Østersøen

29/9 2014

ØstersøenEfter længere tids fraværd fra det våde element var det endelig blevet tid og vejr til at blive dyppet. Turen var efter invitation af Henrik der langt om længe mente at tiden var moden til en ”Østersøtur” – og denne gang var der også andre der gad.  Kim og Jeg mødtes i Kastrup – undertegnede en ”smule” forsinket grundet følgerne af en hvis bro, der spærrede en nordsjællandsk motorvejsstrækning, og kørte mod Smygehamn. Undervejs blev vi dog kaffetørstige og det gjorde Jensen & Jensen i den anden bil også, så vi mødtes i Trelleborg på tanken. Her blev målet ændret til Ystad og der blev lovet jomfruvrag og klokker og meget andet godt.  Efter lidt søgen i Ystad fandt Kim og jeg slæbestedet og kort efter kom båd og fører også.

 

 

Omsider tilbage i Østesøen

I kom båden, og i den en masse grej og så blev kursen sat sydøst-over mod den første af 3 mere eller mindre nye positioner. Som det en gang i mellem går, var der ikke meget på hverken den første eller anden position men på den 3. var der fint udslag og så gik diskussionen om hvem der skulle binde på.

Nogen skal jo…

Enden blev at den ældste Jensen hoppede i først, og kort efter blev kaptajnen smidt i, og så blev Kim og undertegnede efterladt til en snak om løst og fast i efterårssolen. Efter en rum tid kom de to op og berettede om fin sigt, men lidt strøm på bunden. Desuden blev der rapporteret at der lå et kuk-ur på vraget. Kim og jeg blev smidt i og susede mod bunden på ca. 45m dybde. På bunden var et større træskib, hvor stævnen var noget smadret mens agterenden var flot bevaret.  Jeg kiggede alle vegne, men så intet kuk-ur, til gengæld var der en del fine flasker og rester af andet tilsvarende. Bundtiden går hurtigt på den dybde, så inden vi så os om, var vi tilbage på tovet for at tage vores straf.

Ud med lortet!

Vel oppe var det tid til en mad, mens dagens næste mål blev diskuteret – der blev diskuteret frem og tilbage – og som vanlig holdt jeg mig udenfor, da alle vrag på disse kanter er nye – og givetvis fine… Mens diskussionen gik højlydt hørtes et fjernt ”mayday” på VHFen og straks blev der stille. Desværre kunne vi kun høre halvdelen af samtalen, men forstod da så meget, at en mindre dansk båd havde fået motorstop – og Allan var ikke i tvivl, da første halvdel af gps-koordinaterne var nævnt – det var koordinaterne fra Undine, og så er feltet af mulige kandidater vist snævret noget ind… Det lød til at de fik hjælp og senere skulle det vise sig, at det vist var blevet en lang dag for de implicerede…

Begejstret skipper

Da det lød til at de nødstedte fik hjælp andetstedsfra fortsatte diskussionen om næste dykkermål, og til sidst faldt valget på Elsa Martini, en halvstor damper på bare 35 meters vand på vejen indad mod Ystad.Fremme på positionen kunne de 2 Jensner dårligt komme hurtigt nok i vandet, og så var der ro igen. Men tiden går hurtigt i godt selskab – selvom kaffen manglede – så inden længe var det vores tur.

Taljeblok

På vraget kunne vi konstatere at vi var bundet på helt agter og satte derfor hurtigt kursen fremad mod broen, hvor der er mange fine detaljer.  Især maskinen er let tilgængelig, da det engang store skylight er faldet helt sammen.

Sten fra dengang man var stolt af det man lavede

Sjov ventil på styremaskinen

Vi svømmede forbi broen og op til stævnen, hvor de store ankerspil tynger godt på barken der ser ud til at være ved at styrke sammen – men i den gode sigt er stævnen et flot syn med de store ankre hængende på siden (så længe det står endnu). Tilbage over broen var der rigeligt at studere og til sidst var det primært tallet på computeren der for skribentens vedkommende afgjorde dykkets længde.

Meget af dykningen i Østersøen foregår på 3-6 meter

Tilbage i båden var der blot at nyde en øl på vejen ind, mens vi sejlede ”om kap” med Bornholmerfærgen, der vistnok vandt.Tak for en god tur! /Steffen

 

Hvenprammen

28/9 2014

Hvenprammen og materiel-nedbrud 🙁  Efter de vanlige ud/tilmeldinger på mailen valgte vi (Kim, Sten og mig selv) at tage en lidt sen afgang (kl. 10.00) for søndagsdykket. Vejret (især vinden) var en smule loren, og de havde lovet mindre vind op af dagen. Hente Sten og møde Kim ved garagen ca. 9.45, hvor vi hurtigt fik pakket Havkassen og Gassen. Det blev derfor aftalt til et enkelt dyk på Hvenprammen. Af sted mod Rungsted Havn. I havnen fik vi hurtigt båden i vandet og pakket grejet. IBM-dykkerklub, som lå ved siden af os, havde et par dykker, der gerne ville dykke på Prammen, så vi aftalt, at de kunne bruge vores tov der ude.

Kan vi mon finde Hvenprammen?

Af sted ud af havnen med kurs mod Prammen. Og som forventet var der nogen vind og bølger længere ude. Heldigvis gik vind og bølger fra vest mod øst, hvorfor vi fik dem i nakken, og da både var let (tre dykker med enkelt flaske) gik det ganske godt derud af uden vi blev våde:)

Godt pyntet krabbe

Anemone

Fremme ved positionen fik vi hurtigt loddet Prammen og smidt dræget. Og kort tid efter røg Kim i dybet for at binde på. Og så vente de obligatoriske 10 minutter, hvorefter vi fastgjorde bundtovet. Så kunne Sten gøre klar, alt imens jeg fik IBMs gummirib bundet på siden af Havgassen. I med Sten og så blev der meget stille, hvor kaffe og cola kunne nydes med hyggesnakken med de to andre IBM-dykker, der ville dykke på stenrevet. Jeg skulle dog lige hjælpe to andre tek-IBM-dykkere (og et hav af flasker) med et strømtov de kunne trække sig frem til bundtovet med. Det lykkedes med nød og næppe. 

Kvast-snegl

Gul variant af kvast-snegl

Lille trådnøgensnegl

Efter en times tid dukkede Kim op på stigen og kunne berette om moderat til god sigt og masser af liv.

Endnu en overlevende…

En to tre var jeg i udstyret og på vej ned af tovet. Sydgående strøm, lidt kraftigere de første fem meter end på selve Prammen. En del fnuller alger, især de første 15 meter og et mylder at bitte små og lidt større gopler. Men ingen brændmænd 🙂 Der var bundet på den høje side af Prammen og sigten var vel ca. 2-3 meter. Ved bunden en del mindre på grund af torskene, der fik mudderet hvirvlet op. 

Vind var der nok af…

På vejen rundt på Prammen mødte jeg masser af nøgensnegle, rejer, buskhoveder, sortvels, torsk, sej og en del fiskeyngel. På ydersiden er den nærmest sandblæst af strømmen og der er ikke megen bevoksning. Det er der dog ved bunden og under. Til gengæld er den fint bevokset på indersiden og særligt omkring og i hullerne. Så var det tid til at finde bundtovet og få bundet af. Binde af og så fik jeg en fin svæve tur hen over Prammen i sydgående retning.

Stor sortvels

Op i båden og af med udstyret alt imens Sten og Kim fik hevet bundtovet op. Der var ikke mindre vind end før, tværtimod 🙁 Og så var det tid til en velfortjent øl eller to alt imens vi tøffede tilbage til havnen. Selv om vi havde vind og bølger lige imod os blev vi ikke våde på vej ind:))

Sidste mand oppe igen!

Tilbage i havnen fik vi hurtigt rigget af og pakket bil og båd. Vi kunne dog konstatere, at traileren havde lidt overlast, mens vi var i vandet. Nogen havde påkørt bommen, så den var bøjet og højre baglygte var smaderet – surt:( Synderen kunne godt lige have sat en besked i vinduet. Inden vi kørte, inspicerede vi lige parkeringsområdet for at se om vi kunne finde synderen, men uden held.  Af sted til Farum hvor vi lige skulle tanke Havgassen med 18 L benzin på Q8 tanken i Birkerød, inden vi kunne fortsætte til Farum – troede vi:( Men nej, Havkassen ville ikke starte. Brændstof indikatoren gav en venlig besked om, at vi lige så godt kunne opgive. Så det gjorde vi så efter at have talt med diverse om sagen. Kims kammerater (mekaniker) kom og forsøgte forskellige ting, men uden held. Vi kunne konstatere, at diselpumpen, dysser, en sensor eller et fejlsignal bare have lukket for diesel tilførelsen. Vi opgav og Kims kammerat var så venlig at trække båd og Havkasse til Farum. Det var og er vi svært taknemlige for og det skal han have en meget stor tak for!!!!!

Hjemad…

En sur afslutning på en ellers fin og hyggelig tur med et enkelt godt dyk. Det gør vi igen når Havkasse og Gassen er klar til det igen:) Piv 

100% i Risiko zonen, Speedbådsføre

100% i risikozonen

Når nu ingen melder sig til at skrive beretningen, så må I selv tage konsekvensen – her kommer den sandfærdige version af Speedbådsføre cirkusset!

Efter flere års tilløb samlede presset sig til et niveau, hvor der ikke var nogen vej uden om! Det speedbådsføre kursus skulle afholdes og med 12 tilmeldte, gav det mening både økonomisk og tidsmæssigt! Censor meddelte at han var klar, men ikke lige hvornår … så med vanlig selvsikkerhed fastsatte jeg et par teori aftener og en praktik dag. Prøven måtte så finde sted inden for et par uger …

Første teori blev gennemført, dvs. med en framelding! Vigtigste information var at jeg forventede at alle bestod – min trackrekord skal jo ikke ødelægges! Anden teori blev gennemført med endnu en framelding! Jeg holder altså ikke teori igen!

Men det virkede ikke som om resten lod sig skræmme. Så vi tog afsted til Rungsted med en ny klubbåd – kunne næsten overbevise mig selv om at den var indkøbt for at lette Speedbådsføre-cirkusset! Tanke op, det er jo en ny båd så tanken er selvfølgelig tom. 11 mand i gummibassen ville nok i de sydlige farvande have påkaldt sig flygtninge status, men her var det altså træning! Enkelte sejlede langsomt, nogle orienterede sig, nogle drejede til venstre andre til bagbord, nogle pegede, alle råbte MAND OVER BORD! Og det afstedkom ofte våde fusser … det er altså utroligt så hurtigt den hækbølge løber, når båden så’n overraskende pludseligt ligger stille!

Efter 2 timers sejlads, hvor meget skal så’n en båd tankes op? Vi rundede tanken og fandt ud af at den tager 8 liter! Det havde Havgassen ikke affundet sig med! Hjemme igen samlede jeg udgiftsbilagene og lavede et studie i fremskrivning og kom frem til en pris på 345 kr. for klubmedlemmerne, de andre måtte bøde for ikke at være rigtige Havbasser! Der er jo ikke tale om en foræring … og så alligevel, et hurtigt opslag på nettet viser priser på 999 og opad.

Prøvedagen nærmede sig med udsigt til regnvejr! Men heldigvis skal man tage udsigter fra autoriteterne med ophøjet ro – det blev ikke solskin, men næsten! Første hold inkl. båd og censor samlet kl 16:55 i tørvejr. Så ud på vandet med dem. Næste hold kom dumpende over de næste 35 minutter og Eskils medbragte kaffe og citronmåne. Inden vi fik fortæret dette kom båden ind og vi gik ned på broen … efterladende kaffe og citronmåner til mågerne! Fandens til svineri!

Første hold fik et bestået, men censor mente bestemt noget! Vi, med den nye båd, skulle have trænet MOB opsamling ved at ligge os til luv af MOB og drive ned til MOB! På fornem alumonstrumstorbådsmaner havde vi trænet opsamling fra læ! Og de flinke kursister fulgte instruktørens vejledning – sejl og manøvrer LANGSOMT, vis tydeligt hvad du vil gøre, Orienter dig og vis du gør det inden du udføre manøvre, Sejl til læ af MOB og sejl langsomt op til opsamlingspunktet! Han ville også se dem sejle båden, nu havde jeg lige lært dem at bruge besætningen, så de ikke skulle have problemer med at motoren altid er i den forkerte position når de skal ændre fart retning! Censor ville altså have noget andet end instruktørens instruktioner – men mit hold gjorde jo som jeg bad dem om. Så Peter mente jeg var dumpet! Godt jeg ikke tæller i min statistik!

Andet hold blev sendt på vandet og førsteholdet takkede af, forlod skyndsomst havnen … mon de troede at Censor ville afkræve dem mere! Andet holdet kom ind til broen og stemningen var lidt anderledes end for første holdet … 4 bestået, og en enkelt som allerede inden afgang havde vist, at nervøsitet kan bæres uden på tøjet, der lige skulle tages i skole! 3 gange for MOB i magsvejr er altså i overkanten! Efter lidt ekstra udspørgende vendte Censor tomlen opad og glæden var umiddelbar!

Tillykke til den nye Speedbådsførerbevis indehavere.

Husk beviset er påkrævet for at sejle klubbens både som bådføre, men at det alene ikke er nok. De enkelte førere skal godkendes af klubben. Det betyder at I skal have en bådføre ombord, men at bådføren kan udpege en til at styre og det skal I benytte jer af, så I kan få den nødvendige erfaring!

Instruktøren … ham der dumpede til de andres prøve

Robert

23/9 2014

Kort besøg på RobertEt vindhul og sol til tirsdagsdykket var jo bare super. De vanelige mails m.m. frem og tilbage, så det hele endte med, at Kim, Allan og mig selv tog en tur med Allans båd til Robert med afgang kl. 16. Dennis og Hjul kunne ikke nå det, så de stod af.Efter en hurtig pakken båd stod vi ud af havnen og af sted mod positionen. Vi skulle være tilbage i havnen senest kl. 19.30. På vej slog vi tiden ihjel med hygge snakken, løgnehistorier, en cola, rigge til og gøre bundtov klar.

Klar  til det meste…

Fremme ved positionen blev dræget hurtigt smidt og Kim røg i balgen for at binde på. Men ikke uden problemer! Kims regulator free-flowede. Så vi fik travlt med at få stige i vandet, Kim op og få lukket for ventilen. Uagtet det og med godt 100 bar på flasken fik Kim lov at binde på, selv om vi andre havde visse bekymrede miner. I med ham. Jeg kom hurtigt i udstyret og ventede derefter pænt på, at Kim fik sendt flådet i overfladen, så jeg kunne komme i. Vi ventede og ventede, men flådet kom ikke i overfladen. Nå – det kan vi jo ikke vente på:) , så i med mig og ned og se, hvad der var galt. På vejen mødte jeg Kim på tovet, som kunne fortælle, at dræget sad fast i noget fiskegarn, som han havde kæmpet med. Ned af tovet, hvor der var lidt nordgående strøm de første 15 meter, hvorefter den forsvandt og tovet stod derefter lodret ned i dybet. Der var nogle meget store fnuller alger i hele vandsøjlen. Vraget viste sig et par meter inden jeg støtte ind i det. Ganske rigtigt hang dræget og flådet med det hele godt fast i fiskegarnet. Inden jeg brugte resten af dykket på at skære garn væk, tog jeg en lille tur rundt for at se hvor jeg var. Dræget var landet nogle meter inde på vraget i styrbord side ikke langt fra broen. Kim havde så fået hevet dræget et stykke op. Da jeg havde arbejdet med at få det fri, røg det hele igen ned i vraget. Så gad jeg ikke længere ligge og rode med det, hvorfor turen gik tilbage til overfladen.

Stemningen var helt OK!

Oppe i båden var stemningen god, selv om Allan havde opgivet at dykke. Men hva’, det er jo ikke dårligt at være på havet og drikke øl i sådan et vejr! Så det gjorde vi på turen tilbage til havnen, alt imens der blev fortalt flere løgnehistorier og set en stor blank fisk springe nogle meter over overfladen.

Hjemad i en fart- vi har jo en stram kalender…

Tilbage i havnen kl. 19.00, så Allan kunne nå sin aftale, fik vi hurtigt pakket, afregnet og sagt farvel og tak for en hyggelig tur med endnu et spændende (måske lidt for spændende) dyk.Det gør vi snart igen:)  Piv 

20/9-2014

20/9-2014

Eisfish og Fusion
En tur i Kattegat i lovet godt vejr lige en dag med tid til dykning, så gælder det jo om at slå til imens man kan. Vejret så ud til at holde selvom der var en del tåge i Jørlunde imens udstyret blev pakket. Var så heldig at blive afhentet på adressen af Kaptajnen, dog lidt tidligere end beregnet og ikke tidligt nok til at slippe for at skrive dette 🙂

I svømmehallen skulle der lige pakkes og fyldes flasker og ikke mindst finde ud af hvor vi skulle tage hen. Kaptajnen og jeg havde endvidere besluttet at vi skulle tage gummibåden for at prøve den. Rene var ikke helt tilfred med det valg da han ikke havde hørt vi havde fået en ny 🙂 Vi var fire mand i alt så det var udstyret og flasker op i båden og båden bagpå Kaptajnes bil og alle fire ind i bilen. Det var ren retro, det var jo sådan vi altid gjorde for 20-25 år siden.

Kompasset fin justeres
Kompasset finjusteres inden det går ud over stepperne

Vi havde aftalt at vi ville på Eisfish og Stenfragteren og sejle fra Gilleleje så nord på igennem tågen som faktisk blev ret tyk oppe ved kysten, men ud over vandet var der helt klart. Båden kom hurtigt i vandet og knap så hurtigt pakket da vi lige skulle finde os til rette i den nye båd. Det blev ikke gjordt helt optimalt men der var ingen problem med pladsen til fire mand med udstyr til 2 dyk. Så kom det spændenden nemlig hvordan båden sejlede med udstyr i. Det blev faktisk lidt kedeligt for da vi kom ud af havnen og gassede lidt op var den oppe og plane inden vi havde sejle 10 meter. Der var lidt sø men ikke over en halv meter skråt bagfra og motoren blev gasset ned til cirka 4100 rpm og vi gik nordpå med omkring 23 knob. Båden sejler rigtigt godt.

Ud over bølgen blå
Afsted det går

Fremme ved positionen på Eisfish kunne vi ikke finde noget vrag selvom vi søgte i 20 minutter omkring 100 rundt om positionen. Tiden gik dog fint da vi blev udsat for et marsvine show som jeg aldrig har set lignede. De hoppede rundt omkring båden, svømmede under båden, ved siden af båden hele tiden imens vi tøffede rundt der. Efter noget tid måtte jeg konstatere at position på Eisfish i GPSen var forkert. Der var heldigvis fin dækning på telefonen og vi fik fundet den rigtige position på det store internet. Den nye position krævede kun få minutters marsvineshow før vi havde et dræg på vraget. Marsvinene forsvandt da vi holdte op med søge så vi så ikke noget til den under vandet.

Ikke nok med at man skulle skrive beretning så blev jeg også valgt til at binde på så jeg kunne ikke have kamera med ned på første dyk da jeg ikke lige have fået snor til at binde det fast med. Han kom jo lidt hurtigt og hentede mig. Nedad gik i klart stille vand, men nede på omkring 20 meter slukkede lyset og sigten forvandt til mindre end en meter. Dræget lå tæt nok på vraget til man kunne fumle sig frem til et sted at binde på. På trods af den dårlige sigt var det ikke et ringe dyk. Der var mange torsk på vraget og i nogle huller var der helt levene af torsk. Fik fanget mig en pæn stor en med hånden. Den var lidt for stor til at holde med en hånd så jeg kunne ikke rigtigt få kniven frem og aflive den. Den fik en svømmetur rundt på vraget og op til båden hvor Rene tog pønt imod den. Jeg dykkede ned til vraget igen og tog 10 minutter mere i plumret. Pga. af det uklare vand blev det besluttet at vi tog ind på lavere vand på 2. dykket.

Fusion blev valgt da vi ikke havde været på den i lang tid og fordi den lå ind mod Gilleleje. Da vi kom frem og begyndte at søge fik vi igen besøg af marsvin som igen gav det helt store show omkring båden. Og igen helt tæt på, ikke mere end 2 meter fra båden. De forsvandt også først da vi holdt med at søge. Måske det gamle ekkolod lokker dem til, jeg har ikke set noget  ligende før.

Lange i vraget
Lange i vraget

Ned og binde på uden de store forventninger, en lille smule strøm i overfladen der forsvandt efter et par meter. Sigen var god på vraget men alligevel var det svært at se da det var helt dækket af små torsk. Det var næsten som oppe på Fisser i Ålesund. Mange tusinde torsk pakkede vraget helt ind. Desværre heller ikke foto med ned her. Torskene trak væk imens jeg bandt på, men inden i vraget var der helt fyldt op med store torsk. Jeg havde også glemt lygten så det en tur ned i mørket under broen hvor man kunne ligge imellem alle torskene der kom helt op i hovedet på en lige skulle se en an. Prøvede også at liste en hånd op i gællerne på dem men det lykkedes ikke. Det havde sikkert også givet lidt ballade da der ikke var meget plads at vende rundt på og halvmørkt.

En af de mange torsk
En af de mange torsk

Ude på bunden var der mange jomfruhummere, et par stykker fint på bunden resten nede i deres huller. Rødtunger var der selvfølgelig i aller sprækker og revner. Et rigtigt dejligt dyk hvor tiden bare gik lidt for hurtigt. Rene fik ramt på et par torsk på sidste dyk så alt var godt. Båden blev pakket og et par øl drukket og farten blev afprøvet på vejen ind til Gilleleje. 30 knob uden den fik helt lov til at løbe ud. Den kan godt ønske en stål skrue en enkelt tomme stejlere. Så vil den sejle lidt længere på literen. Vi sejlede omkring 23 sm og brugte omkring 23 liter benzin så det er jo helt OK.

Lidt video af marsvin

Henrik Manley

Robert

 19/9 2014

Drama på RobertEndelig var vejret med os. Ingen vind, en smule strøm og høj sol. Så der skulle dykkes. Efter flere opfordringer fra Allan og undertegnet om en tur i Sundet med afgang kl. 15 fra Rungsted Havn, endte det hele med 3 dykkere, Allan, Kasper og mig selv, og så bådsdrengen Thomas, der helt af sig selv havde meldt sig og ikke ville dykke, men bare nyde selskabet, sejle båd og nyde det gode vejr. Super fedt. Vi andre kunne jo så bare dykke, alt imens Thomas fik lov til at ordne bundtov og sejle båd.

Det er ikke at se, at de gør det for sjov!

Vi mødes i havnen alle mand før tid. Selv Kasper kom så tidligt (godt nok som den sidste som vanligt), at vi kunne sejle lidt før tid:) Af sted ud af havnen med kursen sat til to dyk på Roberet. Vi fik dog allerede en melding om forholdene derude fra Tina, inden vi kom ud af havnen. Noget i retning af: Stop… Højt solskin og havblik… Stop… Ingen overfladestrøm, men strømbælte på 10-20 m dybde… Stop… 9 grader på bunden og 16 grader i overfladen… Stop … Mange fiskeliner på vraget… Max 5 m sigt… Stop… En del småskibe og fiskerbåde i området… Stop…Ja ja, det med solen havde vi bemærket, og det andet måtte vi jo selv erfare, selv om 5 meter sigt jo er ganske fint på Robert. Vi hilste høfligt på Tina og Sune, der i fuld fart var på vej i havn, da vi rundede nord/vest spidsen af Hven.  Fremme ved positionen fik vi hurtigt smidt dræget og gjort Kasper klar til at binde på. I med ham. Og så var det bare om at få udstyret på og gøre klar til at springe i dybet, så snart flådet var i overfladen og bundtovet fastgjort.

Kasper gør klar

Vupti var jeg i vandet og på vej i dybet. Og jo, Tinas melding passede ganske fint. På vraget var der en svag sydgående strøm uden det voldte nogen problemer. Til gengæld var sigten mindst 5 meter, i stævnen en del mere. Men det var ikke fiskeliner, men fiskegarn Tina havde set. Det sad på daviderne tæt ved broen/styrehuset. Kasper havde bundet på bagbords siden ved den bagerste david som ikke var så slemt viklet ind i garn. Jeg tog turen ud i stævnen. På vejen svømmede jeg ind på broen for at besigtige garnet og en del døde torsk. Jeg kunne se Kasper svømme i styrbords side også mod stævnen. Derefter ud til rælingen i bagbords side og svømme stille og roligt ud i stævnen, hvor sigten var rigtig god.  Dog var der også her noget fiskegarn, selv om det var væsentligt mindre, end det andet. En tur rundt i stævnen blev det til før jeg svømmede tilbage langs rælingen og på vejen svømmede jeg ind midt skibs, så jeg ramte styrehuset/broen, og svømmede derefter over i styrbordsside og hen til masten. På hele turen var der det sædvanlige liv, tunger, nøgensnegle, buskhover og torsk. Men også mange døde torsk på grund af garnet. Så var tiden ved at være gået og tovet skulle findes. Øøøøøøh hvor var det nu jeg kom ned. Nå – lede lidt uden at finde det. Hmmmmmmmmm  – aaaaaa der er Allan, måske han kan huske det? Jo det kunne han selv om han ikke lige havde tid til at vise noget som helst. Han var i fuld gang med at skære garn væk så det ikke genere fremover når vi dykker på Robert. Meget betænksomt! Jeg drillede åbenbart så meget, at Allan på et tidspunkt kom forbi bundtorvet. Endnu en gang meget betænksomt. Og ja, det var jo lige der, hvor Kasper havde bundet det på, og hvor jeg selv var kommet ned:))

Tovholder

Op på deko og nyde det varme vand. I overfladen og på vej hen til lejderen, var der noget der pludseligt pressede mig ned. Det var Thomas der bare vil fortælle mig at Allan skulle op først?? Allan kom i raket fart på stigen for at få åbnet helt for flaskerne. Hurtigt ned med ham igen. Så jeg kom om bord uden at tage udstyret af. Vi afventede lige situationen, indtil vi var sikre på at Allan var vel tilbage på tovet, kunne jeg afmontere hele udstyret. Lidt efter kom Allan med et par fine tunger og noget skrammel.

Tungeholder! En mindre model findes i oxyboxen.

Og så var det bare om at nyde det gode vejr og gode selskab, alt imens vi fik drukket kaffen, Kaspers søde øller og fortalt diverse løgnehistorier.

OK forhold!

Andet dykket forgik på samme måde, dog uden nogen havde flyttet bundtorvet og lukket for Allans flaske. For mig gik turen denne gang ned agter langs bagbords ræling, rundt og tilbage langs styrebords side og frem til masten. Da jeg kom ned møde jeg Kasper som var i fuld gang med at skære det sidste garn ned. Jeg støttet på en mega stor torsk der stod i lastrummet i bagbordsside. Den ville ikke lege:( Tilbage ved bundtorvet fandt jeg Kaspers kniv, som han vist havde opgivet at få med op. Herefter gik turen igen op i det varme vand på deko. Jeg kunne mærke Allan binde af, og kort tid efter var han også på tovet. Op i både begge to. Af med udstyret alt imens Thomas og Kasper fik pillet bundtovet op. Og så var det tid til en velfortjent øl eller to alt imens Thoms sejlede os sikkert i havn i solnedgangen.

Tilbage i havnen fik vi hurtigt rigget af, pakket, afregnet og sagt pænt farvel for en super hyggelig tur med et par spændende (måske lidt for spændende) og gode dyk:) Det gør vi snart igen!!! Piv 

Et sted på Sundet

17/9 2014

Et sted på SundetHa Ha, jeg (en fisker) så noget mærkeligt på Sundet i dag… Fire mand sejlede planløst rundt i en lille gummibåd skålende til højre og venstre. Min første tanke var: ”Havbasser fra Danmarks mest aktive dykkerklub”. Men de havde ingen dykkergrej med, så det har bare været almindelige alkoholikere 😉

Skeptisk formand…

Nej Allan (fiskeren), planen var et aften dyk i Sundet. Mæææææn der var lige lovlig meget vind, så vi valgte i stedet at sejle en lille tur i klubbens nye båd. Og jo, vi fik da en enkelt i det gode solskinsvejr, inden vi sejlede i havn igen.

Ses i vandet Piv

Furesøen

13/9 2014

Furesøen – biologisk og gastronomisk vurdering af krebsebestanden.Så var dagen kommet, hvor dragterne skulle skylles i ferskvand, og Furesøen skulle endevendes og krebsene evalueres. Vejrguderne var ikke helt med på den idé, der var en noget frisk vind, der kun lagde sig, når regnen høvlede ned. Der var booket plads ved Naturskolen, så vi kunne komme ind under teltet ved bålpladsen, og der var også en eller anden venlig Havbasse, der havde suppleret med en presenning, så forholdene var ok, selv om de godt kunne have været bedre.

Regnen behøvede vi ikke!

Der blev dykket ad flere omgange, og hver gang blev holdet sejlet ud og droppet et nyt sted, for at kunne vurdere bestandens tæthed og spredning over en større del af søen. I alt var der et par og tyve dykkere i vandet, og deres rapporter og indsamlede prøver viste med stor tydelighed, at der ikke er tale om en jævnt fordelt bestand. Der er steder, hvor krebsene ikke længere er så talrige – det er i særdeleshed i området ved Marinaen og Naturskolen. Der var dårlig sigt i søen pga. det massive regnvejr og den til tider friske vind, så der er måske også tale om usikkerhed i forbindelse med optælling og indsamlingen af prøver.

Alt OK – endnu!

Hvorom alting er – der blev set adskillige halvt fortærede krebs på det lave vand < 5 meters dybde, så der er naturlige predatorer – fugle, fisk eller evt. mink, der spiser vores krebs. At fiskene gør det, det er ganske vist! Vi har selv set det tidligere, hvor store aborrer jager de krebs, vi skræmmer op. Og de mange store ål vi ser i søen, de tager helt sikkert også deres andel. Muligvis er den forbedrede sigt i søen medvirkende til reduktionen af krebsebestanden. Det gælder naturligvis, og måske i særdeleshed, også for de mange dykkere, der har fundet ud af, at der er krebs i søen!

Båden hjalp os med at nå vidt omkring

Ved sortering af krebsene blev det bemærket, at andelen af Europæiske Flodkrebs virker større end tidligere, men det er utilstrækkeligt underbygget og skal vurderes nøjere. Europæiske flodkrebs må vi ikke tage, så søen fik nogle tilbage med håbet om, at de vil få succes med at dominere i søen over de invasive Galisiske sumpkrebs.

Måske skulle man bare blive i vandet…

Båden fortøjres i regnvejret

Men, det var jo ikke kun tunge videnskabelige pligter hele tiden, vi skulle jo også hygge os, og det gjorde vi så i læ under det store telt. Selv om det regnede ind imellem, så var der en tør plads til alle under teltet. Og aftenen var lun, så vi kunne fint hygge os aftenen igennem, og der var endda flere, der havde indkvarteret sig i shelterne for natten.

Kogekarret var festens samlingspunkt!

Man kunne godt fornemme, at vi var lidt senere på den i år, det blev bælgmørkt stort set inden middagen gik i gang, og endda til trods for, at vi ikke skulle vente længe på at krebsene blev tilberedt. Det tjept med at koge de krebs, der skulle evalueres nærmere. Det solide kogekar kunne snildt følge med, og bestanden af kogte krebs var af den helt rigtige størrelse…

Lit-de-Parade for de første portioner

Det er nemmere at få mayonaisen med, når der er brød under – men hvor er dilden?

Der var en del forskellige fortolkninger af, hvordan krebs bedst konsumeres. Med udgangspunkt i objektive observationer af konsumenterne, så var metoden vist ikke afgørende for en succesfuld oplevelse.

Pølserne var klar før krebsene…

Civiliserede personer huskede både bord og stole!

Fyldte maver giver brede smil

Efter den værste sult var stillet, blev mangt og meget vendt og drejet ved bålet – det er som om visdommen vokser i lejrbålets skær, og det siger jo ikke så lidt, når det er os, det drejer sig om – det har givetvis ikke noget at sige, at krebsene ikke gled tørre ned i halsen på folk. 

Fyr og flamme – som vi kan li’ det!

Festen ebbede ud stille og roligt, de fleste tog hjem, og den sidste lille skare, der overnattede i shelterne, fandt logi for natten. Efter forLYDende sov flere af deltagerne ganske tungt og fortræffeligt.

Dagen derpå….

Tak for indsatsen!Kim R

Trykkerdammenen

9/9 2014

Mørkedyk ved Trykkerdammen Efter at have annonceret, at vi ville fortage tirsdagensdyk ved Trykkerdammen med en lidt sen afgang, så vi var sikre på det ville udvikle sig til et mørke/nat dyk, dukkede Kim talstærkt op til tiden kl. 17.30. Vi havde jo ikke travlt, så vi fyldte flasker og riggede grejet til i sikker, men meget rolig, stil. Mens flaskerne blev fyldt, fik vi en længere hyggelig snak i klublokalet om stort og småt, hvorefter vi fik pakket det hele i Kims bil. Og i vanlig stil mødtes vi på kirkegårdsparkeringen i Birkerød, hvor vi efterlod min bil, og jeg hoppede ind i Kims og af sted mod Helsingør. Som sagt havde vi bestemt ikke travlt, så alt gik i langsomt tempo, alt imens vi nød en kande kaffe, det dejlige solskinsvejr (ikke regn!) og endnu mere snak om stort og småt, og et par løgne historier blev det vist også til.

Mens solen skinnede

Fremme ved Dammen kunne vi konstatere, at vi ikke var de eneste, der havde fået den idé, at bruge tirsdag aften til noget fornuftigt – DYKNING. Mens de andre fik pakket sammen, fik vi drukket resten af kaffen for nedrullede vinduer. Vi kom dog på andre tanker, da en noget faretruende mørk skyformation nærmende sig fra nordvest. En to tre, så var vi i udstyret, og godt for det, for inden vi nåede i vandet, pis øs regnede det, så man ikke kunne se Sverige og kun lige skimte færgen. Men skidt pyt vi var jo tørre under dragterne, sådan som gamle mænd nu engang er;-)

Godt vi lige nåede at lukke dragterne!

Og vupti, så var vi under overfalden. 15 grader varmt vand og super sigt – selv på det lave. Vi tog vores vanlige tur sydpå udover ålegræsset, som var fyldt med rejer, krabber og et mylder af småfisk og yngel. På det lave var der, som altid på denne årstid, masser af små flade, kutlinger, snipper osv

Lille slethvar

Da vi nåede ud over ålegræsset, var det næsten ikke til at komme til for store fede flade, som var meget sky/friske og lod sig ikke lige sådan blive stukket. Det lykkedes dog Kim at få ram på et par stykker. Strømmen var noget skiftende, men ikke noget af betydning. På ca. 15 meter vand løb vi på en knurhane, der ikke var særlig fotogen. Det lykkedes den at få os til at svømme et godt stykke i forsøget på at få den i kassen.

Langtfra fotogen knurhane

Undervejes støtte vi på små torsk og endnu flere store tykke flade, som bare ikke ville på sømmet. Lidt efter løb vi på en fin stor ål som gerne ville fotograferes, og 20 cm fra den lå en mega stor flad, som, da den mærkede vi havde opdaget den, flygtede i en vild spurt. Vi skal vist have harpunen med næste gang 🙂 Så var der gået 45 minutter siden sidst vi så på uret, og turen gik nu hjemad.

Ålene er på vej

Tilbage over ålegræsset, hvor livet bestemt ikke var blevet mindre, til vi mødte sandet, hvor det første vi stødte på, var en stor tangnål efterfulgt af en stor fin ørred.

Tangnål i bølgeskvulp

Efter en times dyk stak jeg hovedet over overfladen ved resterne af badebroen. Ingen vind og et totalt fladt Øresund. Månen tittede frem bag lidt skyer og lysene i Sverige stod bare og glimtede lystigt i en meget klar aften.  Rigge af og nyde en velfortjent øl, alt imens vi fik evalueret vores oplevelser og super gode dyk. Det gør vi snart igen:))) Piv  

 

Eisfish og Eideren

7/9 2014

Kattegat – Eisfish og Eideren  Efter en smule mail jam som vanligt, endte vi med at mødes ved svømmehallen de fleste af os. Dennis, Hjul, Bahamas Kim, Søren, Kim og mig selv. Et par af os havde en aftale med Lille Jensen om at mødes i Gilleleje havn kl. 10. Egentlig skulle vi have været på tur tidligere på ugen, men grundet vejret, endte det med søndag og Kattegat, hvor de havde lovet aftagende vind op af dagen. Så vi blev hurtigt enige om, at vi alle tog til Gilleleje. Pakke, fylde flasker og af sted til Gilleleje. Vi var i havnen kl. 10, hvor vi hurtigt fik sat Havgassen i vandet. Lidt efter kom Henrik J. med sin båd, som også kom hurtigt i vandet. Syv mand i to både:) Dennis, Hjul, Bahamas Kim og Søren i Havgassen og os andre i Jensens.

Trange kår ved rampen

Af sted ud af havnen mod positionen Kronprinz Wilhelm. På vejen var der fine marsvin tær ved båden. Ca. 6 sømil ud kunne vi se Havgassen, som sejlede et godt stykke bag os, stoppe. Vi stoppede og ventede et stykke tid, alt imens vi forsøgte at komme i kontakt med dem, men uden hel. Det skulle senere vise sig, at de havde opgivet grundet dønningerne og sejlet på en anden position. Vi besluttede os for at sejle videre og efter lidt tid, valgte vi i stedet at sejle på Eisfis. Jensen mumlede et eller andet med benzinen hvorefter vi opgav Kronprinsen.

Loddet skal smides

Fremme ved positionen fik vi hurtigt smidt loddet. I med Henrik for at binde på, og mig selv lidt efter. Lidt strøm de første 5/10 meter, dog ikke noget af betydning, efter 15 meter blev det koldt og lidt mørkere, men stadig inde for komfortgrænsen. På vraget var sigten skiftende på grund af alle de store slimede torsk.

Blomsterreje

Der var bundet på i styrbord side ikke langt fra agten. Jeg tog først en tur langs rælingen i styrbord side frem i stævnen, hvor der bl.a. var en del store taskekrabber og forskelligt andet. Ud over stævnen og ned på bunden og tilbage til agten langs bunden. Der var en svag, men behagelig strøm fra stev til agter, så jeg skulle ikke svømme særligt meget for at nå der ned. Op på vraget og svømme langs rælingen lidt inde på dækket på bagbords side tilbage til stævnen. Der var en del store torsk ned i vraget, og særligt oppe i stævnen havde de pakket sig godt sammen, og der var rigtig mange. Når man så nærmere på dem, havde de en del sår og andet kravl på sig. De fik lov at leve på nær en enkelt, som Jensen tog med op. Efter en halv time var det tid at finde bundtoget og komme på i det varme vand og nyde de mange vandmænd og enkelte brandmænd. Inden jeg forlod sikkerhedsstoppet, var Jensen også på tovet.

Sød lille rødtunge

Op i båden og i med Kim, som havde fået samlet sit grej. Lidt efter kom Henrik. Og så var det bare om at hygge og slappe af i det gode vejr med cola og kaffe og et par rundenommee af Henriks gode leverpostejsmadder. Vinden havde lagt sig helt, og Kattegat var nærmest fladt. Efter ca. 45 minutter var Kim tilbage i båden.

Tilbage om bord!

I mellemtiden havde vi over VHF’en fået kontakt med Søren på Havgassen. De var taget på Martina og ville tage andet dykket på Minestrygeren. (Læs beretningen andet stede på hjemmesiden). Vi besluttede at tage andet dykket på Eid…… (kan ikke huske hvad det hedder) (Eideren – http://vrag.dk/vrag/ejdern.htm red– ), ca. 15 minutter sejlads stik vest.

Mange småfisk over vraget

Fremme ved positionen gentog historien sig. Jensen bandt på, mig efter og Kim til sidst. Her var sigten noget blandet, især fordi vraget havde været besøgt at et hav af mindre torsk, som selvfølgelig ikke ville være der, når vi skulle være der, men også fordi Henrik fik rodet en del op og funder diverse ting og sager. Efter at have været rundt i vraget et par gange, uden at se det store, gik turen tilbage til overfladen. Da jeg lå på deko, kom Jensen’ hævesæk blæsende op af tovet Den så lidt tung ud. Op i båden. I med Kim og så var det bare om at vente i det gode vejr. Efter en rum tid dukkede Kim op på stigen og kunne berette om indtil flere havkatte m.m. Øøøø måske vi skulle tage en tur til!

Hvor er harpunen, når man skal bruge den?

Klokken var blev hen ad 16, så vi fik dræget hevet op, og sejlede af sted mod Gilleleje, hvor vi så indtil flere små grupper af marsvin ,og flere store fisk, der sprang i vandet, uden vi lige kunne se, hvad det var.

Filét-kursus – mest for Dennis

I havnen var de andre kommet ind og var ved at trække Havgassen op. Op med den og Jensens båd. Pakke pakke alt i men vi fik en øl eller to. Afregne og pænt farvel og tak for en hyggelig tur med et par fine dyk. Piv