29/9 2014
ØstersøenEfter længere tids fraværd fra det våde element var det endelig blevet tid og vejr til at blive dyppet. Turen var efter invitation af Henrik der langt om længe mente at tiden var moden til en Østersøtur og denne gang var der også andre der gad. Kim og Jeg mødtes i Kastrup undertegnede en smule forsinket grundet følgerne af en hvis bro, der spærrede en nordsjællandsk motorvejsstrækning, og kørte mod Smygehamn. Undervejs blev vi dog kaffetørstige og det gjorde Jensen & Jensen i den anden bil også, så vi mødtes i Trelleborg på tanken. Her blev målet ændret til Ystad og der blev lovet jomfruvrag og klokker og meget andet godt. Efter lidt søgen i Ystad fandt Kim og jeg slæbestedet og kort efter kom båd og fører også.
Omsider tilbage i Østesøen
I kom båden, og i den en masse grej og så blev kursen sat sydøst-over mod den første af 3 mere eller mindre nye positioner. Som det en gang i mellem går, var der ikke meget på hverken den første eller anden position men på den 3. var der fint udslag og så gik diskussionen om hvem der skulle binde på.
Nogen skal jo…
Enden blev at den ældste Jensen hoppede i først, og kort efter blev kaptajnen smidt i, og så blev Kim og undertegnede efterladt til en snak om løst og fast i efterårssolen. Efter en rum tid kom de to op og berettede om fin sigt, men lidt strøm på bunden. Desuden blev der rapporteret at der lå et kuk-ur på vraget. Kim og jeg blev smidt i og susede mod bunden på ca. 45m dybde. På bunden var et større træskib, hvor stævnen var noget smadret mens agterenden var flot bevaret. Jeg kiggede alle vegne, men så intet kuk-ur, til gengæld var der en del fine flasker og rester af andet tilsvarende. Bundtiden går hurtigt på den dybde, så inden vi så os om, var vi tilbage på tovet for at tage vores straf.
Ud med lortet!
Vel oppe var det tid til en mad, mens dagens næste mål blev diskuteret der blev diskuteret frem og tilbage og som vanlig holdt jeg mig udenfor, da alle vrag på disse kanter er nye og givetvis fine… Mens diskussionen gik højlydt hørtes et fjernt mayday på VHFen og straks blev der stille. Desværre kunne vi kun høre halvdelen af samtalen, men forstod da så meget, at en mindre dansk båd havde fået motorstop og Allan var ikke i tvivl, da første halvdel af gps-koordinaterne var nævnt det var koordinaterne fra Undine, og så er feltet af mulige kandidater vist snævret noget ind Det lød til at de fik hjælp og senere skulle det vise sig, at det vist var blevet en lang dag for de implicerede
Begejstret skipper
Da det lød til at de nødstedte fik hjælp andetstedsfra fortsatte diskussionen om næste dykkermål, og til sidst faldt valget på Elsa Martini, en halvstor damper på bare 35 meters vand på vejen indad mod Ystad.Fremme på positionen kunne de 2 Jensner dårligt komme hurtigt nok i vandet, og så var der ro igen. Men tiden går hurtigt i godt selskab selvom kaffen manglede så inden længe var det vores tur.
Taljeblok
På vraget kunne vi konstatere at vi var bundet på helt agter og satte derfor hurtigt kursen fremad mod broen, hvor der er mange fine detaljer. Især maskinen er let tilgængelig, da det engang store skylight er faldet helt sammen.
Sten fra dengang man var stolt af det man lavede
Sjov ventil på styremaskinen
Vi svømmede forbi broen og op til stævnen, hvor de store ankerspil tynger godt på barken der ser ud til at være ved at styrke sammen men i den gode sigt er stævnen et flot syn med de store ankre hængende på siden (så længe det står endnu). Tilbage over broen var der rigeligt at studere og til sidst var det primært tallet på computeren der for skribentens vedkommende afgjorde dykkets længde.
Meget af dykningen i Østersøen foregår på 3-6 meter
Tilbage i båden var der blot at nyde en øl på vejen ind, mens vi sejlede om kap med Bornholmerfærgen, der vistnok vandt.Tak for en god tur! /Steffen