Minestryger M-575

30/6 2015

Minestryger M-575 Panikken bredte sig på mailen. Vejret så fint ud. Mange ville dykke, men der var ikke nogen, der kunne trække havgassen, der meldte ind. Således drog jeg afsted mod Farum med hensigten at teste lasteevnen af Havtasken og en intention om at gøre det på M575 – strømprognosen så fornuftig ud. Anden mand i Farum (og alligevel sidder jeg her og skriver…….) begyndte Johnny og jeg at jonglere ved mikserpulten. Inden længe var Klaus, Carsten, Rene og Kim også på pletten. Juhl og Thomas havde besluttet at de ville lade panikken brede sig, og havde ikke meldt deres ankomst, og dukkede uanmeldt op og trak, efter mit ønske, Havgassen til Hornbæk.

Der slides før afgang

Kim styrede os ud af havnen, med dessiner til undertegnede om, at jeg skulle være klar til at binde på “vi ville være fremme inden jeg kunne nå at stave til Minetryger” Således fremme på destinationen, blev loddet smidt. Kim havde til hensigt lige at kontrollere, at det var smidt rigtigt, men så meget som der var blevet skyndet på mig, fangede jeg ikke hensigten og hoppede over bord ved første oversejling. På bøjen kunne jeg lige ordne det sidste – finde inflatoren frem bag ryggen og montere tørdragtsfeederen. Hurra for smidige skuldre…… Jeg satte mod bunden og inden jeg vidste af det var sigten gået fra god i overfladen til lig nul hvor loddet stod på sandbunden som jeg først opdagede da jeg satte snuden ned i den. “Det var pokkers” tænkte jeg mens jeg svømmede ud af mudderskyen med loddet i hånden. Sigten klarede straks op, og vupti, så kunne jeg se kølen af M-575. Et godt greb om loddet og masser af luft i vesten så det kunne komme op på oversiden, hvor jeg bandt på i spanterne i et af de tærrede huller i siden. Hullet var for et år siden fyldt med flasker og mudder, men er nu tømt – både for flasker og mudder.. M-575 ligger på siden på 26 m vanddybde med 19 m på toppen. I stævnen studerede jeg den store kanon, i sigten, der var OK i øverste halvdel, men fordi dækket skråner ud over bunden blev det ganske mørkt. Derfor måtte jeg også lige spænde mit harness op for at vikle min lygte ud.  

Klart vand ved overfladen

Langs bunden ligger der en del sager, bl.a. kan man se forsiden af styrehuset lidt ude på bunden. På dage med god sigt kan man kigge eller svømme ind under dæk – det var ikke oplagt denne gang. Mod agter fulgte jeg den store bom til raslekasserne ud over bunden og tilbage igen. I agter kan man se de to skruer og akslerne. På siden er der en hel stribe fine koøjer med glas, som fik en tur med pudsekluden. Jeg tog runden et par gange, og efter en times tid var det på tide at komme op til Kim og Klaus, der var på vej i og Rene, der havde været nede i sin våde tørdragt. Lidt efter var der fyldt med dykkere i overfladen. Klaus ventede på Kim, Johnny og Carsten kom op ca samtidig med Thomas og Juhl. Der var heldigvis ingen strøm, så folk flaksede lidt rundt i overfladen og kom op i båden i spredt orden, hvor vi over en øl kunne diskutere længden af vraget og hvorvidt en minestryger kunne gå ned i hårdt vejr i Kattegat. “Den er jo bygget til at krydse atlanten”. Thomas havde dog mest styr på fakta fra Allans Vragleksikon og løb med sejren. Længden er 59,30 m http://vrag.dk/vrag/m575.html   Med Kim og Klaus i båden førte jeg besætningen igennem den snævre havn og ind til slæbestedet, mens vi nød en smuk solnedgang (eller hvad det nu er på denne tid af året, hvor solen ikke rigtig går ned.)

Forfatteren på stigen

 Tak for en dejlig aften ! /Dennis

S.S. Robert

29/6 2015

S.S. RobertAnders lokkede på langtur mandag og med de få ture det er blevet til i år, siger man jo ikke nejtak når kalenderen tillader det!DMI ville det dog anderledes og da det endelig blev mandag, var det eneste sted det ikke blæste for meget til en sejlttur Rungsted – med positive meldinger fra Søndagsdykket i Lummerskuden, foreslog Anders “husvraget” Robert (der vist ikke rigtig kan kaldes husvrag mere :()Klokken 13 drejede jeg ind på slæbestedet og nåede lige at tænke “yes – ikke sidste mand”, før jeg så at båden allerede lå i vandet og de to brandmænd (Rune og Anders) sad og gumlede kaninfoder, mens de ventede på sidstemanden…

Der var ikke just trængsel på slæbestedet

Jeg fik losset tingene i båden (dem jeg havde husket…) og vi fik sat kursen mod Robert. Fremme kunne vi konstatere, at et garn godt nok stod tæt på vraget…. meeen når Anders endelig lufter båden, så skal der også dykkes, så Rune blev sparket i vandet for at binde på – med en beroligende bemærkning om, at Anders ville komme og skære ham fri, når han sad fast i nettet på vejen ned.. Da Rune var smidt i vandet besluttede jeg at det var tid til at komme i dragt – og ikke mindst underdragt – sidstnævnte lå dog desværre bare hjemme i Ølsted.. Æv – jeg blev allerede her lidt kold over udsigten til at pisse-fryse… Til gengæld kom jeg samtidig i tanke om, at jeg havde glemt at skifte mit 2. trin bobler lidt vel rigeligt.

Der kigges dybt i taskerne efter varmt tøj

Nå men så var der jo noget at snakke om… mens jeg sad og fandt tøjstykker i min taske der kunne gøre det ud for underdragt hoppede Anders i til Rune, der efterhånden havde fået bundet på. Rune tog 35 minutter på vraget og kunne i overfladen berette om nogenlunde sigt – til gengæld var der meget garn overalt. Med ham i overfladen kunne jeg hoppe i med min underdragt bestående af shorts og 2-3 termoundertrøjer. Der var bundet på foran broen i bagbords side og jeg tog en tur ned til agten og retur henover overbygningen. Overalt hang der ganstumper på nettet – der må virkelig være en fisker der har en god garnleverandør siden han har råd til at smide det over alt på vraget. Efter små tyve minutter gad jeg ikke fryse mere og søgte mod overfladen hvor jeg kunne få varmen i de par solstrejf der trodsalt var! Ventetiden gik hurtigt med røverhistorier og inden vi fik set os om så var Rune på vej i vandet og ligeså med Anders. På andet dykket var der blevet lidt mere mælket i vandet men sigten var stadig i den fine ende for Robert. Efter en tur rundt om agten og op langs styrbord side var det tid til at binde af.

Det  ser næsten tilforladeligt ud!

Loddet kom med op af tovet indtil jeg ramte ca. 15-18 m og blev træt af at holde det – så jeg lod det gå eftersom der var strammet tilpads op til at det vel nok kunne gå fri af bund og garn.Lige inden jeg kom i overfladen, lagde jeg dog godt mærke til at vinklen på tovet blev noget kedelig og efter brandmændene havde forsøgt at hive et halvt garn med op måtte jeg lige en tur ned og frigøre loddet fra det garn, som de havde trukket halvvejs til overfladen.I overfladen var der stadig lidt sol så jeg kunne få varmen igen inden vi satte kursen mod havnen! Tak for en fin dag på havet! Fedt endelig at få et dyk på Robert igen – men ærgeligt med alt det garn der ligger i den…/Steffen

 

S.S. Robert

28/6 2015

S. S. Robert Allan havde inviteret på tur til Robert eller noget, på en stille sommerdag hvor Kenneth havde blokeret Havgassen til elevdyk. Så der var sådan set ikke andre muligheder. Men hvad, det er jo aldrig ringe eller kedeligt at dykke fra Lummerskuden:) Var i en total vindstille havnen 20 minutter før tid, helt alene? Det er nok derfor jeg skrive;-)  Lidt efter dukkede Allan, Eskil, Kim Askebøl på, og til sidst, efter vi andre havde pakket, Kim formand.

Der er mange historier endnu!

Af sted ud af havnen mod positionen Robert. Håbet var lysegrønt – bare der ikke står garn på vraget, som de sidste par gange vi har forsøgt at dykke på det. Nå, af sted gik det på et meget roligt Øresund, hvor vi kun var ved at blive sejlet ned en enkelt gang af et relativt stort fragtskib. Han mente i hvert fald at Lummerskude var faretruende nær og en kollision var nært forstående, for han brugte hornet flittigt:) Nå, vi overlevede begge to!

Havgassen på elevdyk

Inden vi nåede positionen, skulle vi lige forbi Havgassen og hilse og hente Allans fiskespyd. Der var ikke et øje tørt, Kenneth og eleverne var i vandet, og Manley havde sat dronen i luften og der blev filmet på livet løs. Kort tid efter lå vi på positionen, og med glæde kunne vi konstatere, at der i dag ikke stod garn på den!!! Dræget blev smidt et par gange før det lå i agten, som det skulle. Kim formand blev sendt i dybet for at binde på, alt i mens Eskil og jeg selv gjorde klar.

Den svenske marine stod for underholdningen

5½-minut tog det før flåddet var i overfladen. I med Eskil og lige efter mig selv. Klart vand og 0-strøm. Der var bundet på pullerten lige foran agten i bagbordsside. På vraget var der vel ca. 5 meter (2 meter, men hvilket klarsyn! red) sigt, dog ikke alle steder. Til gengæld stod der garn (med døde torsk i) på rælingen hele vejen rundt i agten.

Et af de mange garn med døde torski….

Så vi tog en stille og rolig tur rundet på hele agten og studere de levende torsk, der stod på dækket, nøgensnegle og alt det hvirvelløse. Efter så 20 minutter (havde ikke meget nitrox på) sagde jeg farvel til Eskil som tog en lille tur mere. Mødte Kim A. på tovet, som var på vej ned. Eskil kom på tovet og gik op før mig:-D

En smule skepsis er vel ikke af vejen…

Oppe i båden og i med Allan. Overfladetiden blev brugt med hyggesnak og løgnehistorier, kaffe og cola. Vi fik også talt en hel del om, hvad vi skulle gøre ved garnet. Kim A. dukkede op på stigen. Op med ham. Efter nogen tid kom Allan så op med lidt tunger og en historie om, at han havde fået skåret garnet over og bundet noget tungt i den ene ende så det nu kun hang i det reb, der gik tværs over agten.

Allan rækker tunge…

Efter mere kaffe og vand og lidt flere løgnehistorier sprang Kim i havet igen. Kort tid efter røg Eskil og jeg selv i. Allan var blevet tørstig og gad ikke dykke mere, så Kim A. fik lov at binde af.

Tid til anden omgang

Andet dykket gik med en tur langs bagbordsside og frem til overbygningen, hvor vi forsigtigt svømme uden om et par garn, der stod hen over daviden. Også på den anden side af overbygningen stod der et garn. Surt! Nå, vi fik studeret overbygningen, hvor efter turen gik tilbage til agten. 

Trådnøgensnegle på hydroide

Vi tog en lille tur et stykke af vejen ned til ror og skrue. Men ringe stigt og garnet gjorde det ikke muligt at komme helt der ned,  hvorfor vi opgav og svømmede op på dækket og tilbage til tovet. Herefter gik turen til overfladen. Efter en øls tid blev der bundet af og Kim A. kom op. Op med bundtorvet og kursen blev sat mod Rungsted med Eskil som styrmand:)

Ny styrmand i Lummerskuden.

I Rungsted fik vi hurtigt tømt båden, afregnet og farvel og tak for en super hyggelig tur med et par gode dyk. Vi må snart der ud og få ordnet det gran-rod;-) Piv    

Saturnus og Mirs

27/6 2015

Saturnus & Mirs vragKun 3 mand kunne vi skrabe sammen på en lørdag med en vejrudsigt der ellers var indbydende til en omgang dykning i Kattegat. Allan skulle lige sende datteren ud på “vogntur” sammen med de øvrige studenter,  og vi blev derfor enige om at mødes kl. 13 i Gilleleje – Klaus og jeg mødtes lidt før i Farum og tog Havkasse og gasse med nordpå. Ankommet på havnen så det en smule blæsende ud – men nu havde vi brugt tid på at hente båd mv. så vi blev enige om at smide den i vandet og sejle nordpå. Vi fik hurtigt smidt båd i vandet og grej oven i og så satte vi kursen nordpå mod vraget af Odin – en af de mange trawlere som Englænderne sænkede under 1. verdenskrig. Klaus fik lov til at øve sig i at sejle badekaret og han fik da efterhånden nogenlunde styr på det. Vejret var ganske fint, da vi først kom lidt ud fra Gilleleje og vi kunne uden problemer fortsætte vores udstukne kurs. Efter ca. 45 min havde vi tilbagelagt de 20 mil og kunne smide loddet. Allan blev smidt i men kunne ikke rigtigt komme ned – primært fordi han havde fået bundet sig sammen med bøjerne og prøvede at trække dem med ned – frigjort fra dem gik det nemmere og han forsvandt – men kom efter 5-8 minutter tilbage til overfladen og kunne berette om meget dårlig sigt – til gengæld var der intet vrag…Vi satte os i rundkreds og på bedste demokratiske maner blev vi enige om at sejle mod Saturnus som står lidt lavere og på hårdere bund. Her blev Allan igen smidt i og denne gang blev han dernede i en rum tid. Imens fik Klaus og jeg gjort grejet klar og Klaus fik lagt en plan for dykket – vist både mentalt, på papir og på computer! Allan kom tilbage til overfladen og meldte om “ok” sigt – men ikke prangende.  Klaus og jeg kom i grejet og i vandet. Positivt overrasket over sigten da vi ramte vraget, gik vi på opdagelse. Et par gange rundt om vraget blev det til og vi fik set både resterne af en kanon, en kanon og resterne af ammonitionen. Jo højere vi var på vraget, jo bedre var sigten og  på de øverste par meter af kanonen var den helt fin. Efter ca. 25-30 minutter havde Klaus fået nok deko og valgte at stryge mod overfladen for at dampe af og ca. 10 minutter efter fulgte jeg efter ham.

Vragfund? Eller er det mon noget fra BR?

I overfladen studerede vi navigatoren intenst, inden vi besluttede at sætte kursen mod “Mirs Vrag”. Vandet var efterhånden blevet lidt fladere og inden vi havde set os om havde vi kastet loddet 2 gange og smidt Allan i (en enkelt gang). Om det var i ren ekstase over hans vragfund eller fordi han skulle vise os newbies at en fri opstigning ikke er et problem ved jeg ikke, men op af bundtorvet kom Allan i hvert fald ikke – men da der var hverken bølger eller strøm, var det sådan set også underordnet.Da jeg ikke gad dykke 2 gange på Mirs tog vi linehjul med ned og brugte det til at navigere efter. Vi fik endnu et fint dyk – dog i noget ringere sigt – men ikke være end at de mange sjove detaljer stod fint frem. Der var en del liv på vraget, men fandt dog ingen Havkatte. Efter ca. 40 minutter var luften ved at være sparsom og der blev bundet af så vi kunne komme op og nyde en Underberg på vej ind mod Gilleleje over et Kattegat, der efterhånden var strøget helt fladt.Tak for turen!Steffen

 

AOWD-weekend

AOW Kursus 27-28 Juni 2015  Der er desværre ikke nogle billeder fra lørdagen, hvor fire aspiranter foretog de første tre dyk på vejen mod PADI Advanced Open Water certifikat.   De fire var Claus, Malte, Jesper og underskrevne nordmand, under kyndig vejledning af instruktør Kenneth. Instruktøren startede i svømmehallen ved 7:30 tiden lørdag morgen, der den første time gik til at komme ind i svømmehallen, så vi kunne få fat i nogle flasker.  Der var jo lukket pga. teknik bøvlet i bassinet.  De fleste elever ankom først ved 8 tiden.

Hvem er den sejeste?

Så ved 10:30 tiden var vi omsider klar til at komme i vandet ved Trykkerdammen.  Vandet var dejlig varmt med ca. 17 grader i overfladen. Der var kun meget lidt strøm og fladt hav så forholdene ved Trykkerdammen var perfekte til at afprøve noget navigation, spitzenklasse opdrift (også kaldet peak performance buoyancy på Nydansk) og til sidst søgning og bjergning (search and recover).  De fleste af eleverne kom til sidste godt i land, dog var specielt undertegnede noget slukøret over navigations færdighederne.  Der var heller ikke ret meget af hverken spitzen eller klasse i mit opdrift, men mon ikke jeg lærer det på et tidspunkt? Efter dykningen stod programmet på gennemgang af teori prøverne som vi alle havde udfyldt i forvejen, og fyldning af flasker oppe i Farum.  Klokken blev nok en 20:30 inden vi var kommet igennem, og Kenneth var godt træt af ingeniørerne som ikke syntes PADI spørgsmålene var præcise nok!  Men han smilede dog bravt og sagde tak for en god dag.

Supportdykker no. 1

Supportdykker no. 2

Overfladesupport

Søndag mødte nogle af eleverne igen ved 8 tiden i Farum, hvor vi havde fået selskab af Søren B, Henrik J, Manley og Oliver.  En enkelt elev havde bestemt sig for at møde i Rungsted.  Siden instruktøren ikke havde fået det at vide, gik der lidt tid inden vi fandt ud af hvor den savnede elev befandt sig.   Men vi fik da efterhånden lastet bil og båd op med det fornødne udstyr, og sat os i bevægelse mod Rungsted havn. Turen gik til Ven’s nordskrænt hvor der var tid til dybdedyk på 25 meter.  Vi kom alle ned til bunden, der vi startede med at kigge på farver der ikke var der, og derefter tabte instruktøren i ca. 20 cm. Sigtbarhed, hvorpå jeg tog godt fat i makker Claus’ hånd så vi i hvert fald havde styr på hinanden.  Efter nogle minutter fandt vi både instruktør, to elever mere og et tov igen, og så var alt OK igen.  Ja, bortset fra, at Claus frøs rigtigt meget i det 7 grader kolde vand.  7mm billig våddragt anbefales ikke til den type dyk!

På vej mod nye eventyr…

Men vi kom da alle op i båden igen, og kaptajn Manley satte stævnen mod vraget Livlig.  Henrik, Oliver og Søren hoppede i vandet først, og elevholdet fulgte efter så snart Havgassen var gjort behørig fast i Livlig.  Vi fik et super dejligt dyk i 14 grader varmt vand med god sigt.  Det var rigtig skønt at afslutte med sådan en flot oplevelse.

Stemningen var løssluppen, på trods af at der drikkes cola

Manley fik efter sigende taget noget film med sin drone, og Søren knipsede nogle billeder, så jeg håber de bliver lastet op hertil så vi alle kan få glæde af dem.

Som en måge ser på det!

Tilbage i Farum fik alle elever karakteren bestået, og nu venter vi på beviserne som burde dukke op i posten inden længe.   Tusinde tak til Kenneth for dygtig instruktion, stor tålmodighed og godt humør, også når eleverne ikke gjorde heeelt som han ønskede.             Reporter,Jørgen R. Næumann29.06.2015          

Sct. Hans ved Trykkerdammen

23/6 2015

Sct. Hans i Trykkerdammen. Vi måtte igen droppe sejlturen pga. frisk vind og i stedet dykke ved Trykkerdammen. Men, ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!”, så Kirsten, Søren (gl. formand) og Claus ville grille lidt efter dykket, og det samme ville Karin, John, Lærke og Asbjørn. Dennis, Søren (Skovlund) og Johnny, en prospect, der ville dykke med os for første gang,ville også komme. De ville alle være ved Trykkerdammen ved 17-tiden, hvilket var lige lovligt optimistisk for mig, så jeg kom som rosinen i pølseenden kl. ca. 18:30.

Dykningen var præcis som forventet, udramatisk og forudsigelig, men det talte da som en tur i vandet. Sigten var 4-5 meter, strømmen meget moderat i starten og lidt tiltagende mod slutningen, temperaturen ca. 14 ⁰C.

Godt de ikke er større – de var mega sure!

Strandkrabberne var blevet meget aktive og pilede rundt overalt. Ellers var der de sædvanlige lidt for små flade, der pænt blev liggende og de store flade, der var lidt for sky. Der var også et par panserulke, der lige skulle holdes lidt i hånd.

Håndtam panserulk

Der lå nogle hel- og halvdøde flade spredt lidt ud over det hele. Det var måske derfor, der var så meget gang i krabberne, selv om det nok nærmere var kærlighedstrang og lysten til at mangfoldiggøre sig, der drev dem.

Den her var også blevet træt af Trykkerdammen

Efter tre kvarter havde jeg været standardturen rundt og kom ind ved trappen, hvor de andre sad ved grillen og var godt i gang med aftensmaden.

Grill og havudsigt – det bliver man ikke lige træt af!

Bortset fra at alle havde glemt eller undladt at tage kaffe med, så var det en hyggelig aften, hvor vi kunne sidde og se ud over det nu helt flade Øresund, hvor forskellige både sejlede op og ned  langs kysten for at se bål.

Der var mange besynderlige både på Sundet denne aften

 Kim R

 

S.S. Birgit

16/6 2015

S.S. BirgitEn sms med beskeden “Vi kører fra Farum nu” allerede kl 17.11 vidnede om at der må have været stor effektivitet omkring garagen – eller at alle var mødt tidligt ind. Uanset hvad kunne jeg lige nu at brygge en kande frisk kaffe, inden jeg forlod kontoret og vendte snuden mod Helsingør. Båden stod allerede på rampen, da jeg svingede ind på havnen, så det var lige til at gå til. Efter motoren blev sat i frigear, og dødmandsstroppen monteret startede motoren med det samme, og vi stævnede ud.  Der kom lidt sø ned fra Kattegat, men det tror jeg nu ikke at besætningen lagde mærke til. Havgassen blev med sikker hånd styret nænsomt og hurtigt frem til positionen af S.S. Birgit, som blev lodskudt uden svingerinder, og dræget smidt på rekordtid. (Sikkert styret med nænsom hånd og rekordfart? Vi kom hjem midt om natten og tissede blod! red))

Så skal der endelig dykkes!

Kim røg i for at binde på. Han mumlede noget med at der vidst ikke var så meget at binde på, så han ville godt have god tid. Juhl havde ikke så god tid. Han stod og svedte og blev smidt på bøjen. Lidt efter fik vi bundet på og sendt Søren i dybet. Tilbage i båden tog vi en slapper, og jeg fik skudt en sandwich i løgneren. Steffen og jeg ville vente til Kim var på vej op med at hoppe i, så der ikke var alt for mange på det lille vrag samtidig.

Gul kvastsnegl

Med perfekt timing lykkes det Steffen og jeg at rulle overbord, så vi mødte Kim og Søren på tovet. Ved 20 m kom der en smule strøm og noget koldere vand. For enden af tovet havde Kim fundet noget at gøre godt fast i. Ved siden af lå Juhls harpun (men ingen fisk) samt halvdelen af en gammel kande.

Her er kanden, men hvor er kaffen?

På vraget nåede jeg et par gange rundt både oppe og nede. Der ligger en del vragrester og tunger ude på bunden, stævnen står flot og krum. I god sigt er det sikkert et smukt skue. Jeg måtte bruge fantasien lidt til at danne gode billeder. Oppe på bakken kunne jeg inspicere et stort spil. Jeg tog også en tur på bunden i agterenden, hvor roret står slået helt ud til den ene side og skruen gemmer sig bagved. Jeg vil påstå at der mangler et blad på skruen. Det er ser sikkert nogen, der kan af- eller bekræfte.

Trådnøgensnegl

Oppe på dækket stak et hægsel op af sandet. Jeg stak hænderne i sandet lidt rundt omkring, men efter 18 sekunder var jeg allerede træt af at ligge i min egen støvsky, så jeg holdt hurtigt op og fandt ingen skatte. Jeg bliver nok ikke den store graver lige foreløbig. Den lette strøm på vraget gjorde at det klarede hurtigt op igen. Eller. Sigten kom i hvert fald tilbage til udgangspunktet, der ikke var imponerende, men nok til at det ikke var noget problem at orientere sig.

Kærlige eremitkrebs, eller i hvert fald en!

På fordækket kunne man tydeligt se lasten af papirballer. Efter godt en halv time på bunden var det på tide at komme op, da jeg ikke ville ligge alt for længe og gasse af i dønningerne. Jeg fandt sammen med min makker og vi tog turen til overfladen sammen, hvor kaffe og øller ventede.

Juhl på optur

Efter lidt tid kom Klaus på stigen og fik kæmpet sig ombord. Jeg ved ikke hvad Piv havde gjort ved ham, men det må have været en hård tur, for Klaus lignede bestemt en presset mand. Det var vist noget med en maske med styrke der forvrængede det hele, men måske var det i virkeligheden blot en landkrabbe i sø?

Nu er det vist tid til at forsyne videnskaben med buskhoveder

Piv var på tovet, men vi lå stadig stille. Det var ikke lykkes at binde af, så Kim blev sendt efter for at løsne sit pælestik (dobbel rundtørn!). Kim kom op mens Juhl jublede over hvor stærk han var og hvor let det var at hive bundtovet op. Det var dog kun fordi loddet stadig lå på bunden, begravet i garn.

Hjem i bølgesprøjt

Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk, så vi satte kursen mod havnen. Det var trods alt ved at blive småsent. Havgassen blev igen med sikker hånd styret behageligt og sikkert i havn. Sikkert på grund af alle de gode råd…

Ham med den nænsomme og sikre hånd

Pakke pakke og jeg fik lov til at køre direkte hjem. tak for det… /Dennis

S.S. Birgit

16/6 2015

S.S. BirgitEn sms med beskeden “Vi kører fra Farum nu” allerede kl 17.11 vidnede om at der må have været stor effektivitet omkring garagen – eller at alle var mødt tidligt ind. Uanset hvad kunne jeg lige nu at brygge en kande frisk kaffe, inden jeg forlod kontoret og vendte snuden mod Helsingør. Båden stod allerede på rampen, da jeg svingede ind på havnen, så det var lige til at gå til. Efter motoren blev sat i frigear, og dødmandsstroppen monteret startede motoren med det samme, og vi stævnede ud.  Der kom lidt sø ned fra Kattegat, men det tror jeg nu ikke at besætningen lagde mærke til. Havgassen blev med sikker hånd styret nænsomt og hurtigt frem til positionen af S.S. Birgit, som blev lodskudt uden svingerinder, og dræget smidt på rekordtid. (Sikkert styret med nænsom hånd og rekordfart? Vi kom hjem midt om natten og tissede blod! red))

Så skal der endelig dykkes!

Kim røg i for at binde på. Han mumlede noget med at der vidst ikke var så meget at binde på, så han ville godt have god tid. Juhl havde ikke så god tid. Han stod og svedte og blev smidt på bøjen. Lidt efter fik vi bundet på og sendt Søren i dybet. Tilbage i båden tog vi en slapper, og jeg fik skudt en sandwich i løgneren. Steffen og jeg ville vente til Kim var på vej op med at hoppe i, så der ikke var alt for mange på det lille vrag samtidig.

Gul kvastsnegl

Med perfekt timing lykkes det Steffen og jeg at rulle overbord, så vi mødte Kim og Søren på tovet. Ved 20 m kom der en smule strøm og noget koldere vand. For enden af tovet havde Kim fundet noget at gøre godt fast i. Ved siden af lå Juhls harpun (men ingen fisk) samt halvdelen af en gammel kande.

Her er kanden, men hvor er kaffen?

På vraget nåede jeg et par gange rundt både oppe og nede. Der ligger en del vragrester og tunger ude på bunden, stævnen står flot og krum. I god sigt er det sikkert et smukt skue. Jeg måtte bruge fantasien lidt til at danne gode billeder. Oppe på bakken kunne jeg inspicere et stort spil. Jeg tog også en tur på bunden i agterenden, hvor roret står slået helt ud til den ene side og skruen gemmer sig bagved. Jeg vil påstå at der mangler et blad på skruen. Det er ser sikkert nogen, der kan af- eller bekræfte.

Trådnøgensnegl

Oppe på dækket stak et hægsel op af sandet. Jeg stak hænderne i sandet lidt rundt omkring, men efter 18 sekunder var jeg allerede træt af at ligge i min egen støvsky, så jeg holdt hurtigt op og fandt ingen skatte. Jeg bliver nok ikke den store graver lige foreløbig. Den lette strøm på vraget gjorde at det klarede hurtigt op igen. Eller. Sigten kom i hvert fald tilbage til udgangspunktet, der ikke var imponerende, men nok til at det ikke var noget problem at orientere sig.

Kærlige eremitkrebs, eller i hvert fald en!

På fordækket kunne man tydeligt se lasten af papirballer. Efter godt en halv time på bunden var det på tide at komme op, da jeg ikke ville ligge alt for længe og gasse af i dønningerne. Jeg fandt sammen med min makker og vi tog turen til overfladen sammen, hvor kaffe og øller ventede.

Juhl på optur

Efter lidt tid kom Klaus på stigen og fik kæmpet sig ombord. Jeg ved ikke hvad Piv havde gjort ved ham, men det må have været en hård tur, for Klaus lignede bestemt en presset mand. Det var vist noget med en maske med styrke der forvrængede det hele, men måske var det i virkeligheden blot en landkrabbe i sø?

Nu er det vist tid til at forsyne videnskaben med buskhoveder

Piv var på tovet, men vi lå stadig stille. Det var ikke lykkes at binde af, så Kim blev sendt efter for at løsne sit pælestik (dobbel rundtørn!). Kim kom op mens Juhl jublede over hvor stærk han var og hvor let det var at hive bundtovet op. Det var dog kun fordi loddet stadig lå på bunden, begravet i garn.

Hjem i bølgesprøjt

Nu skal man jo ikke græde over spildt mælk, så vi satte kursen mod havnen. Det var trods alt ved at blive småsent. Havgassen blev igen med sikker hånd styret behageligt og sikkert i havn. Sikkert på grund af alle de gode råd…

Ham med den nænsomme og sikre hånd

Pakke pakke og jeg fik lov til at køre direkte hjem. tak for det… /Dennis

Trykkerdammen

14/6 2015

Trykkerdammen – 2 sider af samme sag Version 1Vinden var til den friske side, så de gamle sprang fra… Malte og jeg tog derfor alene til Trykkerdammen. Eller; alene er måske så meget sagt. Der var ca 2621 dykkere ved Trykkerdammen. Vi satte det lange ben foran og fik overhalet de fleste indenom og kom i vandet. Der var en smule sydgående strøm og nogle indterne bølger omkring 9-12 m, der trak noget grums frem og tilbage. 

Man skal ikke gå ned på udstyr!

Over springlaget var der rigtig klart og masser af lys på denne solskinsdag. Vi mødte et par flade, og uheldigvis for dem havde jeg spyd med og de endte deres dage som søndagsfrokost. Derudover var der et par panserulke, lidt sandkaruser og nogle krabber. Undervejs tilbage mod udgangspunktet stødte vi ind i en panisk dykker, der blev holdt nede af sin makker. Det viste sig at være en øvelse, så vi svømmede videre uden at gribe ind. Efter 70 minutter vi vi tilbage. Det var stort set alle de andre dykkere også. Vi må antage at de har været i vandet i mellemtiden….Dennis

Version 2

Solskin over Trykkerdammen!

Søndag morgen besluttede jeg at udnytte det gode vejr og tage ud og dykke. Men det blæste rimelig meget, så ingen ville sejle. Dykkergrejet lå allerede klar i bilen, så Dennis og jeg besluttede os for at tage et stranddyk ved Trykkerdammen.Solen skinnede og der var mange dykker på det populære sted. Vi tog harpunen med for at fange noget til aftensmaden.Vandet var dejligt varmt, 14˚C. Men efter 68 min i vandet glædede jeg mig igen til solens varme.

Brozeit i den friske vestenvind

Til sidst havde vi en lille Brotzeit med Kaffe  ved stranden.Malte

 

 

Trykkerdammen

9/6 2015

TrykkerdammenDer var ikke kommet meget nyt, siden vi var der sidst. Det skulle da lige være, at vi havde et par sjældne gæster med i vandet. Søren og Lennart skulle årsdebutere, og det kunne de passende gøre sammen med Karin og ungerne, Hjul og Oliver og Henrik Drageflyver, der lige skulle ha’ styr på tørdragten. Jesper havde også taget mod til sig og fik sit første dyk i lang tid. Jeg selv var meget forsinket og nåede først frem, da alle de andre var gået i vandet. Men heldigvis var grejet klart i bilen og jeg var i vandet på få minutter.

En flad på det hårde sand

I vandet var sigten ok, strømmen rimelig og temperaturen tålelig. Der var mange flade, de fleste for små, men der var godt nok mange af dem. Og så selvfølgelig panserulke og tangnåle – de små torskefisk var lidt nervøse og holdt sig i udkanten af synsfeltet.

Lennart fik lidt med hjem

Men efter tre kvarter var det tid at komme op, inden de andre kørte hjem. De stod da også alle omklædte ved bilerne, men havde heldigvis ikke travlt. Jeg selv blev passet op af en herre ved trappen; han ville belære mig om et eller andet. Uanset om han havde ret eller ej, så var jeg ikke modtagelig for hans kommunikation, og vi var ikke de bedste venner, da han gik fnysende bort.

Godt gemt flad

Panserulk

Men jeg fik da lige en hurtig kop kop kaffe og en sludder med de andre, inden vi drog hver til sit!Kim R