S.S. Robert d. 22/8 2017

Seks Havbasser (Kim Rønn, Kenneth Krull, Henning Thode, Henrik Juhl, Søren Bergstrøm og Carsten Eilersen) var eftermiddagsfriske og mødtes ved svømmehallen i tidsrummet 16.30-17.30 og fik klaret det praktiske med flaskefyldning.

Et sørgeligt syn for alle – undtaget ådselsæderne

Peter Juhl var på Hven og ville gerne med, hvis dagens mål skulle blive Robert, så vi skulle måske hente ham i Norreborg Havn på øens nordside. Hans telefonmeldinger til Søren var dog negative med oplysning om mange hvide toppe på vandet. Vi var derfor noget bekymrede – også svømmehallens flag stod stift vandret på grund af nordenvind. Der var lovet 6-8 m/s på Øresund, men med udsigt til at vinden skulle flove til under 6 m/s ved 19-tiden. Dagens mål skulle være Robert, og vi diskuterede, om dette mon var muligt eller om vi skulle tøffe i Kattegat, men der var jo også nordenvind. Vi besluttede derfor at se forholdene an og kørte til Rungsted Havn. Skulle alt være galt, kunne vi dølge smerten med en ordentlig stor is i aftensolen. På havnen, hvor vi tog en spadseretur til og inspektion fra den nordlige mole, hvor det viste sig, at sejlbådene hældede en del, men at der ikke længere var nogen af de hvide toppe på vandet, så Havgassen blev sat i vandet, og Søren ønskede os god tur og sprang denne tur over.

Den enes død…

Nok var der ikke skumtoppe på vandet, men bølgerne var godt en halv meter høje, så dragterne blev hurtigt lynet, og vi fik rigelige mængder skumsprøjt. Fremme på positionen fik vi hurtigt slået vragets agterende og dræget røg over rælingen og Henrik efter for at binde på. Efter de sædvanlige 10 minutter gjorde vi fast, og Henning og Kenneth tog turen ned ad tovet, mens Kim og jeg nedsvælgede henholdsvis kaffe og sodavand og nød den vippende horisont i det svindende aftenlys.

Endnu et kadaver…

Efter ca. tre kvarter kom Henrik på stigen og berettede om ”ikke prangende sigt og svag strøm på vraget og mange døde fisk i nettene”. Henrik havde bundet på i bagbords side på en kraftig pullert. Kim og jeg rullede i vandet og passerede Henning og Kenneth på tovet. Vandtemperaturen var 18 grader i overfladen og det halve på vraget. Efter ca. 2 minutters nedstigning mødtes jeg med Kim for enden af tovet. Jeg var lidt sen til at komme ned til ham, da jeg tabte ”sutten”, da jeg hoppede over bord. Vi havde ca. 20 minutter på vraget og oplevede det sørgelige syn at se de mange døde torsk og andre fisk, som var viklet ind i liner og net.

Der var masser af net på vraget

Skammeligt! Kim var flittig til med sit kamera at dokumentere de sørgelige tilstande på store dele af vraget, mens jeg med min lygte leverede fokuslys i mørket. Tiden går hurtigt på dyk og i godt selskab, så computeren mente, at det var tid til at tage straffen på tovet, som i mit tilfælde begrænsede sig til 8 minutters deko.

Alle beholdt dragterne på under sejlturen…

Tilbage i båden nød vi drikkelse på dåse og talte om vores forskellige oplevelser i dybet. Vi var enige om, at det var godt, at vi ikke var blevet på land, for vi har jo trods alt dykket under værre forhold.

Vi var de sidste på slæbestedet..

Tak for en god tur – det må vi snart gøre igen!

 

Carsten