Søndags tur for tre – Eisfish og Mirs Vrag d. 3/9 2017

Søndag morgen blev jeg mødt af en frisk Kenneth og Kim, som så ud til at han heller ville se sine dyner. Som tiden gik, gik det langsomt op for os, at det ikke var andre, som ville bruge den måske sidste sensommer dag til at gå i vandet. Vi besluttede at tage en tur i Kattegat, hvor vandet var fladt og solen skinnede fra en skyfri himmel.

Vejret var helt ok!

Afsted mod Eisfish med kaptajn Kim ved roret, vi holdt en god fart på det flade vand. Fremme ved vraget sprang kaptajnen over bord, så de to letmatroser måtte klare sig selv.

Den havde det ikke sjovt…

Efter en små 45 min. kom kaptajn Kim op igen, så de to letmatroser kunne komme i. Sigten var ikke vildt god, som vi havde håbet på. Men stadigvæk fin. Men tiden går når man hygger sig, så vi måtte også finde tovet. Da vi kom op i båden, var der et par fine torsk, som ville med op og hjem i min fryser 🙂

Højt hår er vist ved at blive moderne hos pyntekrabberne!

Kaptajn Kim satte kursen mod Mir´s, hvor han igen lod det gode skib Havgassen være i hænderne på de to letmatroser. Da det blev vores tur, sprang vi glade i. På 12-14 m kunne vi se vraget i det krystal klare vand, men desværre lå der et mælke lag på selve vraget, hvor sigten kun var omkring 1-2 m, men det var ret nemt at finde tovet, for man skulle bare stikke hovedet ovenfor mælken, så kunne man sagtens se det 🙂

Humøret var højt, da det gik ind ad. Skål for en dejlig dag i godt selskab!

Peter