25/1 2015

Cimbria, ”hjuldamperen” Deltagere:Piv, Steffen, Dennis, Allan, Nicolai, den nye dykker fra Ølstykke og Eskil

De ser da glade ud – det er bedre end Trykkerdammen!

Efter alt for lang tid uden båd-venligt weekendvejr var der endelig en søndag med godt vejr i sigte.  To ture blev slået op – både en heldagstur i opvarmet styrehus ved Allan og Piv, og en eftermiddagstur fra Helsingør i Havgassen ved Steffen og Henrik Jensen. Efter sværdslag mellem ”døde” ski-/computer-/grillbasser og ”de levende” havbasser blev det alligevel til en fyldt Havgasse med 7 deltagere… uden Henrik, han må have opgivet at vække de sovende havbasser, og sendt udstyret til service i stedet 😀 Piv og Steffen fik hurtigt Gassen i vandet, og Nicolaj førte båden i smukt solskin og spredte hvide toppe ud til Otto. Vel derude blev det besluttet at skifte til Cimbria/Hjuldamperen for at få lavere dønninger. DMI havde ret, strømmen var nordgående.

Tja, det dykker jo ikke af sig selv!

Allan fik æren af at binde på, og ved andet dræg-udkast og tur ned var der et vrag at binde på.

Han er flyvende – ham den gamle 🙂

På vraget var der 3-4m sigt og 4 grader. Der var mange glyser, eremitkrebs og store snegle, og nogen bevoksning. Ingen tunger eller torsk. Flere så ind gennem et lille rundt vindue ind til maskinen, og nød de høje lodrette træbjælker, som muligvis er et af hjulene.

Strøm- og vindforhold kunne vist ikke være meget bedre!

Nicolai gav kaffe, og vi nåede ind igen under den smukke solnedgang uden at løbe tør en eneste gang. Eskil

17/1 2015

Dyk ved bådudlejningen… Endelig en lovende vejrudsigt til weekenden, det var næsten for godt til at være sandt – og det viste sig selvfølgelig, da weekenden endelig kom, at vinden på ingen måde var, som de tidligste prognoser havde lovet. Det var blevet rettet fra at være fint lørdag og rigtigt fint søndag til at være nogenlunde fint lørdag og uldent søndag. Seneste opdatering fredag viste lortevejr lørdag og søndag og blæsende frem til den kommende onsdag…Dette ustadige vejr fremkaldte stor desperation hos flere så for ikke at blive alt for deprimerede, måtte vi en tur i vandet. Det eneste sted, hvor det var muligt var i Trykkerdammen. Allan kunne ikke få sig selv til at skrive Trykkerdammen i den mail han sendte ud fredag aften, men skrev i stedet, at vi dykkede ved bådudlejningen.

Bådudlejningen ses i baggrunden…

Lørdagen kom med den lovede friske vind fra sydøst og solskin, så på trods af at dykningen ikke lokkede voldsomt, var det jo en fin dag fil at lette sig fra sofaen og komme ud.Vi endte med at være tre havbasser ved Trykkerdammen, og vi så nogle få andre, der skulle et eller andet. Men de var nu ikke længe i vandet. Deres største oplevelse på denne vinterdykketur var, at de så en rigtig ægte halsvest i brug – de mente, at de kendte en, der en gang havde set en halsvest…Udfordringer er der mange af når man dykker, bl. a. skal man huske alt sit grej. Allan manglede en regulator, men det var ikke undskyldning nok til at slippe for dykket, for Dennis overlod han den ene af sine regulatorer – og det var den med lang kvælerslange.

Kan man nu være sikker på at kvælerslangen ikke er giftig?

Og dykning, tja Trykkerdammen om dagen er ikke det mest spændende. Der var lidt bølger på stranden, sigten var ca. 1 meter ved bredden, men den blev bedre længere ude, ca. 2 meter. Der var lidt strøm, der bar mod nord, og strømmen tog til i styrke ude på 10-12 meter. Der var ikke vandvittigt meget liv, nogle tynde flade og så lige et par stykker, der så ok ud. Jeg bemærkede også skyggen af en lille blæksprutte ude på 10-11 meters dybde, men den var meget sky, muligvis fordi, jeg fik jaget en pænt stor skrubbe op lige under den.

Der var et par stykker, der kunne bruges.

Efter 45 minutter begyndte fingrene at blive kolde og stive i det 5 ⁰C varme vand, og så gik det ind igen, hvor man hurtigt kunne få varmen i solen, hvis man stod lidt i læ for vinden. Efter lidt pakkeri og kaffedrikning blev vi enige om at køre ind til Helsingør for at spise lidt frokost, hvilket vi så gjorde!  Kim R

7/1 2015

S.S Otto                   Det er godt nok svært at komme ud og dykke, der er simpelthen så mange forhindringer, at man må spørge sig selv om det er det værd. Her skal nævnes i flæng: Ingen dykkere, dårligt vejr og båd, der er tømt for grej. Nå ja, så skal det lige nævnes én gang mere, ingen dykkere! (når Farmand og enterprenant fritidslandmand endelig selv kan!  https://www.youtube.com/watch?v=V2NZt0BlGiw red.). Men det endte dog relativt lykkeligt. Steffen, Dennis og jeg var endnu engang klar på at trodse alle de svære odds og tak til Steffen for endnu engang, at køre alene til Farum og hente båd. Vejrudsigten var ikke den værste, den var til gengæld heller ikke rigtig god, men med lidt held, så skulle det nok blive en dag på havet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, dagen var dog allerede på hæld da vi ankom til havnen ved 13.30 tiden. Vanterne på de få master der var tilbage i havnen sang og klaprede, vindretningen var dog gunstig og det så ikke ud til at Sundet havde fråde om munden.

Ikke-ryger båd i solskin. Ikke værst i januar!

Vi fik rigget til, startet motoren op og den kom rimeligt hurtigt i gang. Vi slukkede den dog igen for ikke at blive kvalt, da vinden kom ind lige fra agter og blæste 2-taktsosen lige ind over os. Oser den ikke mere og mere? Kan vi stadig nå at sælge gummibåden og købe en ny motor til Havgassen istedet? Det havde i mine øjne været en bedre prioritet.Nå, men det her er en dykkerberetning fra det virkelige liv og ikke et surt opstød. Vi tøffede derudaf på et ikke fladt Øresund, vinden skulle lægge sig lidt mere, så vi havde ikke travlt og det skulle siden hen vise sig, at det heller ikke gjorde noget at solen gik ned.Vi konstaterede hurtigt at strømprognosen havde ret, der var nul overfladestrøm så vraget blev hurtigt fundet og dræget kastet. Jeg tilbød at binde på, kom hurtigt i tøjet og hoppede overbord. Ikke mange centimeter  under overfladen mærkede jeg til min gru at vandet fossede ind i min tørdragt, lige under venstre knæ. Og det gik hurtigt. Jeg tog en rask beslutning om at fortsætte, jeg kunne jo lige vise mig som en gentleman og binde på for de to andre og måske var det ikke så slemt når jeg først var nede og fik trykudlignet dragten ordentligt. Dræget lå lige oven i broen og det tog mig ca. 10 sek at binde på. Allerede på det her tidspunkt var vandet nået op til skridtet og til tærsklen for at løbe ned i mit højre ben også. Det gik langsomt op mod navlen, så jeg vurderede at jeg godt lige kunne nå en tur ud i stævnen og se om der var sket nogle forandringer siden sidst. Nå ja, sigten var vel en god meter men til gengæld var der sort som natten og en lille knobs strøm på skråt på tværs af vraget. Det tog jeg ingen notits af, på det her tidspunkt var min venstre fod lidt mere vigtig, badet i en uldsok gennemvædet med 5 grader koldt vand.

Man skal heldigvis ikke bruge lang tid på at lede efter hullet!

Jeg nåede dog ud i stævnen, men med den ringe sigt, var det svært at danne sig et overblik. Jeg vil dog mene at bakken har sat sig noget, især i bagbord side. Herefter blev det i grisegalop tilbage til broen og lidt rundt i “hullet” på denne. Det er vildt at se det fineste strandsand 4m over bundniveau, jo der har været blæs på. Andre steder var sandet skyllet mere ud og flere interessante ting fremtonede sig, men det måtte blive en anden dag, da det friske øresundvand nu kildede mig i navlen og jeg skyndte mig op ad tovet.  Med 12 min bundtid, så var der jo ingen grund til en langsom opstigning, så jeg forcere da den oprette stilling ikke var særlig gunstig for vandets vandring inde i min dragt. Dennis og Steffen gjorde sig hurtig klar og jeg krydsede fingre for at de ikke tog et lang dyk, men det var næppe sandsynligt med de forhold på bunden. Efter en halv time var de atter i båden og jeg frøs kun lidt, dvs. man skal nok have følelse i benet for at kunne mærke om man fryser. Hurtigt blev der knappet et underbergere op og det hjalp, altså det gjorde det sjovere at fryse.

Selv om det var et kort dyk, ser drengen tilfredse ud!

Vi kom i havn i roligt tempo, fik rigget af og hevet båd op og så var der kun tilbage at tømme ålene ud af min dragt, på med oliefyret og så ind på læderet med bar røv. 12 min bundtid på 2 ture må ikke siges at være prangende, men det er da bedre end ingenting.Prøv det!

Smuk solnedgang -sjældent syn denne “vinter”

Sokke-øl – godt det ikke var frostvejr!

Henrik

3/1 2015

TrykkerdammenEn lørdag aften i blæsevejr ved Trykkerdammen ved vintertid? Måske ikke det bedste tilbud, men Manley mente, at tiden for at indlede dykkersæsonen 2015 var oprundet. Og for ikke at bryde Manleys gode nytårsforsætter om at dykke mere i denne sæson, så måtte der være en, der skulle ofre sig og hjælpe ham i sin nylappede dragt.Der var naturligvis ikke andre end os, men det gjorde jo logistikken klar! To mand og to biler og så af sted!

Ising

Ved Helsingør var der selvfølgelig ikke andre end os, så vi parkerede i første parket. Der var højvande – vandet nåede helt op til foden af trappen, så vi kunne komme i uden at få sand på grejet. Det kom der så, da vi kom i vandet. På det lave blev man sandblæst. Der var uro i vandet – ikke store bølger og ikke meget strøm, men på en eller anden måde blev alt slynget rundt.

Den her var nu både fed og stor

Længere ude var sigten steget fra lidt under en halv meter til lidt over, og på den anden side af det, der engang var ålegræsbæltet, var sigten nok steget til en god meter. Temperaturen var ca. 5 °C, så rigtig vinterdykning var det heldigvis ikke, for endnu en gang måtte jeg konstatere, at tiden ikke læger alle sår, i hvert fald ikke på tørdragter, for den var lige så utæt, som sidste gang jeg dykkede.

Søvnig torsk

Der var en del tynde flade og mange under målet. Det var fortrinsvis skrubber og isinger. Torskeyngel var der også meget af, og enkelte ålekvabber. Hårhvarren sad stadigvæk samme sted i vraget, men den var vist sur, for den vendte halen udad.

Sur hårhvarre

På turen tilbage blev jeg torpederet af sild i flere omgange. Første gang var meget overraskende hvor en fem-ti stykker “bragede” ind i mig. Der var også enkelte nærgående ørreder – der dog var ganske små. De havde lige så lidt styr på sig selv som sildene, og de ramlede også nd i mig. 

Man kan undgå sand i grejet!

Herefter manglede der bare en uelegant ilandstigning og så ellers op og få tørt på. Fingrene var også kolde, men det hjalp lidt at spilde varm kaffe ud over dem. Manley konstaterede, at han var helt tør, bortset fra et par små fugtige pletter, og  jeg konstaterede, at jeg var helt våd, bortset fra et par små fugtige pletter.Kim R