S.S. Zaritza og Bark Excelsior

20/5 2015

S.S. Zaritza & Bark Excelsior Henrik havde længe snakket om at gummibåden skulle hentes i det svenske og køres til service, og at vi liiiige kunne snuppe et par dyk på vejen. Da vi langt om længe kunne matche 3 kalendere og vejrudsigten, var det om at slå til. 3 mand høj kunne vi akkurat klemme os sammen i Henriks koreaner-spand og sætte kursen mod laden. Det var med en vis pessimisme at ladeporten blev åbnet – men båden stod frit tilgængeligt og med lidt startkabler på batteriet kunne motoren også løftes. Endnu mere overraskende var det at bremserne ikke var rustet sammen over vinteren og at båden trillede mere eller mindre villigt ud af laden.

Der er lige lidt at rette efter vinterpausen…

Vi satte kursen mod havnen, hvor humøret dog hurtigt fik et dyk, da båden kom i vandet og der absolut intet liv var i startbatteriet. Det var faldet helt sammen så det hjalp ikke engang med et sæt startkabler på batteriet. Heldigvis var landmanden forberedt og han havde medbragt et nyere batteri. At skifte det var dog ikke helt nemt – men planen var klar og der skulle bruges en landmand, en brandmand, en ingeniør, en nedstryger og en 13’er fastnøgle for at få monteret det nye batteri.

Nu varer det vist ikke længe…

Med nyt batteri i båden og en motor der fik liv kunne vi pakke grejerne ombord og stikke ud af havnen. Lidt friske bølger mødte os, men vi havde allerede hjemmefra besluttet at sejle en kort tur, så det var ikke det store problem. At finde noget vi alle gad dykke var straks værre… Vi endte med at sejle til Zaritza for derefter at overveje mulighederne..

Endelig på vej

Fremme på positionen blev loddet smidt – og Rune var halvt på vej i tøjet, før landmanden/kaptajnen råbte ”holdt” – for han ville selv ned og binde på. Som sagt så gjort og i med ham og kort efter undertegnede.

Kan han mon endnu?

Sigten var fin på vraget – dog var der lokalt mindre god sigt… Ganske overraskende var der ikke mindre end 10 grader på bunden og med det fine vrag, så går tiden hurtigt, når man ikke fryser!

Den skal med op på tovet!

Op på tovet og tage straffen på 3m hjulpet af lidt ilt og derefter op i båden og få fortæret en madpakke, inden man kunne vælte om på skjoldet og vente på sidstemanden.

Ja, det er virkeligt hårdt at være dykker!

Kaptajnen havde fået blandet en lidt rigelig fed bladning til 2. dykket, og vi valgte derfor at stikke næsen med Excelsior/Torskevraget II, som ligger på bare 30m vand på fin sandbund. Inden vi nåede derop skulle skabssvenskeren dog lige snakke med en rigtig svensker, mens vi andre stod måbende og ikke forstod så meget. Det endte dog med en fedtet lap papir med et par positioner, som vi lige skulle tjekke, inden vi sejlede videre – desværre var der intet på dem.

Passer den mon?

På Excelsior gentog rutinen sig, og vi fik alle 3 fine dyk hvor det vist er klart for enhver hvorfor det også kaldes ”Torskevraget II” i kortplotteren – også selvom der vist er noget færre og mindre torsk end i ”gamle dage”.

Et par ansigter i dybet

Med Rune tilbage i båden blev næsen sat mod land, hvor båden kom bag på bilen og næsen sat mod Danmark igen. Vi troede, vi skulle forbi MacD i Trelleborg, men den var erstattet af en cykelforretning, så i stedet blev det til Grovbolle, toast og en bamse-korv på tanken.I Kastrup sagde vi farvel til Henrik, som kørte sydover for at aflevere båd og motor til service – mens vi andre kunne trisse hjem.Steffen