Trykkerdammen

24/5 2015

TrykkerdammenDer var ikke nogen der kunne dykke med Søren om formiddagen, men vi var da et par stykker, der kunne hoppe i havet sidst på eftermiddagen.Kasper og jeg mødtes ved Helsingør ud på eftermiddagen. Vi var de eneste dykkere, der var ved Trykkerdammen, og vi fik i ro og mag ”kittet op” i flot solskin.Forholdene var fine, ingen bølger og kun ganske lidt strøm, så vi kom hurtigt i vandet, mens vi ærgrede os over at vi ikke havde taget en båd med.

Må være fra en lystfisker – Havbasserne har ikke drukket Carl’s siden vragudstillingen i 2010

Vandet var klart på det lave – 10-15 meter og 13 grader i overfladen. Ude på det dybe – 11-12 meter- var temperaturen helt nede på 11 grader. Turen startede med at gå lidt sydover og siden drive med den svage strøm nordpå mod vraget, og derefter returnere mod trappen.

I vandet igen…

Vi så, som forventet, masser af flade, hvor en god del var lige under målet. De fleste var meget sky, og de fløj om ørerne på os – og når de var oppe i vandet, blev de der. Bizart syn, men ganske morsomt.

En af de få, der blev liggende

Der var også massser af  tangnåle og snipper. Et par panserulke og en million kutlinger, og så en stime tobis på det lave. Vi havde en fin tur, selv om vi ikke så noget, vi ikke havde set før, men det ville nok også være for meget at forlange lige her…

Fin panserulk

Ved vraget var der også mange flade, desværre kun skrubber og isinger, som tilmed var sky. Der var ikke meget at se på vraget, men Kasper fik da prøvet sin nye lygte.

Endnu en flad

De mange flade, både dem der gemte sig, og dem der svømmede frit omkring, gav hele tiden noget at se på. Men hvis man skal have middagsmaden med hjem, skal man nok huske harpun eller spyd, for de ventede ikke til vi kom tæt på.

Tangnål

Herefter tilbage til udgangspunktet og diskutere hvem der havde den mest utætte dragt – og det var vist uafgjort!Kim R

S.S. Zaritza og Bark Excelsior

20/5 2015

S.S. Zaritza & Bark Excelsior Henrik havde længe snakket om at gummibåden skulle hentes i det svenske og køres til service, og at vi liiiige kunne snuppe et par dyk på vejen. Da vi langt om længe kunne matche 3 kalendere og vejrudsigten, var det om at slå til. 3 mand høj kunne vi akkurat klemme os sammen i Henriks koreaner-spand og sætte kursen mod laden. Det var med en vis pessimisme at ladeporten blev åbnet – men båden stod frit tilgængeligt og med lidt startkabler på batteriet kunne motoren også løftes. Endnu mere overraskende var det at bremserne ikke var rustet sammen over vinteren og at båden trillede mere eller mindre villigt ud af laden.

Der er lige lidt at rette efter vinterpausen…

Vi satte kursen mod havnen, hvor humøret dog hurtigt fik et dyk, da båden kom i vandet og der absolut intet liv var i startbatteriet. Det var faldet helt sammen så det hjalp ikke engang med et sæt startkabler på batteriet. Heldigvis var landmanden forberedt og han havde medbragt et nyere batteri. At skifte det var dog ikke helt nemt – men planen var klar og der skulle bruges en landmand, en brandmand, en ingeniør, en nedstryger og en 13’er fastnøgle for at få monteret det nye batteri.

Nu varer det vist ikke længe…

Med nyt batteri i båden og en motor der fik liv kunne vi pakke grejerne ombord og stikke ud af havnen. Lidt friske bølger mødte os, men vi havde allerede hjemmefra besluttet at sejle en kort tur, så det var ikke det store problem. At finde noget vi alle gad dykke var straks værre… Vi endte med at sejle til Zaritza for derefter at overveje mulighederne..

Endelig på vej

Fremme på positionen blev loddet smidt – og Rune var halvt på vej i tøjet, før landmanden/kaptajnen råbte ”holdt” – for han ville selv ned og binde på. Som sagt så gjort og i med ham og kort efter undertegnede.

Kan han mon endnu?

Sigten var fin på vraget – dog var der lokalt mindre god sigt… Ganske overraskende var der ikke mindre end 10 grader på bunden og med det fine vrag, så går tiden hurtigt, når man ikke fryser!

Den skal med op på tovet!

Op på tovet og tage straffen på 3m hjulpet af lidt ilt og derefter op i båden og få fortæret en madpakke, inden man kunne vælte om på skjoldet og vente på sidstemanden.

Ja, det er virkeligt hårdt at være dykker!

Kaptajnen havde fået blandet en lidt rigelig fed bladning til 2. dykket, og vi valgte derfor at stikke næsen med Excelsior/Torskevraget II, som ligger på bare 30m vand på fin sandbund. Inden vi nåede derop skulle skabssvenskeren dog lige snakke med en rigtig svensker, mens vi andre stod måbende og ikke forstod så meget. Det endte dog med en fedtet lap papir med et par positioner, som vi lige skulle tjekke, inden vi sejlede videre – desværre var der intet på dem.

Passer den mon?

På Excelsior gentog rutinen sig, og vi fik alle 3 fine dyk hvor det vist er klart for enhver hvorfor det også kaldes ”Torskevraget II” i kortplotteren – også selvom der vist er noget færre og mindre torsk end i ”gamle dage”.

Et par ansigter i dybet

Med Rune tilbage i båden blev næsen sat mod land, hvor båden kom bag på bilen og næsen sat mod Danmark igen. Vi troede, vi skulle forbi MacD i Trelleborg, men den var erstattet af en cykelforretning, så i stedet blev det til Grovbolle, toast og en bamse-korv på tanken.I Kastrup sagde vi farvel til Henrik, som kørte sydover for at aflevere båd og motor til service – mens vi andre kunne trisse hjem.Steffen 

Lysekil

Lysekil 2015Torsdag d. 7. aprilÅrets Lysekiltur startede tidligt for et par jyske gæster – Peter og Søren, den begge har eller har haft tilknytning til Havbasserne.  Faktisk var de allerede kommet i løbet af torsdagen. Der var blevet dykket, både natdyk ved Alsbäck II, med svær parkering og lang vadetur i mudder, men dog med 4 blæksprutter. Et par ture på Skår var det også blevet til…

Aliens findes også i Gulmarsfjorden!

Fredag d. 8.majDen øvrige besætning på den første halvdel af turen kørte uafhængigt af hinanden mod nord, og der var vanen tro lagt op til dykning på Skår. ”Sjælen er redebon, men kødet er skrøbeligt!”, så vi opgav pga. modvind.

Tja, det ser jo ikke ud af meget…

Det skulle senere vise sig, at vinden ikke var specielt hård i forhold til det Lysekil 2015 ellers bød på!I lejren var der jo gensynsglæde, eller i hvert fald høflig modtagelse, hvor vi hurtigt fik fundet de isterninger, der var fremstillet for at sikre en velkomst som vi plejer, og vi fik også lige arrangeret aftensmaden, der bestod af præfabrikeret Chili con Carne. Fortroppen hastede ud at dykke, de var ikke så vejrforskrækkede, som os, der kom sydfra.

Trange kår!

Mens vi udvekslede høfligheder og fortalte om vores seneste bedrifter, viste det sig, at nogens bekendtskaber gik langt tilbage i tiden – fra dengang mænd var mænd, og våddragter var uden manchetter…

Smeden’s dykkerdebut i1993 – Søren sikrer, at alting sidder, som det skal – eller nu kan

Efter maden faldt der lidt mathed over forsamlingen, og lejren slumrede hurtigt hen – bortset fra, at der var et par stykker, der absolut skulle på natdyk.Lørdag d. 9. majLørdag startede ok, kun moderat vind og ikke regn for alvor, så vi fik hurtigt kastet et par både i vandet. Der var stadigvæk dønninger fra dagen før, men vi formåede at komme ud til Gäven, hvor vi nervøst spottede kystvagten i det fjerne. De har før bedt os om at rykke lidt ud fra skæret, men denne gang havde de ikke set os, eller også lod de os bare være i fred. Sælerne havde også spottet os og poppede op rundt omkring bådene – og de lod os også være.

Klargøring til første dyk

På Gäven så vi det, vi plejer at se derude… Sigten svingede, men var en 4-5 meter og temperaturen var omkring 8 grader. Der var ikke mange fisk, men hårhvarre, sortvels og selvfølgelig blåstak og rødnæb og berggylter. Desuden gemte der sig masser af troldhummere i klippesprækkerne, sammen med bittesmå taskekrabber.

Hårhvarre

Efter frokost stod den på Berggylteskär. Vinden var lidt i overkanten, men vi havde jo dragter på, så det gik endda.

Rødkoral – trænger til en afrensning!

På Berggylteskär var der de stedfaste rødkoraller omme bag hjørnet, hvor sabellaerne også stod tæt. Der var fløjfisk og kammuslinger på bunden, og der var også enkelte cylinderroser – sigten herude var mindst 10 meter. Der var masser af troldhummere og taskekrabber i sprækkerne og endda fisk oppe i vandet.

Cylinderrose

Aftensmaden var en omgang kylling i kokosmælk og noget…

Fælles bordbøn, men er det menuen eller bedre vejr, der bedes om?

Trods køkkenholdets behjertede forsøg, lykkedes det ikke at forhindre en gruppe i at natdykke. Der blev set lidt af hvert på natdykket, men Alsbäck var det jo ikke!

Troldhummerne var ikke så sky i år

Søndag d. 10. majVinden var fortsat for kraftig og regnen gjorde det ikke bedre! Vi dykkede på Skår, som åbenbart er det eneste alternativ i 2015 til at forsumpe i mismod i lejren. Vi så igen masser af troldkrabber og masser af søpølser, så der er åbenbart nogen af dyrene, der foretrækker det halvkolde vand og den urolige overflade…

Nabokrig i dybet

Efter dykket var vi lige på en rekognoscering, vi skulle lige sondere terrænet mht. muligheder for natdyk ved Alsbäck. Desværre var der ikke nogen oplagte alternativer…

Den famøse bom ved Alsbäck

Eftermiddagsdykket var igen på Skår, og igen ikke meget nyt, men meget af det sædvanlige, som også er meget fint.

Søtunge

Dagens højdepunkt på en blæsende og regnfuld dag, hvor temperaturen ikke kunne snige sig over 10 grader, var aftensmaden, hvor der var langtidsstegt et par flæskestege til en omgang sandwich. Og trods menuen var der igen nogen, der formåede at natdykke. Andre var lige nødt til at tage en digestive for at få bugen i orden.

Mandag d.11. maj.Vejret var lige så uforsonligt som gårsdagen, så Skår måtte igen lægge vand til vores dyk! Og selv om Skår er et udmærket sted at dykke, så har vi ligesom været der. Heldigvis er der stadigvæk mange troldkrabber, rejerhelt oppe på 40 meters dybde og mange af de skægge røde søpølser. Jomfruhummerne vandrer stadigvæk frit omkring og ænser os næsten ikke – ikke før de får et kamera i hovedet, så vender de kløerne til.

Den bakker vist ud…

Ja, med chance for at blive ensformig, så blev det Skår igen. Men ret beset rummer Skår også mange dykkesteder i sig selv – hvis man svømmer lidt over mod færgerne, kan man dykke på meget fine lodrette vægge, der går dybere ned end nogen af os havde gas med til – selv Nicolai nåede ikke helt ned. Væggene er overbroderede med troldkrabber i alle størrelser! Og enkelte store søpindsvin og svampe, som på Gåseklevan.

Langpigget søpindsvin

Dagens menu stod på dådyr, marineret og grillet nænsomt af Peter, der vist også selv har taget livet af dyret. Meeeget velsmagende!Selv ikke denne menu kunne holde folk i ro, og igen var der folk, der ville i vandet.

Tirsdag d. 12. majVinden var igen lige frisk nok, men vi kom ud til Gulskär (endelig på havet igen), hvor vi kunne finde læ på hjørnet og dykke rundt på rullestenene, der fortsatte over mod væggen. Som altid var der masser af liv, desværre var sigten ikke god i overfladen, og man skulle faktisk dybere end ti meter for at finde det klare vand. Der var hummer og masser af berggylter, blåstak og rødnæb.

Peter vil vist gå i land

Efter dykket skulle vi sige farvel og tak til Peter og Søren, der skulle med eftermiddagsfærgen fra Göteborg tilbage til Jylland.

Eftermiddagen var ved at blæse og regne væk igen, men vi tog til Skår alligevel. Her fik Eskil en tur i dybt efter rejer og søpølser, og han så begge dele. Der var naturligvis også troldkrabber på klippevæggen, og masser af fritgående jomfruhummer helt op til 20 meters dybde.

Formanden spiser ikke røde pølser…

Der blev serveret stegt flæsk med persillesovs, så godt som det lader sig gøre i Sverige – men det lignede og fik lagt en god bund i de fleste, før der var nat dyk på Slägö.Ved Slägö var der meget hård vind ind på molen, men PIV, Eskil og Nicolai hoppede i alligevel, mens overflademandskabet gylpede lidt efter aftensmaden.

Næsten klar til en tur i de oprørte vande

Fint nat dyk med hummer, troldhummer og meget andet, men landstigningen var en udfordring – dels var der lidt navigationsproblemer, og dels var vinden taget meget til, så bølgerne slog op over molen.

Troldhummer frit fremme

Onsdag d. 13. maj Vinden gjorde sejlads umulig – igen! Vi ville forsøge Hellebäck som alternativ til Skår, og vi nåede da også frem. Hellebäck var en stor mudderpøl på det lave, helt ud til hjørnet, så vi vendte snuden tilbage til Skår, hvor vi igen fik hilst på jomfruhummer, søpølser, troldkrabber og rejer.

Skår igen – men uden regn denne gang.

Herefter pænt farvel til Eskil og Smeden, der drog hjemad efter første dyk. Man stod næsten og var misundelig, for vejret var noget belastende.Tilbage til lejren, hvor Søren, Dennis, Juhl og Steffen kom og var med til andet dykket – på Skår. Manley, Rene, Jørgen, Peter, Torben og Henriette droppede ind i løbet af aftenen.

Troldhummer

Mormor-menuerne fortsatte og dagens ret var Hakkebøf med bløde løg, så den pensionistvenlige stil fortsatte.Nogen af de nye, tjek’erne, dykkede natdyk ved Slagö, og de havde faktisk et fint dyk, hvor de genfandt den blå hummer under jollen, der var spottet et par gange tidligere på ugen.

Blå hummer under jollen

Torsdag d. 14. majAndet holdet havde åbenbart husket det gode vejr – i hvert fald var det muligt at sejle til Gäven, hvor vi ankrede op ved sydsiden. Alt gik planmæssigt og alle de nye kom i vandet – der var dog et par afvejningsproblemer, der skulle justeres. Men der blev dykket igennem og meget blev set – ikke meget nyt, for vi har jo været der før…

Fin gople

Blåstak uden harem

Andet dyk på Berggylteskär, men denne gang var vinden gået over i nordvest, så vi kunne ikke ligge der vi plejer Vi dykkede fra den anden side. Her var der et par nye kanaler og sprækker man kunne klemme sig igennem, og ellers var der kammuslinger, hummer og masser af fisk. Og sabellaerne på hjørnet var der selvfølgelig endnu!

Der er jo en grund til, at den hedder Påfuglmark på norsk

Solskin er ikke det værste man har!

Ventetiden før den indiske middag gik med at spise lidt kammuslinge-sushi og så lige en apéritif eller to, før vi skulle udsættes for indisk inspireret middag.

Før middagsadspredelse.

Trods den gode og krydrede indiske mad, og vejr, der ikke var supergodt, blev der natdykket på Skår.

Efter regn kommer sol…

Sigten var ikke den bedste men ok for en dansker, der er vant til Øresund. Troldkrabberne var aktive og trampede rundt på mudderbunden, rejerne var kravlet op til knap 30 meter. De var meget talrige og hoppede rundt overalt, og deres øjne skinnede, så vi hele tiden troede, der var blæksprutter. Der blev set en enkelt blæksprutte på natdykket.

Sprutten fra Skår

Fredag d. 15. majVi havde luret lidt på muligheden for en tur på Amasis, men logistikken sendte os til Gäven, hvor vi dog ikke var helt enige om hvilken del af øen, vi skulle besøge. Vi var således på begge ender af skæret. Fine dyk for alle, der er meget liv derude, så det er bare med at åbne øjnene.

God størrelse – hvis man er lidt lækkersulten, kunne den godt ligne en invasiv amerikansk hummer…

Krabbe i skalbund

Årvågent overflademandskab

Sjovt – redacteuren havde helt glemt, at der var øjeblikke med solskin i år!

Næste dyk var på Berggylteskär, hvor vi skulle hente hædersgæsterne til vores lille festivitas om aftenen. Heldet var variabelt, men det endte med en servering på tre stykker til hver. forholdene var ok og sigten i dybet var 5-6 meter. Dem, der ikke fiskede kunne glæde sig over det righoldig liv, der findes på skæret.

Sjov søstjerne

En af hædersgæsterne

Aftenen gik med festmiddagen – en skaldysanretning med kammuslinger fulgt af oksefilét i alt for store mængder

Lørdag d. 16. majEfter de første krampagtige morgensmil efter nattens (for nogen) uhæmmede druk, skulle dagens dykning iværksættes. Blæst og regn gjorde tømmermændene værre hos mange af deltagerne, og der var ikke overvældende stor deltagelse på dagens første dyk. Nu da sejlads ikke var muligt, skulle der dykkes i fjorden – nogle på Skår og tjek’erne i Ormestad. Fine dyk og der blev set mange rare sager, både i Ormestad og ved Skår.

Troldkrabbe på væggen

Regnen høvlede trøstesløst ned over os, mens vinden kulede hen over havnen, og i øvrigt også i lejren, så vi valgte derfor at få bådene på trailerne og gøre klar, mens Henriette og Torben gjorde deres ypperste for at forhindre vores natdyk med en meget rigelig og fyldig middag – de havde brugt dagen på at rydde Lysekil for hakket kalv-og flæsk og fremstillet over et halvt hundrede krebinetter – som vi slet ikke kunne spise op.

Fin og farverig ulk

Natdykket var i Ormestad i næsten tørvejr, i hvert fald kunne man se himlen. Ormestad er et fint sted, og da vi havde brugt det meste af et par timer, skyndte vi os at gøre klar, så vi kunne nå færgen tilbge til lejren. Vi nåede lige at råbe til tjek-drengene, der lige havde brudt overfladen et stykke ude, om de var OK, og at vi smuttede nu for at nå færgen. Drengene kom med samme færge, så deres sammenpakning må have været imponerende hurtig.

Knurhane

Langfingerkrebs

Ormestad by night!

Efter natdykket skulle vi jo lige debriefe og ønske Jørgen tillykke med Norges Nationaldag. Vi skumlede lidt over, at nordmændene fik olien for sig selv, men på den anden side beholdt de jo også myseosten, så det kan vel gå lige op! Dagens strabadser og måske den korte nat efter festen, skabte dog hurtigt ro i lejren, og kl. halv to, var der næsten stille overalt – selv om stille er der jo egentligt ikke, når havbasser sover… Søndag d. 17. maj Søndag var blæsende, men tør – de fleste gjorde klar til afgang, Steffen, Dennis og Søren ville dykke på vejen hjem og fyldte deres flasker i en fart inden kompressoren blev læsset ind i Havkassen lidt før kl. otte. Herefter var det pænt farvel og hjemad.

Tærbe

Tjekdrengene fik set en tærbe på Skår, så deres ihærdighed blev belønnet! Vi andre kom sydpå med os selv og vores grej og nåede faktisk hjem i ordentlig tid.EpilogLysekil 2015 var nok den mest forblæste tur, vi har haft i mange år. – kun syv ture på havet kunne det blive til. Vi så mange troldkrabber, rejer og jomfruhummer, også oppe på lavt vand. Selv rejerne kom op til moderate dybder. Måske var det det kolde vand, eller også var det fordi det ofte var overskyet, og dermed næsten nat under springlaget. Vi savnede vores natdyk ved Alsbäck, for selv om der blev fundet alternativer, så er det langtfra lige så nemt og godt – lad os håbe på en løsning på problemet til næste år. Tak for turen alligevel Redacteuren

 

St. Bededagsdyk på S.S. Otto

1/5 2015

Store Bedesdagsdyk på S.S. Otto.

 Når nu man alligevel havde fri en fredag,  skulle muligheden for et par vragdyk da udnyttes. På pladsen foran garagen blev der diskuteret frem og tilbage om, hvorvidt vi skulle gå efter den oprindelige plan  med at sejle fra Hundested og besøge Libra; men grundet vejrudsigten valgte vi at køre mod Gilleleje og prøve at sætte kursen mod Mir.  Vel ankommet i Gilleleje havn kunne vi se, at havet var begyndte vise tænder. Skulle vi give op eller prøve at give Helsingør et sidste forsøg? Afsted mod Helsingør, vi var heldige, vandet var pænt fladt og Havgassen blev hurtigt sat i vandet. Med Steffen bag rattet og Peter, Eskil, Piv og Alvin på bænken,  gik turen mod Otto.

Så er der afgang!

Steffen fik fornøjelsen af at binde på , 2 forsøg måtte der til før end der var bid, men det var nok de 2 knob strøm, der drillede lidt. Efter de obligatoriske 7 minutters ventetid  blev Steffen hurtigt efterfulgt af Peter, Eskil og Alvin. Piv blev tilbage i båden, da han valge tjansen med at binde af. Der var en del strøm, helt ned til 9-10 meter, derefter forsvandt den, så det var bare om at holde godt fast på vejen ned.

Eskil er klar til at dykke.

Lige før vi hoppede i kom solen frem, så det var en fornøjelse at dykke rundt på Otto fuldt oplyst, uden at man havde behov for at bruge lygte. Sigten på 3-4 meter gjorde, at man nemt kunne orientere sig uden at man skulle kravle rundt og bruge linehjul. Eskil og Peter havde taget håndvåben med i håb om et par kæmpe torsk nede mellem svellerne. Der var masser af nøgensnegle der futtede rundt på rællingen. Jeg plejer ellers altid at have svært ved at finde det småkravl, men ikke idag. På vraget var der en del bruskhoveder, taskekrabber og lidt småtorsk og ude på bunden gemte der sig nogle flade. Efter en halv time gik det mod overfladen igen for at afløse Piv, som ikke var lang tid om at komme i vandet.    

En tilfreds Steffen.

Efter en lille times overfladetid i Havgassen, gjorde vi klar til andet dyk, samme rækkefølge som ved første dyk. Peter og Steffen kom hurtigt i vandet, og derefter fulgte Eskil, som dog kom hurtigt op igen og valgte at sidde over, det var vist noget med den klassiske lynlås, der ikke var blevet lukket helt.

Lidt strøm var der da!

Første halvleg.

Igen et fint andet dyk, solen oplyste stadigvæk Otto, dog var der begyndt at komme lidt strøm nede ved vraget. Efter en lille halv time gik det opad igen. Piv fik bundet af på sit andet dyk og da han var kommet vel op i båden igen, skulle der traditionen tro lige rundes af med en Underberg, tak for skænken Eskil. Vinden var begyndt at tage til og de hvide tænder begyndte nu også at vise sig i Øresund. Ned med flaget og Eskil satte kursen mod Helsingør.

Debriefing!

Tak for en fin tur. Alvin

Trykkerdammen

1/5 2015

Trykkerdammen den 1. og 2. maj.1. majTrykkerdammen har vi ikke dykket i umindelige tider, og da den tidlige bådtur på 1. maj ikke kunne nås, så passede det jo med, at Lennart trængte til vand over hovedet og test af udstyr inden det går løs i Lysekil og små fjorten dage. Vi mødtes kl 10:30 i svømmehallen og Lennart var klar, da jeg kom. Vi havde ikke travlt, så jeg fik lidt luft på inden vi kørte mod nord.

En flad med dyne på

Fremme ved Trykkerdammen så vandet klart ud, bølger var der ikke mange af og der var ualmindeligt stille, med tanke på at det var en fridag med godt vejr. Det generede os dog ikke det mindste, og vi bemærkede, at den aktivitet der var, var hos bådudlejningen.Vandet var klart – 6-8 meter på det lave og et par meter dybere end 10 meter, temperatur på omkring 9 grader. Der var ualmindeligt mange flade, de lå i lag, men var ekstremt sky og ofte fløj de op et par meter foran en. De blev ofte kun opdaget pga. den gode sigt og evt. et muddersky.

Stor tangnål

Der var tangnåle, enkelte panserulke og mange små vævre kutlinger, men der var ikke noget sindsoprivende nyt. Vraget var faldet yderligere sammen hen over vinteren og stedet, hvor en gammel kending, hårhvarren, gemte sig, er desværre faldet af vraget.

En af de få flade, der ikke stak af før man kom indenfor synsvidde

Tilbage til udgangspunktet og debriefe med Lennart i den varme sol, før vi drønede hver vores vej ud i weekenden.

Panserulk ude på mudderbunden

Tilbage til udgangspunktet og debriefe med Lennart i den varme sol, før vi drønede hver vores vej ud i weekenden.

Lennart er ved at få sit på det tørre…

2.majTuren var planlagt for at Manley kunne prøve noget fotogrej, og planlagt som eftermiddagstur for jeg kunne ikke før kl 14. Ved 14-tiden snakkede jeg med Juhl i telefonen, og mit grej blev kørt til Trykkerdammen (tak for det!), hvor jeg så ville støde til så hurtigt som muligt.Så hurtigt som muligt var ca. 15:30, hvor Manley allerede havde været i vandet og konstateret, at han ikke fik luft nok gennem dyserne. Hans fotogrej var ikke blevet testet, men han havde andet legetøj med, så han kunne bevare overblikket og undgå at kede sig.

Manleys overblik

Juhl og Drageflyveren (der var 3 x Henrik med på turen) var blevet utålmodige og var gået i vandet, inden jeg nåede frem. Drageflyveren havde tilsyneladende for lidt bly på og bevægede sig lidt rundt på indersiden af ålegræsset. Jeg passerede ham, da jeg hastede ud mod dybet i østlig retning. På vejen ud bemærkede jeg, at der var en del små tangnåle i kanten af ålegræsbæltet, og at der var flere krabber end dagen før, men ellers lignede det sig selv.

Lille tangnål på det lave

 Måske var sigten lidt bedre, og i hvert fald var strømmen noget stærkere. Men den forsvandt under springlaget ved ca. 11 meters dybde.Der var mange sky flade og et par panserulke, men igen – ikke noget, der virkeligt kunne få pulsen i vejret.

Dagens model…

Tilbage med strømmen og ind over sandbunden på det lave, hvor store mængder af meget små flade forsøgte at skjule sig, men efter tre kvarter var det vist tid at komme op til de andre i solen…

Fint vejr til udendørsaktiviteter.

Meget kan man sige om Trykkerdammen, og det har vi også gjort ind imellem, men det er nu et nemt og praktisk dykkermål når vestenvinden er lige frisk nok!

Kim R