7/1 2015
S.S Otto Det er godt nok svært at komme ud og dykke, der er simpelthen så mange forhindringer, at man må spørge sig selv om det er det værd. Her skal nævnes i flæng: Ingen dykkere, dårligt vejr og båd, der er tømt for grej. Nå ja, så skal det lige nævnes én gang mere, ingen dykkere! (når Farmand og enterprenant fritidslandmand endelig selv kan! https://www.youtube.com/watch?v=V2NZt0BlGiw red.). Men det endte dog relativt lykkeligt. Steffen, Dennis og jeg var endnu engang klar på at trodse alle de svære odds og tak til Steffen for endnu engang, at køre alene til Farum og hente båd. Vejrudsigten var ikke den værste, den var til gengæld heller ikke rigtig god, men med lidt held, så skulle det nok blive en dag på havet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, dagen var dog allerede på hæld da vi ankom til havnen ved 13.30 tiden. Vanterne på de få master der var tilbage i havnen sang og klaprede, vindretningen var dog gunstig og det så ikke ud til at Sundet havde fråde om munden.
Ikke-ryger båd i solskin. Ikke værst i januar!
Vi fik rigget til, startet motoren op og den kom rimeligt hurtigt i gang. Vi slukkede den dog igen for ikke at blive kvalt, da vinden kom ind lige fra agter og blæste 2-taktsosen lige ind over os. Oser den ikke mere og mere? Kan vi stadig nå at sælge gummibåden og købe en ny motor til Havgassen istedet? Det havde i mine øjne været en bedre prioritet.Nå, men det her er en dykkerberetning fra det virkelige liv og ikke et surt opstød. Vi tøffede derudaf på et ikke fladt Øresund, vinden skulle lægge sig lidt mere, så vi havde ikke travlt og det skulle siden hen vise sig, at det heller ikke gjorde noget at solen gik ned.Vi konstaterede hurtigt at strømprognosen havde ret, der var nul overfladestrøm så vraget blev hurtigt fundet og dræget kastet. Jeg tilbød at binde på, kom hurtigt i tøjet og hoppede overbord. Ikke mange centimeter under overfladen mærkede jeg til min gru at vandet fossede ind i min tørdragt, lige under venstre knæ. Og det gik hurtigt. Jeg tog en rask beslutning om at fortsætte, jeg kunne jo lige vise mig som en gentleman og binde på for de to andre og måske var det ikke så slemt når jeg først var nede og fik trykudlignet dragten ordentligt. Dræget lå lige oven i broen og det tog mig ca. 10 sek at binde på. Allerede på det her tidspunkt var vandet nået op til skridtet og til tærsklen for at løbe ned i mit højre ben også. Det gik langsomt op mod navlen, så jeg vurderede at jeg godt lige kunne nå en tur ud i stævnen og se om der var sket nogle forandringer siden sidst. Nå ja, sigten var vel en god meter men til gengæld var der sort som natten og en lille knobs strøm på skråt på tværs af vraget. Det tog jeg ingen notits af, på det her tidspunkt var min venstre fod lidt mere vigtig, badet i en uldsok gennemvædet med 5 grader koldt vand.
Man skal heldigvis ikke bruge lang tid på at lede efter hullet!
Jeg nåede dog ud i stævnen, men med den ringe sigt, var det svært at danne sig et overblik. Jeg vil dog mene at bakken har sat sig noget, især i bagbord side. Herefter blev det i grisegalop tilbage til broen og lidt rundt i “hullet” på denne. Det er vildt at se det fineste strandsand 4m over bundniveau, jo der har været blæs på. Andre steder var sandet skyllet mere ud og flere interessante ting fremtonede sig, men det måtte blive en anden dag, da det friske øresundvand nu kildede mig i navlen og jeg skyndte mig op ad tovet. Med 12 min bundtid, så var der jo ingen grund til en langsom opstigning, så jeg forcere da den oprette stilling ikke var særlig gunstig for vandets vandring inde i min dragt. Dennis og Steffen gjorde sig hurtig klar og jeg krydsede fingre for at de ikke tog et lang dyk, men det var næppe sandsynligt med de forhold på bunden. Efter en halv time var de atter i båden og jeg frøs kun lidt, dvs. man skal nok have følelse i benet for at kunne mærke om man fryser. Hurtigt blev der knappet et underbergere op og det hjalp, altså det gjorde det sjovere at fryse.
Selv om det var et kort dyk, ser drengen tilfredse ud!
Vi kom i havn i roligt tempo, fik rigget af og hevet båd op og så var der kun tilbage at tømme ålene ud af min dragt, på med oliefyret og så ind på læderet med bar røv. 12 min bundtid på 2 ture må ikke siges at være prangende, men det er da bedre end ingenting.Prøv det!
Smuk solnedgang -sjældent syn denne “vinter”
Sokke-øl – godt det ikke var frostvejr!
Henrik