Rødehavet St. Johns Reef d. 25/10 – 1/11 2016

Vi var en lille flok 6 (heraf tre fuldgyldige Havbasser og en hangaround), der havde booket sammen. Vores gruppe bestod af Marianne, Flemming, Henrik og Flemming (Dela) + Germod og undertegnede. Afgang på en tirsdag og først kl. 8:30! Allerede her var der brud på traditionerne, men det viste sig at være en aldeles glimrende ændring, som vi kun kan håbe på fortsætter.

Maskesommerfuglefisk - en af de sikre arter!

Maskesommerfuglefisk – en af de sikre arter!

Check-In og security gik over al forventning, hvis ikke lige undertegnede skulle bære lidt af Germods rebreather-grej. Den medførte at håndbagagen skulle gennemrodes. Det tog sin tid, for tasken var jo fyldt med alt det spændende – lygter, computere, regulatorsæt kamera m.m. – man er nødt til at slæbe med i håndtasken, for ikke at gå glip af noget, hvis bagagen bliver væk eller forsinket. Heldigvis var vi i rigtig god tid, så vi kunne nå at få kaffe, handle toldfrit og tilmed nå ud til gaten, inden boardingen startede.

Flyvningen var som sådan en nu kan være, ikke alt for lang og helt forudsigelig. I Hurghada var der ikke andre fly, så vi kom let og hurtigt ind i landet, og efter lidt venten på bagagen og lidt ubestemmelighed mht. bustransferen, gik det pludselig hurtigt med at komme syd på. Som noget nyt blev vi stoppet efter et checkpoint, hvor billederne i vores mobiltelefoner skulle undersøges. Det var faktisk ganske morsomt, for der var INGEN, der forstod de uforståelige gloser den unge soldat fremstammede, så han blev præsenteret for pas og vouchers m.m., inden vi i fællesskab fandt ud af hvad han mente. Selvfølgelig blev busturen afbrudt af en tisse- og snackpause hos en fætter, der i hvert fald ikke havde noget hygiejnebevis. Men man kommer langt med håndsprit og lukkede vandflasker og vi kom hurtigt videre mod Port Ghalip og båden.

Maden spiser jo ikke sig selv...

Maden spiser jo ikke sig selv…

På båden – Emperor Asmaa – blev vi mødt af guiden (Khalil) og clearet mht. forsikring og certifikater og fordelt i kahytterne. Vi fik hilst kort på de andre gæster, 11 fra Jernlungerne i Herlev, et par fra Køge Dykkerklub og en fordansket englænder med tilknytning til Helgoland. Aftensmaden blev serveret kort efter og maden var bedre end frygtet, faktisk velsmagende og det var en glædelig overraskelse. Vi  gik derefter en lille tur i land og fik en drink til at forpasse aftenen. Men naturligvis ikke før vi havde tjekket tonic-situationen på båden.

Onsdag d. 26. oktober
Vi fik guide nr. 2 (Ahmed) om bord, og straks efter gik det ud af havnen mod pladsen for check-ud dyk. Vi skulle dykke Abu Dabab 3, hvor højdepunktet skulle være et vrag fra en liveaboard. Vi har været der før og stedet er ok til tjek-dyk.

Formaninger og lidt om, hvad vi kunne forvente at se - maybe!

Formaninger og lidt om, hvad vi kunne forvente at se – maybe!

Og det gik ganske som forventet, første breefing var til den lange side, men det er de jo altid, og vi kunne se det hele Rødehavet havde at tilbyde – maybe! Ingen problemer og et ok startdyk i varmt vand, der dog var en grad eller to koldere, end vi plejer at se – det var kun 27 ⁰C. Og de lovede krokodillefisk, dem var der ingen der fandt, men der var jo så meget andet af ”standardfaunaen”.

Lizard-fish

Lizard-fish

Der var kun en ganske kort sejltur til Sha’ab Marsa Alam og turens andet dyk. Igen et ok dyk, hvor vi så en del af de akvariefisk, der findes i Rødehavet, men flere af os var mentalt på vej mod de uspolerede vægge, nede sydpå, hvor affald på bunden ikke findes. Og sydpå, det kom vi! Vi havde haft et spagt håb om natdyk, men det blev til en sejltur hele natten i stedet – i tordenvejr!

Livet er ikke så slemt...

Livet er ikke så slemt…

Helt fantastisk at sidde på agterdækket med en Sundowner i hånden og beundre lynene i det fjerne, mens vi kom nærmere og nærmere. Hyggen forsvandt efter et par timer, hvor regnen også nåede os. Men det var jo også sengetig, klokken var jo over otte…

Torsdag d. 27. oktober
Morgendyk på Small Gota – i regnvejr! Ikke lige det sædvanlige setup i Ægypten, men hva’, vi har jo god erfaring med regnvejrsdyk hjemmefra.

Næsten som en dansk sommerdag...

Næsten som en dansk sommerdag…

Fint dyk og fine vægge, helt som forventet, og der var masser af fisk.

Der var muræner, der stak snuden frem og enkelte, der svømmede helt frit. Masser af dragefisk og selvfølgelig, millioner af anthias, “juvelkoralbars?”, som gav et farvestrålende indtryk på toppen af revet. Skildpadder var der også, de ses jo ofte på væggene, hvor de æder blødkoraller. Efter dykket på Small Gota sejlede vi mod Habili Jaffar, hvor vi igen fik flotte vægge at dykke på. Det kneb stadigvæk med hajerne, men der var masser af fisk i strømmens splitpunkt – og der var endda næsten ingen strøm.

Masser af fisk i splitpunktet.

Masser af fisk i splitpunktet.

Der var jo et stramt program, så vi skulle videre mod Dangerous Reef, der er det sydligste rev i St. Johns. Dykket her var ikke lige så storslået som de vægge vi just havde besøgt, men der var flere andre på båden, der ikke var lige så glade for vægge som os. Og der var var faktisk også noget, der kunne minde om strøm. Ikke noget vi ikke kunne svømme imod, men selvfølgelig lidt ukomfortabelt, specielt for dem, der ikke havde erfaring med det. Der var naturligvis masser af liv på revet, men vi har jo set de fleste akvariefisk og manglede kun de hajer, vi havde på revet sidste år.

Pindsvinefisk

Pindsvinefisk

Natdykket skulle også være på Dangerous Reef, så vi fik den store natbreefing og formaninger om kort dykketid, lav dybde etc., men formaningerne virkede lidt halvhjertede, så vi øjnede mulighed for lidt elastik.

Man må ikke - og så hørte vi ikke mere...

Man må ikke – og så hørte vi ikke mere…

Dykket blev  udmærket, som alle natdyk i Rødehavet plejer at være. Største øjeblik var, da en muræne fik fat i en for stor kirurgfisk, der fik vristet sig fri og, helt groggy, torpederede Germod med stor fart.

Pyjamas-snegl med røven op!

Pyjamas-snegl med røven op!

Fredag d. 28. oktober
Tidligt op og en lille times sejltur før vi kunne vurdere om vind og bølger tillod at vi dykkede på Habili Ali, der ligger helt eksponeret for elementerne. Heldigvis var vejret godt nok til, at vi kunne dykke på Habili Ali, som er et meget fint vægdyk, hvor fanekorallerne står mandshøje i en tæt skov, et imponerende syn, men muligvis lidt for dybt for folk, der er meget stringente med deres dybdegrænser.

Black snappers i store stimer...

Black snappers i store stimer…

Der var masser af fisk, men desværre ville hajerne heller ikke lege med os denne gang. Guiden Ahmed sagde efterfølgende, at man skulle dykke St. John i april og maj, hvis man ville have hajerne.

Anemonefisk i bobleanemone

Anemonefisk i bobleanemone

Vi kom op lige til morgenmaden og en kort sejltur. Vi skulle dykke Big Gotta, der igen var et rev, der ikke nåede overfladen. Der løb en let til middel strøm, så man kunne fint være på toppen af revet og vente på at fiskene kom til en.

En reef-hook gør livet nemmere!

En reef-hook gør livet nemmere!

Efter endnu et fantastisk dyk skulle vi spise lidt igen, og vi skulle også lige sejle til Um Aruk, hvor der var et lille rev og mange koralsøjler. Der var mange fritsvømmende muræner i voksenstørrelse. Napoleonsfisk, aggressive anemonefisk, en torpedoray – elektrisk rokke- og mange andre fine ting, revene myldre af liv. Der var barracudaer under båden, men de var ikke så glade for at vi kom tæt på.

Natdykket var på Paradise Reef. Der var mange rejer dybt nede i korallerne, de blev afsløret af genskinnet fra deres øjne. Rejerne var dybt røde, og 3-4 cm lange. Det var også masser af fjerstjerner på korallerne og nogle få af børsteormene kunne man nå at se inden de klappede sammen.

Lørdag d. 29. oktober
Paradise Reef var helt som forventet efter natdykket, sigten var ikke optimal hvis man blev i strømlæ bag revet. Sigten blev derimod helt fantastisk hvis man tog turen ud på siden, hvor der var lidt strøm, men på ingen måde noget, der ikke kunne håndteres uden at blive forpustet. Da vi havde været halvdybt på den skrånende væg, hvor der ikke var overvældende meget liv ud over en middelstor napoleonsfisk, kom vi ind til selve revet, hvor vi fandt noget, der med lidt god vilje kunne ligne huler.

Ikke fotogen napolonsfisk

Ikke fotogen napoleonsfisk

Nogle af gangene var ikke store, men med lidt god vilje og en del anstrengelse, så som afmontering af udstyr, kunne vi forcere nogle af de restriktioner vi mødte. Ind imellem var vi dog nødt til at vende om, men det måtte vi så tage med. Germod trodsede guidens formaninger og pillede lidt ved nogle koraller, godt nok ikke med vilje. Han kørte nakken op i en ildkoral og fik nogle stumper til at sidde fast under kraven på dragten. Selv om der blev skrubbet med sand og meget andet gav det væskefyldte blærer og kraftig rødmen.

Ildkoral - den er er ikke til at overse

Ildkoral – den er er ikke til at overse

Op til morgenmad efter et ganske langt dyk og så var det tid til at pleje de skrammer og rifter de skarpe hjørner i hulerne havde forårsaget, specielt på undertegnede, der dykkede i shorty.

 

Næste dyk skulle være på St. Johns Caves, hvor vi tidligere har været ind og ud af sprækkerne og denne gang ingen undtagelse. Hulerne var knapt så udfordrende og forgrenede, som dem vi fandt på morgendykket, men alligevel meget sjove. Vi kom igennem til lagunen på den anden side og her mødte vi en mellemstor hvidtippet revhaj, nogle triggerfish og en del andet. Nu var det så tid til lidt mad og lidt afslapning, man skal jo gøre det man er god til, og det gjorde vi så et par timer, mens vi sejlede mod Sha’ab Claudia, hvor der endnu en gang var huler på programmet. Hulerne her er dog ”store og åbne” og der er normalt et meget fint lys ned igennem hullerne i revet. Det var der også denne gang, men vi var der lidt sent på dagen, så vi havde ikke høj sol. Der var skildpadder, blåplettede rokker og masser af røde soldaterfisk i hulerne, plus alt det andet, bl. a. var der også muræner inde i gangene.

Masser af fisk i hulerne

Masser af fisk i hulerne

Efter endnu et godt og langt dyk var det tid til en længere sejltur op mod Elphinstone, hvor vi ville ankomme ved solopgang.

Når vi ikke kan natdykke...

Når vi ikke kan natdykke…

Søndag d. 30. oktober
Der lå to både på revet, inden vi kom, men det var jo næsten som at have det hele for sig selv. Førstedykket forgik fra Asmaa, hvor vi skulle dykke på sydplateauet. En lille oceanic whitetip viste sig ved båden og det gjorde at vi skyndte os lidt mere i vandet. Vandet var krystalklart og strømmen næsten ikke eksisterende. Alterstenen var placeret på bunden i buen, hvor vi så den sidst, men det var som om, der var faldet lidt mere ned ved siden af.  Ellers var det et glimrende dyk, hvor vi i en periode var alene på revet, altså os, der kom først i.

...helt alene?

…helt alene?

Når man dykker med hajer er der jo en risiko for at blive bidt af en fisk, men risikoen er åbenbart større, når man passerer en rensestation med sultne pudsefisk. Jeg var ikke opmærksom på dem, men blev pludselig bidt i en af de skrammer på benene, turene i de trange grotter havde givet – og de små sataner tager godt fat – men lidt sjovt alligevel! Og der var også lidt underholdning under båden, hvor et par små oceanics ville hilse på. Efter halvanden time blev vi trukket op til morgenmad, mens hajerne hele tiden var i vores synsfelt.

Vores venner kom tæt på...

Vores venner kom tæt på…

Efter morgenmaden skulle vi lige have kontrol over maden inden vi skulle i igen. Denne gang blev vi sejlet til nordplateauet og skulle drive langs med østvæggen, så langt vi kunne og derefter skyde bøjen op og tage en gummibåd hjem. Vi valgte at tage den anden vej vest om revet, det var også ok, men guiden sagde at det ville tage tid før ribben kunne hente os. Strømmen var kun let, så vi kunne kæmpe os ud på nordplateauet ved cracket, men der var ikke nogen hajer at se dernede, så vi gled med strømmen langs revet.

Black snappers og trevalley

Black snappers og trevalley

Sigten var på den gode side af halvtreds meter og vi kunne se grupper af trevalley og dogtouth-tuna, der prøvede at nappe nogle af de fusileers, der stimede i det blå. Undervejs var der masser af muræner, der kiggede ud fra væggen og der var endda flere, der svømmede frit. Dragefiskene puttede sig i revet for at undgå strømmen. Og under båden ventede underholdningen. Den eneste forskel fra før var, at denne gang blev vi halet op til frokost.

Perler på en snor - vi venter kun på selskab....

Perler på en snor – vi venter kun på selskab….

Efter frokosten skulle vi lige tørre, og mens vi sad på dækket forlod de sidste både revet, så vi havde Elphinstone helt for os selv – en fin oplevelse, som vi ikke har prøvet før! Og denne gang skulle dykket være fra båden, men vi fik en taxa ud på nordvestsiden, for der havde vi jo ikke været. Bølger og vind var taget noget til, men vi kom i og håbede på at strømmen ville bringe os rundt. Det gjorde den ikke, det måtte vi selv klare, men guiderne var ikke hysteriske med, hvor lang tid vi var i vandet, så det gik fint alligevel. Og Elphinstone uden andre dykkere er et fantastisk vægdyk. Da vi nåede rundt ventede hajerne under bådene med et par barracudaer som selskab, men barracudaerne var ikke så tillidsfulde, så de holdt afstand.

Den må være genert, sådan som den rødmer...

Den må være genert, sådan som den rødmer…

Planen var så at natdykke på Abu Dabab 3, hvor det lykkedes kaptajn og guider i forening at finde et sted, hvor vi ikke før havde været. Og natdykket var fint, tre slags blæksprutter – squid, cuttlefish og ottearmet, og jagende muræner. Men vi glædede os til Abu Dabab for vi har før set Spanish Dancer her.

Spanish dancer

Spanish dancer

Og denne gang ingen undtagelse. Den første model var lidt kedelig, men nummer to gav en fin forestilling og der var ren discostemning med alle de lygter, der dansede rundt under båden.

Cuttlefish

Cuttlefish

Mandag d. 31. oktober
Morgendykket var ved Abu Daba 3, fra båden og tilbage til båden. Vi kom i før breefingen for at speede dagen lidt op, og det sendte os helt nye veje, der var et fint rev ude på hjørnet og der var sørme også en masse huler i revet.

Lillebitte dragefisk, der var mange småfisk ved indgangene til hulerne

Lillebitte dragefisk, der var mange småfisk ved indgangene til hulerne

Vi fik set på en masse trange steder og fik hvirvlet godt og grundigt op. Vi klemte os ind mange steder, hvor vi ikke rigtigt kunne se noget, men det var egentlig meget sjovt, for der var flere udgange i den labyrint, der var inde i revet. Men da vores tildelte dykketid hastigt nærmede sig enden, blev nogen af os tvunget til at tage et åndehul og svømme hen over revet, hvor der var godt en halv meter dybt. Det var en meget smuk tur i morgensolen! Og vi nåede morgenmaden! Og så skulle vi lige have vores pas tilbage og cleare vores betalinger.

Neonstribet kassefisk

Neonstribet kassefisk

Dagens næste dyk var på Marsa Shouna, hvor vi dykkede på revet på nordsiden af bugten. Her var vi ikke alene, der lå et par både da vi ankom, og der kom hele tiden flere til, for vi var nu ganske tæt på Port Ghalip. Der var også væsentligt mere affald fra turbådene på revene. Revet summede af liv, der var bl. a. utroligt mange blåplettede rokker, men faunaen var meget rig på både arter og individer. Men der var en larm af den anden verden af både og andre, der skulle være turister sammen med os.

Fin konkylie

Fin konkylie

Turens sidste dyk skulle forgå i midten af den lille bugt, hvor søgræsset lokkede Green Turtles (suppeskildpadder) til. Desværre var bunden meget blød og sigten over bunden var ikke Ægypten værdig! Men vi har jo set værre derhjemme, så vi dannede en kæde og ledte efter de famøse krybdyr og vi fandt også et par stykke.

Germod og skildpadde - det er Germod til højre...

Germod og skildpadde – det er Germod til højre…

Eller var det mon kun en vi så flere gange? Det ved jeg ikke, men vi kunne komme helt tæt på, der blev spist af søgræsset selv om kameraerne var lige i snuden på dem.

Suppeskildpadde, der mudrer op

Suppeskildpadde, der mudrer op

Skildpadderne gjorde bestemt ikke sigten bedre, de mudrede mere op end mange dykkere vi kender… Vi fandt også et par besynderlige boxfish og endelig nogle småfisk, der boede i huller i bunden.

Der er nogen, der er tilfredse med at bo i et hul i jorden...

Der er nogen, der er tilfredse med at bo i et hul i jorden…

Tiden trak lidt ud, for vi havde jo svømmet langt, så da sidste mand stod på stigen startede motoren op med det samme og det gik mod havnen, hvor vi skulle ligge for natten.

Om lidt er det forbi...

Om lidt er det forbi…

Skylning og tørring af grej foregik på vejen ind, men de bedste tørrepladser var taget af dem, der havde haft længst tid til at tørre deres grej 🙂 , men vi skulle kun sejle en times tid, før vi var i havn. Alt var på plads, inden vi lå, hvor vi skulle. Og så blev vi rastløse, drak en lille gin og fik aftensmad.

Sidste solnedgang på ferien.

Sidste solnedgang på ferien.

Og så gik vi ind til ”byen”, for denne gang var båden parkeret et par hundrede meter fra ”downtown”. Vi klarede os dog ned til baren, hvor drinks og snacks ikke nødvendigvis var det vi bestilte.

Tirsdag d. 1. november
Tidligt op for at pakke, alle var oppe længe (timer) før morgenvækningen, dvs. bare ikke guiden og kokken, der skulle stå for morgenmaden. Der var den sædvanlige rastløse stemning og den store bus, der skulle bringe os alle til Hurghada var ændret til to små, hvor den ene manglede. Nu er en halv times forsinkelse ikke alverden i Ægypten, men man er aldrig helt sikker, før man er undervejs (i flyveren). Busturen var fin nok, og den korte pause var denne gang hos fætteren med rengøringstalentet.

Ventetid er ikke vores livret...

Ventetid er ikke vores livret…

Vi nåede lufthavnen i god tid, i hvert fald så god tid, at vi ikke måtte komme ind i lufthavnen, men måtte tage opstilling i kø uden for indgangen, selv om afgangshallen var gabende tom. Check-In og security var byttet om, men det var som en tro kopi af København, hurtige ved skranken og besværlige i kontrollen, hvor grejet skulle tjekkes, denne gang var det ikke kun håndbagagen, der skulle gennemrodes. De var meget interesserede i et par ml væske til anti-dug i kameraer, der lå i kufferten, men ginflasken var de aldeles ligeglade med…

Bortset fra lidt forsinkelse, manglende catering og en klodset manøvre med udlevering af forudbestilt taxfree, gik det meget godt… Og bagagen var også med hjem og så var det bare pænt farvel og på gensyn – snart!

Ruten

Ruten

Kim R