Rosalind & Eisfish d. 22/9 2017

Vi havde egentlig aftalt at vi skulle langt nordpå denne fredag Henrik, Thomas, Allan og jeg – men vel mødte i havnen kunne man hurtigt fornemme, at vejrudsigten fra aftenen før ikke længere stod til troende.

Når vejret driller, kan man gå i det lokale byggemarked!

Vi læssede dog vores grejer i båden alligevel og stak næsen ud af havneløbet for at se hvordan forholdene egentlig var. Det var ikke imponerende – der var allerede ved at rejse sig nogle små bølger – og klokken var ikke engang 9…

Suler kan godt li’ vind!

Allan havde en fedtet seddel med en position tæt på Kullen, som vi i hvert fald skulle se på. Da vi kom frem, var der dog ikke så meget som en sten at finde på bunden. Vejrudsigten blev tjekket igen og en længere diskussion frem og tilbage endte med, at vi satte kursen mod vraget af Rosalind (Julie på vragguiden), som ligger på bare 23-24m vand ved Kullen.

Her fik vi smidt Jensen & Jensen i vandet – og selvom begge havde været lidt forbeholdne inden de hoppede i, så blev de dernede i næsten en time ,så helt skidt var det jo nok ikke. Da de kom op kunne de berette om dårlig sigt – men bortset fra det, et fint dyk på et efterhånden noget nedbrudt vrag.

Thomas fik lidt forspring inden jeg hoppede i. Allerede på 14-15 m blev jeg mødt af et trawl, der stod højt i vandet fyldt med dyreliv. Sigten var, som de første havde berettet, ikke imponerende – de steder den var bedst var der måske 1,5-2m. Jeg gik op opdagelse i vraget, som i styrbord side er hel fra stævnen, hvor vi var bundet på, til agten. Agten er noget smadret, men bagbord side rejser sig igen og står op frem til ca. midt i vraget – imellem de to skibssider er der ikke meget at finde i vraget ud over skrueakslen, som ender i en rodebunke midt i skibet, som sikkert har været maskinen. Den forreste del er spundet ind i imponerende mængder af gammelt trawl. Der var en del torsk på vraget og en snegl eller to fandt jeg da også – men begge dele fik lov til at blive på vraget.

Efterretninger fra dybet…

Vel tilbage i båden var vi enige om, at vi havde set nok af det her vrag og stak i stedet næsen mod Eisfish – jeg hørte ikke efter om argumentet – men det har nok været noget med at der altid er torsk nok at tage af…

Det var blæst noget op, og vi var alle enige om at det trods alt var meget godt, at vi ikke var stukket 20-30 mil længere nordpå.

På Eisfish blev de to Jensen’er igen smidt i – denne gang kom de noget hurtigere op – men begge med lidt godt spiseligt i posen. Sigten var tilsvarende til første vrag, sagde de. Med det in mente fik Thomas igen et forspring, inden jeg hoppede i. Sigten var ganske som lovet ikke imponerende – og det var tydeligt, at det blandt andet var torskenes skyld, for det væltede ud med mudder af de huller hvor torskene stod – det væltede så også ud af flere steder, hvor der ikke stod torsk, men lad det nu ligge…

Reje på ryggen af en taskekrabbe

Selvom sigten var dårlig var der en del at se på – måske pga. den dårlige sigt og det manglende sollys var der mange små troldhummere, der var listet frem på vraget.

Jeg tøffede rundt på vraget 30-40 min og fik også lusket en halvstor rødtunge og en torsk i nettet, inden jeg indfandt mig på 3 m til lidt straf, før jeg kunne kravle op i båden. Der var en mut stemning i båden, indtil jeg bekendtgjorde at jeg havde 4 øl. Vi listede ind og riggede af og blev enige om, at en halvdårlig tur på havet trods alt er bedre ,end en god dag på kontoret…

Steffen