Robert – 110 år på bunden

S.S. Robert – 110 år30. september 2015

Robert i 1905

 Robert nu

Så blev det den 30. september, 110-års dagen for Roberts forlis og endda med dykkevejr, det skulle da fejres. Men jeg har beskrevet Robert så mange gange, at jeg ikke orker gentage mig selv længere. Men vi havde som sædvanligt en rigtig hyggelig tur, alle havde et godt dyk og endda i rigtig god sigt.

 Sidste mand i overfladen, hele holdet samlet (hurra for selfistang)

 Og så hjemad efter en hyggelig eftermiddag/aften.

Allan J

Livlig

29/9 2015

LivligTirsdag bød på fantastisk godt vej. 4 friske dykkere mødtes i klubben; jeg kom sidst og endte med beretningen.

Fantastisk vejr!

Der var en del strøm så Helsigør blev udelukket. Livlig blev valgt som vrag p.g.a. den korte distance og den tidlige solnedgang.

Det var svært at blive søsyg

Det var Kim’s lyse idé. læg mærke til vandet der var helt fladt.

Førsteholdet gør klar til at binde på

Ude på vraget var det mig og Johnny der bandt på. Da vi havde taget 3 runder på dette kæmpe store vrag, signalerede jeg til Johnny, at nu var det tid til at komme op.

Halvdelen af andetholdet er ved at være klar

Da vi kom op var solen gået ned og månen stået op. Der var faktisk stadigvæk farve tilbage (det havde været Blodmåne) og den hang flot og gylden over det svenske land. Jørgen og Kim fik sig et hyggeligt nat dyk på Livlig.

Der var ikke mange fisk på vraget…

Vi vendte snuden hjemme mod Rungsted, prøv at forestil jer en dejlig sensommer aften med et godt stykke rødt kød på grillen….ja vi var nogle der blev sultne af duften fra MASH resturanten i havneindløbet, den duft hang stille og roligt hele det sidste stykke ind i havnen.

Det kan kun blive værre!

Klaus

 

Eisfish

27/9 2015

EisfishEn formidabel vejrudsigt for Kattegat kunne ikke forbigå vores, eller i hvert fald nogens, opmærksomhed, så da jeg kom til svømmehallen var planen lagt – Kattegat og så langt nord på som bølger og benzin tillod.Vi fik arrangeret os i et par biler og kom af sted mod Gilleleje, hvor båden kom i vandet formentlig uden store problemer, for den lå da i vandet da Juhl og jeg ankom.

Båden der hvor den gør mest gavn.

Vi fik hilst på Allerødfolkene, der også ville sejle fra Gilleleje, rigget til og gjort klar, og var så på vej mod Kattegt, der kunne skimtes mellem alle bådene, der fjumrede rundt i havnen. Men Søren havde fået sine piller mod forhøjet blodtryk, og tog det ganske roligt.

Klar til afgang…

Allerede i havneindløbet kunne vi se, at en rigtig langtur blev det ikke til, dertil var dønningerne for store og krappe, og vores legemer for skrøbelige. Vi klarede turen til Eisfish, som var det vrag vi håbede at nå ud under de givne omstændigheder. Der gik ikke lang tid fra positionen var nået, før loddet røg over bord og undertegnede efter.

Første mand i vandet!

Der var kun ganske svag strøm, sigten var rimelig mellem det fnuller, der var i hele vandsøjlen, og på vraget var sigten vel 3-4 meter, hvor den var bedst. Den svingede meget, for der var stuvende fyldt med fine torsk, der alle skulle mudre op med deres nervøse haleslag, når man kom for tæt på. Ud over de mange torsk nede i og omkring vraget, passerede jeg en stime sej på vejen ned, småsej på et kilo, eller deromkring – ikke store, men talrige. Det forklarer måske hvorfor der var tre marsvin, der hyggede sig tæt ved bøjerne, inden jeg hoppede i.En del af dykket gik med at være den barmhjertige samaritan, det var jo søndag, hvor jeg befriede at par torsk fra nogle af de fælder, de tabte trawl udgjorde. Der var også viklet mange taskekrabber ind i trawlene, men dem opgav jeg at gøre fri, de var ikke det mindste samarbejdsvillige og krydsede ben og kløer omkring trådene.Efter en rundtur på bunden, for at se om der skulle gemme sig en enkelt havkat eller to, blev jeg pludselig svømmet ned af en større gruppe torsk i 5-6 kilos klassen, de var bange for Juhl, der drev dem lige hen imod mig. Jeg var selvfølgelig heller ikke bevæbnet.

Endnu en overlever!

En time er hurtigt brugt, og derefter skulle man jo lige gasse lidt af i solen, mens de sidste sjatter af kaffen blev samlet. Vi var på dette tidpunkt blevet enige om at tage andetdykket samme sted, og behøvede ikke at sejle i overfladetiden, Overfladetiden gik hurtigt, og så var det tid til at få lidt med hjem til gryden – selv om torske-cappacio ikke skal i gryden, blot en tur forbi fryseren.Med en torsk i hånden, og lommerne fyldt med krabbekløer fra et par af de mange taskekrabber, krydret med et par kammuslinger, stod den på lidt tid i straffeboksen, overfladetiden var måske lidt presset og procenterne lidt for magre, men på denne årstid kan man jo holde til at ligge på deko uden andet ubehag end kedsomhed.

Det er hårdt at være på dykkertur!

Da vi alle var i båden igen sejlede vi med søen agten fra tilbage til Gilleleje, hvor vi lige fik de-briefet og i øvrigt klaret det meste af verdenssituationen – det kunne FN lære noget af!

 

 Kim R

S.S. Otto

21/9 2015

S.S. OttoEt vindhul, der nemt kunne blive et vandhul, for der var lovet en del regn, blev til en kystnær dykkertur fra Helsingør. Vi satsede på, at vi i det mindste kunne nå at få dragterne på, inden det pissede ned for alvor, og det skulle senere vise sig, at det kun var på hjemturen, det regnede – altså hjemturen i bilen fra Helsingør.

Vejret var meget bedre end frygtet!

Der var rendezvous i Helsingør Nordhavn kl. 17, og alle var rettidige, så vi kom hurtigt ud over bølgerne. Det tog lidt længere at få smidt loddet. Det kunne ikke være vind og strøm i overfladen, der drillede, for begge dele var absolut på tåleligt niveau, men loddet skulle jo helst ligge, så der ikke skulle slæbes for meget.

Loddet blev ikke kastet på må og få…

Til sidst fik Henrik et lodskud, som han ville dykke på og vi fik smidt loddet, og mens Henrik fik gjort sig kla til at binde på, tjekkede vi lige, at loddet lå, hvor det skulle. Loddet lå ganske rigtigt der, hvor man kunne forvente, og det passede os alle fint, for solen var ikke højt over horisonten, og alt kunne kun gå for langsomt.

Man må jo lige sikre sig, at loddet er kastet på det rigtige vrag

Mens Herik riggede til blev rækkefølgen for os andre fastlagt,så vi også kunne være hurtigt i vandet, når der var bundet på. Rækkefølgen blev at PIV skulle binde af, og vi aandre, dvs. Eskil, Allan og undertegnede, dykkede når vi var klar.

Strømmen var til at håndtere…

Strømmen i overfladen var mod sædvanen sydgående, mellem en halv og en hel knob, som forsvandt helt på 12 meters dybde, for derefter at tage til i styrke og svinge en rundt på tovet. Strømmen fortsatte helt til bunden, hvor den var på grænsen til ukomfortabel, specielt ved stævn og agter, hvor der var en del turbulens. Sigten var ok, der var egentlig klart vand, men der var store partikler, der lyste tilbage og drillede lidt.

Der var mange eremitkrebs på bunden

Der var et par rødtunger, Henrik ikke havde fået nappet, og der var en del ret små og sky buskhoveder. Der var en del mindre sej over vraget og en del mindre torsk under vraget. Men som så ofte før, så gik tiden hurtigt mod deko trods gode procenter, og snart efter måtte jeg fortrække op ad tovet.

Lidt rester efter Henriks rundtur

På vej op passerede jeg PIV, der var på vej ned, og fortsætte op til jeg var ved at svømme ind i Henrik, der lå og clearede det, han skyldte. Han blev snart træt af at ligge der, måske fordi han ikke havde mere luft efter et dyk på over en time.

Lidt fiskefoder

Oppe i båden skulle vi lige vente på at PIV fik dykket færdigt og bundet af, og det gjorde han efter en god halv time. Nu er han ikke denhurtigse på de sidste 5 meters opstigning, så vi blev lidt utålmodige og forsynede os fra den pose, PIV havde medbragt. Men så kan han lære det!

Fint vejr til hjemturen

Vinden var flovet helt og bølger var der ingen af, så der var fuld fart på tilbage til havnen, hvor vi havde båden på traileren inden kl. 20 – og inden det var helt mørkt. Kim R

M.S. Korsar & S.Fi.Nixe

10/9 2015

M.S Korsar og S.Fi. Nixe Det er efterhånden svært at arrangere ture fra dag til dag, som vi gjorde før i tiden og vores vejrudsigter er som regel ikke til langtidsplanlægning. Torsdagens tur var således allerede i støbeskeen først på ugen, men det var først dagen før, at vi fire der kunne dykke, troede på vejret. Det var meningen at vi skulle i Østersøen og lade båden stå derovre, der er normalt et par gode ture endnu i sep/okt. Østersøen blæste væk og det var ikke den fineste melding for Kattegat, men vi skulle nok få dykket, spørgsmålet var kun om hvor langt vi kunne komme ud.

Er de mon morgenfriske – eller lader de bare som om?

Vi mødtes i Gilleleje ved 7 tiden og her var det sgu blevet lidt efterår. Temperaturen sagde kun 6 grader og vanterne sang i masterne på sejlbådene. Pisse koldt for at sige det mildt. Gasterne blev ved med at spørge om hvor vi skulle sejle hen, men jeg undlod at svare, for vi måtte ud og se på forholdene først. Vi fik pakket og kom af sted og uden for molehovederne rendte der nogle halvgrove søer, men de kom fra øst som vinden, hvilket betød at vi kunne sejle på langs af bølgerne og det er ikke så slemt. Vinden skulle flove noget i løbet af dagen især i den østlige del af Kattegat, så området fra Gilleleje – Anholt – Torekov var inden for rækkevidde.

Fra Gilleleje går det altid mod nord…

Der var ønsker om Kronprinz Wilhelm, men den havde 2 af os lige set i 15m sigt, så det kunne kun blive værre. Ellers var der ikke rigtigt nogle ønsker. Jeg havde fået tanket is hos fiskerne i havnen, så der var en vis fiskelyst hos undertegnede, så jeg prøvede at sælge ideen om et for os nyt vrag ved store middelgrund, som Allan kender fra gamle dage som et godt fiskevrag, ved at snakke om lægt vand og sandsynligvis god sigt. Det blev det så. De 24 mil gik smertefrit, vi kunne sidde ned hele vejen.

Man forstår godt det ulne ekko

Lodskuddet så underligt ud. Det var svært at få et massivt ekko. Jeg kunne svagt huske at Allan havde fortalt at Korsar stod med næsen i mudderet og kølen skråt op i frit vand, men det så nu alligevel noget underligt ud.

Det er ikke så svært at finde det højeste punkt

Til sidst fik vi et fast ekko og loddet blev smidt. Der var 32 m til bunden, så det var jo easy diving og Kasper kastede sig i vandet for at binde på og jeg kom lige efter bevæbnet til tænderne med kniv og harpun. Fra 14 m kunne jeg skimte Kasper nede på vraget i den dybe ende og kunne med det samme se at sigten var god. Det var dog først da jeg kom helt ned og kiggede op mod vraget på lavere dybde at jeg fik et dejligt kick.

Der er ikke meget mudder på skrue og ror…

Der var dømt akvarievand og masser af dagslys på vraget. Korsar er lastet med stålruller og nede i lastrummet var der et mylder af liv. Masser af taskekrabber og flotte store torsk, hvor en enkelt hurtigt kom i posen. Mest spektakulært var det at glide udover agten og se ned på skrue og ror der stod 6m over bunden i frit vand og herefter lade sig glide ind under vraget og svømme under kølen en godt stykke før den mødte bunden. Kenneth kom også ned og havde sit kamera med og blitzen blitzede flittigt. Kasper så ud som om han fik sig en lur oppe på hækken, men han lå bare og nød den gode sigt og fordybede sig i myrimader af bittesmå søstjerner der var over hele agten. Piv fik også et godt dyk og bandt af, vi skulle jo videre i teksten.

Oppe efter et godt dyk!

Plotteren blev gransket i pausen og vi var enige om at forsøge os med endnu et vrag på nogenlunde samme dybde for at få mere af den gode sigt. Der var desuden relativt langt stik modsø, til større og dybere vrag og det var ikke så attraktivt. Sidst men ikke mindst, så var det med skjult fiskebagtanke at jeg foreslog S.fi. Nixe, der både lå på kursen ind mod Gilleleje og på samme dybde som Korsar. Her har vi været før med stort fiskeheld.

Det kan godt være svært at filtre fisk og harpun ud af de her!

Det tog ikke lang tid til positionen og da vi havde dykket relativt lavt og havde procenter på flaskerne så kunne Kasper jages i med det samme. Vi nød dog lodskuddet lidt med hvad der så ud til en kæmpe stive sej over vraget, hvilket blev dokumenteret med fiskestangen. Pirken kunne ikke ramme vraget uden sejene hoppede på af sig selv. Jeg bad Kasper vente på mig, jeg ville gerne med ned og se med egne øjne den stime sej og ikke langt nede af tovet, Kasper først, stod der en massiv stime sej hen over vraget. Der var ikke helt så god sigt på første dykket, men alligevel en 4-5m. Vi lavede touchdown samtidig og Kasper og jeg blev mødt af en stor stime torsk der kom op fra vraget og ude fra bunden omkring vraget. Vi lå lige lidt der og nød synet hvorefter Kasper bandt på og jeg ladte kanonen og gik på jagt. Der var torsk overalt og de støvede desværre ret meget, nok derfor Kenneth var lidt skuffet over sigten. Der røg en masse mad i posen og min blodrus blev styret, samvittigheden intakt ved tanken om den store bunke is der var i båden, så fiskene kunne komme hjem i god forfatning. Kasper havde sågar også fanget sig en flot stor torsk, først troede jeg han ville forære mig den, Kasper spiser jo kun fisk der er færdigkøbt og helst paneret, men han trak den til sig da jeg tilbød ham plads i mit net.

Klart vand gør bare dykning bedre…

Stævnen på Nixe var faldet sammen, så nu var gulvet under bakken højeste punkt. Det lignede at et trawl havde haft godt fat i vraget for det meste lå samlet ude på bunden sammen med rupperlinen fra et trawl, men bortset fra det lignede vraget sig selv. Et spændende vrag med masser at kigge på og  fyldt med kringlekroge der gemmer på noget at kigge på. Jeg lå et stykke tid og forundredes over hvor stort spillet til lastrummet var, det så helt fejldimensioneret ud, men sådan var tidens dampspil åbenbart på de gamle fiskefartøjer, for det ses også på de andre damptrawlere rundt omkring.

Hvorfor fanger han kun de små?

Posen var fuld, middag til flere dage sikret, 2 rigtigt gode dyk, Kattegat når det er bedst og så var der kun 10 strafminutter tilbage i boksen til at fordøje det hele. Piv passerede mig lige og efter et hurtigt nik forsvandt han i dybet og jeg mod overfladen. Kasper havde allerede fundet kassen frem med snegle fra tanken, men vi blev enige om at gemme dem til Piv også kunne være med. Sejlturen ind gik også smertefrit og som på bestilling så vi igen flere marsvin 10 mil fra havnen som vi plejer.

Så  er der lidt til fiskefrikadeller

Vi fik rigget af og Kasper kom med hjem og fik nogle nyopgravede kartofler til sin fisk, efter at have set hvordan fiskefrikadeller først bliver til ved filetering af fisken. Næste gang må han gøre det selv.Mere fra Allans hjemmeside om de to vrag: http://vrag.dk/vrag/korsar.htm http://vrag.dk/vrag/nixe.htmHenrik

 

S.S. Robert & Hven

9/9 2015

Robert, våde hænder og Hven Ja vejret så fornuftigt ud og Juhl lokkede. Mødte i godt tid i svømmehallen og skulle lige ordne flasker til dagens dyk og næstedags tur i Kattegat. Juhl kom lidt senere og Kim kom som vanligt i sidste øjeblik. Og ja vi havde fyldt flasken til ham og pakket udstyret i Havkassen.

Solskin i havnen…

Af sted til Rungsted, hvor Allan ventede forventningsfuldt til et enkelt dyk på Robert. Jeg havde godt nok skrevet til ham, at vi tog til Ringsted og dykkede Robert. Han fortrød, da han nåede forbi Solrød og daffede til Rungsted i stedet. Og godt for det! Af sted ud af havnen i pæne bølger! Da vi nåde positionen var de ikke bare pæne, men pænt store. Til gengæl var der ingen vind og strøm – mærkeligt. Dræget blev smidt to gange, før vi mente det lå i agten, hvor det skulle. I med Allen for at binde på.

Det var jo en dykkertur…

Han var dog ikke i vandet ret længe og kunne på stigen berette om gulbrunt vand i det meste af vandsøjlen og 0 sigt på vraget. Det gad vi ikke dykke på og besluttede hurtig, at vi ville drikke øl og sejle tilbage til Rungsted syd om Hven, nyde det gode vejr og se de sider af Hven, vi kun sjældent ser, med mindre vi tager Oslo båden. Og det er jo ikke så tit.

Sight-seeing

De eneste dele af min krop, der blev våde på denne tur, var på hænderne, de to gang jeg hev ankertovet op sammen med Juhl.

Hyggeligt var det

Tak for en hyggelig tur i godt selskab. De gør vi snart igen – og dykker:-D

Set før, men virker hver gang!

  Piv

S.S. Emil R. Retzlaff

1/9 2015

S.S. Emil R. RetzalffEn jævn vind og en mørk og overskyet himmel var det, vi havde at gøre godt med denne tirsdag eftermiddag. Helsingør var omtrent det eneste sted, hvorcder kunne dykkes fra båd, så der var ikke megen diskussion om hvilken havn, der var målet. Strømprognosen lovede moderat strøm, ca. en knob, så vi mente at Emil ville være et godt valg, hvis ellers sigten makkede ret.

Så skal der lige bindes af…

Vi fik hurtigt kastet Havgassen i vandet, og knap så hurtigt grej og dykkere. Men vi kom trods alt af sted inden det blev mørkt.Undertegnede fik lov til at binde på, og jeg havde fornøjelsen af et alt for langt bundtov i modstrøm. Det var ikke sagen for min octopus, der blæste hele vejen ned på grund af strømmens pres på purge-knappen. Sigten ned ad tovet svingede lidt, men på vraget var sigten glimrende, 5-8 meter, og måske lidt mere enkelte steder. Der var enkelte fritsvømmende sej omkring vraget, de stod stille i den ret svage strøm. Dvs. helt stille stod de ikke, de forsvandt hurtigt, åbenbart generet af uroen på vraget.

Først Steffen…

Der var mange torsk i vraget, flest ret små, og så var der en del mindre taskekrabber og masser af rejer.  Enkelte rødtunger, der ikke lige ville vente på at få et søm i nakken, var der også. Men dykket var en spektakulær oplevelse, hvor de talrige og meget farverige dødemandshånd og sønelliker lyste op overalt.

 

…så Carsten

Og der var ren Rødehavs-natdyks-disco stemning, da jeg mødte Steffen og Carsten. Vraget virkede nærmest helt oplyst! Vraget ser ud som om sandet er vasket ud nogle steder, og der er ingen steder med mudder. Der er kun det hårde sand tilbage. .  Måske var det blot den fine sigt, der spillede en et pus, men man følte, at man kunne komme langt ned i vraget nogen steder. Det virkede ind imellem som et helt nyt vrag.På hele dykket kunne man reflektere lidt over ”Den tavse verden”. Regulatoren buldrede, og skibstrafikken larmede endnu mere, og der var konstant skibstrafik…

Men alt godt har en ende, så jeg forlod de 10 ⁰C på bunden og gassede lidt af i den 16-17 ⁰C lune strøm, mens jeg kunne glæde mig over, at brandmændene glimrede ved ders fravær.Herefter var det bare med at få Jørgen og PIV i vandet, og så lige få tændt noget lys. Mørket var så småt ved at falde på, og vi var jo ikke helt alene på Sundet.

Trængsel på Sundet

Steffen og Carsten kom op sådan lidt forskudt, og da de havde fået udstyret af, blev der diskuteret procenter og deko-indstillinger. Steffen var så venlig, at han dykkede nogett længere end Carsten, men havde dog så meget pli, at han ikke overhalede ham på tovet.Kort efter kom Jørgen op. PIV’s sarte krop skulle lige gasse fornuftigt af, og mens det skete, var han kun ganske få meter fra at få et dyk på Otto; vi drev meget tæt forbi i den nordgående strøm. Vi fik startet motoren og tøffede mod Helsingør. Godt at der var lys på Kronborg!Kim R