Tirsdagsdyk på S.S. Otto

28/4 2015

Tirsdagsdyk på Otto   Tirsdag og solskin, hvad kan man bedre gøre end at tage ud at dykke. Ankom 1 time før afgang fra svømmehallen og tænkte, at det var tidsnok til at slippe for beretningen, men nikkenej, jeg var sidste mand 🙂

Tirsdagsholdet – næsten komplet

Steffen, Piv og Flemming trak Havgassen til Helsingør og Sten, jeg og dagens gæst, Rasmus trillede efter. Rasmus er venlig sjæl, som har lært Steffen huledykningens ædle kunst i Mexico og introduceret mig til rebreatherdykning i Ægypten. I dag skulle vi så vise ham det ene af vores to husvrag. I Helsingør ventede Malte og så gik ellers ud til Otto i strålende solskin og en svag nordvestlig vind. I med loddet og i med Piv, der skulle binde på. Fem-ti minutter senere strammede vi tovet op og jeg hoppede i. På 17 meter mødte jeg Piv, som var på vej op igen?? På hans fagter forstod jeg, at der ihvertfald ikke var noget vrag længere nede. Tilbage i båden fik vi forklaringen, han ville lige flytte kæde og lod til et bedre sted, da begge dele blev hevet ud af hånden på ham af nogle ivrige dykkere på overfladen. 

The King is back – et års pause og tilbage på tronen – eller noget!

Nå, i med loddet igen og denne gang fik Flemming og Sten fornøjelsen af at binde på. De fik et par minutter ekstra, inden jeg atter hoppede i. På bunden var der minimal strøm og 1,5 meter sigt. De store torsk glimrede ved deres fravær, eller også var de bare umulige at se i det mælkegrumsede vand. Det gik fint med at se konturerne af vraget i det naturlige lys, men så snart lygten blev tændt, forsvandt alt fra en meter og udefter i en tåge. Vraget var som sædvanlig flot begroet med dødemandshånd og sønelliker. Rejer, krabber og et par buskhoveder hyggede sig dernede i det 5 grader kolde vand. Siderne på Otto falder mere og mere sammen og lasten af tømmer er nem at få øje på. Der er også masser af huller ind i vraget, hvor der sagtens kunne gemme sig nogle flotte fisk, denne dag fik jeg bare ikke noget ud af at lyse ind i hullerne. Efter en god halv time var det tid at søge op igen, hvor var nu det #§*{}-tov i den skodsigt….

Godt det er længe lyst!

Oppe igen var det bare at nyde den smukke solnedgang, det blanke vand og en dåse, mens vi ventede på de sidste. 

…. to personer på en bænk i solnedgangen…

Dejligt at foråret atter er kommet.  Tak for en god tur. Kenneth

 

Søndagsdyk på S.S. Otto

26/4 2015

Søndags dyk på S.S. Otto Søndag morgen tidligt op og af sted, vejrudsigten havde ændret sig lidt fra det nok nær perfekte dykkervejr til lidt blæst og bølger…  Når skidt intet skal stoppe et fast søndagsdyk! S.S. Otto var målet, så vi mødtes i Helsingør.

Alle travlt beskæftiget med at forberede sig…

Det var noget tid siden jeg havde deltaget i dykning med klubben og ærligt.. Jeg havde nok lavet den dårligste pakning længe, ingen strøm på dykker computeren og glemt dykkerbriller! Så er sæsonen i gang.Men knap har man nævnt sin lille fejl så er den løst, Manley havde lige et par ekstra dog uden læsefelter blev det pointeret, men jeg klarer mig og i øvrigt var de i en fed farve!

Og Nej! Kim står ikke og pisser i baggrunden.

Nye briller og klar til at binde på, nu kører det. 

..men hvor kører det hen?

Sigten var fantastisk de første 15 meter, så blev den lidt mørk og endnu mørkere på bunden, loddet havde ikke ramt Otto, men på vej op i det klarere vand, kunne jeg lige skimte daviden! Og så skulle der padles. Hurtig påbinding højt i vraget og så rundt og kigge på Otto, hvor den har givet sig, i 3 – 4 meter sigt. Strømmen vendte på vej ned, så rebet kom ikke, som planen var, ind over vraget.

 Trængsel på tovet

Uden Dykkercomputer overgik jeg til manometer dykning og på vej op så jeg lige Malte og Kim komme ned af rebet,  så det passede lige med tiden….

Klargøring til finalen 

Forår for trådnøgensneglene

Også forår for Tritonia’erne

Og der var jo lidt at komme efter!

Rune

S.S. Otto

24/4 2015

S.S. OttoFredag eftermiddag, og tilsyneladende godt vejr iflg. de mest anvendte vejrtjenester, lovede godt for den kommende weekend.

Der skal ikke gøres så meget klar, når man kun er tre og skal dykke én gang!

Men som så ofte før skulle vi grueligt meget ondt igennem for at nå målet. Der var noget vind, og tilmed lidt regn, da vi var i Helsingør. På Sundet var bølgerne krabbet noget op af strøm og vind, men vi nåede da frem uden at være slået til lirekassemænd.

Masser af trådnøgensnegle!

Vi nåede frem, bøjerne var allerede gjort klar, og så skulle vraget lige findes – ikke noget problem, når navigatoren indeholder positioner for både stævn ag agter. Men et er at finde vraget, noget andet er åbenbart at få loddet til at lande i vraget – de første forsøg var nittere, der gav undertegne mulighed for ved selvsyn at vurdere bundforholdene i umiddelbar nærhed af vraget. Desværre var strømmen på bunden af en sådan karakter, at loddet ikke kunne trækkes hen til vraget. Desuden var sigten på bunden under en meter.

Den venter på en middagsinvitation!

Tredje gang er lykkens gang og denne gang sad loddet i vraget, og flere intense oversejlinger verificerde dette, før Juhl fik fornøjelsen, mens jeg gassede af, og PIV lige skulle have pusten efter at have halet bundtovet op et par gange.Vinden var flovet og den moderate strøm i overfladen var slækket noget, så vi kunne problemløst gøre fast, da de normale 10 minutter var forløbet.

Vinden og bølgerne forsvandt heldigvis!

I med PIV og lidt efter kom Juhl op. Dykket var en kvalitetssikring af et limprojekt – og uden at gå i detaljer, så levede limprojektet ikke op til kvalitetskontrollens krav, som i øvrigt ikke var ret skrappe…Jeg kom i og havde en fornøjelig halv time. Sigten var absolut udfordrende, så det blev ikke til de store linier, men vraget er ramlet endnu mere fra hinanden. Det var ikke muligt at se helt ind i spisekammeret under agten, og der var ikke ingen torsk at se.

Rejen hygger sig i strømmen på vraget

På vraget var der enkelte buskhoveder og rejer – der var tusindvis af nøgensnegle og endelig var der en håndfuld rødtunger, der lå spredt på rælingen.

Meget sky buskhoved

Men efter en halv time i 5 ⁰C vand i en dragt, der som sædvanligt ikke holder tæt, gik det mod overfladen. Strømmen var tiltaget igen, men den var ingenlunde stærk, men det var nu rart at blive trukket fri af vraget, når man nu ikke kunne se det.

Klargøring til hjemturen

Oppe i båden var vejret endnu bedre og kort efter, tøffede vi over den danske grænse, hvor vi med sindsro kunne nyde…. solnedgangen.

Stolt står den danske sømand!

Kim R

Køge Bugt

19/4 2015

Amputeret forårsturI starten af ugen blev der fra DMI lovet fint vejr til weekenden, især i Østersøen ville der nærmest være stille, SS Pan blev valgt som mål for turen og der var derfor masser af tilmeldte på maillisten. Men som så ofte før, ændredes udsigten adskillige gange, for at ende med en udsættelse af årets første Østersøtur. I Kattegat var vinden heller ikke til dykning og ved Helsingør sagde strømprognosen 2 knob+, men hvad gør man så?

Trods Allans forbeholdne mening om Køge Bugt, var han først i!

Er det mon en søulk?

Køge Bugt er jo ikke ligefrem et vragmekka og det er ved gud ikke det store eventyr som venter derude, blandt de mange nedsprængte og skrotbjærgede vragrester, – men, det var det som var muligt denne dag og én gang om året kan vel nok gå an. Det er i hvert fald bedre end slet ikke at dykke.

Lidt fra dengang man havde tid til at stemple mursten

Det skulle da også blive en udmærket tur, fint vejr med høj sol og selvom det luftede noget på et tidspunkt, var det dejligt at være på havet. Tre af de ”nye” dykkere var også med; Niels, Klaus og Malthe og det er altid dejligt at se nye entusiastiske dykkere, især nu da vi har haft mandefald de seneste par år. Lad os håbe de falder til i klubben og kommer med i sommerens løb, når vi skal på ”rigtige” eventyr.

Vandet i Køge bugt beskytter træet

Men tilbage til vores dykkemål, første vrag var et gammelt trævrag lastet med ildfaste sten, som ligger på 16 meter vand. Der var fantastisk god sigt og selvom vraget ikke byder på de store udfordringer, fik jeg dog næsten en halv time til at gå med at svømme rundt og studere fisk, torsk og stenbider på vraget og ude på bunden nogle fladfisk, men alle var for små til stegepanden.

En stenbider på vagt

På grund af tiltagende vind, ville vi finde noget på vej ind mod Ishøj og her var mulighederne meget begrænsede. Men vi fandt dog et andet gammelt trævrag der i lighed med det første også var ødelagt og spredt ud over havbunden, men den gode sigt og dyrelivet gjorde det til en fornøjelig svømmetur.

Op igen!

Hvem i alverden laver deko i soppebassinet?

Tilbage i båden var stemningen god og der blev nydt en pilsner. Nu var det så bare at søge havn igen, men selvom vi på vej ind havde vinden i ryggen, formåede Steffen med sin skødesløse sejlads, at fylde – ikke bare båden, men også mine sko, med vand.Allan Jensen

Bestyrelsesmøde

17/4 2015

Referat fra bestyrelsesmødet d. 17/4 2015 Til stede: Lotte, Nicolai, Manley, Steffen, Søren, PIV, Juhl, Kim R1.      Siden sidst: Generalforsamling – den længste i mands minde! Flaskeeftersyn gennemført og 62 flasker trykprøvet.Lidt dykning, bl. a. lægtvandsdyk med nye dykkere – navne og info til Nicolai for dem, som vil meldes ind.Ansvars-accept skal udfyldes af alle, der ikke allerede har udfyldt en sådan. Kopier vil blive lagt i klublokalet og et antal vil blive lagt i Havgassen (Kim R) Flaskebanken er til trykprøvning- forventes klar i løbet af uge 17.2.      Økonomi:Alle midler er nu placeres på en konto – det er ikke muligt at opnå renteafkast.3.      FSU/SvømmehalEndnu ingen konklusion vedr. foreningsdrift af svømmehal.FSU rep-møde onsdag d. 22/4 kl. 19:00 (PIV, Kim R) Brugerudvalgsmøde torsdag d. 23. kl 16:30 (PIV, Kim R)4.      UV-rugby:Sæsonen er snart slut – det er uklart, om en udsat kamp udestår, eller er vundet. (Mik) Holdet har deltaget i Amager Cup, men havde udfordringer med at stille fuldt hold til hele arrangementet.5.      Materiel:Ventiler på den gamle gummibåd er lidt utætte – de er lige skiftet, men er ikke helt tætte. Der er smurt lidt silikonefedt på pakninger og resultat heraf afventes. (Søren B)Olie er bestilt til bådene. (Manley)Nye filtre til kompressorerne bestilles. (Manley)Autodræn til rejsekompressor, prisoverslag indhentes og vurderes. (Manley, Steffen)Stopliste monteres bagerst i garagen, så traileren ikke bakkes for langt ind. (Søren B) Værktøj til klubben. Hvis man har overskydende værktøj, modtager klubben det gerne (Søren B)Kompressorrum under ombygning, da vi ikke længere har så mange flasker til alm. luft. (Juhl)GPS til ny gummibåd er bestilt og betalt – forventet levering om ca. 1 uge. (Manley, Henrik Jensen)Nødraketter til bådene forsøges anskaffet – det er ikke et lovkrav, men ønskeligt.Materialedag, hvor vi ordner klubbens udstyr og rydder op (smider ud!) Lørdag d. 13/6 kl 10:00. (Materialeudvalg, alle)6.      Opfølgning på generalforsamling:Indkaldelse til Ekstraordinær generalforsamling d. 13/6 kl. 10 med flg. Dagsorden: Vedtægtsændring: § 6.8 ændres fra: “Formanden og kassereren har tegningsretten.” til § 6.8: “Formanden og kassereren har hver for sig tegningsretten.” Indkaldelsen udsendes medio maj. (Kim R)På hjemmesiden skal ændringer af bestyrelse og udvalg jf. valg opdateres. (Manley)7.      Opfølgning på strategidag.Mange af de skitserede tiltag er gennemført og/eller kører løbende. Der har været flere emneaftener, og vi har afviklet ”lægtvandsdyk” med gæster. Det vil vi fortsat gøre, men vi skal koordinere turene igen nu, hvor datoerne er tæt på. Pt. er d. 6/6 med Juhl som koordinator næste tur. (Juhl)Emneaften vedr. dykker-relateret førstehjælp forsøges gennemført (Lotte, Jacob) Standardskriv vedr. dyk (Nicolai)Ny hjemmeside – Nicolai, Dennis og Steffen og Manley holder et afsluttende møde og lancerer den efter Lysekil. (Dennis, Steffen, Manley, Nicolai)Skærm til svømmehal afklares endeligt på brugerudvalgsmøde. (PIV, Kim R, Juhl)8.      LysekilAlt er plads undtagen os!Pakning til turen sker torsdag d. 7.maj før svømning. (Deltagerne) Eneste nye i år er, at Manley kun deltager i den sidste halvdel af turen, så Pastissen kommer først om onsdagen.9.      EventueltDTU dyk – formaliseret tursamarbejde. For at gavne vores ”fødekæde” og for at hjælpe DTU dyk med at tilbyde deres medlemmer flere ture, så vil vi lade DTU dyks medlemmer deltage på vores ture. Dvs. at vores ture også vil blive slået op gennem deres interne kommunikationskanaler, og deres ture vil blive opslået hos os. (Steffen, Dennis, Kim R)Advanced Open Water afholdes d. 27. & 28. juni, begge dage er fra kl. 8.30 – 18. (Kenneth, kursister) Datoer:22. april kl. 19:00 i Svømmehallen FSU rep-møde: (PIV, Kim R)23. april kl. 16:30 i Svømmehallen: Brugerudvalgsmød (PIV, Kim R) 8-17. maj: Lysekil (Manley, Deltagere)6. juni kl 9:00: Lægtvandsdyk (Juhl)13. juni kl. 10:00 i Svømmehallen: Ekstraordinær Generalforsamling (Bestyrelsen, alle)13. juni kl. 10:10 i Svømmehallen: Materialedag (Materialeudvalg, alle)   Kim R

Kurir

9/4 2015

KurirKlokken slog tidlig fyraften og jeg drog mod Rungsted havn, hvor otte mand havde meldt sig klar til afgang kl 16 i både pølsevognen og Havtasken. Jeg var første mand ved arbejdsbroen, men skulle runde slæbestedet med flasker til Malte, og i mellemtiden var jeg blevet sidste mand. Grove løjer!

Der kommunikeres flittigt…

Vi stævnede ud og blev enige om Kurir, som dagens første mål. Målet blev kommunikeret til Havtasken, der i dagens anledning var uden navigatør. Hvad nytter det så at være overlegen på motorkraft, hvis man ikke ved hvor man skal hen?

Der kom samling på tropperne kort før mål!

Det gik som det plejer: Vi kom frem, loddet blev smidt på 16 m vand (13 m -red), formanden blev sendt efter og få minutter senere kunne vi gøre fast.  Besætningen i Havtasken havde snøvlet med at få smidt et lod oven i, så for ikke at dumpe det lige ned i Kim, tog Hjul det i lommen og stak mod bunden.

Krydsende bundtove…

Jeg dykkede med Malte ned til vraget. Der var bundet på i en stump, der kunne være resterne af forreste mast. Vi fik et par runder rundt om vraget, der var godt sat til i muslinger og helt afsindigt mange rur, således at det hele fremstod meget hvidt, der hvor rusten ikke skinnede igennem. Turen rundt bød bl.a. på store bro- og kantsten, et dørhåndtag af messing, et par torsk så store som rundetårn og et par flade. Efter godt en halv time var det ved at være koldt i mine tørre tørhandsker (så det har nok været rigtig koldt i Maltes våde tørhandsker) og vi drog mod overfladen, hvor vi kunne kravle ombord i hvert vores fartøj.

En glad og selvstændig dykker, der kan og skal klare sig selv!

Serviceniveauet skrabede bunden, idet den øvrige besætning var travlt optaget af øl på agterdækket, og jeg måtte således klare mig selv.

De smutter fra festen, før der er ryddet op!

Havtasken stak mod havnen inden vi fik set os om. Den resterende besætning ville hellere drikke øl, end at dykke i den flotte solnedgang, så vi stak efter uden svingerinder i den stille solnedgang.

Shipshape før afsejling!

Og så er der td til debriefing!

På havnen blev der pakket sammen og afregnet. Nogle tog i sauna, nogle ville svømme, en tredje talte om fremmede damer (eller var det bare pral?).  /Dennis

Kronprinzen

6/4 2015 

Forår i luften og kulde i havet En dag der lovede svag vind i Kattegat, sol, fyrige dykkere og en manglende hukommelse om, at havet er som et åbent køleskab på denne årstid. Det var 2. påskedag, hvor 7 basser fandt sammen for at sejle langt op i Kattegat og markere Havbasserne er en aktiv dykkerklub.  

Sol på slæbestedet i Gilleleje

Jeg var den sidst ankomne kl. 8.15 og så en masse aktivitet. Det skyldes både forventningerne og at luftbanken var taget ud af brug. Der blev drøftet afgang fra Hundested eller Gilleleje. Valget faldt på Gilleleje, fordi der var både nære og fjerne positioner.

Tæt på klar til afgang

I havnen så vi flere dykkerbåde der skulle nordpå, men ingen af dem så vi drage med os mod Kronprinzen.

Tina og Sune ville også ha’ været på Kronprinzen

Turen var kold og da vi kom fri for Kullen kom der også bølger. Skipper Steffen spurgte om alle var friske på at fortsætte og der var fortsat gå på mod. Så lagde bølgerne sig og vi kom frem til positionen med fladt vand og gennemkolde. Dræget måtte smides to gange for at vi var sikre på det lå i stævnen. Ned med Kim, der fik sat linen på kanonen.

Nu er loddet vel smidt på vraget?

Der var ikke meget vind oppe ved Kronprinzen

I med de øvrige og da Bent og jeg skulle i som sidste holdet var Kim kommet op med nyheden om, at sigten var ringe. Helt ringe var den dog ikke, 1-1½ meter (kun helt oppe på vraget – red) kunne vi se. Det var muligt at se den flotte bevoksning og en række detaljer. Da jeg kom op blev det så spurgt om jeg havde gjort fri.

Sigten var heller ikke god i overfladen!

Det havde vi ikke aftalt og ned igen. Med 30 bar på flasken og et dræg, der lige røg ned i et hul, valgte jeg at gå op igen. Dennis måtte ned og få smidt det ud over kanten.Nu begyndte forårsfornemmelsen af vige for kulden og stemningen blev præget af, at sigten ikke havde levet op til det vi håbede på i Gilleleje.

Der mangler vist en o-ring

Mod syd vi sejlede og lavede et stop ved Mirs vrag, hvor sigten ikke var bedre end på Kronprinsen. Til gengæld var det svært at vide om man var på vraget.Og så det sædvanlige med at slæbe udstyr og køre til Farum. Dejligt at få sol og saltvand i hovedet, selvom det var dækket godt ind på meget af turen. Tak for godt selskab. René

Imponerende medlems tilgang

1. April, 2015

Imponerende medlems tilgang

Mange års kamp for at fastholde medlemmerne og sikre et rimeligt aktivitetsniveau med meget begrænset held ser nu ud til at vi i Havbasserne har fundet en løsning på.

I efteråret indkøbte vi en ny RIB, hvor diskussionen om targa-bøjle til tørdragtstørring og tisse støtte samt stige til ombordstigning efter dyk blev højaktuelt! Ikke desto mindre blev dette tiltag, sammen med lægtvandsdykning nøglen til klubbens succes. Lægt vands initiativet blev sat i værk efter adskillige strategi møder, hvor bl.a. sværhedsgraden af dyk blev et tema. Enkelte mente at det skræmte nye dykkere at de ikke kunne nå bunden! Løsningen var derfor lægtvandsdyk.

Med indkøbet af en RIB krævede de ældre og mærkværdigvis enkelte yngre medlemmer at der er stige på båden ellers vil de ikke dykke!  Det har afstedkommet heftige diskussioner i klubben, saunaen og på klubbens e-mail liste. Enkelte medlemmer har afmeldt sig e-maillisten pga. den meget heftige og omfattende diskussion. Henrik udtaler: ”med over 100 e-mails om dagen, har jeg ikke tid til mit arbejde, endsige til at dykke!”.

CATAMARAN yacht tender model lineMed Allan som foregangsmand er der arrangeret flere lægt-vands-turer! Og med imponerende resultat. Mener at vide at vi skal mere end 10 år tilbage for at finde beretninger, hvor mere end en Havbassebåd var på vandet samtidig! Nu er der jævnligt tre både afsted. Samtidig stiger medlemstallet. Kasseren har som vanligt brokket sig over det ekstra arbejde, men også med forundring spurgt: ”Hvad vil alle de mennesker dog hos Havbasserne!?!”.

For at bakke op om succesen har bestyrtelsen besluttet at indkøbe endnu en rib. Den er bestilt i dag 1. april. For at undgå diskussioner om plads- og ombord-stignings-problemer er der valgt en katamaran med front klap.

Formanden udtrykker håb om at bestyrtelsen med dette initiativ vil buste aktivitetsniveauet yderligere. Han fortsætter med et hjertesuk: ”Bare det var lige så enkelt at øge aktivitetsniveauet i klubbens andre aktivitets grene (redaktion: UV-rugby og UV-jagt)!”.

Lirpa Etsrøf Ned