S.S. Robert med endnu mere spøgelsesnet d. 5/9 2017

Tja, når man har svært ved at nå normaltid kl. 17:30, så lå det i kortene, at jeg allerede fra starten var bagud. Jeg nåede svømmehallen kort før mødetid  kl 17:00 og passerede Havgassen ved bommen – de var på vej ud (før tid!) og jeg var på vej ind.

Familien Juhl på tur

I Rungsted var båden ved at rulle i vandet, og vi var 9 personer, der ville dykke. Vejret var relativt lunt, vinden svag og himlen grå. Destinationen var allerede blevet lagt fast i weekenden, så der var ingen diskussion, blot gjaldt det om at komme hurtigst muligt af sted, for de lange lyse dage er på hastigt retur.

Der var ikke mange bølger

Det blev aftalt at PPP ville binde på, lod og bøjer var gjort klar på vejen over Sundet, så det var blot at smide loddet og Peter i vandet, da vi nåede frem. Vi ville kaste loddet på agten, men den landede på broen, så en eller anden var åbenbart blevet grebet lidt af stemningen ved et højt lodskud.

Trådnøgensnegl

Ingen strøm og så gik det hurtigt med at få folk i vandet. Juhl og Dennis fulgte efter Peter, Steffen kom i hurtigt derefter, Jørgen og Henning kom i, Søren og Piv kom i og jeg var pludselig helt alene i båden. Jeg havde i dagens anledning tænkt mig et ordentligt dyk og støvet mit dobbeltsæt af, men det måtte de andre så finde sig i, når de så skulle vente på mig – igen!

Selv om de ligner forbrydere, er de nu meget flinke!

Da jeg var blevet klar, begyndte der at komme folk på stigen og kort efter var jeg på vej ned ad tovet efter at have fået et par nyttige informationer om sigt, net og påbinding.

Net var der nok af!.

Sigten var meget svingende, og uden at fornærme nogen af mine kammerater i båden, så var sigten betydeligt bedre i slutningen af mit dyk, hvor sigten nok var 6-8 meter. Der var endnu mere net end tidligere, faktisk er det næsten ukomfortabelt at dykke der, men heldigvis var sigten god. Hvis man bliver uopmærksom hænger man nemt fast, og det gjorde jeg da også på et tidspunkt. ”Übung macht den Meister” og jeg har før været i samme situation, så problemet blev hurtigt løst, men man skal nok ikke være alt for nervøst anlagt, før det kan gå galt.

Kvastsnegl – de var meget talrige…

Der var tusindvis af kvastsnegle, de kan være svære at få øje på, men der var så mange så det var svært at undgå. Og nettene – fyldt med mere eller mindre døde torsk og gamle torskekadavere og skeletter.  Det er fint nok med torskekvoter til lystfiskere i Øresund, når sådant svineri kan foregå helt uset og tilsyneladende accepteret i dybet. Man kan godt blive noget forbistret, men hvem skal man lige brokke sig til … Og man kan kun frygte for de tilbageværende torsks videre skæbne. Det er jo synd at lade dem gå til spilde på den måde, både af hensyn til dyrevelfærd og fordi de lige så godt kunne pynte på menuen derhjemme.

Spild af liv….

Efter knap en time var jeg igen i båden hos mine utålmodige kammerater, der fik gjort klart skib næsten inden jeg fik fødderne på dørken, og så gik det ellers mod Rungsted i tusmørket.

Der var så mange kvastsnegle, at vi tager en til…

En fin tur med et par skønhedspletter – nettene med de døde torsk og der var ingen, der havde kaffe med! På den anden side, havde vi drukket kaffe var den blevet skyllet ud af koppen af saltvand. Der var ingen bølger af betydning og kun en smule vind agten for tværs, men en ihærdig insats fra skipper gjorde det åbenbart muligt at overskylle besætningen hele vejen over Sundet. Men dykkere er jo ikke bange for vand – og jeg havde stadigvæk dragten på.

Kim R