M/S Primo og ”Kridtvrag” d. 21/10 2017

En lørdag med godt vejr, det var næsten for godt til at være sandt, når kalenderen tilmed gav plads til en heldags dykketur. Anders lokkede med tur fra Rødvig, og det var jo meget passende, for sigten i Øresund har ikke imponeret på det seneste.

Fint vejr på Østersøen

Vores første mål var ”Russeren”, selv om Steffen ikke var specielt imponeret over vraget sidste gang, han var der. Men Steffen kunne ikke komme med et bedre alternativ, så kursen blev sat mod Jacoff Prosoroff, men vi kom nu ikke langt ud fra havnen, før dønningerne fra nattens hårde sydøstenvind fik os til at genoverveje beslutningen, og vi sejlede så til ”Primo”, hvor Steffen og undertegnede ikke havde dykket før.

Selv om det var hyggeligt, skulle der dykkes!

Primo viste sig at være et let lille vrag hvor der var tre segmenter på et eller næsten sammenhængende vrag. Stævnen stod op med lid slagside og så var der noget, der mindede om et broområde. Agten stod ret op med mulighed for at svømme under hækken og se ror, hvis man havde de lyster. Desværre var der kun ganske få torsk i spise størrelse og de fleste skyndte sig ind under noget, så de var helt utilgængelige. Det var muligt at mudre gevaldigt op og den svage strøm på vraget fjerne det meste af grumset igen – undtaget indenfor hvor skyerne blev hængende…

Mudderet flytter ikke sig selv….

På overfladen var vinden nu helt væk og dønningerne var blevet lavere, længere og blødere, men vi valgte alligevel ikke at sejle udad. Vi sejlede op til et af de mange ”Kridt-vrag” i området.

Der er ingen stige på Anders’ båd, såh….

Kridtvraget var en åben båd. Roret var med rorpind, og det ligger nu fladt på bunden bag vraget. Der lå forskellige effekter på havbunden, men om de var nu hurtigt overset. Vraget fremstår med lasten helt synlig, og det var lidt svært at erkende evt. beboelsesområder på skibet. Der var et stort fint spil og et par ankre i stævnen.

Sortmundet kutling

Sigten var god, 8-10 meter og der løb en let strøm på langs af vraget. Af liv var der et par ynkelige torsk og en masse invasive sortmundede kutlinger – og en død ål, hvis man ellers kan kalde det liv…

Herefter gik det tilbage til Rødvig over en Østersø, der begyndte at vise tegn på tiltagende vind – men det kunne jo også kun gå den vej, når der var totalt vindstille.

Kim R