Kattegat rundt d. 23/8 2017 – M403, S.S Stutthof og S.S Cimbria

Jeg springer alt den sædvanlige indledning over og springer direkte til handlingen efter en halv times trailerpleje i håb om at vinden og dønningerne lagde sig yderligere.

Ubåds-selfie

Da vi stod ud gennem havnehullet så kunne forholdene, som Kim R beskrev det, siges med en enkelt sætning: ”No Country for Old Men”. Vi lagde stævnen lidt vestover for at skære bølgerne bedre og udstak i M403 32 mil oppe, eller måske 3 dyk rigere på Mirs når dagen var omme. Men så galt gik det ikke, efter 10 mil så lagde søerne sig lidt, dog ikke så meget, at nogle af de 32 mil kunne tages siddende, så vi ankom til position godt ømme i baglårene.

Vi havde Anholt i syne det meste af dagen

Men så var det heller ikke værre. Det var længe siden at vi har været på et så stort vrag, M403 er vist 80 m lang og lodder 8 m op, så den var ikke svær at finde. Loddet blev kastet og Kim bandt på, efterfulgt af Steffen og til sidst mig. Jeg havde håbet på bedre sigt end rygtet sagde, men det var der ikke.

Oversiden af vraget var dækket af svampe

Kim meldte om god sigt på toppen, men hvad kan man bruge det til på et vrag der ligger på siden, når sigten var mildest talt ringe på bunden, hvor alt det spændende er. Til forskel fra sidste gang jeg var på vraget som var 12 år siden, så er der kommet mange tærehuller i siden, så hvis sigten havde været lidt bedre, havde det sikkert været spændende at lyse ned fra oven.

Sigten var dårlig på bunden, men der var mange krabber

Men det var den ikke,og jeg kedede mig faktisk i forhold til de sidst 6-8 dyk rundt om Middelgrunden, hvor ringe sigt var 5-8 m! Tiden gik, men de 36m til bunden var jo også noget mere end vi har været vant til og jeg for op af tovet inden deko og glædede mig til kaffe og basser.

Troldkrabbe på M403

Vinden og søerne havde til gengæld lagt sig fuldstændig og der var ren sommeridyl i båden. Vi udstak næste mål i plotteren S.fi. Stutthof ca. 5 mil mod vest, gav gas for Kim kunne næsten dykke med det samme (efter en omvej hen over ubåden og mange scanninger red.) .

Hurtigt i med Kim og samme rækkefølge som sidst. Kim kom op og fortalte om supersigt oven på vraget og lidt dårligere på bunden, fyldt med krabber og rødtunger og store sej, der kredsede om vraget.

Der er andre end os, der kan li’ fisk

Der var lidt fattigt på torsk og det var lidt af en bet, da vi havde termokasse og is med til en god gang blodrus. Da jeg kom ned på 15 m, klarede vandet helt op, og jeg kunne se tovet helt ned til vraget, hvor der var bundet på i stævnen og samtidig Steffen der lå omkring broen.

Der var en slimål i det tågede bundvand

Jeg slap tovet og dumpede ned på vraget og blev lidt forundret over at vraget var så intakt. De andre 1ww vrag vi har dykket var noget mere åbne. Det gik så også op for mig senere at denne var fra ww2.

Klart vand over stævnen

Bakken var derfor helt intakt med en dør ind i højre side og et helt indbydende åbent rum indenfor. Der var dog kun et tyndt lag mudder over dørken og sikkert godt gennemrodet de sidste 30 år, så jeg vendte lige lidt af det og svømmede ud igen. Der blev aldrig god sigt derinde igen. Steffen forlod vraget og jeg fik det helt for mig selv.

En af de mange rødtunger

Det var ligesom om at rødtungerne havde været bange for Steffen for nu myldrede de rundt på vraget. Jeg har aldrig set så mange før og så på så relativt lille vrag. Der var dog ikke så meget jagttid tilbage og det blev derfor kun til en lille halv snes stykker. Et godt langt dyk på 65 min og kunne have være blevet der nede meget længere. En opfordring til at komme ud af andedammen og komme deropad når vejret byder sig til det.

Taskekrabberne sad tæt

Nå vi havde endnu et skud i bøssen og der blev givet gas og spist en basse mere i mens vi begav os videre mod S.S Cimbria 8 mil mod syd. Vi har dykket den sidste år og det var egentligt ikke så meget den trak, men vi havde ikke så mange andre bud hvis vi skulle nå lidt lys på vraget. Vi havde 3 sæt med hver og skulle dykke 3 dyk, sådan var det bare, så det var lidt af en arbejdssejr at komme i udstyret efter, at Kim kom op med lidt nedslående nyt om lidt dårlige sigt og ingen torsk. Jeg kom dog i vandet og alt negativt var glemt da jeg gled ned af tovet, nu var der fokus. Kim havde heldigvis misforstået lidt af det med sigten og den var i det mindste bedre end jeg havde forventet.

Dødemandshånd

Jeg svømmede vraget rundt et par gange og kiggede på livet, deriblandt en kæmpe nøgensnegl der lidt lignede en dræbersnegl fra haven, men som havde fået et par gange med stanleykniven, samt en stor lange. Jeg fik også rodet lidt i mudderet men ikke noget nyt under solen her.

Der var ikke meget lys tilbage, da Steffen kom op

Da jeg atter stod på stigen var der lige 1 min til at finde kamera frem i og forevige den smukkeste solnedgang, inden solen forsvandt under horisonten og vi var overladt til 27 sømil hjem i næsten mørke.

Sidste mand på stigen

Der blev gjort klart skib og vi nød en bajer på vej hjem mens den røde himmel bag os  langsomt fortog sig og blev blå.

Smukt ser det ud, men det var nu blevet halvsent….

Det var sort nat inden vi nåede havnen og vi fik rigget af i zombielignende tilstand, godt krøllede som vi var efter en lang dag på havet.

Vi gør det snart igen!

Henrik