S.S. Robert d. 25/7 2017

Selv om vejrudsigten ikke var optimal var vi fem, der ville dykke. Det mulige på denne juli tirsdag var Robert, der ligger lidt nordøst for Ven. Hvis det skulle vises sig at være håbløst, ville vi tage et dyk ved nordkysten af Ven. Her skulle vinde og strøm (selv om der ikke var meget af den) dog gå mod hinanden. Regn hverken så eller mærkede vi noget til. I Farum mødte jeg Jørgen og Kenneth, der var i fuld gang med at fylde flasker og lidt efter dukkede Carsten op. Kim tog den nemme løsning og kørte direkte i havnen fra arbejde. Vi andre fik pakket Kassen og Gassen og kom af sted i god tid lidt over 17.

Fred og ro på havnen…

I en total tom havn fik vi hurtigt båden i vandet og pakket. Kim dukkede op lidt efter og skulle lige have en hånd, da han kun har en hånd, der fungere for tiden.

Af sted ud af havnen, hvor der bestemt var bølger, fulgt op af en god vind fra nordøstlig retning. Jo vi fik dragterne hurtigt på. Kaptajn Jørgen skulle nok sørge for vi blev våde, og det blev vi:) Da vi kom forbi pynten (nordvest) ved Ven, lagde vind og bølger sig som DMI havde lovet:), så resten af turen gav Jørgen den gas. Fremme ved positionen kom jeg hurtigt i udstyret, mens de andre fik ordnet dræget og smidt det på agten – mente de.

…der var ingen strøm!

En to tre var jeg i vandet og på vej ned i det klareste stille vande. Springlaget kom efter 15 meter og et godt stykke der ned af. Herefter klarede det op. Da jeg nåede 35 meter var vraget stadig ikke dukket op. Jeg gik lidt op og kunne hive jeg ved ikke hvor mange meter tov op, før kæden nåede mig. Jeg svømmede lidt rundt i cirkler, og vupti, pludselig dukkede bagbords skibssiden op. Det var lige bag broen, så jeg trak et “tons” tov med kæde og dræg tilbage mod agten og ville fastgøre ved en af pullerterne. På vejen der ned nød jeg en formidabel sigt med et mylder af store torsk frit svømmende midt på vraget. Det var lige før jeg glemte, at jeg skulle binde på. Nå tiden løb, så jeg startede med at binde alt det der overskydende tov fast i den første pullert og derefter kæden i den næste. Det lignede en formidabel butterfly sløjfe:) Men den sad fast:-DD

Der var masser af nøgensnegle – som sædvanligt!

Herefter tog jeg en tur rundt i agten og nød den god sigt og endnu flere store torsk. Nogle af dem lå bare og flød på rælingen. Men de var ikke kælne! Jeg nåede kun op til broen, så var tiden gået, og jeg måtte op i det varme vand. På vraget var den 9 grader. Kim og Jørgen, der var i stævnen, fortalte, at der ligger nye garn foran broen og på stævnen, fyldt med fine store torsk. Fiskerne burde skamme sig! Smide garn og så bare sejle fra det og lade alle de fine torsk i stikken!

På tovet kom Kenneth og Carsten forbi på vej ned, og efter 45 minutter nåede jeg op i båden og kunne fortælle de gode nyheder. God sigt og masser af torsk. Det er flere år siden, jeg sidst har set Robert på den måde. Jørgen og Kim var i fuld gang med at komme i udstyret. Jørgen, som overhalede Kim, sprang i vandet. Jeg måtte lige hjælpe Kim det sidste stykke, for at han kunne komme reglementeret i vandet. Det er sgu ikke nemt, når man kun har en hånd!

Lille pyntekrabbe

Mens vi stod der og nørklede med udstyret, kom Kenneth i båden og kunne berette om et super godt dyk. Han så dog ikke torskene, da han ledte efter nøgensnegle, som han kun så ganske få af. Kim røg i vandet, og Carsten kom i båden og kunne henrykt berette om et godt dyk helt uden problemer. Så var det øl tid og hygge, mens vi ventede på at Jørgen og Kim fik bundet af.

Hvad har I gjort med den gode sigt?

De kom i båden og havde også haft et godt dyk, selv om sigten ikke var helt ligeså god, som da jeg var der. Men det er jo nok fordi torskene havde hvirvlet mudder op med deres slimede haler. Og så havde Kenneth og Carsten jo også været der:) Men, men, alle havde et godt dyk og fik set forskelligt. Kenneth og Carsten havde deres absolut, til dato, bedste dyk på Robert!

Hvorf0r får nogen mere deko end andre?

Vi fik dræget hevet op og kom af sted tilbage til havnen, hvor vind og bølger havde lagt sig helt. I havnen fik vi pakket og sagt farvel til Kim, og han hævede dødningehånden. Den trænger til en make-over!

Godt der er kommet nye kræfter til klubben…

I Farum fik vi hurtigt sat bil og båd i garagen og sagt pænt farvel til hinanden. En hyggelig aften med et super godt dyk!

Det gør vi snart igen!!!

Piv