Vragtur til Oberon d. 2/9 2017.

Det har længe været et af mine store ønsker at dykke vraget Oberon, grundet historien om det og størrelsen, og i år har jeg gået målrettet efter det. Det lykkedes lørdag den 2. september.

Anden er glad!

Det hele startede en uge inden, da min lille familie skulle i sommerhus på Kullen, og der plejer vi at tage vores båd med. Det gjorde det noget mere overskueligt at trække båden til Bua havn. Det var Ikke svært og skaffe folk til denne tur, faktisk kunne jeg fylde båden 5 dage, derimod så drillede vejret rigtigt meget, og ændrede sig konstant, vi startede med og gå efter mandag den 28. Aug. Og vi endte som sagt med lørdag den 2. sep. Mit vækkeur ringede 0545, og nu ventede 2,5 times kørsel med båden ad små og store veje i Sverige. Ankom på havnen 0830 og kunne stille og roligt sætte båden i vandet og pusle med udstyr. Kort efter ankom Peter, Sten, Kim, og Niels, båden blev pakket, der blev tjekket positioner og udvekslet røverhistorier.

Der dykkes igennem…

Nu manglede vi bare at tilbagelægge 24 sømil, desværre var vejret ikke det bedste, der stod gammel sø lige imod os, så vi brugte over en time på at komme ud til positionen. Alle var lidt trætte og banket godt igennem, heldigvis holdt vejrudsigten, og vejret var allerede blevet meget bedre og solen skinnede.

Der var forbløffende lidt fiskegrej på vraget.

På trods af vraget størrelse brugte jeg alligevel lidt tid på at lodde vraget op. Loddet blev smidt på 36 m, men desværre lå det på skrogsiden. Niels skulle binde på, og ca. 10 min. efter dykkede jeg. Vandet var meget klart, og tovet var lodret ned til 9 m. Der efter kom der noget strøm, og tovet var nu meget skråt, som jo måtte betyde at vi var på vraget. Lige pludselig kunne jeg se vraget, hele skroget kom til syne, og langt i begge retninger.

Vraget ligger på siden.

Dybden var 32 m, og der var masser af dagslys. Det var næsten forvirrende lige til at starte med grundet den gode sigt (10 m) og masser af dagslys.

Masser af rum art undersøge….

Vraget er virkeligt stort, også selvom det ligger på siden. Flere gange blev jeg helt overvældet, en virkelig stor oplevelse.

Der lå et og andet i og på vraget., så vi var ikke de første..

Jeg bevægede mig hurtigt rundt på vraget, for at få så mange detaljer på plads, samtidigt med jeg prøvede og huske de billeder jeg har studeret af den. 40 min bundtid gik alt for hurtigt, og nu var det tid til at komme op og betale straffen på deko. Alle havde nogle rigtig gode dyk (også svært ikke at have med de forhold). Overfladetiden gik med mad og endnu flere røverhistorier.

Vraget er kæmpestort.

For mit vedkomne gik 2. dyk på samme måde, suge så mange detaljer til sig som muligt og se så mange rum som muligt Og der er rigtig mange rum. Samme forhold som 1. dyk, dog slet ingen strøm nu, og lidt mørkere grundet solen ikke stod lige så højt på himlen.

Hvis man ikke kan finde Niels, så se efter på deko….

Der blev gjort klart skib, og vi sejlede i fuldstændig havblik ind til havnen, nød turen, der også var tidsmæssigt noget korter denne gang. Og det var på trods af at vi sejlede langsomt (27 knob).

Godt vejr og alle er godt tilfreds…

Træt og super tilfreds tilbage i sommerhuset kl. 2130 for at overtage natten med et sygt barn – fedt!

Dagens tal:
5 timers kørsel.
2 timers sejllads.
48 sømil.
3 timers vandtid.
76min bundtid.
70 liter benzin.
1 liter kakaomælk.
3 madpakker.
1 liter vand.
4 dåsecolaer.

Anders Erbs