Tåge…

Efter en skuffende tur til Gilleleje lørdag, hvor tågen ikke lettede, og vandkanten var det nærmeste vi, 8 dykkere, kom et dyk, var der lagt op til en ny tur søndag.

Sigten var en smule bedre, men ikke brugbar fra morgenen af, det var i hvert fald konklusionen blandt dem, der var tidligt nok oppe til at melde fra.

Trykkerdammen i tågen...

Trykkerdammen i tågen…

Da undertegnede og Carsten ikke kunne klare endnu en vindstille weekend uden et dyp, valgte vi at dukke op ved svømmehallen kl. 9:00 og tage en tur i Trykkerdammen. Jan havde ikke tjekket mail fra morgenen af, og havde også en forventning om en tur i havet, så vi endte med at være tre personer, der kørte i tre biler mod Helsingør.

Ved Trykkerdammen var der som sædvanligt masser af dykkercentre og kursister, men vi nåede heldigvis i vandet, før de fleste andre.

Vandet var krystalklart ud til 9-10 meter og længere ude var der blot ualmindelig god sigt. Vandet var 4 ⁰C, og der var ingen nævneværdig strøm. Bunden var dækket af flade, udelukkende vintersløve og tynde skrubber, der fik lov til at samle huld, inden de skal prikkes i nakken. Der lå stort set en skrubbe bag hver eneste sten ude på 8-10 meters dybde! Vraget er der blevet endnu mindre af siden sidst.

Ja, der er jo nogen, der stadigvæk dykker

Ja, der er jo nogen, der stadigvæk dykker

Efter ca. tre kvarter var det retur til udgangspunktet, hvor de frosne fingre havde lidt finmotoriske problemer, men efter et par minutter omkring en kaffekop, så fungerede de igen.

Kim R