S.S. Saturnus 19/7

Vejret var så fint at der var tilbud om både langtur til Undine og fyraftensdyk fra Gilleleje. Jeg kunne ikke fritages fra arbejde, så jeg måtte nøjes med en tur på Saturnus med Steffen, Carsten, Jesper og Kenneth som medbesætning.

Fin udsigt.. over overfladen

Jeg mødte ind i havnen for at vinde lidt tid, båden var allerede halvvejs i vandet og vi kom nogenlunde smertefrit afsted. Det lykkedes også alle at finde en parkeringsplads på den velbesøgte havn.

Kursen blev sat mod Saturnus 17 mil ude. Der var lidt krusninger på vandet, men turen forløb nogenlunde smertefrit. Der var i hvert fald helt tørt bag skærmen.

Jeg blev endnu engang valg til at binde på. Efter et par ture omkring vraget lykkedes det Steffen at slå det og være sikker i sin sag. Jeg strøg efter og på 25 m dybde kunne jeg skimte vraget under mig. Da jeg kom ned til vraget var der som så ofte før, lidt mere plumret. Jeg fik flyttet dræget til kanten af vraget og bandt på og begav mig på opdagelse. Sigten var noget plumret, og pletvis ekstremt dårlig. Faktisk overvejede jeg at vende om og binde af igen, men kom frem til at det nok ikke var meget bedre andre steder.

Jeg var flere gange rundt. Ledte efter kanonen som jeg mente måtte stå i stævnen. Fandt den aldrig, for den står nemlig i agten har jeg senere erfaret. Den dårlige sigt på trods var der masser af dimser at kigge på, bl.a. et par håndvaske, rør, håndtag og masser af store taskekrabber. Jeg havde været forbi bundtovet et par gange, men da tiden var inde til at komme op var det (eller jeg) blevet væk. Jeg søgte og søgte, men i stedet for bundtovet fandt jeg Kenneth og Carsten der også ledte. Vi tog den derfor op i frit vand og i let spredt orden. Jeg havde gjort mig fortjent til lidt ekstra tid under bøjen i forhold til de andre, så de var i båden da jeg kom op.

En af mange

Jesper havde fået fikset et fisende regulatorsæt og stak efter Steffen i dybet. Der gik dog ikke ret længe inden først Jesper og siden Steffen kom op igen. De gad ikke dykke i den sigt, der på deres beretning også lød som om den var blevet værre omkring bundtovet siden vi andre havde forladt vraget..

På vejen retur gennemsøgte Steffen navigatoren og benyttede chancen til at se lidt på Valencia på vej ind. Han blev smidt på bøjen og vi andre nød solnedgangen og et par marsvin i det fjerne. Steffen meldte om nogenlunde samme forhold som på længere nord på. Dårlig sigt på bunden men ganske fint på de dele der stak op af pløret.

Så skal Steffen bare samles op

Vi kom i havn og fik gjort hvad der skulle gøres.

Vel hjemme kunne vi så se Stens billeder fra fine forhold over Undine. Misundelse er jo en grim ting, men nogle dyk er altså bare mere mindeværdige end andre.

Fin stemning på vej ind