, der mudrede op som en søko – ”look for the sandstorm, and you will find the dugong” fik vi at vide…

“Look for the sandstorm…”

Tilbage til båden og afregne, tørre grej og spise frokost. Og traditioner og ritualer skal jo holdes i hævd – så vi skulle jo ha’ de Underberg Kasper havde købt i Taxfree. De havde nok smagt bedre da vi stod i den kolde vind, og ikke da solen havde varmet folk og Underberg op.

Varm Underberg smager næsten lige så godt som gin & cola…

Sidste nat skulle være på hotel i Port Ghalib på Marina Lodge, så vi skulle også pakke kahytterne ned, for der skulle en ny gruppe ombord samme dag.

Så er grejet ved at være pakket

Det lykkedes alt sammen inden vi nåede i havn, og skulle sejles i RIB over til hotellet. Hotellet var et typisk All-inclusive Resort, men der var ikke så mange gæster.

Den sidste nadver

Vi fik noget dårligt øl og da tiden kom, en buffet, der stillede sulten hos de fleste. Aftenen blev afsluttet med en tur til en bar i Port Ghalib, hvor vi fik en ægte gin og tonic, turens første og eneste, og det var endda med egyptisk gin(?). Og vi fik også sagt pænt farvel til guiden Ahmed, inden bussen kørte tilbage til hotellet, hvor der var Disco-Bingo med høj musik, der forlængst havde passeret sidste udløbsdato.

Lørdag d. 4/11
Bustur kl 6:30 mod Hurghada, hvor vi skulle være tre timer før afgang. Vi fik hver en ”Breakfast-box” med i bussen – en flaske vand, en agurk, en ubestemmelig sandwich og en ”frugt” Vandet var ok, og resten kunne være i en skraldespand på vejen. Kaffen fik vi  hos en eller anden fætter på vejen op.

En ægyptisk buschauffør står for underholdningen i pausen – godt det ikke var vores bus!

Det gik nogenlunde nemt at komme ind i lufthavnen, bortset fra at Kim måtte aflevere en kuglepen og Flemming måtte afgive en æske Gul Gajol.

Og senere i den anden security, måtte Flemming aflevere AA batterier, mens lygtebatterier og andet passerede uhindret igennem. Vi skulle også ordne en burgermenu, hvor Lotte sagde til tjeneren ”No cheese or I will kill you – and the cook”. Truslen virkede, andre havde også bestilt burgere uden ost, men ikke truet, så der var der ost i…

Flyveren var godt en halv time forsinket fra Hurghada, og i København var bagagen tre kvarter om at komme, så vi havde masser af  tid til at reflektere over den forgangne uge: Fed tur, masser af hajer, mere vind end normalt, ingen tonic, masser af lange dyk hvor flaskerne blev tømt til sidste åndedrag under båden, fleksible guider, morgenmad i top med friskbagt brød(!), ok mad i øvrigt, vandet var et par grader koldere end normalt… Og vi fik det som vi ville ha’ det, måske lidt på bekostning af de andre gæster. Men vi sagde jo bare ja til det guiderne foreslog 🙂


Vi var lidt møre da vi krammede farvel – enige om at turen havde været fantastisk – som altid!

Crew