S/S Robert og Leoparden

25/5 2014

Robert og Leoparden Trods DMI´s lovede sommervejr; stille, sol og 25 graders varme og samtidigt en strømprognose, som vækkede mistanke om at jordens rotation var ved at gå i stå, formåede jeg ikke at tiltrække mere end 2 mand, foruden mig selv. Afsted kom vi dog, Rune, Kim A. og jeg og snakken gik lystigt, mens vi tilbagelagde distancen over Sundet, mod vraget af Robert. Men da vi passerede Norreborg havn, kunne jeg se at et skib lå og cirklede over ”vores vrag”. Vi talte lidt om, at det nok bare var lystfiskere, men snart kunne jeg i min kikket se, at det var dykkere fra Vedbæk i deres båd Triton. Det virkede lidt som om de prøvede at ignorere os, men da de stadigt cirklede over positionen og vi ingen bøje kunne se, anråbte vi dem og fik bekræftet, at de endnu ikke havde dykkere i vandet. Da jeg på det tidspunkt kunne se på sonar/ekkoloddet, at vi faktisk lå over broen på Robert, lod vi loddet gå og indenfor 3 minutter var også Rune på vej ned.Efter ganske få minutter havde han også gjort fast i vraget og vi tottede op, så tovet gik lodret ned, der var absolut ingen strøm og vinden var temmelig svag. Kim sprang nu i og jeg var nu alene i omkring ½ time, det vil sige Triton lå 15-20 meter bag os og det skulle vise sig at være godt, selvom det altid er lidt utrygt med flere både, som risikere at støde sammen, hvis vind og strøm ændrer sig.Så blev det min tur, vi aftalte at jeg skulle binde af og at vi ville tage 2.dykket på Cimbria. Jeg havde et dejligt dyk, meget lyst på vraget og de fleste steder 5-6 meter sigt. Jeg svømmede hele vraget rundt og på turen fik jeg 2 store tunger og en 4-5 kilos torsk, jeg var tilbage ved bundtovet efter 24 minutter og kun lige gået i deco (hurra for nitrox). Jeg svømmede derfor en tur mere omkring broområdet og under styremaskinen fik jeg overrasket en torsk mere, nu var det så tid at komme op og jeg satte kursen mod stedet hvor der var bundet på. Det viste sig, at den buk fra redningsbådene som Rune havde bundet i, nu var på vej væk fra vraget. Jeg kiggede lige en ekstra gang på det friske brud og valgte så Tritons tov, som jeg tidligere havde passeret sådan cirka 4-5 meter fra vores eget. Efter endt deco, hilste jeg pænt på de undrende dykkere på Triton og blev så samlet op i min egen båd.

Beviset, det er ikke Runes knude som er gået op.

Herefter satte vi kursen mod nord, men længe inden vi nåede Cimbria, besluttede vi os om og ville i stedet dykke på Leoparden, en svensk fregat som brændte og sank i1648 og hvor der efterfølgende blev bjærget en del bronzekanoner.

Der er da temmelig meget vrag tilbage.

Det er mere end 10 år siden vi var på vraget sidst og jeg må sige, at der er mere vrag tilbage end jeg huskede det. Jeg tør dårligt beskrive vraget her, for så risikerer vi bare, at ”Natur-skovturs-styrelsen”dænger vraget til med sand og sten, sådan noget har de nemlig altid resurser til. Midt i alt det fine vejr, fik vi på vej hjemover også en regnbyge, men vi stod trygt og godt inden døre og nød dagens første og eneste Underberg.

Lokal regn over Øresund.

Efter en hyggelig og afslappet tur, med nogle gode dyk, hvor både vejr, strøm og sigt viste sig fra sine allerbedste sider, sejlede vi nu veltilfredse tilbage mod Rungsted. Det eneste som ikke var så godt, var at jeg skulle hjem og rense fisk.Allan Jensen

Lysekil 2014

23/5 2014

Lysekil 2014Turen begyndte i løbet af fredag formiddag, hvor fortropperne drog mod nord i spredt orden. Vejret var stinkende varmt, men der var til gengæld ingen vind…

Skår i varmen

Vi mødtes på Skår, hvor turen for alvor skulle begynde. Søren, PIV og Kim R var de første, der skulle svede i solen, Niels og Morten kom lidt senere. Dykningen var ok, desværre var sigten ikke for god på det lave. Men vi fik dykket og set det meste af det vi kommer til Skår efter. Vi så naturligvis store mængder af jomfruhummer, masser af troldkrabber og store søtunger m.m.m.

Man kan vel altid bakke ud…

Vi havde ikke tid til at nyde det gode vejr på Skår, der var et stramt program. Vi skulle lave hjerter i flødesovs, men der skulle skæres og snittes mange kilo løg og kartofler, plus der var en snes hjerter, der skulle renses og skæres ud.Da vi kørte ind på campingpladsen, kom Nicolai, og efter yderligere et par timer rullede Manley og Lennart ind med bil og båd, og det skulle fejres – og blev det! Lidt senere endnu, kom Henriette, Torben og Nicklas, og sidst på aftenen kom Hans og Steffen. Stemningen var høj og blev endnu højere i løbet af meget kort tid og et par flasker gin og andet.

Løssluppen stemning

Alt får en ende og det gjorde festen i førerbunkeren også – henad halv to eller noget deromkring.

Lørdag morgen var ramt meget af den løsslupne stemning fra aftenen før – kombineret med at vejret var blevet noget blæsende. Vi fik alligevel smidt Havgassen i vandet, selv om det holdt hårdt, dels pga. af os selv men også fordi der var gang i kranen på havnen.

Havgassen på rampen

Alle 11 mand kom af sted i Havgassen, for der var ingen, der havde kræfter til at samle gummibåden.

Der er ikke mange ledige pladser tilbage!

Vi forsøgte efter bedste evne at få båden op at plane, men den ville ikke ta’ gassen. Vi kunne dog sejle med lave omdrejninger og fik snøvlet os ud til Gulskär.Sigten var variabel, men med 11 mand i vandet, stort set samtidigt, så er der ikke så meget at sige til det! Vi så mange af de ting, der ses på Gulskär, dog var der ingen der fandt rigtige hummere, men troldhummere, hårhvarrer, blåstak, rødnæb, berggylt, fløjfisk og meget andet.

Fløjfisk

I havnen endes vi om at dykke på Skår om eftermiddagen, blæsten var taget til så det var nok en fornuftig beslutning. Forholdene på Skår var ok, vinden var ikke direkte ind på stranden, og vi fik set det meste af det vi plejer.

Troldkrabben får lige en flad!

Middagen skulle også klares, en omgang Chilli con carne og der var Chili nok til alle der turde. Desserten kunne desværre ikke vælges fra, det var isbåd på et leje af blåbærjuice. Ikke en stor succes.Der var afgang til natdykket var ved Alsbäck, ca. 22:30, og vi dykkede ved 23-tiden. Uklart vand på det øverste, men det klarede pænt op dybere end 15 m. Lige nedenfor bådebroen var der en sød lille tærbe, der lå og ventede på sine ”Fifteen minutes of fame”.

Tærbe – linselus

Den blev videofilmet, fotograferet og kælet for, og det var os, der blev trætte først. Der blev også set blæksprutter ål og meget andet.

Hvem kommer først?

Der var kun en kort debriefing i førerbunkeren, og der kom hurtigt ro i lejren – selv om ro, når folk sover, er et relativt begreb! Søndag var til en afveksling blæsende, og vi tog på Skår – igen! Der var dykkere, da vi kom, og endnu flere, da vi kørte igen. Bortset fra en betydelig lækage i en nyrepareret dragt, havde alle haft fine dyk, og der var ikke grænser for, hvad der blev set! Sikkert løgn det meste, men det er der jo heller ikke noget nyt i!

Taskekrabbe – bemærk æggene under bugen!

Efter frokost var der en anelse utålmodighed og frustration at spore. Skår var ikke længere så attraktiv for alle, men Mads kom og ville dykke der på vejen, så der kom et par stykker derover. Der var også et par stykker, der valgte at gå ned og se til båden. Undervejs var Lennart ved at jokke på en hugorm – en farlig situation – for hugormen! Den havde størrelse som en velvoksen regnorm. Efter den opslidende vandretur blev der serveret en tiltrængt forfriskning, og vi hilste også lige Mads velkommen til! Middagen blev serveret allerede kl 19. Tomat-CHILLI-suppe og en gryderet med kylling. Fælles for begge retter var fløde – og nok af det!

Cylinderrose – set før, men stadigvæk smuk!

Natdykket ved Älsback var, som forventet, udfordret af maden og den deraf afledede gasudvikling for og bag. Mange dykkede ret korte dyk, men de færreste dykkede lige så kort tid, som de svenskere, der kom, da vi gik i vandet, og som var ved at klæde om efter deres dyk, da de første af os kom op igen. Vandet var lidt klarere på det lave, og endda meget klart mellem 18 og 30 m. Der var en svag strøm ind i fjorden. Der var masser af cylinderroser, søfjer og søstrå. Jomfruhummerne vandrede frit omkring og der blev også set blæksprutter. Tærberne fra dagen før var ikke hjemme, men der blev fundet et par hummere under de beton-klodeser, der holder pontonbroerne på plads.

Ål – men der skal mange af dem her til for at blive mæt!

Vi var heldigvis tidligt tilbage fra natdyk, og vi skulle jo lige have en kop Irsk kaffe at sove på – og det fik vi så! Mandag startede som søndagen sluttede. Meget frisk vind fra sydvest, så der var ikke kø, for at komme ud at sejle. I stedet ville en større gruppe besøge Ormestad, men dem der bestyrer bommen var ikke hjemme, så den lange køretur var lidt af en fuser. Skår blev efterfølgende, trods en del uenighed, foretrukket til dagens første dyk.

Blåstak

Efter frokost blev gummibåden samlet og var klar til den store eftermiddagsdykkertur, men den friske vind holdt mange på land. Faktisk var det kun Steffen, Hans, Niels og Morten, der smuttede på havet. Andre valgte at traske over klipperne og kigge ud over havet.

Der blev dykket på Berggylteskär. Tilsyneladende er der ikke så mange rødkoraller i år, men det må undersøges nærmere ved lejlighed.

De sidste eventyrere i klubben!

Overfladeberedskab

Henriette og Torben tilbragte det meste af eftermiddagen i køkkenet til stor glæde for os andre. De forsøgte at forhindre os i at natdykke ved at give os alt for meget og alt for fed mad. Men der var indkøbt medicin mod sure opstød, så der var et spinkelt håb om at kunne grovæde og alligevel dykke.

Grådig fætter – kunne være havbasse!

Natdyk ved Alsbäck, som sædvanligt – så sædvanligt det nu kan være, når Hans ikke var med. Han var ikke den eneste, der strakte våben, de fleste fra eftermiddagsholdet sprang over.

Tangnål

Der blev set det hele, masser af knurhaner, store blæksprutter og der var også en tærbe. Jomfruhummer, alm. Hummer og et utal af ål. Ulkene lå overalt – og fløjfisk… Vi blev slet ikke færdige derude og kommer nok igen i morgen.

.. eller en anden dag!

En af de kære små…

Tirsdag d. 27.5

Vinden var igen aldeles for stærk til at komme sikkert og behageligt på havet, så, for at gøre en lang historie kort, gik turen til Gåseklevan. Og som tidligere var der et par stykker, der sejlede rundt til Skår, hvor grej og dykkere kom ombord. Faktisk var båden ved Skår et kvarter før de fleste.

Fremme før den store invasion.!

I første omgang blev der kastet dykkere i ved hjørnet, og de skulle så selv klare sig tilbage til broen. Heldigvis var båden ikke sejlet, før Morten’s regulator blæste på 37 m’s dybde. Der var dog ikke noget væsentlig panik, og efter Morten fik styr på regulatoren, gik han ned og lavede lidt deko for en sikkerheds skyld.

Det er bare med at hænge på, der er dybt ned!

Gåsen lignede sig selv, der var masser af søpunge og sabella. I dybet var der mange troldkrabber, og store søpindsvin og svampe. På turen mod broen var der hummer, blåstak, rødnæb, enorme berggylter og den allerstørste hårhvarre i historien.. Der var også mange taskekrabber

En af flere hummere på Gåseklevan.

Efter førstedykket blev flaskerne sendt tilbage for at blive fyldt, mens en tapper forpost bevarede stillingen. 

Denne gang var det dykkerne, der ventede på båden!

Da båden returnerede, ignorerede besætningen os og sejlede frem for at lade et par dykkere hoppe i først. Ikke alle på broen var enige i den disposition, og det blev også ytret i klare vendinger, da båden kom ind til broen efter yderligere en halv times tid.

Stort søpindsvin – meget stort!

Aftensmaden blev serveret lidt senere end normal spisetid, det nytter jo ikke at sætte madlavning over dykning! Middagen rummede, for første gang dette år, grønsager. Om det var det, der skræmte Henriette, Torben og Nicklas væk, det vides fortsat ikke, men de hasede af sted før middagen.Natdykket, det blev drukket væk! Der var dårligt selskab, der ikke ville slæbe sprut tilbage til Danmark, og vi reddede dem fra den traumatisk oplevelse.

Onsdag d. 28/5Vejret så omsider acceptabelt ud, og der var et større selskab, der ville sejle ud i skærgården. Vejret var ikke optimalt, men vi skulle jo se om skærene var der endnu. Det blev lagunen på ydersiden af Gäven, og vi kunne ligge fint i læ for den friske østenvind. Og Gäven har det hele! Sprækker fyldt med liv, lodrette vægge, der er helt oversået med fastsiddende hvirvelløse dyr og stenskred, der er fyldt med hummere og taskekrabber, og myriader af troldhummere.

Der er trængsel på havet

Efter frokost kørte Niels og Morten hjem og gav plads til de nye, der skulle komme. Desværre var både Dennis og Kenneth blevet for syge til at dykke (kan man det?), og kom derfor ikke til Lysekil. Men Juhl, Kim P. Erik, Marianne og Flemming var på vej.

Eftermiddagsdykket gik til Gulskär, hvor vi lå på vestsiden ved væggen. Dejlig kort sejltur og fint dyk! Igen var der masser af forskellige dyr vi kunne fornøje os med. Af det mere usædvanlige var en fritsvømmende sortvels. Den så ikke sund ud, men det gør de nu heller aldrig!

Ynkelig sortvels

På havnen ventede Juhl og Kim P. De var klar til dykning, dvs. Juhl skulle lige låne limkassen først, men det er der jo bestemt ikke noget nyt i! Juhl var iøvrigt ventet med længsel af madholdet, der havde bedt om forsyninger fra det gamle land. Flæskesteg til flæskestegssandwich. Der blev eksperimenteret kraftigt med div. slags mayo, og resultatet blev et noget udfordret natdyk. Men natdykket, det blev der! Igen ved Alsbäck, vi tager bare den sikre løsning og leder ikke længere efter noget, der måske er bedre, men som sandsynligvis ikke er det!

Konk med påhæng

Torsdag d. 29/5Morgenen startede med, at der manglede et par flasker ved kompressoren. En eller anden langfingret skiderik havde neglet Sørens flaske, vest og regulatorer, og han havde også lige snuppet PIV’s 12’er. Nu har vi haft vores grej i fred i Lysekil i mere end 25 år, og så sker dette. Stemningen blev noget fladtrykt, og Søren tog konsekvensen og drog hjem. (Og for at det ikke skulle være løgn, så havde ræven også ædt hans kyllinger, da han kom hjem). Morgenturen gik til Gäven for de fleste, og til Skår for en mindre gruppe, hvor støvede dykkere kunne ta’ sig den tid, det nu tager, når man skal iføre sig tørt udstyr. Holdet på Skår trak det længste strå – måske ikke dykkemæssigt, men håneretten tilfaldt denne lille eksklusive gruppe.

Guldmus fra Skår

Bådfolket havde dykket ydersiden af Gäven, og de havde haft deres kvaler med at forsøge at hale ankeret op. Uden held, og derfor stod ankeret stadigvæk derude med bøje på.

En smart måde at spare brændstof på!

På hjemturen fik Havgassen igen problemer med benzintilførslen og måtte bugseres i nødhavn, hvor man kunne sikre brændstoftilledningen til motoren.

Havgassen bliver “repareret” for 1600 SEK

Eftermiddagsdykket gik til Gulskär og, ikke mindst, Gäven, hvor ankeret skulle hæves. Gummibåden stoppede ved Gulskär, og Havgassen fortsatte videre ud til Gäven. Ankeret blev løsnet og gjort klar til at blive hævet. Der blev dykket på begge sider af skæret, og i de mange sprækker og hulrum var der, li’som tidligere på dagen, masser af forskellige dyr, der kun var der for vores skyld.

Det er hårdt at være dykker – og han har ikke engang været i endnu!

Ulk

Menuen var lasagne og dessertkager, og der var flere hvis natdyk forsvandt på den konto. Men dem der kunne, de dykkede ved Alsbäck.

Lillebitte knurhane

Der blev set masser af knurhaner, nogle ganske små, og masser af blæksprutter og jomfruhummer. På klipperne var der desuden troldkrabber. Oppe på det lave “ferske” vand, var der mange ørreder, der for forvildede rundt i lygternes skær.

Blækprutte, der strækker sig efter en lur i mudderet

Dykket var absolut blandt årets bedste natdyk. Og man finder hele tiden nye ting derude. Men vi kommer snart derud og leder igen!

Noget blegnæbet sprutte.

Der er godt nok mange troldkrabber i år!

Fredag d. 30/5Vinden var lovet svag, så Amasis lokkede. Alle mand fordelt mellem gummibåden og Havgassen, og så mod vest.

Havsigøjnere over Amasis

Der var ingen strøm, sigten på den øverste del af vraget var 8-10 meter og 3-4 meter under 38 meter. Amasis lignede sig selv fra tidligere, men der er nogle plader, der er sprænger rustflager fra, så de holder nok ikke længe endnu!

Stor tritonia (kan ses uden briller!) lægger æg på Amasis

Vraget er stort, halvdybt og dyrt i deko, men vi nyder det hver gang vi når derud, for det er ikke hvert år, vi kommer derud. Forholdene skal helst være meget ideelle, når vi skal ha’ gummibåden med derud – og det skal vi, når der er 13, der gerne vil derud! Men vi fik dykket og det er interessant at besøge denne store kasse, hvor lastekraner og meget andet rager højt op i vandet.

Eftermiddagsdykket kunne klares med Havgassen alene. Marianne og Flemming sad over, Hans skulle noget andet og Mads og Steffen skulle hjem. Men Berggylteskär kunne vi nå ud til, selv om vinden var taget til – igen! Vi kunne ligge i læ ved det nordøstlige hjørne af skæret, ikke den mest optimale placering, men vinden drillede noget. Og vi kom i vandet i spredt orden, eller hvad man nu skal kalde den form for strukturløshed…

Sigten i de øverste meter var meget ringe, der var milliarder af smådyr, men på 8-10 meter blev sigten bedre. Og én for én kom dykkerne tomhændede op, kun de færreste kom over på den side af skæret hvor kammuslingerne bor, og det var kun Manley, der havde succes med jagten.

Årets fangst!

Da sidste mand havde klasket finnen i dørken på båden, gik det mod havnen, for festmiddagen skulle laves,og vi var allerede bagud. Men vi havde planlagt, at vi ikke skulle natdykke, så vi nåede lige at få en apéritif eller to, inden middagen – og det gjorde køkkenholdet også.

Kokken i røg og damp

Menuen var fantastisk – noget med kammuslingerne og så et par dyrekøller.

Der skal en smed til at flå dyret fra hinanden

Marianne og Flemming havde medbragt tre magnumflasker champagne. Og de forsvandt som dug for solen! Heldigvis var der ikke flere, for så var ingen af os kommet op og dykke om lørdagen!

Yndige ser de ud – altså flaskerne!

Efter middag og opvask stod den på lidt mere fest i vogn 1. Der blev ikke sparet på noget ud over vandet!Lørdag d. 31/5 Der var en noget træt stemning i lejren, det må være maden, der lå lidt tungt! Men som så ofte før endte det med at vi kom af sted ved ni-tiden. Vi havde godt nok aftalt halv ni, for vi skulle jo måske på Amasis igen – dvs nogen af os, for der var faktisk en majoritet af de dykkende, der ville dykke på skærene. Men vi fandt ud af det, vi flyttede folk og grej til Gäven, og lod dem benytte gummibåden som platform, mens vi hastede til Amasis.

Næsten klar til afgang!

Turen ud var ret hård, der var dønninger og Havgassen slog hårdt i dem. Men vi nåede frem, fik kastet loddet på samme sted, som dagen før (på broen). Sigten på broen var en halv snes meter, men sigten var kun et par meter under 38 meter. Men vi fik alle dykket og hastede mod Gäven, hvor vi kom, netop som sidste mand var færdig med dykket.

Havets Gokart

Eftermiddagsdykket var på Berggylteskär, den rigtige side. Her var den flotte væg med sabella og rødkoraller. Vi havde hørt lidt om, at rødkorallerne ikke var så talrige i år, men vi fandt alligevel mange. Efter dykket hastede vi ind til havnen, hvor vi skulle hale bådene op og pakke gummibåden oveni Havgassen.

Rødkoral – ikke helt væk endnu!

Middagsmaden var den nemme løsning, og faktisk også grunden til at vi skulle skynde os. Vi havde booket bord på den lokale Tapas Bar, hvor vi tidligere har sparet den sidste opvask. Maden var glimrende og underholdningen endnu bedre. En stor flok unge tøser skulle åbenbart foto-castes og de havde de stammeste bukser på. Vi kunne dog ikke blive så længe, vi skulle hjem og fylde flasker til natdykket.. Muligvis en fejlprioritering – nej ikke muligvis!

Natdyk ved Alsbäck, og vi havde variabelt held med at finde de ekstraordinære ting. Men der var tærbe, hummer, troldkrabber, jomfruhummer, blæksprutter, ål, og meget andet, så helt dårligt var det jo ikke.

Sandkrabber – ikke kønne, men de kan vist li’ hinanden alligevel!

Og så tilbage til lejren, hvor vi lige takkede hinanden for turen!

Søndag d. 1/6Så sluttede Lysekil 2014, og som sædvanlig var der en sløv start, men en heftig afslutning og ved halv ni-tiden sivede Havgassen af sted som den første tæt fulgt af en flok slidte dykkere!

På vej hjemad!

Crew

Kronprinz Wilhelm

17/5 2014

Kronprins Wilhelm Deltagere: Kasper, Nicolai, ppp, Niels, EskilSom ny på holdet dukkede jeg op 8:20, hvor alle var i gang, ppp , Nicolai og Niels baksede Kassen og Gassen ud, der blev fyldt nitrox og pakket gear, Kasper hjalp grønskollingen (mig) med kompressoren.Vejret var flot med høj sol og næsten ingen vind, så vi valgte Kronprinsen, højt oppe i Kattegat, 23SM nord for Gilleleje som mål for lørdagens tur.

Der er masser af plads til flere vrag!

Vel ankommet  til Gilleleje kom der gang i dramatikken, da Kasper måtte kaste sig væk for at slippe for at blive kørt over af Havgassen.  Han havde fået et ordentligt slag, men han lovede at tabe sig lidt, så han ville være lettere at køre over en anden gang. Det var alle glade for. Vi vil ikke have buler i Havgassen.Båden blev læsset, og afsted det gik ud over et MEGET fladt Kattegat, med Nicolai ved roret, Kasper og Eskil på sæderne nede bag ved, og ppp og Niels på liggepladserne. En helt tør tur.Efter en time var vi fremme ved målet. Nicolai lovede øl hvis dræget ikke ramte vraget, ppp gik ned for at tøjre det. Han kom ikke op og bad om øl med det samme. Efter vi havde fortøjet gik Kasper og Nicolai i. Kasper havde tydeligvis stærke smerter, men kom i uden større problemer. Efter tre kvarters tid kom en glædestrålende ppp op, han havde fundet to koøjer på bunden ved siden af skibet.Niels havde solgt sin re-breather, og var på åbent system for første gang i årevis, så der blev lige svovlet lidt over udstyret. Men jeg havde fornøjelsen af ham som guide/makker. Det øverste lag af vandet var klart, så kom et helt grønt algebælte, og neden under det kolde bundvand. De lave dele af vraget var i meget uklart vand, foran/oppe ved kanonerne var det lidt bedre med op til 5-6m sigt. Vraget var flot dekoreret med store dødningehånd og svampe, meget flot selvom der altså ikke var sigt til det store overblik. 11C på bunden. Der var ikke mange fisk at se.

Sol og røverhistorier

Oppe igen var der et hav af gode historier feks. om da båden løb tør to gange på en udflugt. Nicolais valg af  ”brug og smid-væk” billig-tørdragte blev også vendt, og snak om diverse udstyr, re-breathere etc.Ppp fik lånt en stor hævesæk, og tog  efter to timer på overfladen ned efter sine fund. Kasper ville ikke en tur til med smerterne, så vi andre hoppede uden at vente på at ppp kom op. Jeg tænkte at ppp trængte til lidt nærkontakt og hoppede ned i vandet lige med flasken mod ham. Det var han desværre ikke så glad for.Så blev der ellers bakset med at få de tunge koøjer – messing med jerndæksel – op i båden, og alle kom stille og roligt op efter andet dyk.

Dykkerguld eller gammelt skrammel?

De fleste er tørre…

Ppp havde ud over at kæmpe med de tunge koøjer OG fået en dykker i hovedet,  fået prikket hul midt på dragten,  så han var driv våd fra navlen og ned. Men fangsten opvejede det vist helt.

Dykkere er ikke bange for vand!

Hjemturen, hvor ppp styrede blev ret våd. De fleste af os var i inderdragt, og blev godt gennemblødte – naturligvis i sympati med ppp.. eller var det i dovenskab?Hjemme i Farum lidt over 6 sendte vi Kasper afsted til skadestuen i en fart. Kravebenet var brækket. En sej fyr, der står sådan en tur igennem med brækket kraveben.

Hvad gør man ikke for at få lidt medlidenhed…

Havgassen sugede 100l benzin på 45 sømil, to timers sejlads.Tak til alle for en fantastisk Havbasse dåb!Eskil

Hornbæk Plantage

17/5 2014

Stranddyk Hornbæk plantage. Deltagere: Lennart, Christoffer, Lars og JessMed solen fra en skyfri himmel, vinden svag fra nord og med udsigt til 20 grader, gik turen til Hornbæk plantage med hensigt på lidt fiskeri.

Sommervejr lokker våddragtsdykkerne frem!

Vinterens storme eller måske sandgravning havde til vores store forbløffelse, gjort stort indhug på kysten. Vores vanlige bunker stod næsten midt på stranden og stien ved kysten var helt borte. Der lå mange væltede træer og nye stier var trådt, tæt ved parkeringspladsen.

Forfatteren

Under vandet var der også store forandringer. Der var kommet masser af pighvargrus, der lå i store bunker, revle efter revle. Man tænkte hele tiden at bag næste sten ligger der en pighvarre på 5 kilo. Det blev til et par enkelte pighvarer, der tangerede til mindstemål. Til gengæld lugter det langt væk af godt natdyk, så der skal vist planlægges ny tur hurtigst muligt.

Endnu en død flad!

Det vrimlede med fladfisk i fin tykkelse og far og søn fik vist spiddet fisk, så der var nok til aftensmaden resten af ugen.

Pighvar

Hyggelig tur med kaffe, ostemadder og gifler på bunkeren i bedste Havbasse stil.

Husk solcremen!

Ps. stranddyk er undervuderet.(Salige er de enfoldige! red.)Jess

Themis

16/5 2014

ThemisKaptajnen havde kigget i krystalkuglen og forudset sol og spåede Kattegatvejr fredag, og der var fuld opbakning til turen.

Man må jo se om hatten passer

Kaptajnen med opbakning

 Forventningsfulde samledes vi i Hundested hvor vinden viste sig at være en sjat mere til at drive vindmøller end forudset og lovet af DMI og solen kun skinnede oven over skyerne. Vi havde ellers alle bedt om godt vejr – det var jo trods alt St. Bededag.

De unge på tur

Kursen blev sat mod Themis lige syd for Hesselø, og det var ligesom vi blev forfulgt af det der blæsevejr som lå og pakkede sig under skyerne – tankene gik til den hedengangne limbo, den eneste sand nyreknuser. Men så, fremme ved Hesselø, var der fint – solen skinnede i hvert fald og til at begynde med var det som vinden tog sig en pause.

Bestemt OK forhold

Folk og harpuner røg i vandet på stribe af flere omgange – det er jo godt fiskefarvand, Kattegat, så der var næææsten samme antal harpuner som dykkere, kun én manglede – selvfølgelig beretningsskriverens, men det er snart sagt kutyme.

Sol og måne på samme tid!

Alene er det svært…

Solen gav fuldt blus over sandbund og vrag, men sigten var ikke super god og med en del slør i vandet. Så at finde rundt var noget af en udfordring idet Themis er arrangeret mest som en  rodebunke. Alligel er Kattegatvragene altid en fornøjelse at besøge.

For dem her er festen slut!

Lidt godt fra havet!

Oven i købet var der fiskefest på vraget, og især flere af havkattene ville gerne med os hjem, så det var godt at undervandskameraerne havde veget pladsen for harpunerne. Til returturen mod Hundested var Kattegat påny i røre, men det gjorde ikke så meget, for bølgerne rullede med os og der var guld og grønne skove ombord til hjemturen. Lotte

St. Bededagsferie i Østersøen

15-18/5 2014

St. Bededag i Østersøen.Torsdag aften gik turen over Sundet for Allan, Sandro og undertegnede for at påmønstre Sandros båd ”Undine” i Limhamn. Vejrudsigten var glimrende for den lange weekend og vi så frem til et par dage med overdådigt vejr og endnu mere overdådige vrag.Fredag morgen, efter en kort nat på båden var første mål for turen var at komme gennem Falsterbo-kanalen, når broen var oppe og slusen nede – det var den kl 9:00 lørdag morgen, og vi havde godt halvanden times sejllads dertil fra Limhamn. Vi nåede frem i god tid, vi havde endda en halv times ventetid, men vi havde også været tidligt afsted.  Næste mål var Gislövs Läge, hvor vi skulle samle et par jyder op – Claus og Lars, der skulle nyde Østersøens klare vand og moderate strøm sammen med os.

Kompressoren fikses før afgang.

Vi nåede frem lidt senere end forventet, der var jo lige en position, der skulle tjekkes på vejen, men det varede ikke længe, inden vi sad ombord og diskuterede målet for dagens anstrengelser. Vi enedes om et jomfru trævrag, og så et næsten jomfru trævrag. Begge lå på ca. 40 meters dybde.Første position var den nye og der er jo altid lidt spænding om hvorvidt der er et vrag eller ej. Men den var god nok! Vraget lå spot on! Vi fik smidt et lod med bøje og sendt Allan ned med et bundtov. Det var jo ”hans” vrag.

Opklaring

Herefter røg Sandro, Claus og Lars i, og jeg skulle gøre fri til sidst. Vraget var, som de fleste nye positioner i Østersøen, et relativt velbevaret trævrag på omtrent 25 meters længde og 6-7 meters bredde og nok fra ca. 1900. Vraget var godt et par meter højt og der lå mange planker ovenpå hinanden, så det var svært at se, hvad der gemte sig i det. Lasten var bl. a. korn, der var fine velbevarede gyldne korn, der lyste fint overalt på vraget (da jeg kom ned).

Forholden kunne man ikke klage over!

Andet dyk var på et trævrag, vi besøgte en enkelt gang sidste år. Dog var hele den ene skibsside væltet – den så ud, som den var savet af efter en lineal. Det kan skyldes en wire fra et trawl, men spøjs så det ud – og lidt vemodigt at se hele skibssiden væltet. Vi havde nogle udfordringer med påbindingen, men fik gjort fast i det træstokanker, der stod lige op ad vraget. Også dette vrag var ca. 25 m langt, og 6-7 meter bredt. Og noget ældre end det første, nok fra før 1840.  Herefter var klokken blevet så mange, at vi sejlede tilbage til Gislövs Läge for at få lidt aftensmad inden grillbar og købmand lukkede.

Kursen afstikkes – middagen er i fare!

Vi nåede det 5 min i lukketid. Da vi havde indtaget det nærende måltid, gik vi tilbage til båden for at se lidt video, men dagens strabadser havde taget hårdt på os, så vi fik lige en enkelt rom og gik til køjs i båd og bil. Lørdag morgen var vejret fint. Der var frit valg på alle hylder, vi kunne dykke, hvor som helst vi ville, blot skulle jyderne se noget jern – de havde set brædder nok!

Jyder fik set denne her Undine 

 

Valget stod hurtigt mellem Undine og Fritz Hugo med Jacobus Fritzen som outsider. Vi valgte Fritz Hugo Stinnes, som jo er et fint kølret og sammenhængende vrag. Vi kom frem til positionen og hvad der lige skete er lidt uvist, for jeg havde travlt med at iføre mig mit grej, så jeg kunne gøre fast. Da jeg hoppede i og kom ned mod vraget blev jeg angrebet af nogle mindre torsk, der ville hævne alle de familiemedlemmer, jeg har konsumeret gennem tiderne, men de indså hurtigt, at de var overmatchet og fortrak ned på vraget igen. Jeg kom ned og passerede lønningen ude i stævnen. Loddet lå lidt ude foran stævnen i bagbords side. På selve stævnen, og højt oppe over, var et trawl med flydekugler, der sikkert har givet et fantastisk udslag på ekkoloddet, og derfor havde trigget kaptajnen til at kaste loddet. Men desværre er stævnen ganske langt, ~ 50 m, fra der, hvor vi helst vil være, så vi fik en pæn svømmetur i dybet 40-42 m.

Der er altid døde torsk på Fritz Hugo 🙁

Heldigvis var der rigget deko-ilt klar på bundtovet, så vi kunne komme op af vandet, inden det blev mørkt. Vi talte om at fastgøre en line på overbygningen, men vi opgav efter et halvhjertet forsøg pga. kompleksiteten i projektet. Vi havde to dyk som vel kan betragtes som fine uden at være prangende. Dvs. Sandro sprang over, han ville hellere dykke Excelsior på vejen ind.Vejret var dog fortsat formidabelt, og vi hastede mod Excelcior – fint trævrag på 26-28 m dybde, der er raslet meget sammen, og som er hjemsted for mange fine torsk.

Da vi nåede frem, var Sandro og jeg de eneste, der ville dykke på vraget, de andre havde fået nok for dagen, og frygtede mest af alt, at grillen ville lukke inden vi nåede i havn.Der blev ikke bundet på og vi dykkede på bøjen alene, men ingen strøm og helt roligt vand gjorde det ganske nemt. På vraget lignede alt sig selv, stævn og agten stikker højt i vandet og det midt imellem er faldet sammen og giver skjulesteder til de mange torsk. Jeg fik fat i halen på en stor fin 8-10 kg torsk, der kom i posen levende, for jeg kunne ikke komme til at ta’ livet af den. Sandro fik myrdet en pæn buket.

Sandro på tovet

Oppe i båden blev gassen trykket i bund og vi sejlede mod Gislövs Läge for at afværge den truende hungersnød, mens Sandro rensede fisk. Jeg var mere heldig, jeg skulle ikke rense noget. Ved nærmere eftersyn havde min torsk ringorm og den blev smidt tilbage i havet hvor den fik lov til at komme ned til familien – altså dens egen.

Vi kom i havn og kunne haste til købmanden og grillbaren, hvor pizzaer og menuer fra ønskebrønden kom på bordet i en fart, for de ville jo gerne lukke biksen og holde lørdag aften. Vi forstod hentydningen, da de slukkede lyset…

Den sidste nadver

På båden fik vi lige en aftensjus, mens vi så på en nu truende vejrudsigt, der ville komme lortevejr fra øst, og det ville komme ved 10-tiden. Vi havde svært ved at enes om en plan, men uanset hvad, var det noget med tidlig afgang.Søndag morgen var der lidt opbrudstemning, Allan var øresyg og vejret truede. Vi fik sendt Allan til køjs i bilen og vi andre tog det eneste mulige alternativ, et enkelt morgendyk på Ares, der lå en halv times sejllads ude.

Jyllænderne gør klar til sidste dyk!

Mens vi sejlede hen over det helt flade hav, blev Sandro enig med sig selv om, at Ares ikke behøvede hans besøg, og vi andre kunne så dykke på bøjen. Der var ingen bølger, ingen strøm og vandet var klart i hele søjlen. Dr var mindst 10 meter sigt på vraget, der lå fint og nemt tilgængeligt som altid. Og heldig vi gjorde det, jyderne mente, at det var turens bedste dyk!Herefter var det bare om at sejle i havn og læsse af og på og ordne de komplicerede økonomiske mellemregninger, og så lige et interimistisk morgenmåltid, inden vi drog hver til sit – jyderne i bil og vi andre i båden, der skulle tilbage til Limhamn.

Morgenmad før hjemrejsen!

Og vores sejltur endte med at blive et kapløb med de højere magter på forkanten af en vejrfront. Vi nåede lige  gennem Falsterbo-kanalen inden himmel og hav stod i ét, og efter yderligere et par timer, fik vi tømt båden i pisøsende regnvej, og måtte vente på at Sandro fik vasket båden, inden vi kunne fortrække mod Danmark. Kim R

Bededagstur med Bolette Munkholm

15-18/5 2014

Bededagstur med Bolette Munkholm Nørresundby Sportsdykkerklub har en mere eller mindre stående åben invitation på de fleste af deres ”kutterture” med deres ombyggede Trawler Bolette Munkholm. Dennis og jeg havde bidt til bolle på årets Bededagstur. Der var påmønstring i Ålborg torsdag kl. 18 hvor der blev læsset grej ombord og hilst på de øvrige gaster. Besætningen var på i alt 14 mand.

Et par af de nye gaster

Efter påmønstring blev kursen sat østover mod turens første mål, Ostmark. Der var lidt bølger henover Kattegat, men ikke mere end, at man kunne få en lur i køjen på vej derover og stå op til bacon og æg fredag morgen.

Gadgets- men det er nu rart at have instrumenteringen på plads!

Vi ankom til Ostmark først på formiddagen i lidt gamle dønninger men ikke værre end at dræget blev smidt i og kort efter 1. dykkerhold, der kunne kæmpe med at hive loddet op på vraget. Som nummer et eller andet blev Dennis og jeg smidt i, men først efter vi havde besvaret en række spørgsmål om bundtid, flaskestørrelse, iltprocent og sikkert meget mere.

“Ordnung muss sein!”

Tovet var bundet på i bagbord side bag overbygningen og på vejen ned gik turen forbi den imponerede kanon på agterdækket. Med 5-6m sigt var det intet problem at orientere sig. Vi havde ca. 30 minutter på bunden før, at undertegnede blev mindet om, hvorfor det nu er, at tørhandsker helst ikke skal i karambolage med vragene. Vandet var heldigvis ikke alt for koldt, og på deco var det helt sommerligt med ca. 12 grader, så det gik fint med de hjemmelavede semi-dry-handsker. Efter 1. dykkerunde var der det store frokostbord med blandt andet nybagt leverpostej.En 2-3 timer senere blev 2. dykkerrunde sat i gang dog først efter at skibes continox-anlæg havde sørget for fyldte flasker med passende procenter.

Kald på en ingeniør, så skal det jo nok gå…

2. dyk gik turen et stykke fremad på vraget hvor vi brugte lidt tid i det forreste område hvor skibet er sprængt. Sigten var fin oppe på vraget, men jo nærmere man kom bunden,jo værre blev sigten. 2. dykket blev afsluttet med våd bagpote (men tørre fingre), et syndrom, der skulle vise sig at blive permanent for turen for mit vedkommende…

Sådan en skal vi også ha’ på Havgassen

Efter de 2 dyk på Ostmark blev kursen sat mod Anholt og Pakhusbugten i meget aftagende vind og til sidst heller ingen dønninger. Her blev aftensmaden tilberedt på grillen og det var i grove træk noget med rødt kød, kartofler og sovs. Der blev diskuteret noget frem og tilbage om lørdagens dykkermål, men det endte med at der skulle sejles ca. kl. 0600 mod M-403 og hvis sigten var fin dykke 2 dyk der og et dyk på den nærliggende ubåd.

Smuk solnedgang

Efter morgenmaden lørdag blev der således lettet anker og sat kurs mod M-403. Fremme på positionen blev dræget smidt (ved siden af vraget) – men første hold måtte konstatere, at sigten var ikke-eksisterende så de kom op igen. Efter en kort rådslagning blev kursen sat mod ”La Somme” ca. 15 mil sydover. Her blev Dennis og jeg smidt i for at binde på. Allerede fra ca. 14 m dybde kunne vi se stævnen står flot op i vandet 10-11 m længere nede – fedt!

Dennis på toppen!

Vi fik hurtigt bundet på og begav os på eventyr. Hvad vi ikke så i første omgang var at så snart vi forlod barken så var sigten kun ca. 50 cm… Vi famlede os langs skibssiden bagud i vraget uden at se forfærdeligt meget og fik også forvildet os fra hinanden. Efter lidt tid returnerede vi til stævnen, hvor vi svømmede rundt nogen gange, og lidt frem og tilbage lige under bakken, inden vi efter ca. 30min havde fået nok.På overfladen kunne vi hurtigt blive enige om, at det var et rigtigt narrefisse-vrag!Nå men en god frokost i det gode vejr hjalp på humøret!

Mad skal der til!

Imens vi var nede havde skipper haft fat i ”Nordstjernen” (en anden dykkerkutter med hjemhavn i Aalborg) via VHF’en og fået en position på en kutter, hvor der havde været 30 m sigt dagen inden. Da vi kom frem havde de dog selv besluttet sig for at dykke dér igen, så vi drejede af mod Shillig S/S (også kendt som Neptun).Dykkerhold 1 snøvlede med at komme i gang, så vi tog endnu en gang turen ned for at binde på fiskekutteren der blev sænket i 1. verdenskrig.

Stjerne for en aften!

Det klarede vi ikke så godt, men efter 10 minutters kamp med at flytte loddet hen til vraget og binde på, kunne vi bruge den rest af luft, der var tilbage til at tage på rundtur på vraget, der var fyldt med huller og manglende dæksplader. Efter en tur omkring skruen og lidt forgæves jagt på et par rødtunger og en sky havkat var det efter 30 minutter ved at være småt med luften, så vi tog turen opad igen.

Buskhoved

Aftensmaden var endnu en variation over rødt kød. Middagen blev sluttet med en noget nedslående vejrmelding, der tvang os til at droppe søndagens dyk, og sætte kursen direkte mod Aalborg i løbet af natten. En sæt fornemmelse at sejle hjem før tid i total havblik.

Solen daler…

Efter rigelige mængder rødvin og rom var det intet problem at få sovet godt til motorens brummen, og søndag morgen kunne vi sejle ind i Limfjorden i flot solskin. Efter morgenmad og rengøring ankom vi til kajen og fik læsset en fandens masse grej op fra båden og ind i bilerne, inden vi kunne sige tak for en god tur og trille hjemover.Vi ville dog ikke helt snydes for søndagens dyk, så vi lavede et stop ved Lillebælt hvor vi fik en tur ved Søbadet inden vi i satte kursen østover.

Søbadet

Så snart vi ramte betalingsanlægget ved Storebæltsbroen begyndte et regulært møgvejr, der varede lige indtil bilen var pakket ud.

Vi takker for gæstfriheden i det nordjyske og vender sikkert tilbage til næste år.

/Steffen

Bestyrelsesmøde

15/5 2014

Bestyrelsesmøde d. 15. maj 2014Til stede: Lotte, Nicolai, Sten, Piv, Søren, Manley, Juhl, Thomas, Kim R1.       Siden sidst: Manley har skiftet kalk – med lidt held overlever han også næste dyk. Materialedag: Vi fik lavet det vi skulle – ikke det vi gerne ville…Dykning på det jævne – eller derunder… Forårets aktiviteter i havet har været under niveau for de foregående år, men der er en del aktiviteter i den nærmeste fremtidSidste uv-rugbykampe er spillet. Vi endte på andenpladsen i divisionen (2. div) Bilen er lavet og klar til sæsonen2.       Økonomi:Vi bliver nødt til at foretage en vedtægtsændring mht. tegningsret for klubben – siger banken. Bestyrelsen prøver at lave et rul på vedtægterne og lægger dem frem til diskussion. Tidsrammen er pt. Ikke kendt. (Kim R, Nicolai, best.) Ikke mange turindtægter pga. lav aktivitet.3.       FSU:Ved Brugermøde i svømmehallen fortalte Fodboldklubben, at de er ved at etablere en gillplads i gården og anskaffer et par store parasoller. Vi kan booke grillen. Aflysninger efter hallens ønske blev diskuteret, men der er ikke kommet nogen afklaring.. Diskussion vedr. vandpladstildeling og hvem der ”bestemmer”, men det er nok, som det altid har været. Kondirum – nye maskiner skal anskaffes. Desværre er der ikke kommunalt tilskud til indkøb af maskiner, de giver kun tilskud til renovering af bygning (lys, gulv etc.)Vilkårene for kommunens fremtidige svømmehalsdrift er ikke afsluttet.  Deloitte har lavet en analyse med 4 scenarier. Kommunal drift som i dag. Foreningsdrift som vi kender og der kun er en af foreningerne i kommune der vil (FSK). Udlicitering til privat aktør som andre steder i Europa. En fondsmodel som f.eks. man har i DGI-byen.Hælder vist mest til kommunal drift eller fondsmodel.Lokalebytte – kompressorrum og cafeteriets lagerrum ved garagen. Der arbejdes på sagen. Det skal bl. a. undersøges, om der er strøm nok i garagen til kompressordrift. (PIV, Kim R)4.       UV-rugby:Ønske om indkøb af badebukser. Mik undersøger. (Mik)Nye bolde ønskes. Mik skaffer pris og indkøber, hvis budgettet ikke er urimeligt (Mik, Kim R)Nye personlige hætter. Behov afklares (Mik)5.       Materiel:Oxybox’e er up-to date. Den ene kasse (ikke indhold) er ved at være udskiftningsparat.Boosterpumpen skal services ved lejlighed. (Nicolai)Skruestik monteret i garageBilen er lavet og klar til LysekilTændrør skiftet på gummibådenRejsekompressor skal have filter skiftet P61. (Manley)Trailer bliver efterset inden Lysekil (Søren, Lennart)Kompressor-udvalg skal nedsættes, så vi kan være klar, hvis vi vil/skal skifte anlægget i forbindelse med lokalebytte. (Bestyrelsen)6.       LysekilAlt er i den skønneste orden – tror Manley. 7.       Evt.Ålesund (2 -9/8): PT er der 17 tilmeldte og der er således plads til en enkelt eller 2 endnu. Henvendelse til Kim R.Datoer:23/5 – 1/6         Lysekil                                             (Deltagere) Næste møde aftales efter Lysekil.Kim R

UV-København-Havbasserne

13/5 2014

 Uv-København – Havbasserne Så var tiden nået til årets sidste kamp mod pigerne fra UV-København. Til træning om mandagen blev der ved holdsætningen lagt vægt på at nye spillere skulle i kamp, da pigerne på trods af fight, altid er en temmelig overkommelig modstander. Den tanke var forstærket af, at vi nogle uger tidligere, hjalp det kvindelige landshold ved at agere kaniner til deres fællestræning i Bellahøj. Der var deres niveau nemlig langt under standard, og vi var dem langt overlegne selv i en kortere periode med kun 4 mand i vandet.  Der skulle det så vise sig at vi tog fejl… ikke i holdsætningen, men i at vi troede at det ville blive en “walk over”. De var over os med en ualmindelig god struktur i deres forsvarsspil, og man fik hurtigt den der fornemmelse af, at de var flere i vandet end de 6 der er tilladt. Vi hev og sled for at få dem hevet af kurven, men de sad sgu fast. I vores vanlige Havbasse system: Kaos, gik vi gang på gang mod kurven og tabte bolden. Pigerne havde en del gode chancer i 1. halvleg, og vi gik til pause med resultatet 1-1. Vi havde godt en fornemmelse af, at vi nok burde kunne tage os sammen og slå dem i 2. halvleg, men frygten sad alligevel i os efter den hæsblæsende 1. halvleg. Vi lavede dog om på nogle få ting til anden halvleg, der gjorde en forskel. Manley blev blandt andet beordret med i rotation, så vi kunne få glæde af hans evner, og, ikke mindst, hans luft i angrebet. Han var ikke meget for det, men det viste sig jo at være en helt god idé, og han blev da også noteret for et godt mål i 2. halvleg. Det var stadig hårdt, men vi fik dog kørt dem lidt mere trætte i 2. halvleg, og vi endte kampen med en sejr på 1-5. Manley, Mik og Tox blev noteret for et mål hver, og jeg selv puttede 2 i. Stor ros til pigerne, der spillede bedre, end jeg har oplevet det før i min relativt korte karriere indtil videre. Der var da også en af dem, der under det efterfølgende “tak for kampen” ritual, sagde at hvis ikke der havde været den fysiske mand/dame forskel, så havde de tævet os… Det kan jeg kun give dem ret i… Men en sejr er en sejr 😉 Mikkel, Mik og jeg selv tog en dommertjans i den efterfølgende kamp. Det var første gang for mit vedkommende, og måske også for Mikkels tror jeg, men det gik nu meget godt. Hillerød havde lidt mere kontrol over pigerne, men var også overaskede over deres niveau. De vandt på at angribe, for så at tage bolden med ud og spille den lidt rundt til en ny chance. Og så gik pigerne for alvor døde i anden halvleg. Jeg tror at Hillerød scorede 5 mål på 3-5 minutter midt i 2. halvleg. Resultatet blev 2-9 til Hillerød. Hilsen Kim P.

S/S Robert

10/5 2014

S/S Robert i den røde gummibåd Der var ikke den store tilslutning til dyk lørdag, så Dennis, Piv og jeg blev enige om at mødes på Rungsted havn kl. 10 og tage en tur i min lille Rib hvor 3 er et meget passende antal. Lidt over ti, lettere forsinket af lidt kagespisning, mødtes jeg med de andre, der var ved at blive utålmodige.

Hvor er båden?

Båden kom i vandet og der blev pakket, parkeret, klædt om og trosserne smidt.

Ikke en krusning!

 Ude på sundet var vandet helt fladt, og turen til Robert gik næsten som en leg. Desværre gik det med at finde vraget ikke helt så let – ekkoloddet på båden var lidt træt og havde svært ved at se meget dybere end 30 meter, og selv det var den ikke glad for. Det lykkedes med lidt fintuning af instrumentet og et par cirkler eller 5 om vraget – i med loddet, op igen, fordi vi alligevel ikke var helt sikre, og så i igen! Piv fik lov til at binde på og blev således smidt først i. Næsten samtidig kom en kutterfuld af dykker fra Københavns Sportsdykkerklub (nu Københavns Dykkerklub – red). De skulle bare have et enkelt dyk, men de havde jo også kun 2,5 times sejlads hver vej 😉 De ville bare smide dykkerne på vores bundtov og så ellers sejle lidt rundt omkring, imens der blev dykket.

Gæster på vores vrag!

Den første dykker, de smed i, var en frisk en af slagse, for i ca. 1 knob blev han smidt ca. vinkelret på bøjen og så en 30-50m fra – det tog ham vist 5-8minutter at komme op til bøjen, applaus herfra for den stædighed. Efter han nåede op på siden af os, kunne han få pusten, mens hans makkere blev smidt i en efter en – alle med en noget kortere svømmetur.

Det ligner ikke en knob på billedet…

Da de alle var på vej ned kunne vi se på boblerne, at Piv var på vej op – jeg ved ikke helt, om han var bange for dem, men op kom han i hvert fald. Med ham i båden, kunne Dennis og jeg tage turen ned med lovning om næsten ingen strøm på vraget, men desværre en reduceret sigt. Vi prøvede at mande os op og sprang i bølgen grøn, hvor vi på tovet mødte de fleste af de andre dykkere – vi havde således vraget for os selv.Der var bundet på i agten, og derfra tog vi en tur fremefter til forkanten af broen og forbi styremaskinen, hvor der stod en fin torsk og gemte sig. Ingen af os havde dog egnede redskaber med til at slagte den, så den fik lov til at leve lidt længere. Som sædvanlig var der masser at se på, og de 30 minutters tid vi havde på bunden gik hurtigt.

Retur til overfladen.

Tilbage i båden var vi blevet alene, københavnerne var sejlet hjemad. Vi fik dog i mellemtiden selskab af en ret stor slæbebåd, som resten af dagen lå og sejlede i cirkler om sig selv lidt nordvest for vores position. Overfladetiden gik, som sådan en nu gør, med kaffe og madpakker (til dem som havde husket en sådan).

Solskin mellem skyerne

 Desuden prøvede Piv at sælge mig sin utætte tørsæk, som han mente passede fint i farven til båden. Efter et par timer i overfladen havde Piv tømt kaffen og syntes, at det var tid til en tur mere, så han hoppede i igen.

Tør endnu!

30 minutter senere var det vores tur – jeg nåede dog ikke så langt ned, før jeg kunne mærke en liflig rislen af vand ind af halsmanchetten – jeg for op til båden, hvor jeg hængende halvt oppe i båden blev assisteret af Piv,der kunne fortælle, at halsmanchetten virker bedre, hvis den sidder rigtigt. Med den rettet, kunne vi vende tilbage til bunden, hvor vi nåede en tur i stævnen, hvor der dog var en noget dårlig sigt, så vi returnerede til agten og tullede lidt rundt, inden luften var reduceret og kroppen kold.Vel oppe i båden fik vi stuvet sagerne og sat kursen mod Rungsted, hvor der blev rigget af, skyllet og sagt pænt farvel.Tak for en fornøjelig tur.Steffen