Ostmark 17/9

Vejret var så fortrinligt at to både og ni dykkere var klar på en længere sejltur op i Kattegat til S.S. Ostmark på et helt almindeligt søndagsdyk.

Sejlturen var lang men i det store hele udramatisk. Havtasken nåede 28 af de 30 mil før der skulle skiftes dunk. En økonomisk lille båd og/eller skipper.

Forventningsfulde Havbasser

Allan advokerede for at smide loddet i stævnen og pegede på mig som påbinder og sådan blev det.

Loddet lå, som forventet, i stævnen hvor skaderne efter mødet med engelske flyvere er tydelige. Det vrimlede med store torsk og sej. Jeg brugte lidt tid på at hive fat i alt hvad der lignede at det kunne holde, med det eneste resultat at jeg rev hul i en handske. Endelig fandt jeg en stump der ikke gav sig når jeg rykkede i den, slog kæden om og gik på opdagelse.

Kanonfoder

Jeg har besøgt vraget én gang før og satte kursen agterud over broen, forbi kasser med granater og ned til den kæmpe kanon på agterdækket. Sigten på toppen af kanonen var markant bedre end de 4-5 meter der var på selve vraget. Jeg begav mig fremad igen og kiggede ind hist og her. Som jeg husker fra sidst kunne man svømme igennem hele overbygningens længde, men enten husker jeg forkert eller også er noget drattet sammen i løbet af de sidste tre år.

Travlhed i overfladen

Jeg nærmede mig påbindingen og undrede mig over mine udfordringer med at finde noget at gøre fat i. Der var masser af oplagte emner inden for få meters afstand, da jeg så det hele lidt på afstand. Jeg havde lige tid til en tur ud i stævnen hvor der var torsk i alle revner og under alle plader.

Endelig fred….

Mens jeg så hang der på 3 m og tænkte lidt over tingene kom Allan strygende forbi. Lidt efter kom han ned igen og jeg kunne mærke at der blev bundet af oppe i båden. Med fagter, der ikke var til at misforstå lod Allan mig vide at min påbinding var noget juks. Da vi var i båden kunne han dog forklare at påbindingen stadig sad der, men at han tvivlede på om den stump jern den  sad i ville holde. Det kan man jo give mange skylden for, fx de franske skibsbyggere eller dem, der havde strammet tovet meget op.

Uanset hvad blev Steffen sendt ned for at finde et bedre sted at binde på.

I mellemtiden kunne jeg så hælde vand ud af ærmet og hænge mit tøj til tørre mens andre hældte vand ud af ørerne. Solen skinnende heldigvis alt hvad den kunne sådan en septemberdag, så der var forhåbninger om at jeg ikke skulle starte andetdykket gennemblødt.

Jeg blev overhalet af Kim der kom i vandet før mig, men han havde jo også en aftale i trykkerdammen senere på aftenen, og lige som jeg skulle til at rulle over kanten var Juhl og Henning på vej ned af tovet.

På bunden mindede forholdende om dem, der var to timer tidligere – måske lidt dårligere sigt. Jeg begav mig lidt på opdagelse inde i overbygningen, uden dog at opdage andet ophidsende end den største torsk jeg nogensinde har set (uden flasker på, forstås) og en del løse ledninger, der faktisk gjorde det hele lidt for spændende. På agterdækket var der mere grumset end før så jeg sprang kanonen over og gik i gang med min mission: Krabbeklør. Delvist som en befrielsesaktion for de krabber der var viklet godt ind i garn og dels for at skrabe sammen til billige point hos svigermor der havde meldt sin ankomst på matriklen. Med lidt hjælp fra Allans lommer blev der samlet til en hæderlig forret.

Denne behøvede vi ikke befri

Stævnen var stadig fuld af torsk og gemmesteder. Inden dagen var omme var vraget da også blevet lidt fisk og en kop fattigere.

Inden det var tid til at gå mod overfladen fik jeg lige tid til at inspicere et emne, som vi ikke kunne blive helt enige om, om var et kamera eller resterne af en stikkontakt.

Kamera eller el-materiel?

På tovet fik jeg et par og tyve minutter til at gå med at undvige enorme brandmænd inden der var tid til en lille øl og en kop kaffe. Mens vi ventede på at Steffen fik dykket færdig så vi en tun springe fri af vandet et par gange.

Selvom solen ikke var gået ned var månen stået op

Med Steffen tilbage i båden, pralende med markant bedre sigt end på førstedykket gik hjemturen i fuld fart over et Kattegat hvor vinden havde lagt sig helt og solen gjorde sig klar til at gå ned i det fjerne.

Uvejr, et eller andet sted

Vi fik pakket biler, surret både og så gik det ellers afsted til Farum hhv. Kokkedal for sjufterne.

Tak for en glimrende dag på havet