S.S. Themis

24/7 2015

S. S. Themis Hundested og vraget af Themis var ikke den først udsete destination for dagen – det var såmænd Undine i Østersøen (igen-igen), men logistikken gik ikke op og afgangstidspunktet ville blive lige lovligt sent til sådan en tur, så endnu en gang måtte vil vælge hende fra. Men vi var trætte af den dårlige sigt, vi har oplevet i Øresund og den østlige del af Kattegat i den sidste tid, så vi enedes om at sejle fra Hundested. Der var også, mere eller mindre, enighed om, at Libra ikke behøvede vores besøg på denne tur, så vi skulle finde på noget andet. Og gerne et sted, hvor vi kunne sikre middagsmaden. Da Steffen og undertegnede nåede Hundested lå Havgassen allerede i vandet, og Juhl og Thomas sad ved et bord og ventede på os – så hvis der kommer fartbøder til Havkassen, så tror jeg det er der, vi skal finde synderen…Vi fik smidt det sidste grej i båden, men det var lummervarmt, så ingen havde lyst til omklædning før sejlturen, men vi ville jo også helst være tørre. Men dykkere er som bekendt ikke bange for vand, så vi sejlede som vi var, dvs. vi skulle lige have startet motoren, og det var ikke nemt, og slet ikke når der er så mange kloge om den samme opgave. Men sammen er vi stærke, og til sidst gav motoren efter for vores anstrengelser med choker, håndgas, dødemandsknap og benzinpume og startede i året største røgsky.

Morder nr. 1 gør klar!

Vi kom ud og det gik fint mod Hesselø med Thomas ved roret, for han var jo den eneste rigtige sømand ombord. Havet var ikke helt fladt, der var stadigvæk dønninger, men vi kom nogenlunde tørre frem og inden længe lå loddet på vraget – eller i hvert fald tæt nok ved til at Juhl kunne gøre fast.

Klar blåt vand – man skulle ikke tro at der få sømil herfra er lortesigt!

Efter Juhl røg Thomas i vandet og derefter Steffen. Jeg selv ventede pænt på at Juhl returnerede og kunne i ventetiden se, at overfladevandet i det mindste var meget klart.Juhl kom op efter ca. tre kvarter, og fortalte om god sigt og fisk på vraget, han havde selv nakket en torsk og en havkat. Jeg greb et håndspyd og hoppede i med håb om at sikre weekendmenuen.Vandet var klart 8-10 meter sigt, og i den sigt virke vraget ikke ret stort. Men det var jo også bare med at få maven ned på bunden og kigge under pladerne for at se, hvad der gemte sig der. Der var torsk og langer spredt rundt omkring i vraget, og der var også mange store taskekrabber, der kunne give en hånd med ved middagsbordet.

Er det mon “Dinner for Two, eller er det “Two for Dinner”?

Sørme om der ikke også var et par havkatte, der jo fint kunne inviteres med hjem. Men det korte håndspyd jeg brugte var næsten for spinkelt, men det holdt dog og efter et par minutter havde min kniv fået taget livet af den første. Den havde været usædvanligt aggressiv, normalt vrider de sig bare voldsomt og hapser lidt på må og få, men den her gjorde direkte udfald, noget jeg ikke tidligere har erfaret. Den fik tilmed fat i fingersidsen på min handske og lige der var jeg glad for, at jeg dykker med vådhandsker.

Knudret pudestjerne

Op gennem brandmandsbæltet, der var mange af dem, og de havde fede tentakler, som smøg sig omkring bundtovet og dem der kom tæt på det, og det gjorde vi jo alle.Oppe i båden kunne vi nyde at vinden var løjet lidt mere af og samtidigt kunne vi se, at vi var underholdningen for mindst fem sæler, der kiggede lige så meget på os, som vi kiggede på dem.Men vi skulle jo videre, for ikke at Steffens nylige bryllup skulle vise sig forgæves, så vi indledte anden runde, først i med Juhl og harpun, så Steffen med kamera og håndspyd. Derefter hoppede jeg i, og da jeg kom ned hang håndspyddet på bundtovet, så jeg tog det med på turen rundt.

Som at være i paradis med alle de jomfruer…

Desværre var de fleste af fiskene blevet for sky til at jeg kunne bruge håndspyddet, dvs. der var jo lige en havkat der stak snuden for langt frem. Den ikke helt var forberedt på at dø og sprællede livligt, men Thomas kom svømmende og plantede et cmas-sværd gennem kraniet på den. Tak for hjælpen! Det gav et flash-back til en Ålesundtur i 2004, hvor vi fiskede (mange) havkatte… Gad vide om det er den samme kniv?

Søhøne

Men op i båden, desværre var der en sky for solen, men vandet var blevet næsten helt fladt. Vi kunne dog se at sælerne stadigvæk syntes at vi var mere spændende end det, der normalt sker ved Hesselø.

Fine forhold til sejlturen hjem!

Thomas kom op, og vi fik ret hurtigt gang i båden og strøg mod Hundested, hvor vi ret hurtigt fik smidt grejet derhen hvor det skulle være og halet båden op. Steffen faldt i vandet under anstrengelserne – godt nok kun delvist – så det kan han jo sige til konen når han kommer hjem. Det er vel ikke så usædvanligt at falde i vandet på en fredag efter arbejde i godt selskab og så komme lidt for sent… Kim R

Fløjten

20/7 2015

FløjtenJeg havde forhandlet mig til at møde i havnen, og lagde mig bag Steffen, Kim og Havtasken fra Kokkedal med kurs mod Helsingør. Steffen havde tidligere på dagen sendt et link til nogle af Manleys billeder http://bends.dk/galleri/helsingoer_treewreck/index.htm  og med udsigten til lidt læ for bølgerne nordfra og håbet om bedre sigt i den lavere dybde og hårde sandbund, var målet fastlagt.

 

En tur på havet er bedre end huslige pligter!

Båden blev sat i vandet i adstadig tempo og vi tøffede ud af havnen. Vi tog et par oversejlinger over vraget, der ikke lodder meget op. Kim blev sendt i, med aftalen om at hvis sigten ikke var god, ville vi hellere dykke Otto. Kim blev nede og vi bandt på. Tovet var smurt ind i lårtykke brandmandstentakler, så Steffen iførte sig sikkerhedshandsker. Steffen hoppede efter og jeg fik et par rolige minutter i båden, inden jeg gjorde mig klar til at tage imod Kim og selv komme i vandet.

Så er det blevet Dennis’ tur

Kim kom i overfladen og berettede om fine forhold, men at han kedede sig en smule uden sit kamera. Jeg måtte lige sætte en o-ring i førstetrinnet inden jeg søgte mod dybet. Allerede 6-8 m over bunden kunne vraget skimtes. Jeg tog lige et par ture op og ned for at få højre øre med på legen. Det lykkedes og jeg kunne gå i gang med at inspicere vraget.

Rælingen er ikke helt intakt

Der mangler vistnok lidt af kalfatringen!

Vraget er sandet noget til, men man kan følge kanten hele vejen rundt, og i den fine sigt kunne man såmænd se de otte meter på tværs også. Der er flere jernkanoner på vraget, men dem var der ingen, der havde fortalt mig om – så dem lagde jeg ikke lige mærke til. (Manley har beskrevet vraget her http://bends.dk/projekter/helsingoer/floejte.htm ). Der er også blotlagt en tønde. Rommen er løbet ud, og i stedet er den bare fyldt med sand.

Der skal lige fjernes lidt sand

Sigten gik lidt op og ned, men var grundlæggende ganske god og indbød til billeder af de store linjer. Desværre var der også en del fnuller i vandet. Billederne så endnu engang bedre ud på bunden, end de gjorde da jeg fik dem op på en stor skærm.

Steffen retur til båden med masser af tomme dåser! Padi Miljø Speciality??

Gad vide, hvad der har været i dengang?

Til slut, hvor jeg var alene på vraget gav jeg mig til at tømme nogle kasser for sand, og der dukkede flere bearbejdede træstumper op… stumper. Nogle af dem lignede resterne af en skål.

….bearbejdede træstumper.

Efter 45 minutter var vraget vist også ved at være set, og jeg bandt af. Inden jeg gik op tog jeg dog en lille svævetur hen over bunden, men uden det store udbytte. Jeg lod loddet gå og gik mod overfladen. Jeg gik fri af brandmændende og kom sikkert i båden.

Godt at det er lyst længe…

Vi gjorde et par halvhjertede forsøg på at få et sidescan billede af vraget, men blev hurtigt enige om at vi nok skulle øve på noget lidt større først. Vi stak mod solen og Kronborg.  Båden kom på land. Jeg stak direkte hjem mens Kim og Steffen tog sig af Havtasken.

…og at der er heldigvis lys på bilen!

/Dennis

Vargön AKA S.S. Birgit

19/7 2015

Vargön AKA S.S. Birgit Formanden havde lovet højt solskin, 30 grader, ingen vind og letpåklædte piger 🙂 så fem Havbasser (Kim, Juhl, Piv, Jørgen, Jesper) mødte op ved sømmehallen i ordentligt tid, så afgang kl. 14.00 kunne overholdes. Jeg var der som sidste mand, ca. halv to og vandt opgaven som skribent. Der var godt gang i kompresserne for at sikre luft nok til to dyk i det gode vejr. Afgang fra svømmehallen ret præcist, Kim, Piv og Juhl i Havkassen og jeg fik et lift med Jørgen. Jørgen og jeg var hurtigt i Helsingør hvor Malthe ankom samtidig som os. Havkassen derimod lod vente på sig. Men den kom frem og båden blev rutineret sat i vandet og udstyret læsset. Men det var overskyet, 20 grader, vind og ingen piger…

Klargøring til en urolig udtur…

Jeg skulle debutere i tørdragt, så efter at have klunset mig til lidt tøj til at have på indenunder kom vi i dragerne og af sted. Jørgen var chauffør på Havgassen og styrede os gennem det oprørte hav til en position nord for Helsingør, hvor Vargön plejer at ligge. Med assistance fra mester Kim pejlede de sig ind på vraget og lod loddet gå. Piv blev sendt ned for at binde på. Efter 10 min var han tilbage i overfladen – nogen har flyttet vraget… Kim og Jørgen lavede en ny sondering og loddet blev smidt. Piv ud over siden og ned ad linen. 10 min gik, Piv tilbage i overfladen igen. Ikke noget vrag.

Store dønninger og pisøsende regnvejr – livet er skønt! Men nu ligger den der…

Ny sondering, lod i vandet, Juhl i vandet – 10 min gik, Juhl tilbage i overfladen – for at hente undertegnede, da der nu var bundet på. Juhl og jeg var første hold, så vi havde længe været klar til at hoppe i. Jeg havde klemt mig ned i den hætte der fulgte med dragten. Det var ikke lige min størrelse, så jeg måtte ud i noget mere klunseri og lånte Kims hætte i stedet. 

Er det mon makker-tjek?

Men vi kom i vandet og efter lidt ok-tjek i overfladen gik vi mod bunden. Det gik forbavsende let med at styre opdriften, så vi tog en tur ud til stævnen, på ydersiden af vraget. Sigten var omkring 2 meter og der løb en lille smule nordgående strøm, ikke meget. Der var ikke meget liv på vraget (Ikke meget liv??? Det må være dybderus, red), et par stenbidere stod og sov, en meget lille kam musling, lidt søstjerner og nøgensnegle. Turen tilbage tog vi på indersiden. Samme scenarie som turen ud. Vi tog tovet op og udstod de obligatoriske 3 minutter på 5 meter, hvor Juhl underholdte med at slå kolbøtter. Han var så entusiastisk, så jeg følte mig nødsaget til at deltage 🙂 Velankommen i båden, viste det sig at han blot havde testet min stabilitet i vandet :-)Næste hold, Kim, Jørgen og Malthe blev sendt i vandet, Juhl og jeg fik en gylden dame hver (der var piger med alligevel) som vi nød, mens duggen faldt hårdt (citat: Asterix og Obelix). Efter 20 min. smed vi Piv i, så han kunne blive færdig og vi kunne komme hjem. Det regnede en del… Men vandet var blevet fladt. Efter endnu en halvtimes tid i det støvfrie miljø var alle ombord igen og mens de fik parkeret udstyret, blev vi passeret af et par krydstogtskibe på vej nordpå. Gad vide hvilke tanker der gik gennem hovederne på dem der har kigget ud på den lille alubåd, med øldrikkende danskere i silende regn. Men vi kunne begynde at sejle hjem ad, stadig i regnvejr. Jørgen satte kursen mod Norge og vi andre fik travlt med at fortælle at Kronborg lå den anden vej…

Hvordan er det nu lige med lyden af rislende vand…?

Status i båden, Ægir flytter vragene når Piv leder efter dem. Juhl prøvede at kysse en brandmand, Jørgen kom op med blod i masken, Kim fandt et tidligere tabt lod – og svømmede det op, Malthe…, og Jesper er skribent 🙂 Vi nåede Helsingør i god ro og orden, fik båden op, pakket bilen – i tørvejr – og kom godt hjem.Tak for en god dag, for jeres overbærenhed – og for jeres hjælp! Jesper

S.S. Helfrid Bissmark og Birger Jarl

16/7 2015

S.S. Helfrid Bissmark og Birger Jarl Fem Havbasser (Kim, Steffen, Søren, Piv og Carsten) var morgenfriske og mødtes ved svømmehallen ved syvtiden og fik ret hurtigt klaret det praktiske med flaskefyldning og endelig vurdering af dykkemulighederne. Steffen havde på kyndig vis efterforsket og foreslog ekspeditionsmålene Helfrid Bissmark og Birger Jarl i Østersøen, hvorefter vi i jævnt tempo tøffede mod Rødvig Havn.

Fine forhold ved det nye slæbested

Nu har jeg på div. mc-ture talrige gange været på denne lokalitet, men jeg har aldrig været længere end ved caféen. Stor var min overraskelse over fra slæbestedet at se havnens faktiske størrelse. Det er jo en rigtig civilisation. Nå, Havgassen fik vi hurtigt listet i vandet og grejet blev læsset i. Kaptajn Steffen lagde kursen mod Helfrid Bissmark i det skønne vejr med svage krusninger på havet.

Flot lys i tærehullerne

Vel fremme på positionen ploppede Påbinder-Piv i vandet og efter de obligatoriske 10 minutter gik Steffen og Søren samme vej.Kim og jeg nød det gode vejr og håbede på bedre sigt, end hvad vi har oplevet på det seneste i Øresund. Det var med spænding, at vi så opstigningsboblerne og til sidst fik vi stillet vores nysgerrighed, for førsteholdet meldte om storartet sigt og godt vrag.

De skulle også dengang!

Så er det lige før…

Kim og jeg tog elevatoren ned langs tovet og kunne på nedturen se vraget tone frem. Jo, sigten var sandelig god men dog varierende. Bedste sigt var vel 15-20 meter, ringeste var 6-8 meter, så vi smilede så stort, at vi var ved at tabe ”sutterne”. Vi var rundt på hele ”herligheden” og nød den store skrue. Som ny dykker og nu officielt Havbasse pr. 01.07.2015 er min rutine i at overskue vrag altså ikke den største; til gengæld er oplevelsen stor i god sigt, og tiden forsvinder som sand mellem fingrene. Med en gasblanding på kun 26 % havde computeren sin faste mening om resterende bundtid, så også denne fornøjelse måtte bringes til ende. Vi fandt tovet uden besvær og tog vores straf i et brandmandsfrit miljø og nød tanken om 54 gode minutter i vandet.

 

Mere vind men bølgerne holder sig i ro!

Oppe i båden kunne vi fornemme, at den blide brise var blevet til en mindre blid brise uden dog at lægge en dæmper på dykketrangen. Steffen parallelforskød Havgassen over til skærgårdsfregatten Birger Jarl.Loddet røg i……… og af! Dvs. der var kun overfladebøjerne med tovstumpen at se, da der skulle tottes op. Steffen og hans neongule linehjul reddede situationen og loddet blev fundet og hele tovet kom op med overfladebøje.Nu kommer en ulykke jo ikke alene. Sørens flaske havde siden opfyldning taget sig en slapper og feset en stor del af trykket af, men hva’, Søren lavede et turbo-dyk til vraget og kom hurtigt op igen men en bette sjat tilbage i tanken.

Søren på vraget

Søren på stigen

Mens de andre muntrede sig på vraget, demonstrerede Kim påbindingsteknik for ham den nye Havbasse, som skal nok lige prøve det nogle gange, førend det bliver godt.Ventetiden var snart overstået, og Kim og jeg fræsede ned til nogle og tyve meter på godt et minuts tid i det stort set strømfrie vand. På vraget var en svag sydgående strøm.Helfrid Bissmark er relativt intakt sammenlignet med Birger Jarl, som nærmest ser ud som om, det måtte være eksploderet, da det ligger noget udspredt. Af særlig interesse kan nævnes adskillige meget store kanoner, hvoraf nogle står med kanonløbsmundingen solidt plantet i havbunden. Med hensyn til størrelse står de to ankre ikke tilbage i forhold til kanonerne.

Et af de velvoksne ankre

I agten, lige over sandbunden lyste jeg ind i diverse hulrum mellem køl, spanter og planker og så en del torsk og pludselig noget, som lignede et kranium. Var jeg nu igen blevet narkotisk eller hva’? Dybden var på den tøsede side af 30 meter, så nej. Plirre en ekstra gang med øjenlågene og lyse igen. Jow, den var god nok. Nydeligt kranium med et forholdvis intakt tandsæt.

Noget af det svære isenkram

Man skal lige huske en flaskerenser før brug!

Så begyndte computeren og dens irriterende data igen at kræve opmærksomhed og straffen for glæden ved dette skønne dyk måtte tages på sædvanlig vis.Retur i alu-badekarret var jeg i højt humør, for dette var jo en fantastisk dag……, endda min fødselsdag i selskab med ligesindede, med top dykning, hvor Pee-valv’en blev indviet med succes, og hvor begge tørdragthandsker for en gangs skyld holdt snitterne tørre.

Retur i Rødvig

Mange tak for en skøn dag – det må vi snart gøre igen! Carsten

S.S. Otto

14/7 2015

Eftermiddags/aftendyk på S. S. Otto og havnen Vi var nogle stykker, der havde en aftale om at dykke tidligt fra Lille Jensens båd, og mødes kl. 16 i havnen i Helsingør. Men allerede dagen før var der indtil flere (Malte, Jørgen og Carsten), der ville dykke klubdyk med afgang ca. kl. 17 eller noget. Formand Kim ofrede sig, som en formand jo skal, og valgte at tage den sene afgang fra svømmehallen sammen de andre med Havtasken, og støde til os andre på positionen Otto ca. ved 19-tiden. 

Hvordan er det nu lige man laver et pælestik?

Da jeg nåede havnen lidt i 16.00, var Lille Jensen og Steffen klar til at sætte båden i vandet. I med kortet og i med båden, alt i mens vi fik ordnet logistikken med de andre, og at de selv skulle tage båd med osv. Vi fik hurtig pakket båd og så af sted ud af havnen mod Otto. Fremme ved positionen gjorde Steffen klar til at binde på, og ved det andet lodkast mente vi, at loddet måtte ligge på vraget. I med Steffen og så vente de obligatoriske 10 minutter før tovet kunne gøres fast. Det gik alt sammen ganske fint, selv om der var noget mere vind og bølger end vi havde regnet med. Til gengæld var der overhovedet ingen strøm i overfladen.

Velvoksne dønninger ned gennem Sundet

Da vi havde gjort fast, røg Lille Jensen i vandet. Og så blev der meget stille i laannnnng tid, hvor jeg nød solen, lidt vand, cola og facebook eller noget. Efter ca. 45 minutters tid dukkede Steffen op på stigen og fortalte, at han havde bundet på daviden ved broen i bagborsside, og at siget ikke var meget mere end godt en meter 🙁

Lortesigt – igen!

Så var det min tur. Vupti var jeg i udstyret og på vraget. Under ca. 7 meter var der en svag nordgående strøm hele vejen ned på vraget. Det hjalp dog ikke sønderligt på sigten som var ca. 1 meter oven på vraget, med skiftende. Jeg tog først en tur ned agter, hvor sigten blev gradvis ringere jo længer ned jeg kom.

Æg fra nøgensnegl og sønellike

Så jeg valgte at svømme tilbage op på dækket og rælingen og svømmede ud i stævnen, hvor siget var lidt bedre. På vejen derud mødte jeg en hel del buskhover og trådnøgensnegle. Jeg blev på dæk og ræling, men på styrbodsside på vejen tilbage. Broen blev omhyggeligt studeret, inden jeg fandt bundtorvet og fortrak op i det varmere vand og hyggede mig.

Trådnøgensnegl

Oppe i båden var der almindelig hygge sludder med de sædvanlige løgnehistorier og noget. De andre var ikke dukket op, så vi sejlede ned på Vargön, så Henrik kunne fiske. Alt i mens vi lå der fik vi øje på en ordentlig gang mågefræs ikke langt fra havnen. Det måtte vi ned og se på, måske var der makreller. Da vi kom tæt på kunne vi se at det var en større flok marsvin, der jagtede sild. Mågerne tog så dem marsvinen levnede i overflade og fra luften:) Da det stilnede af, futtede vi tilbage til Otto.

Mågesjov kan godt gi’ en makrel eller to…

Steffen og Henrik gjorde klar til andet dykket. I mens dukkede de andre op og bandt på Henriks båd. Det blev aftalt at Kim og Jørgen ville binde af, og jeg tog Malte og Carsten med en tur rundt. Der gik igen en rum tid hvor jeg drak, drak og pissede. Steffen og Henrik kom nærmet i overflade samtidig. Henrik havde fine tunger med op. Steffen var overbevist om at sigten var blevet lidt bedre?

Så er aftensmaden sikret

Havet er stort og alligevel skal vi ligge op og ned ad hinanden 🙂

Andet dykket gik med at vise Malte og Carsten en tur rundt langs rælingen. Og sigten var ikke spor anderledes end første dykket : -(  I stævnen fik de set ankeret. Tilbage langs styrbordsside og studere broen inden vi kom tilbage til ankertovet, hvor jeg sendte Malte op. Carsten var der ikke lige, så jeg tog lige en tur rundt for at se om jeg kunne finde ham. Men nej, han var der ikke, han havde nok selv fundet op. Ja op skal man nok komme 😉 På vejen op møde jeg Kim og Jørgen som var på vej ned.

Taskekrabbe

Oppe i båden var alle de andre der, inkl. Carsten som tilsyneladende havde mistet kontakten til Malte og mig efter ca. 8 minutter, og valgte så at lave en fri opstigning.

Tilbage ombord

 Nå men alt gik jo godt selv, om Jørgen havde sine kvaler med stigen og indstigning i båden. Så var det tid til en velfortjent øl, mens Kim fik bundet af og kom på stigen. Vi fik ankertorvet op og sendt Havtasken med Malte og Steffen i forvejen. Dem overhalede vi så lige før havneindsejlingen 🙂 Tilbage i havnen fik vi læsset af og pakket, selv om jeg selv lige måtte tage tredje dykket i haven efter min bilnøgle. Surt! Den blev fundet og har virket lige siden uden problemer. Det er jo en Kia 😉

Havnedykker

Nogen af os måtte så lige holde traditionen i hævet og stille sulten på Mc D. inden vi skiltede og kørte hver til sit.

Solnedgangen var så flot, at vi tager den en gang til!

Tak for tre fine dyk med lidt forskellige oplevelse og hyggeligt selskab. Det gør vi snart igen:) Piv

 

Holmen VI og Kullen

12/7 2015

Holmen VI og Kullen Vores store møjsommeligt planlagte tur til Undine, hvor både DMI og Farvandsvæsenets vind-prognoser var blevet nærstuderet og fortolket mere end en gang i dagene op til, men til sidst måtte vi erkende, at langfart i Østersøen blev det ikke til denne gang.  Vi havde valgt at mødes i svømmehallen kl før 7:00, og vi skulle finde på noget andet at dykke på. Nu var prognoserne for Kattegat heller ikke imponerende, men vi valgte at tage på Holmen VI og evt. Martina.

Det er Lille-Jensen til højre

Vi fik fordelt os i et par biler og rykkede mod Gilleleje, hvor vinden så tilforladelig ud og alt åndede fred og idyl, måske fordi klokken kun var ca. 8:00. På havnen mødte Lille-Jensen op med en endnu mindre Jensen. De havde mødt Havgassen på tanken i Mårum, og Henrik skulle lige pine sig selv ved at se andre tage på havet.

Så langt, så godt!

Vi sejlede mod nord og i løbet af en god halv time, var vi fremme ved Holmen VI, og havet så tilforladeligt ud, moderat søgang og strømmen var under en halv knob.

Sidste mand i vandet er en tøsedreng!

Undertegnede fik fornøjelsen af påbindingen og hoppede i havet. I overfladen var sigten ret dårlig, men fra 5-6 meters dybde klarede det op med ikke under 10 meter sigt. Jeg så de øverste strukturer fra vraget allerede fra 14-15 meters dybde og glædede mig til endelig at få ordentlig sigt, men ak, sigten nede på vraget var under en meter- ja nok under en halv! Der var nærmest slået en streg på 22,5 meters dybde, alt under var koldt, mælket og uklart, oppeover var vandet varmt og klart.

Fastsiddende svamp på Holmen- de fritsvømmende forsvandt i den dårlige sigt!

Loddet var landet i noget garn på vraget – kunne jeg mærke, men jeg kunne ikke se en hånd frem for mig, men jeg fik lirket loddet så meget frit, at jeg kunne slå en tørn af kæden om et løst søgelænder. Jeg tænkte, at søgelænderet hang godt fast i garnet og båden skulle trække alt garnet frit. Det havde fiskerne ikke haft held med, så det gik nok. Desværre var oplevelsen af vraget begrænset pga. sigten, så vi valgte at dykke andet dykket inde på Kullen, hvor vi selv kunne vælge dybden og dermed blive i den klare zone.

Den her hang på 22,4 meter og kunne ses, når man fik hovedet op over suppen

Mens vi ventede på PIV skulle blive færdig med dykket, kom en flok svenske dykkere fra Delfinen i Helsingborg, men da de hørte om vores erfaringer, valgte de at dykke Martina i stedet.

Fredelige forhold i læ bag Kullen

Vi fandt et lille smørhul ved spidsen af Kullen, hvor vi kunne ligge helt fredeligt og i læ for den lette søndenvind. Og der var næsten fri dykning, så rækkefølgen er ikke helt sikker, men alle kom i vandet igen. Og de fleste kunne selv finde tilbage…

Taskekrabbe

 

Fin hummer – bare ærgerligt den er i Sverige…

På Kullen så vi hummer, troldhummer, taskekrabber, pyntekrabber, hårhvarrer og torsk. Og så kunne man underholde sig ved at fodre havkarusser med muslinger og snegle.

Tilbage efter et godt dyk

Så mangler vi bare at få PIV retur

Vi rykkede hjemad lige så snart PIV var retur i båden, vinden ville tiltage i løbet af eftermiddagen, og vi ville ikke udsætte os for større pinsler end højst nødvendigt. Men vi kom næsten tørre i havn i Gilleleje, hvor vi fik smidt Havgassen på traileren og drog mod Farum. Kim R

S.S. Emil R. Retzlaff

7/7 2015

S.S. Emil R. Retzlaff Steffen rykkede sædet et par meter tilbage i Havkassen, efter den seneste kortbenede chauffør og satte kursen mod Helsingør med Kim på passagersædet. Johnny og jeg fulgte efter, og fik på vejen slået fakta om nærområdets vrag op.  Da vi ankom til slæbestedet var Orca fra Allerød på vej ud. Uden videre tøven fik vi Havgassen i vandet og Steffen styrede os mod Emil, hvor loddet blev smidt og Kim sendt efter. Vi bandt på og jeg gjorde mig klar i ro og mag. Steffen og Johnny ville dykke sidst og binde af.

De er lidt generte…

Der var en let strøm i overfladen, der tiltog med dybden men forsvandt igen på bunden, hvor sigten ikke just var noget at råbe hurra for. Noget af en kontrast til seneste tur på Libra. Jeg svømmede en runde om tovet for lige at sikre mig nogle fikspunkter til tilbagevejen inden jeg valgte en tydelige linje, flot begroet med dødningehånd, som jeg fulgte ud i grumset. Linjen må have været spante for jeg kom ned forbi bunden og op igen på noget der kunne minde om en skibsside, men Emil er som bekendt noget rodet. Jeg tossede lidt rundt forbi et par buskhoveder og masser af hydroider med tilhørende trådnøgensnegle, inden jeg synes jeg var kommet så langt væk fra den formodede placering bundtovet at jeg vendte om igen. 

Når sigten er dårlig, kan man altid se efter nøgensnegle

Det at finde tilbage var dog ikke så nemt som jeg havde håbet. Efter at jeg fire gange var endt ved den samme karakteristiske bjælke med et blink hængende fra spidsen, begyndte jeg så småt at forberede mig på en fri opstigning, selvom der stadig var god tid til deko-hammeren faldt.

Dykkere er ikke bange for vand

Jeg fortsatte min tur rundt i stumperne, og kom forbi det store spil, jeg kan huske at have set før, og inden længe også forbi bundtovet. Der var stadig en håndfuld minutter tilbage på computeren, men jeg holdt mig i passende afstand af bundtovet, hvor jeg mødte Steffen og Johnny. Steffen boksede med sit linehjul mens Johnny tålmodigt så på.  Jeg slukkede lygten på opstigningen, for der var masser af lys så snart jeg kom et par meter fri af vraget. På sikkerhedsstoppet lå jeg badet i millioner af små bobler fra de to dykkere på bunden. Det var lige dele smukt og søsygefremkaldende, som jeg lå og holdte i tovet til en vuggende båd. Tilbage i båden kunne Kim og jeg blive enige om at det ikke var det mest ophidsende dyk vi havde været med til – Men hvis man ikke prøver, får man heller ikke de gode dyk med.  Jeg fik mig en bid mad mens vi holdte øje med Orca ovre på Otto. Kim havde et spinkelt håb om at ramme slæbestedet før dem – det skete ikke.  Steffen og Johnny kom tilbage i båden og havde også haft et… dyk.

Billede indsat i tekst 1Lidt drama på kajen

Jeg styrede Havgassen til en havn, hvor nogen havde forsøgt at futte en lystbåd af. Brandvæsenet havde dog fået sat en stopper for det, og sørgede samtidig for at det ikke var den nemmeste dag at bakke en bådtrailer til rampen.  Uden alt for meget dramatik blev traileren lastet. Jeg stak mod Kokkedal og de andre mod Farum. /Dennis

Libra

5/7 2015

LibraEndnu en dag med flot vejr skulle naturligvis udnyttes til mere dykning. Efter en del ændringer i deltagerlisten i dagene op til, besluttede Steffen, Klaus og jeg at lade os inspirere af  lørdagens dyk og sejle til Libra nordøst for Hundested. Steffen havde overtalt sin bedre halvdel til at være bådpasser, mens vi tre dykkede, så aftendykket ikke skulle blive et midnatsdyk (tak til Mette herfra). Vi mødtes i Farum og fyldte flasker, hvorefter vi kørte til Hundested.  Der var fortsat havnefest, men efter nogen udfordring med at finde hinanden, strøg Havtasken til Libra.

Steffen i gummitøj

Vi fik smidt loddet og krøb i tørdragterne hvorefter Klaus og jeg hoppede i vandet. Steffen skulle lige bruge 15-20 minutter hos Mette i båden (Det kan have været helt uskyldigt- han sagde han ville vente med at klæde om til der var bedre plads).

Sidste mand i vandet

Der filmes lidt

Sigten var mindre spektakulær end lørdag, men stadig helt fornuftig, så der var pænt overblik over vraget, som er flot begroet med sønelliker og en mangfoldighed af andre arter af anemoner.  Tillige en buskhoved samt en flok af noget, som kunne være sild eller små makrel.Vraget er noget medtaget , nedsprængt og efterfølgende faldet mere sammen, men med tydeligt ror og propelleraksel og et fint lastrum midtskibs. Det virker i øvrigt som om der er for meget stål i og omkring skibet, hvilket måske kan henføres til at hun sejlede med jernskrot.

Søsol

Efter ca 40 minutter føltes mine hænder i vådhandsker temmelig kolde, og jeg begav mig mod tovet, mens Klaus fik lidt mere tid nede med Steffen. Det tog mig næsten 10 minutter, da der var et par nøgensnegle, der skulle undersøges og en kæmpestor brandmand, som fik lov at svømme forbi tovet, før jeg gik op, så Klaus var tæt bagefter på det tidspunkt.

Der gøres klar til hjemturen

Steffen nåede båden 10 minutter senere og vi satte kursen retur mod Hundested.

Video fra turen

Vi nåede heldigvis at pakke inden den lovede regn for alvor satte ind, og nåede derfor samlet set stort set tørre hjem igen.Tak for en smadderfin aften/Søren

Libra og Anders Martin

4/7 2015

Libra og Anders Martin Der havde lagt sig et dejligt højtryk lige over Kattegat, og vejret lovede næsten ingen vind og stegende hede med op til 30 grader. Efter lidt ferie mathed og nogle, der meldte til og fra, endte det ud med Kim, Dennis og jeg mødtes ved klubben ved 13 tiden. Kim skulle lige blive færdig med arbejdet.Vi besluttede os for at tage til Hundested, Kim havde været på Ostmark (og ikke mindst Eisfish onsdag. red) og der havde sigten ikke været god, så han mente at med lidt hårde bund og i vestelige del måtte sigten være bedre.

På vej i varmen

Der var havnefest i Hundested, men vi fik Havtasken i vandet, dog manglede der vist 10 l benzin, der ikke var fyldt på fra sidst den havde været ude. Det var drøn varmt, så vi besluttede at vi først ville skifte til tørdrager ude på vandet ved vraget.

Kattegat var fladt som et stuegulv!

Af sted til Libra, Kim var første mand og bandt på, efter et relativt kort stykke til kom han op og sagde han skulle havde harpun og fangstnet, sigten var god 10-15 m, og så forsvandt han igen. Da han kom op igen havde han en flot stor havkat på harpunen.

Fin 5 kg’s havkat klar til gryden – næsten

Så blev det Dennis og min tur ned, og hold da op en flot sigt!

Så er det lige før

Dennis prøver at holde kernetemperatturen i kontrol

Der er var masser af liv, store taskekrabber og vi så endnu en stor havkat. Efter 47 min kom vi op igen. Dennis havde bundet af. Kim havde lagt kursen ind, så vi strøg til Anders Martin. Kim hoppede i og bandt på, det blev et kortere dyk for hans vedkomme han var blevet lidt våd.

Der var masser af sønelliker overalt på Anders MArtin

..og lidt tættere på med farver

Dennis og jeg fik også et godt langt dyk flere gange rundt. Og jeg prøvede for første gang at binde af. Der var brugt et anker, det drillede lidt og åbnede sig. Men jeg bandt af for første gang. Mens vi lå på sikkerhedsstop begyndte Kim at hale anker op. og det kom op før vi kom til overfladen.

Man behøver ikke at hænge for længe på tovet ved lægtvandsdyk

Så var det hjemad, i rigtig flot vejr hvor solen var brændt gennem varme disen, og vandet helt strøget og glat.Klaus

Kulhuse

4/7 2015

KulhuseSå kom dagen efter ca. 12 år, hvor jeg ville prøve at få de gamle Havbøsser ud at dykke igen.

…fra dengang!

Der mødte en op, og vi besluttede at tage på Kulhus Strand, da jeg var der og det var mødested. Der gik en time med at tilpasse udstyr, for det udstyr han plejede at bruge, blev stjålet i Lysekil (bcd). Vi var i våd dragt, og det var ikke et kønt syn i profil, men hva’ faen, det er der ikke nogen, der ser i det gode vejr.

…og nu, 12 år senere!

Vi gik i vandet med en aftale om max. 5-8 meter, men da vi kom ud, viste det sig hurtig, at Havbøssen ikke havde nok bly på, så vi tog et kg fra min vest, men det var heller ikke nok. Jeg tror, at han har fået noget luft i maven siden sidst, han dykkede, så vi måtte ned på bunden og samle tre store sten op og putte i lommen og så var den der! Det varede ikke længe før bøssen så en fladfisk, men den gad os ikke. Vi svømmede en del langs med kysten og legede med krabber og efter en halv time, blev vi enige om, at det var kedeligt og ville spare resten af luften til dagen efter, for Bøssen hade 145 bar tilbage. Men så fik vi besøg af en gammel havbasse/ undervands jæger og der gik druk og badning i det, så der sluttede en god dag, men jeg prøver igen på lørdag. De skal holdes til ilden!Søren B.