Ukendt og S.S. Frederiksholm d. 10/10 2017

Vi havde et lille åbent vindvindue fra 07-12, og det udnyttede vi. Da alle mand tikkede inde på Hundested Havn, var det endnu ikke helt lyst, men mod forventning så det ud til at blive en flot solopgang.

Første mand på vej i havet …

Allan troppede op med noget skepsis om, at der var lavet om i vejrudsigten, men over et toiletbesøg vurderede jeg, at der ikke var så meget at være bange for. Jeg ved ikke om de andre havde beroliget Allan, men han havde da læsset sit udstyr ombord da, jeg vendte tilbage.

Han er vist ikke helt overbevist endnu…

Der stod lidt gammel sø til at begynde med, men det lagde sig efterhånden, og da vi nåede frem til turens første mål, havde det lagt sig fuldstændig. Vraget blev hurtigt slået og så vidt vi ved, har der kun været et hold før os, så selvom vi ikke havde de store forventninger, så rislede det alligevel sagligt i kroppen da vraget tonede frem på loddet, især med tanken om, at jeg skulle første i vandet. 21 m til bunden og det loddede et par meter op. Jeg kom godt afsted, sigten var ikke prangende, men loddet lå på vraget. Jeg fandt hurtigt noget at binde på i, en pullert lignede noget der kunne holde. Hurtigt orienterede jeg mig til at befinde mig i stævnen oppe på bakken. Her stod et stort spil, men stævnen var underlig butsnudet.

Velbekomme…

Jeg rundede denne og svømmede ud på bunden, hvor jeg tog turen rundt. Vraget var vel en 25 m langt og mellem stævn og agter var der ikke meget tilbage. Lasten af fint tilhuggede store brosten lå lige med begge lønninger- Agten stod lidt højere uden noget spor af skrue eller ror, dertil stod den for dybt i bunden.

De gamle søfolk havde ingen dåseøl!

Der var ikke tegn på maskine eller rigning i vraget, og Allan semikonkluderede også senere, at det kunne have været en pram, og det var de tanker jeg selv gjorde mig dernede. I agten var der dog lidt tegn på menneskelig tilstedeværelse i form af et par sko, flasker, porcelæn m.m.

Klar til ny tur…

Vraget var hurtigt overset, og da det meste af mudderet havde været filtreret gennem mine håndledsmanchetter, så tog jeg turen mod bundtovet. Der var ikke meget liv andet end lidt havkarusser og småtorsk. Hvor Steffen fandt en torsk af spisestørrelse henne, er mig stadig en gåde. Piv bandt af og trods 21 m lægt vand, så skulle de to sidstnævnte herrer stadig lave sikkerhedsstop, jeg ved ikke hvor længe. De må snart glemme, at de har svage kroppe.

Scan af Frederiksholm

Kort sejlads til næste vrag, som var det kendte S.S. Frederiksholm, en dampdrevet sandsuger, der sank i 1917, ca. 50m lang og ragede 3-4m op på 21 m vand. En rodebunke med masser af gemmesteder og derfor masser af liv. Jeg fik en pæn stor torsk og et par pæne rødtunger og der svømmede et par ret store sej rundt på toppen af vraget. Allan rev armene af mange store krabber til et helt måltid.

Troldhummere er altid en farverig oplevelse

Sigten var heller ikke her særlig god, men man kunne svømme vraget rundt på bunden uden problemer, og hvis man krydsede rundt på må og få oven på vraget, så endte man før eller siden tilbage til den massive kedel, hvor vi havde bundet i tæt på. Godt hjulpet af Steffens epilepsifremkaldende strobe, der sad på tovet.

Fine forhold og god stemning

Dykkerækkefølgen var den samme og efter endt dykning, var det begyndt at blæse lidt op, men ikke noget at tale om og de 12,5mil ind gik nemt godt hjulpet af en porter fra bunden af Allans tønde. Vi rundede indsejlingen kl. ca. 12.30, og det var jo meget rart som kompensation for den tidlige afgang. Hurtigt op med båden og hjem på sofaen inden aftentjans på jobbet. Selv om det kunne være blevet til mere, så var det nu rart med en tur på havet.

Henrik