Bestyrelsesmøde

Referat af bestyreslsemøde d. 28/8 2014 Til stede: Juhl, Manley, Sten, Thomas, Søren B, Lotte, Kim R, PIV (sidste del) 1.   Siden sidst:Ålesund – fin tur med 22 deltagere.AOWD uddannelse afsluttetUV-jagt kursus afholdtDer har været en del stranddyk til glæde for de yngste.2.   Økonomi:Ser ud som budgetteret3.   FSU/Svømmehal/Udlicitering/DGI/FondsmodelDer er varslet besparelser for ca. 700.000 kr. på svømmehalsområdet ved effektivisering. Konsekvenserne er ikke kendt endnu, men der er offentligt møde d. 4/9. PIV deltager. (PIV)4.  Materiel – herunder køb af RIBHavgassen skal tjekkes og svejses. Der er muligvis skjulte skader på spanterne i stævnen. Smeden kontaktes vedr. undersøgelse og evt udbedring af skader. (Lennart)Kompressorudvalget kan/skal nu overveje en løsning i eksisterende lokaler.Bådudvalget har set på og prøvesejlet en brugt RIB (5,1 m), og foreslår at klubben køber. Båden er ikke rigget til dykning, men der kan startes med få ekstraomkostninger ved at anvende udsyret fra gummibåden og indkøbe en gummimåtte. Der er ikke fuld konsensus i bestyrelsen, men købet sanktioneres af et flertal. Købet foretages jf. beslutning taget på Ekstraordinær generalforsamling d. 16/5 2013:”Bemyndigelse af bestyrelsen til køb af mindre RIB, max. 75.000 DKK.”Forslaget blev vedtaget med 8 stemmer for, 1 stemme imod og 1 blank stemme. Forslaget vedtaget.Bådudvalg og kasserer koordinerer og effektuerer købet. (Bådudvalg, Nicolai)5.   UV-RugbyDer er indkaldt til planlægningsmøde søndag d. 14/9 2014 kl. 12:00 i Bellahøj Svømmestadion. (Mik, Jens)Havbasse CUP afvikles i Farum d. 25/10. Tidspunkt præciseres når antallet af deltagende hold er klart. (Mik, deltagere) Ellers ok aktivitet efter opstart6.   Krebsegilde Afholdes ved Naturskolen d. 13/9 fra kl. 15. Tilmelding til Manley. Desværre falder krebsegildet sammen med uv-jagt mesterskabet, som bliver udskudt til senere lejlighed. Vi har fået tilladelse til at dykke i søen og har mulighed for at låne båd. (Manley, deltagere)7.   EventueltOktoberfest afholdes d. 4/10-5/10 i Nidhug Yggdrasil. Nyt koncept med overnatning i shelter. (Lennart, deltagere) Speedbåds-uddannelse: Teori undervisning den 4. og 8. september. Kl 19:30 – 20:45. Vi tager Havgassen til Rungsted d. 13. september til praktisk træning kl 13 og 2 timer. Selve prøven finder sted en af de sidste 2 uger i september. (Henrik R, deltagere)Hans vil afholde Blenderkursus, hvis der er interesserede. (Hans, deltagere)Visions- og strategimøde skal afholdes i løbet af efteråret. (Kim R, bestyrelsen, alle) 8.   Datoer:4/9  kl. (?) Offentligt budgetmøde. (PIV) 13/9 kl. 15:00 Krebsegilde ved Furesøen. (Manley, alle)14/9 kl. 12:00 Bellahøj Svømmestadion. Planlægningsmøde UV-rugby (Mik, Jens)4/10 kl. 17:00 Oktoberfest i Nidhug Yggdrasil. (Lennart, alle) 25/10 kl 9:00 Havbasse Cup i Farum Svømmehal. (Mik, deltagere)Kim R.

Ålesund

Ålesund 1 – 9/8 2014

Fredag d. 1/8 Kl. 05.15 blev jeg passet op på hjemmeadressen af Havkasse med Gassen og Havets Dronning bag på, med to mere eller mindre friske chauffører. Ja, vi kunne godt have sovet et par timer mere, men hva’, vi skulle jo til Ålesund:) og dykke, og så gør det jo ikke noget at stå ekstra tidligt op. Med hjemmesmurte sandwich, bagte citronsnitter og tre kander kaffe kunne det ikke gå helt galt.

Fuld koncentration om kørslen – og alt det andet!

Af sted gik det mod det kolde nord, som skulle vise sig fra den varme side:). Turen gik fint og uden problemer med hygge snak og 9 timers Hamilton (“Den røde pik”) på lydbånd, alt imens vi overhalede den ene bil efter den anden 😀 Og med rigeligt mængder mad, kaffe, cola, det søde og chips i forskellige former og smage, holdt vi to tissepauser, alt i mens Havkassen blev tanket. Ca. 10 kilometer på literen (..og kun to tissepauser?) blev det. Det er sådan set ret OK med den vægt, vi kørte med:)

Overhalings-scorekort – Hvem sagde,det var kedeligt at køre langt…?

Vi nåede positionen (Ålesund Sportsdykker Klubs hus) kl. ca. 21, hvor vi mødte Peter Brostrøm, som lige var stået op af havet. Kort tid efter dukkede John, Karin og børnene op. Og ved midnat kom et par biler mere. Og som rosinen i pølseenden kom Lotte, Jacob og René ca. kl. 05. Så var vi fuldtallige – 22 stk./PIV

Lørdag den 2/8Vi tog det roligt, da alle var lidt ømme efter den lange køretur. Vi fik som altid en super morgenmad. Dagens morgenbrød stod Peter Brostrøm for. Dejligt varmt vejr med lidt sol, men mest skyet. Bådene blev lagt i vandet uden problemer, selv om vi det meste af natten diskuterede, om de overhovedet kunne komme i på grund af lavvandet næste dags morgen, eller, det var vist i dag.

Lavvande- men What the Fuck!

Første dykker blev gjort på Hundsvær. Et fint dyk for alle, der deltog. Som sædvanlig blev der set det meste, hummer, lille rødfisk (i dybet) og meget andet. Dem, som havde deres unge poder med, brugte tiden på at få dem dyppet en første gang ved huset, inden det for alvor skulle gå løs.

Langfingerkrebs fra væggen

De unge dyppes

Billede indsat i tekst 3Violet nøgensnegl (det hedder den)

Efter den velbesøgte frokost anretning, tog vi andet dykket på husvraget Riddersvold, som altid er en udfordring, især for dem, der ikke har været der før. Karin fandt det f.eks. aldrig, Dennis og Steffen måtte bruge hele to forsøg, før det lykkedes. Steffen var overbevist om at PIV, som kom fra vraget havde ledt dem på vildspor. Men det passer selvfølgelig ikke, for sådan er PIV ikke, når han selv skal sige det;-) Alle (der fandt det) havde et fint dyk.

Glad René med dagens fangst

Aftensmaden var en udsøgt Chili Kongkaren lavet af kokken Søren og hans tro hjælper (Duskhovedet). Og der blev slået dej op til morgenbrød til den følgende dag.

Ord er vel overflødige!

Nat dykket med afgang kl. 22.00 blev taget ved Kveiteskær for en lille håndfuld dykker. Også et ganske fint dyk i kelpen og ude på skrænterne.  Tilbage i huset ca. kl. 24 til en velfortjent GT m.m./PIV

Søndag 3/8Konsul Carl Fisser, da alle mand var i bådene gik det i tøffetempo mod et af Norges smukkeste vrag, som ligger i Valderøyfjorden bare 1,5 kilometer nord for indsejlingen til Ålesund havn. Vi kom nu sydfra og tog turistturen gennem kanalen i Ålesund by, til stor glæde og begejstring for de mange turister, som var på slentretur i det relativt gode vejr. Fremme på vraget var der lidt cirklen omkring i meget store cirkler for Havgassen – navigatorens ekkolod viste ifølge besætningen kun fisk på omkring 20 m dybde. Den alvidende i Havets Dronning kunne derimod fortælle, at det ikke var fisk, men lodskud af et vrag, der for en gangs skyld ikke var fyldt op med mudder…og fliksflaks, så var vraget fanget. Super fin sigt og stimer af mellemstørrelsessej vimsede omkring vraget iblandet enkelte ret flotte store sej. Havkat var der også. Og søpølser. Fint lysspil igennem udendørsgange ude ved stævnen. Vandet her har den mest fantastiske blå farve og er bare klart!

Dominerende blåstak med hvid nakke – kommer af “beskidte” tanker!

Eftermiddag. Havsteinen, Kammuslingefangst, forretten var truet, eller rettere ikke eksisterende, og det måtte der gøres noget ved. En fraktion tog på Kveitskær og havde et fint dyk her, mens en anden fraktion lastede Havgassen til randen med et og andet samlekammuslinge udstyr. Vi sejlede den lange vej igennem havnen, fordi nogen ombord mente, at det var klart den korteste tur.

Flere fløjfisk på vej

Det var ikke kun kammuslinger, der var talrige!

Fremme ved Havsteinen røg folk og net i havet. Kammuslingerne ligger her på en sandslette, som starter på ca 8 m dybde og fortsætter som tragt der udvider sig ud mod dybden. Strømmen over sandtragten var udadgående, men ikke så stærk at den var slem at svømme imod. Der var ikke mange kammuslinger, men nok til at vi også kunne prøvesmage et par eksemplarer for at tjekke om de var i orden, inden vi tog samlingen med hjem. Råmarineret kammusling, blot med 5 dråber citron og lidt groft salt, fantastisk smag! Og det klædte absolut også retten med et glas kold hvidvin til.

Kammuslingebestanden ser fortsat sund ud heroppe, men er truet lokalt!

Stemningen var helt i top også fordi vejret var tørt, og solen faktisk lige tittede igennem skyerne. En meget flot rød tareskogs torsk kom også med hjem, selvom den til at begynde med slet ikke var indforstået hermed. Vi tog den korte sejltur hjem gennem kanalen, men kom alligevel så sent hjem, at der i land var gået hul på en flaske rom, og da indholdet nødigt skulle fordampe til glæde for mågerne, var den ved at blive tømt.

Billede indsat i tekst 9Sushi-chefs

Aftensmaden var eminent – råmarinerede kammuslinger og torsk til forret, herefter langtidsstegt lammekølle ligesom parisanerne ville have lavet den, tzatziki, salat, sovs og kartofler som var ristet i urter.

“Det nye Nordiske Køkken”

 Aftenen sluttede med en badetur hvor deltagerne selv kunne bestemme egen dresscode, og nogle derfor valgte ingen dresscode. Ypperlig og helt igennem underholdende dag og aften.

Godt billedet ikke er helt skarpt!

/Lotte

Mandag 4/8Vi ville se tang, så vi stak ud mod Atlanterhavet i samlet flok. Da Havgassen fandt vej til Eltrane, en lille vig, var gummibåden klar til at smide de første i vandet. Steffen og jeg fulgte hurtigt efter og satte kursen direkte mod Atlanterhavet ud over og igennem tangskoven. Højden af tangen var nok et par meter på det højeste.

Tang var der nok af!

Vi tossede rundt med vores kameraer og indtog den ene besynderlige stilling efter den anden for at få lige præcis den komposition, vi forestillede os. Efter 40 minutters svømning var vi kommet ud over tangbæltet og til et par og 20 m. Vi vendte snuden hjemover og mødte Nicolai på vejen. Han fik også lov at være lidt fotomodel.

Berggylte i tangskoven

Da vi stak hovedet i overfladen var der halvdårlig stemning i båden. Besætningen var blevet enige om at det plejede at være meget bedre. Steffen og jeg var dog enige om at det var et ganske fint dyk. – men vi har jo heller ikke oplevet så meget. Mens vi stadig lå i vandet, stak Mikkel hovedet op og var godt gal i skralden. Det var noget med en lygte, der var eksploderet, en finne der faldt af, og en dragt der ikke ville lufte ud. Far Kim holdt sig lidt i baggrunden, mens der blev ydet lidt psykisk førstehjælp i båden.

Steffen på skovtur

Juhl havde tilbageholdt oplysninger om, at det var bedst at dykke på nord, og sendte Kim den vej over. Jeg stod stadig på stigen og havde lidt luft endnu, så jeg stak med. Vi kravlede lidt henover et meget lavvandet stykke, og Kim var da også ved at give op, men vi klarede det til sidst og kom ud over et smalt tangbælte til en stejl skråning med rullesten og masser af huller. Kim vinkede mig over, og tog et par billeder af en flot havtaske, for få sekunder efter at give den en kniv i nakken!

Ikke klassisk smuk – men velsmagende!

Vi svømmede op og rundt op pynten og så både troldhummer, buskhoved, taskekrabber, nøgensnegle og lille rødfisk.

Kaffetid er det jo altid!

Tilbage i båden var stemningen igen blevet høj, og vi satte kursen hjemover, mens Mads klemte ballerne sammen. Halvvejs blev vi mødt af Juhl i gummibåden, der tog en håndfuld dykkere med, så vi kunne plane hjem til Lærkes veldækkede frokostbord.

Pynten og fyret nedefra

Steffen råbte højest under frokosten og fastsatte næste dykkermål til D/S Iris. 11 mand sejlede ud i Havgassen og Skipper Steffen gjorde et ihærdigt forsøg på at komme op at plane, men måtte opgive. Vi fik hurtigt loddet det store vrag og smidt formanden efter for at binde på. Nicolai, Søren, Piv, Lennart, Rene og Mads fulgte hurtigt efter. Lotte kunne ikke få gang i sin lygte, så kun lånte en af Steffen og tog den ud over kanten med Jacob i hælene.

 Dennis på Iris…

Tilbage i båden kunne Steffen og jeg nyde roen og regnen, inden vi spottede Søren på tovet og begyndte at kitte op. D/S Iris ligger på styrbordside og er ganske hel. Der var bundet på broen midtskibs. Vi svømmede mod stævnen i den gode sigt, der blev gradvist ringere jo tættere man kom på bunden. Skibet er en ordentlig kolos med flere store lastrum, kæmpe spil og stativer til kanoner. Steffen havde kamera med og jeg var fotomodel et par gange. Vi svømmede rundt om stævnen, hvilket gav en rigtig god fornemmelse af hvor stort skibet er. (Faktaboks: Længde: 94,5 m, Bredde: 13,4 m, Tonnage: 3323 ton). Vi svømmede mod agter, forbi broen, skorstenen og maskinskylightet. Der er fyldt med lokkende huller og ting at kigge på. Helt agter står et nødrat mens skruen mangler. På vej tilbage var der en stor stime fisk over os, som jeg kunne dirrigere med lygten. Da vi kom tilbage til broen, var der løbet tilpas meget straftid på til, at det var på tide at komme op mod overfladen, hvor vi kunne hygge os med en rigtig stor og halvdød brandmand, mens vi øvede os i at svømme baglæns – så gik tiden da med noget.

Og de skal sikre vores pension…

Tilbage i båden blev vi præsenteret for Lottes fangst inden Søren gav et endnu mere ihærdigt forsøg på at komme op at plane – uden succes. I hytten nåede vi lige at flade lidt ud, inden Karin serverede en god gryde og Lærke diskede op med kage…./Dennis

Tirsdag 5/8Morgenens dyk var bestemt til et for alle ukendt vrag, M/S Øygard.

Der mangler kun John og hunden

Hvor der er hjerterum, er der husrum! Men det kniber med pladsen!

Der blev tastet 2 forskellige positioner(fundet i cyberspace) ind i navigatoren, og det var med nogen skepsis, at kaptajn Nicolai satte kursen med den første. Det viste sig, at begge positioner lå et pænt stykke inde på land – og Nicolai mente ikke at Havgassen kunne komme derind. Før Nicolai fik tastet en 3. position ind havde mandskabet i gummibåden dog fundet en bøje og bestemt sig for at der måtte være vrag under. Et par dykkere blev hurtigt sendt i vandet for at tjekke og de blev rigtigt nok nede så der var vel et vrag.

Den store bestand vedligeholdes.

Før Dennis og undertegnede fik set os om var en mindre horde af Havbasser med afkom hoppet i vandet. Da vi endelig fik os snøvlet ned på vraget, var det dækket af en god blanding af støvskyer, bobler og basser. Vraget er ikke ret stort (ca. 45 meter langt), og vi fandt hurtigt ud i stævnen, hvor Dennis agerede fotomodel, inden vi svømmede en tur inden for og hjalp de andre med at mudre godt op.

Juhl & søn 

Der blev fundet en fin stribe af nøgensnegle og et par billeder blev det også til inden vi sluttede af med en tur igennem maskinrummet hvor der stod et par fine dieselmaskiner.Alt i alt blev det til ca. 1 time i vandet, inden vi kunne afslutte dykket med en bundinspektion af Havgassen, der afslørede et par ærgerlige ridser…Efter en overdådig frokost, med blandt andet lun leverpostej og bacon, var der god tid til en tur på skjoldet, hvilket en god del af selskabet vist benyttede sig af.

Blåstak

Eftermiddagens dyk var udpeget til endnu en gang at være DS Carl Fisser. Næsten alle mand blev lastet i Havgasse og Dronningen, og kursen blev sat mod vraget med Asbjørn som chauffør.Vel fremme på vraget var der de sædvanlige problemer med at slå vraget, men det lykkedes til sidst og i blev Manley og kort efter Peter smidt.Dennis og jeg blev også losset i og kom hurtigt ned på vraget, hvor vi fik afleveret stageflasker og kamera ved bundtorvet.Vi tog en tur ned til broen og svømmede under den, og over den og lidt ind i den, inden vi blev enige om at vi ville tage nogen billeder. På vej retur til bundtorvet for at hente kamera kunne vi konstatere, at sigten var væsentlig forringet primært pga. af et eller flere sæt finner, der bevægede sig meget tæt på vraget.

Havkat på Fisser

Tilbage på broen fandt Dennis en havkat og jeg et par troldkrabber, der skulle foreviges – med varierende succes. Efter ca. 45-50 minutter var de øvrige dykkere på vej op, og vi besluttede os for at følge dem og gå mod overfladen med et stop på ca. 3-6 meters dybde.I overfladen var stemningen god – alle havde haft gode dyk – flere synes at vandet var så dejligt, at de hoppede i igen – det var vist primært de yngste… Da Kim som sidstemanden kom op, kunne vi med ny-bådfører-Rene sætte kursen tilbage mod klubben og en stribe kølige øl og sætte næsen op efter dyrekøllen, som blev ristet på hjemmebygget gril.

Endnu en overlever

Undertegnede og co-tech-dykker-Dennis kapitulerede til et par øl og sofaen, inden vi væltede ind i sengen til en ekstra lang nattesøvn. Alt imens tog en mindre portion af sted for at fiske (med stænger) og en tilsvarende lille portion afsted med Gassen for at se nærmere på husvraget. Begge steder blev det vist til fornøjelige stunder med blandt andet hummer med øjne så store som rundetårn – eller noget i den stil./Steffen

Onsdag d. 6/8Efter morgenritualet med friskbagt brød og godt med kaffe skulle dagens første dykkemål fastlægges. Vejret var lidt gråt i det, og den nemmeste løsning blev valgt, nemlig husrevet Hundsvær, der tilbyder det meste, hvis man ellers er til blomsterdykning og dybt vand.

Lille rødfisk fra det dybe

Sigten på skæret var igen fortræffelig, der var endog meget klart vand i dybet, men der var heller ikke så meget liv, der kunne hvivle noget op. Pudestjernerne gjorde det i hvert fald ikke og leopardkutlingerne var for små til at gøre væsen af sig. Man så store stimer af mindre sej trække forbi klippevæggene, men de kom ikke helt tæt på. I de allerøverste vandlag var der masser af liv, ikke mindst dykkere, der skulle tilbringe store dele af deres svindende ungdom på 3 meter.

Fladorm fra det lave

Tilbage til huset, frokost og lidt tid til at fylde flasker og kigge op i loftet. Andre var en tur i byen for at snuse lidt stemning fra den hyggelige del af det centrale Ålesund. 

Stagen

Havtaske ved stagen

Dagens andet dyk blev gennemført i 2 etaper og på 2 forskellige lokationer, Stagerne og Iris. For mit vedkommen gik turen til vraget Iris, som primært blev valgt for “ungernes” skyld, og fordi det lå relativt tæt på klubhuset. Iris ligger i havnen, som er en ret stor naturhavn, men er ikke, som de andre ting der bliver dykket på, beriget med begroning eller stor variation af liv. Det vil sige, at set i forhold til livet på mange af de vrag vi dykker på i Danmark, er der relativ mange og store fisk. Vraget blev hurtigt fundet og herefter gik det relativt hurtigt med at binde på og genneføre dykkene med de 3 hold. Oliver og jeg nåede en tur rundt om det ca. 100 meter lange vrag, som  grundet meget store åbninger, flere gange nærmest sugede Oliver ind i vraget (af nysgerrighed). Den lektion kommer nok til at vente lidt, hvorfor jeg ikke så få gange, lige måtte mane til besindighed. Med alle i overfladen var det tilbage i en fart. Ingen tid at spilde.

Man kunne heldigvis få mere end én portion!

Det var fiskesuppe aften, som nærmest er at betragte som en højtid på vores ture til Ålesund. Masser af friskfanget fisk og ikke mindst store mængder af kammuslinger er et godt udgangspunkt for tilberedning af fiskesuppe. Igen i år blev det et udsøgt  måltid, som det svært at “kopiere” uden at skulle af med rigtig mange penge til fiskehandleren. En hurtig beregning viste, at der var for ca. Kr. 5.000, hvis fisk og skaldyr skulle være købt hos en dansk fiskehandler. Herefter en rolig aften med et par “sjusser” og hyggelig snak. Trods et par timers ekstra søvn den forgående nat, var det ikke som om søvnbehovet var blevet mindre. Der ro i lejeren inden kl. 01.00/Henrik

Torsdag 7/8En dag som alle andre, startede på bedste vis som den plejer. Friskbagt brød, om det var PIV eller Jullemanden fortaber sig i tågerne, men godt var det på vanlig vis.

– hvorfor hedder vi mon Havbasser?

Afgangen gik til det vi har kaldt ”Stagerne”, som i virkeligheden er ”Stagen”, og som fjeldaberne kalder et eller andet som jeg ikke kan huske, men det står i vores GPS. Jeg sejlede Havgassen derud i deplacement-sejlads, dvs. langsom ikke planende ved 2500 RPM, hvilet gav ca. 6-7 knobs fart over grunden.

Den lange vej gennem havnen

Vi droppede ankeret tæt på stagen, og så skulle de fleste af os, skulle ned og kigge nærmere på det drop vi fandt i går. Den fulde pose kammuslinger fra i går, havde  mindsket lysten til at samle flere.I stedet hed det Micky Mouse-stemme og så ud mod Vest. Væggen mødes efter kort tids svømning fra stagen på omtrent 25-30 msw. Grundet det gode lys denne dag kunne den skrående sandbund skimtes fra ca. 45msw, og væggen stoppede ca. ved 60 m, der hvor jeg svømmede ned. Den er noget dybere mod nord.

Langsynede kan se bunden langt oppe fra – men den var nok ikke gået derhjemme!

Bunden ud for væggen er uinteressant, groft lyst sand og sten med noget sediment og der var blot søpølser og lign. at kigge på. Jeg vendte omkring de 70 og gik retur til væggen, som jeg mødte lidt dybere på ca. 65m, og så op igen. Herefter var det blot at tage straffen og se, om jeg kunne finde tilbage. På dette område er Stagen en udfordring, en samling kanaler og skær 360 grader rundt om stagen, så man ikke rigtig ved hvilken retning man skal svømme ud fra bundens gradient. Jeg afsluttede ”fuck-tiden” på toppen kelpen, på  omtrent 3-4 m, men var alligevel ca. 100 m væk fra stagen.

Havkilling

Tættere på båden gik det lystigt for sig for de yngste, der som vanen tro havde det fint i de ca. 16 C overflade vand (der desuden var markant varmere end de 12 C vi havde i 2012). Båden vuggede svagt med siden til vinden, da den minimale strøm gik mod den svage brise. Men alligevel var Karin vist ikke søsur. Selv kittede jeg af, tog finner på igen, og fik rakt mig min øl, som modsat dagen før ikke var blevet mig frarøvet. Flydende i vandet med en øl i hånden kunne overfladetiden nydes, imens vi ventede på de sidste dykkere kom op.

Stauromedusae –

Lært af bitre erfaringer er det en dårlig ide at slappe af i flydende med lukkede øjne og en øl i hånden. For en gang imellem finder folk på at forstyrre freden.Så mens jeg drev med strømmen slog jeg øjnene op for at se hvor langt jeg var drevet, og kigge mig omkring paranoidt.

Drivert

Sørme om besætning i gummi-sjaskeren ”Havets Dronning” ikke var på vej imod mig?!?! De havde kastet fortøjningerne og Lotte Vindheks havde taget pagajen og gjorde lydløst fart imod mig. Hun kiggede sig omkring, alle andre steder, og bedyrede sin uskyld, hvorefter resten af besætningen hjalp til, og mit eget skib, dvs. min krop, blev vædret med fortsæt. Heldigvis slap alle mine gyldne dråber uskadte, fra denne manøvre,  der desuden udviste et ligegyldigt forhold til søfarts-reglementet.Et lille søforhør senere, hvor skylden blev tilkendt skipper Lotte, da var alle dykkere ombord. Så det gik det hjemad igen. Vi havde Peter C. ved roret det første stykke, men ellers nød vi blot turen i det gode vejr.

 

Frokosten bestod med sikkerhed af dejligt nybagt rugbrød og makrel, og så alt det løse. Efter frokost kom det første opbrud. Karin, John, Asbjørn, Lærke og Happy pakkede og drog afsted mod Danmark. Mads blev tilbage og alle de yngste var gået kolde. Så vi lugtede chancen for at få Havgassen i plan, og tog turen ud til pynten, ’Rekvika’ eller hvad vi nu skulle kalde den.

Farveægte – måske derfor hummeren er blå?

Vi kastede anker på nordsiden af pynten, og så kittede vi op. Selvom rutinen burde have indfundet sig, så glemte jeg, om jeg havde tørdragten lukket, det var den. OG jeg glemte at tænde for den ene af mine dimser, suk. Jeg mente det ville være alt for besværligt, men Dennis havde åbenbart afluredet den sindrige banke-sekvens.Bank-Bank-Bank, vente, blink-blink, Bank-Bank. Efter et par forsøg uden at jeg behøvede at kitte af, kom alt til live.Selv beholdte jeg den lyse stemme, og tog en kompaskurs Nord-Vest hvilket var ret kedeligt. Jeg vendte på ca. 40, da der allerede var tikket en del fuck-tid på, og man skulle jo også retur. Resten af dykket var ikke specielt godt.

“Lidt fra det kedelige dyk”

Alle de andre havde dog set både vrag, og en dobbelt hummer hule, med blå og rød hummer. Selv havde jeg mest set de utallige troldhummere, og de både små og store langer som er specielt på dette sted.

Hjemad – middagen venter!

På hjemturen kunne vi nyde at plane, imens vi glædede os til flæskestegs-sandwich med hjemmebagt brød, og hjemmerørt chili-mayonaise. Om det var den tunge kost, eller det faktum at det styrtede ned, eller evt. andre letflydende årsager, der gjorde, at vi ikke natdykkede er uvist. I al fald, blev bådene i havnen til næste dag./Nicolai

Fredag d. 7/8 En vis rutine var nu begyndt at melde sig, og som stærk modstander af rutinemæssige opgaver, valgte jeg derfor at bryde med traditionen om, at bage morgenbrødet om morgenen. Ved at bage aftenen før, kunne  der derfor soves mindst 2 timer mere, hvilket der var behov for.  Dykning, god mad, frisk luft, øl, mange mennesker og en enkelt GT, udvikler et kraftigt søvnbehov.Efter kort rådsalgning ved morgenbordet, blev det besluttet at aflægge yndlingsvraget “Fisser” endnu et besøg. Afgang kl.09…..15 med Havgassen læsset så den lige kunne holde sig flydende og Havets Dronning dansende over de nærmest ikke eksisterende bølge. Turen gennem selve Ålesund by, som er “gennemskåret” af en kanal, var som vanligt en oplevelse. Udover at byen er svært hyggelig, kunne det ogå være forbundet med en udfordring når en lille hæve- sænkebro skulle passeres. Ved højvande og sænket bro, var der akkurat plads til Havgassen, hvis tagabøjlen vel at mærke var lagt ned.

Der er lige præcis plads nok…

Forestillingen i havnen fra forleden dag, hvor de sidste turister/passagerer kommer løbende for at nå Hurtigruten mod nord, gentog sig – svært underholdende. Havgassen havde glemt et eller andet og lod vente på sig, så gummibåden tøffede gennem byen og ud mod positionen. Vel fremme ved vraget skulle kaptajn Nicolai igen bruge bemærkelsesværdigt lang tid på, at finde denne kæmpe kolos af et vrag. Det lykkedes dog efter lidt tid, og vi kunne sende armadaen af dykkere i vandet. Med god plads på vraget og endnu mere i vandet, gik det nu fint.

Så leder vi lidt igen!

Planen var klar. Oliver og jeg, med Lennart “DiCaprio” Holgersen på bagjuhl, skulle ned/ud og runde broen, som ligge en anelse dybere end agten, hvor der var bundte på (godt PADI-politiet ikke var til stede). Selvom Oliver havde dykke på vraget før, var der ingen tvivl om, at dette dyk også kan henregnes som en “aha-oplevelse”.  Godt nok var sigten ikke prangende med sine sølle 15 – 20 meter, men det var nu rigeligt til at få en god fornemmelse af vragets størrelse. Fisk overalt, hvor særligt de store sølvglimtende sej gjorde indtryk, sammen med nogle blåstak i overstørrelse. Masser af “hardware” at kigge på. Rum og sprækker overalt, som måske kunne gemme på en skat, hvad enten den måtte være af guld eller i form at et stort eller sjældent dyr.Kampen om en plads i solen er intens. Hver en kvadratcentimeter er udnyttet til det yderste  og begroningen særligt på siderne og i særdeleshed agter ned over det store ror, virker overvældende.

 Havgassen ligger lidt tungt i vandet

En halv time på bunden og en breathtaking tur (i hvert fald hvis man er 14 år) gennem en dør og op gennem det bagerste lastrum, gjorde så småt ende på luftforsyningen, hvorfor vi kun modvilligt måtte søge mod overfladen. Selv den tur var ikke så ringe. At ligge på torvet i klart vand, med 3 – 4 dykkere nedenunder, giver en oplevelse af, at dykke i mineralvand med kulsyre. Fascinerende! Ventetiden inden de sidste kom i overfladen, fik “ungerne” igen udnyttet til tumleri i vandet, og vi andre fik drukket den sidste kaffe samt nydt sceneriet over vandet.

Troldkrabbe med en snack

Eftermiddagsdykket gik til Eltraneset, nordsiden, hvor vi jo så de store hummere i går. Der var noget større dønninger som rullede ind fra Atlanterhavet, som fik kelpskoven til at bølge ned til 6-8 meters dybde. Godt her er en stejl skrænt så man hurtigt kommer væk fra den vaskemaskine. Nogle svømmede mod øst hen mod vraget, andre mod vest mod hummerhuset. Hummerne var der, men de var flyttet til en ny bolig og mæskede sig i noget der lignede resterne af en fisk. Der hvor skrænten bliver til en undervandsslette lå også stor fin havtaske – en flot fisk er det på sin helt egen måde. Den blev nok relativt træt af dykkere, for alle som kom forbi løftede den fri af sit underlag for at se den svømme, og enkelte også for at prøve om den var frisk på at være lampeskærm for en kort stund – det gad den overhovedet ikke!

Den er stor nok til ikke at være bange – altså havtasken!

En 8-armet blæksprutte fik fart på da havtasken kom indenfor dens komfortgrænse. Blæksprutten fik lidt udfordring i farveskift da den efter bedste evne forsøgte at falde i et med baggrunden henholdsvis med skarpt projektørlys og uden og med og uden og med og uden og med og så stak den mod dybet. Minutterne talte alt for hurtigt og straffen skulle jo ske i den gyngende kelp så det var på ingen måde attraktivt med dekostop. Tilbageturen til båden var et mekka i nøgensnegle – hvide nøgensnegle, hvide med gule pletter nøgensnegle, og hvide med krans af fluorescerende gule prikker nøgensnegle; og så var der en stime blåstak og rødnæb omkring 50 fisk samlet på et meget lille område, tankevækkende adfærd hos en territoriefisk. Taskekrabber var efterhånden blevet en selvfølge, og de to langer fra i går var også fortsat hjemme – både den der slumrede i hulen og den nysgerrige på stenbunden.

En af de mange store langer, der ikke frygtede dykkere

Tilbage ved klubhuset var der nu kun at hive bådene ud af vandet, pakke sammen og spise den fantastiske rødbede/grøntsags/kyllinge borsjtj som mads og drengene havde brygget på hele eftermiddagen – mums!/Lotte

Lørdag d. 9/8Enhver god ferie får en ende og denne tur er ingen undtagelse. Dagen startede med at sende båd og bil af sted ved halvsekstiden, og derefter en hurtig rengøring af huset og pakning af det allersidste. Det meste blev pakket i Havkassen i aftes, og så det var faktisk kun tandbørster og madpakker, der skulle smides i bilerne.

Nu er det lige før det sidste lange træk!

De fleste rømmede huset kort før kl otte, og så gik det over stok og sten mod Danmark. Vejret var desværre forbandet godt, sol og vindstille. Det er nu nemmere at køre hjem i regnvejr…Turen var, li’som turen op, anstrengende, ikke mindst for chaufførerne, der jo måtte holde sig vågne hele tiden! Der var ikke meget tid til hygge på vejen; til gengæld kom vi hurtigt hjem og tak for det!Og så lidt biologi til slut… tre arter nøgensnegle, der ved et hurtigt øjekast ligner hinanden…

 

/Kim R