Vi fik pokalen

21. marts 2015

Vi fik Pokalen!

I starten af året gik vi optimistisk til sagen, talte om at stille et knusende stærkt hold til Amager Cup 2015! I sauna’n spøgte vi med Havbaserne I og Havbasserne II, tænk at stille med to vinder chancer!

Nogle måneder senere, efter de sædvanlige +1000 emails , mødtes vi til torsdags træning og talte om alle dem der havde ofret liv og lemmer for at finde undskyldninger for ikke at deltage. 5 heldags spillere og enkelte som måske kunne komme nogle timer …

Til torsdags træning medbragte Kim super studenterbrød i mængder der kunne øge enhver Havbasses bundtid! Heltene diskuterede her strategier for at undgå den totale ydmygelse … uden dog, at komme frem til at andet end, at det hele var noget L…! Og et tilsavn fra Andreas om, at han da spillede med i de tre første kampe!

Fredag en diskret email fra Jess: ”Spiller vi?” Sjovt nok svarede enkelte af dem som partout ikke ville deltage at vi spiller! Kim’s søster forbarmede sig over holdet og fik fødselsdagsbarnet lagt i seng med Skoldkopper og frabedt sig besøg af nybagte forældre! Jess meldte sig klar til at spille hele dagen. Tox ville komme opad dagen. B-mennesker kan også bruges i en snævervending!

Lørdag oprandt, regnfuld gråvejrsdag! Så kunne vi lige så godt spille! Afsted til bageren, hente 12 studenter brød og 12 Romkugler … planen var en hel bradepande studenterbrød, men Kim satte en ny standard i trosdags! Videre med opsamling af Manley, til Farum og hente Mikkel, Jess, hætter, tape og kurven. Afsted til Amager og parkere nærmest lige ved døren – det kostede en mindre formue og automaten tog kun kontanter!

Halpersonalet kommenterede over en kam de medbragte æsker! Fik dog lov at slippe ind i omklædningsrummet, med forplejningen!

Efter opvarmningen og inden monteringen af hjelme, masker og fødder gik der panik i Kim … emails til havbase mailen; Stefan’s tlf.nr!?! Nåja vi var da 6 mand i vandet! 2 Minutter til kampstart stod bemeldte Stefan og forlangte holdmøde, kampråb mm. Vi spillede dog som vi plejer …

Efter kampen diskuterede vi hvornår vi skulle have studenterbrød og Romkugler.  Og indimellem beundrede vi de andre holds kampråb!

Så skulle vi spille igen! Det gjorde vi så! Og så afgjorde vi at nu skulle vi have kaffe og kage! Sjovt nok havde vi lige studenterbrød og romkugler klar!

Der var så noget med et dommerbord! Den tjans vandt jeg. Kampen inden listede jeg mig hen til bordet for lige at se på opgaven … så var jeg pludseligt Overflade dommer! Tre kampe i træk! Det skulle vise sig at være en god investering!

https://fbcdn-sphotos-b-a.akamaihd.net/hphotos-ak-xap1/v/t1.0-9/1375109_10205254494414154_7940135351077808633_n.jpg?oh=9d0fd246c7265c8b3eba6c79c68c8a47&oe=55AB606A&__gda__=1434188627_10dc1fe5b34883521edf2b4ff5ab2d67

Overdommer af navn … måske også til gavn!

Så skulle vi pludseligt spille igen! Det gjorde vi så.

Under en af de der kampe, gik først Mikkel i udu og så Jess! Jess har nu altid været sympatisk og solidarisk. Men vi andre i vandet, nu kun 5, fik lidt ekstra at lave. Jess delte sin solidaritet ligeligt imellem Mikkel og holdet. Han sprang ind i kampen igen, så de 5 musketerer fik sin D’Artagnan igen. Mikkel fik en ispose!

https://scontent-ams.xx.fbcdn.net/hphotos-xpf1/v/t1.0-9/11068019_10205255700924316_3235525906273913131_n.jpg?oh=ec543427327b738f46dbb2e8863f34a5&oe=557447A4

Udstilling af skaderne!

Yderst effektivt stævne med lutter glade mennesker … lige undtaget nogle sekunder hvor holdets kaptajn skældte en stakkels modspiller ud! Ham modspilleren var blid som et lam efterfølgende! De der Amagerfolk er super til at afholde Amager Cup.

Flere udtrykte behov for mad og så spiste vi lidt frokost og kage! Samt sendte 3 øl op til dommerbordet! Den efterfølgende dommerbords og vanddommer tjans blev galant tilbudt, men sikkert afvist. Så fik Manley tid til at lege med sit nye kamera; vandtæt til 30m, men uden for referat havde han lovet Birthe at tage nogle nøgen fotos af Jess … det lykkedes delvist! Dybden var begrænset!

Placeringskampene blev sat i gang og vi spillede igen – desværre havde Andreas set sig nødsaget til at forlade os! Tror det skyldes behovet for mad!

AUG og Roskilde er tilsammen klogere end Havbasserne – de havde nemlig slået sig sammen så de kunne stille et hold! Dem skulle vi senere spise aftensmad sammen med!

Holdets fanklub mødte op og klappede os igennem dagens sidste kamp.

https://fbcdn-sphotos-d-a.akamaihd.net/hphotos-ak-xpf1/v/t1.0-9/10882177_10205256106694460_4205119087637411672_n.jpg?oh=b2a0d57e91e81b28757a3b7597dd113c&oe=55B89053&__gda__=1437335852_a1b45a94ebe1fa4fe82999e6f809e7c9

Fanklubben opvartes

Og til lige så stor begejstring kom Thomas forbi. Han havde forgæves forsøgt at ringe til Stefan, så hvad hjælper det at have Stefan’s mobilnr! Men Thomas gjorde en kæmpe forskel! I netop den sidste kamp. Dvs. helt den sidste var det jo ikke vi skulle lige have studenterbrød, romkugler og øl i saunaen, efter først lige at have set kampen om 3 & 4 pladsen og den om1 & 2 pladsen. Så i Sauna med kurv og kagekassen. Nå ja, der var jo lige endnu en kamp. Jeg havde glemt den med aftensmad!

https://fbcdn-sphotos-b-a.akamaihd.net/hphotos-ak-xpf1/v/t1.0-9/11074718_10205256775711185_7145696277394751873_n.jpg?oh=d3e1e2ce1dbe6263f9b25426a53d878e&oe=55B2CABF&__gda__=1434337728_76880a2d019bb6b4ab2edf0262788fba

Hold hygge inden sidste kamp!

Vi kunne ikke vente på at finalisterne kølede saunaen af, så vi gik i forvejen til restauranten for at nyde en kold øl! Her stødte vi på den anden halvdel af AUG/Roskilde holdet, den første halvdel medbragte vi. De andre hold stødte til i større eller mindre portioner.

Midt under dette fantastiske måltid fik vi dagens overraskelse! Fairplay pokalen! Begrundet i vores store indsats på alle områder over vandet, tilbageholdende indsats i vandet og ikke mindst, vi havde ladet de i vide kredse kendte voldsmænd blive hjemme!

https://fbcdn-sphotos-c-a.akamaihd.net/hphotos-ak-xpf1/v/t1.0-9/11071673_10207022635307547_7047005305682118253_n.jpg?oh=aa3fb425ee6b9154076fff4340dcb990&oe=557E547A&__gda__=1433752837_601f922a181dbb7b1699ed5695e5fafa

Vi fik pokalen!

Tak til alle som gjorde det muligt at gennemføre og vinde pokalen!

Henrik R.