Julefrokost 28/11 2015

Julen er traditionernes tid, og julefrokosten er en af de mest sejlivede traditioner vi har i

DSCN3713
Så  er vi i gang igen!

På trods af at kalenderen for julefrokosten ligger fast i flere år i forvejen, var der udfordringer i forhold til folks stramme kalendere, således – og ikke mindst – var der flere af de faste deltagere, der ikke kunne deltage pga. uopsættelige familiære forpligtelser. Men det blev alligevel jul, vi fik tændt det elektroniske juletræ, og ”Søren Banjomus” blev vist også spillet en gang eller to på musikanlægget. Den hvide gløgg, der skulle starte festen var også på plads i rigelige mængder, og med den varme, der bredte sig helt ud i ørerne på redaktøren, så må konklusionen være, at den virkede helt efter hensigten.
Maden blev leveret udefra, det kunne ses på den mængde mad, der blev kasseret, vi smed nemlig ikke så meget ud, som vi plejer. Men der var masser af rugbrød, og sild og ris á la manden blev heller ikke spist op, så der var ingen undskyldning for at gå sulten fra bordet. Og det var jo et problem at svagspiserne ikke fandt mandlen, så mandelgaven blev heller ikke uddelt, da mandlen ikke blev fundet! (Der går et rygte om, at Henrik Fricke fandt mandlen og fik gaven. Selv om rygters sandhedsværdi ofte kan diskuteres, så er det ganske vist – måske!)

DSCN3715Jess motiverer…

Under middagen blev prisen for ”Årets Havbisse” uddelt. Jess, som har prydet kaminhylden med trofæet det seneste år, gav prisen videre til Henrik ”Drageflyver”, det var noget med knæ, albuer og måske også slag. Henrik modtog trofæet og glædede sig over muligheden for at kunne give den videre næste år – det er jo ellers en smuk sag at have stående, og den er endda renoveret i år, den har fået nye tænder, mere pubeshår og godt med guldspray!

DSCN3708
En pryd for ethvert hjem!

Herefter var der jo lidt mere snaps, der skulle drikkes, og lidt flere gamle historier, der skulle kalibreres – sjovt nok, så var der sjældent to versioner af den samme historie, der var ens. Som oftest var det helterollen, der var uenighed om, og selvfølgelig skyldsspørgsmålet, og hvem der skylder hvem hvad!

DSCN3721

Hvem er mon den egentlige vinder – den der får eller den der gi’r?

Det gik der så lidt tid med og pludselig skulle ser spilles om pakkerne. Som noget nyt insisterede Lis på at vi skulle spille ved bordet, i stedet for som mange gange før at gøre det i en stor rundkreds. Det gav selvfølgelig også bedre mulighed for at gemme pakkerne. Der var heldigvis rimeligt fredeligt omkring baren.
Efter at de utålmodige havde fået pakker blev der udvekslet flere kloge ord, og der blev såmænd også ryddet så meget op, så man næsten kunne være det bekendt igen.

DSCN3726

Beware Out There – taktikken er på plads!

Hvad der efterfølgende skete er uvist, men til allersidst blev der holdt taktikmøde i uv-rugby, hvor gameplanen for den næste udfordring blev fastsat… Og hvis vi får klager over oprydningen, så er det dem, vi skal klandre!

/Red