Otto, 8. marts

Sæsonen for tirsdagsdyk er hermed indviet. Seks mand høj samledes vi i Helsingør til aftalt tid! Kim konstaterede at der var rigtig klart vand i havnen, men Allan dræbte hurtigt enhver optimisme; “Det var der også i Rungsted sidst

Båden kom på rutineret vis i vandet og efter lidt rådslagning hvor ingen rigtig turde skære igennem fald valget på Otto.

IMG_0227

Vrimlende snegle

Efter et par obligatoriske oversejlinger røg loddet i og kort efter strøg Allan ned i det strømfyldte Øresund.

10 minutter senere bandt vi på og jeg strøg efter. Der var ganske god strøm, men den forsvandt helt ved 8 m hvor der til gengæld blev rigtig grumset og kedeligt. Strømmen vendte og grumset forsvandt som jeg kom dybere og inden jeg nåede vraget var strømmen helt væk og der var klaret op, så sigten var vel 2-3 m.

Styr på grejerne

Styr på grejerne

Intet af det sparsomme sollys nåede bunden – der var kulsort, men i lygtens skær var der rigeligt at gå på opdagelse efter. Jeg nåede et par gange rundt i hele stævnen, og brugte lidt tid på at studere ankeret og flere af de huller, hvor der (åbenbart) tidligere har været fyldt med mudder.

Vraget vrimlede med snegle, og et par små rødtunger kom jeg også forbi inden både min kropstemperatur og dykkercomputeren var enige om at det var på tide at komme op.

IMG_0225

En stjerne i mørket

Ombord i båden bød Allan på bådens to eneste Underberg – vi måtte hellere udnytte at vi kun var to i båden, så vi kunne skåle uden at gemme os.

Imens Allan pralede med sine lange og korte fangster var Kim stigen, Peter og Niels fulgte efter. Vi tog højde for Steffens ingeniørarme på bunden, og løsnede tovet lidt.

Pral

Pral

Med Steffen tilbage i båden satte vi kursen mod havnen og med vanlig effektivitet fik vi samlet stumperne og tre timer efter vi mødtes i havnen kunne vores veje skilles igen – før solen gik ned. Så er det snart forår!

IMG_0232

En rødtunge med mæslinger?