Dykkertur med tågehovederne den 28-12-2016

Efter julens lækkerier, fik vi stablet et tur på benene. Det væltede ind med tilmeldinger, så planen var vi skulle afsted i 2 både. Men da dagen kom og vi stod i klubben kl. 8.30 dukkede der kun 8 mand op. Så det blev kun til en båd.

Udkigsposten

Da vi kom til havnen var det helt vindstille og vandet var fladt, men til gengæld havde vi kun en sigt på ca. 100 m. (vi kom til havnen i solskin, men sejlede ud af havnen i noget grumset vejr. red.) Vi besluttede at nu da var vi kommet så langt, ville vi forsøge at sejle lidt derudaf. Efter et par minutter klarede det op, og kursen blev sat mod Sinne Nordfisk.

Her kan vi da se himlen

Malte og jeg sprang i vandet for at binde på. Sigten i overfladen var nærmest nul, men der var ikke noget særlig strøm, så det gik rask der ned af. På bunden, fandt vi bare det første og bedste stykke jern, vi kunne binde på fordi sigten var så elendig. Uden at have en ide om hvor vi var, fandt vi skrogsiden, og fulgte den rundt. Sigten her var vel ca. en god meters penge. Langsomt fik vi en ide om hvor vi var og hvor tovet var. Selv om der var ringe sigt tegnede det til at blive et ok dyk. Masser nøgensnegle, eremitkrebs, konksnegle sønelliker mm.

To dykkere med overfladeberedskab

Pludselig kunne vi høre en masse bankelyde fra Havgassen. Vi besluttet at finde tilbage til ankertovet så hurtigt som muligt. Sigten ved tovet var nu blevet så tilpas fin ca. 0,7m. at vi kunne se hvordan vi havde bundet os fast. Vi bandt fra og trak loddet fri af Sinne, hvorefter vi begav os mod overfladen. Da vi kom op var sigten næsten dårligere over vand, end under vand. Så vi kravlede hurtigt op så vi kunne komme i land, inden vi blev sejlet ned.

Så på en tur der startede ud med ca. 13 tilmeldte, var vi to som kom i vandet.

Rungsted Havn i det fjerne.. eller ret tæt på faktisk.

Tak for en hyggelig dag.

For som man siger: En dårlig dag på vandet er bedre end en god dag på arbejdet 😉