Otto

 29/4 2014

OttoTirsdag, solskin og hverken vind eller strøm. Der var lagt i ovnen til at dykke. Jeg kom som rosinen i den vegetariske pølseende direkte til slæbestedet i Helsingør, hvor Søren allerede havde klædt om til gummi og de andre var ved åbne bommen.

Endelig tirsdag…

Vi kom hurtigt i båden og med undertegnede ved roret røg vi afsted over et spejlblankt Øresund mod Otto. I med loddet og i med Juhl, der i første omgang prøvede om det var muligt at trække bøjerne med ned til Otto – det var det ikke…Manley var næste mand og jeg gik i som den tredje.

Trængsel i båden

Strømmen var meget svag i overfladen og bortset fra, at retningen skiftede et par gange på vejen ned, så var det det samme på bunden. Med lidt god vilje var der et par meter sigt dernede. Otto bliver mere og mere åbent og forrevet. Jeg har ikke set vraget siden sidste sommer, og henfaldet er slående. Jeg glædede mig som et lille barn til at prøve mine nye snoots af. En snoot er en omvendt tragt, som man sætter foran sin blitz, præcis som hvis man sætter en håndledsmanchet foran sin lygte for at få snæver lyskegle. Fidusen er, at man kan undgå at belyse uinteressant skidt i vandet og få et billede fyldt med sne. Istedet bliver baggrunden mere sort og ensartet. Samtidig giver en snoot også mulighed for at belyse det marine liv fra siden og på den måde få nogle anderledes billeder end normalt. Udfordringen er, at kameraet skal holdes stille i en position indenfor et par kubikcentimeter for at kunne se objektet i de smalle stråler søgelys fra de to blitz. Jeg fandt ud af, at det er præcist så svært som det lyder. Men billederne blev fine og så er alt jo godt 🙂

 Snoots og en klovnefisk – to undervandsblitz med påmonterede håndledsmanchetter

Jeg svømmede frem og tilbage langs rælingen og stødte ind i et par buskhoveder, rejer, en masse nøgensnegleæg og stort set alle havbasserne.

Æg fra nøgensnegle

Efter knap 40 minutter var jeg løbet tør for både varme og luft, og det var tid at følges op med Søren. På vejen op kunne jeg så beundre hans helikopterbatteridrevne computer. Næste gang vil jeg også have et computerdisplay, der kan aflæses under vandet. 

Polypper, man ikke behøver gå til læge med

Tilbage i båden var Kim ved at gøre klar og Juhl tog imod os andre. Samtidig fik vi også et glimt af den boreplatform, som netop havde passeret og fået Otto til at lyde som en maskinhal. Kort efter kom Manley op og kunne berette om en kæmpe torsk, der havde levet et fredeligt liv på Otto indtil i dag.

Isenkram på vej gennem Sundet

Piv og Lennart kom op som de næste og lidt efter også Steffen. Dernæst var det bare at nyde solnedgangen, de kolde dåser og det flade vand. Ingen tvivl om at sommeren er over os.

Rejeportræt

Til sidst kom også Kim op og helt undtagelsesvis var han tør efter et dyk. Sådan kan man jo opleve så mange forunderlige fænomener på havet.

Tilbage til Helsingør i fuld fart og op med båden. 

Tak for en dejlig aften. Kenneth 

Robert

19/4 2014

RobertTrods gode intentioner endte jeg alligevel med at være sidste mand i Farum. Nicolai var ved at køre Havkasse og gasse ud af garagen, PIV og Rene var ved at fylde ilt, Kim prøvede den gamle Waterproof dragt og Søren bandede over en halvtom luftbank. Det trak lidt ud med at få fyldt flasker, til dels hjulpet på vej af Rene, der fik lavet en nitrox 41 – nok lige friskt nok til dagens mål: Robert.

Fint vejr på havnen

Vi stak af sted mod en velbesøgt Rungsted Havn og fik sat Havgassen i vandet og vendte snuden mod Robert. Vores frygt for vand i båden blev gjort til skamme af et helt fladt Øresund.Fremme på positionen smed vi dræget lidt ved siden af vraget i let strøm og smed Kim efter for at svømme det på plads og binde på.

Ikke 100 % Waterproof

10 min senere røg Søren i og kort efter Nicolai i ny tørdragt. Piv var også klar, men havde en utæt flaskeventil og derfor kun 60 bar at gøre med – rigeligt til lige at komme ned og en tur rundt om broen. Da var tiden så småt allerede kommet til at Rene og jeg kunne gøre os klar. Der gik da heller ikke længe inden Kim stod på stigen og meldte om ret dårlig sigt og en utæt dragt. Det med den utætte dragt gik mig ikke så meget på, men udsigten til ikke at kunne se noget sænkede forventingerne til dykket noget og på vej ned ærgede jeg mig over at vi ikke havde fået aftalt noget med at binde af så vi kunne tage andetdykket et andet sted.

Fuld fokus på sikkerhed!

Nede på vraget var forholdene slet ikke så slemme som forventet – ikke så gode som sidst (30/3) men heller ikke helt umulige. Vi tog lige et par runder rundt om bundtovet for at sikre at der var bundet på “hvor der plejer”: davide i bagbords side. Vi svømmede mod agter og jeg benyttede chancen for at tage en tur ned forbi skruen og kigge, hvor jeg mødte Nicolai. Sigten var god nok til at jeg kunne ligge på bunden og se shiluetten af agterstavnen over mig. Op på agterdækket igen og tilbage ad samme vej som jeg kom. Kigge lidt på rejer, pyntekrabber, buskhoveder og snegle inden tiden var ved at være moden til at gå mod overfladen.Tilbage i båden havde jeg glemt alle tanker om at binde af, og var fint klar til endnu et dyk samme sted. Kim sad og overvejede om han skulle ned igen, men opgav hurtigt sin færd, da han stak hele hælen ud igennem dragten. Søren besluttede at holde han ved selskab i båden – og passe på øllerne.

Hellere rød udenpå  end indeni…

PIV var hurtigt klar igen – men efter et 10 minutters dyk er forbelasningen nok heller ikke noget at skrive hjem om. Nicolai dumpede i umiddelbart efter. Rene og jeg trak den lige lidt og brugte tiden på at blive enige om en skudsikker karabinhagekommunikation om hvem der skulle binde af. Efter halvanden time på overfladen var vi igen i bølgen blå. Denne gang tog jeg turen rundt forbi stævnen og tilbage og et par runder omkring den altid imponerende styremaskine inden computeren og kropstemperaturen begge indikerede at det var på tide at komme op, og den manglende karabinhage instruerede mig i at binde af. En svævetur på tværs af vraget og så ellers en rolig tur op ad torvet, hvor jeg efter lidt straftid sammen med Nicolai kunne kravle ombord og tøffe mod land med en grøn i hånden. Da der var faldet ro over det hele fik havgasen bundgas forbi Hven hvor vi tydeligt kunne se bunden 5-6 meter nede.

Den gladeste er ham, der ikke skal hale båden op – med spillet!

Tilbage i den fiskefrikadelle og grillpølseduftende havn fik vi pakket bilerne – Farum – Afregne – Tak for i dag – Igen på mandag?/Dennis

UV-jagt- Ryggen

18/4 2014

Uv-jagt Ryggen.Så var tiden endelig kommet til at hoppe i baljen med årets første tur for uv-jagt for vores vedkommende. Det var aftalt med Johnas, tidligere formand for DSF uv-jagt afdeling, og inkarneret undervandsjæger, lige hjemvendt fra friske eventyr i Panama.

Fin torsk i solskinnnet

Holdet bestod af 4 mand. Johnas fra Regina Maris uv-jagt klub i Brøndby, en jyde fra Nak Nemo i århus samt Tox og Jess fra Havbasserne. Solen skinnede, og der var havblik som en smuk sommerdag.Johnas ville gerne introducere os for nye metoder til undervandsjagt, så turen gik til Ryggen i Øresund. Vi mødtes i Lynetten på Amager, hvor der var meget fine omklædningsforhold med brus og det hele i sejlklubben. Herefter sejlede vi ud til et område på den anden side af sejlrenden, hvor der er torsk mellem 4 til 8 meters dybde.

Udrensning

Man sejlde båden mod den ene side af Ryggen mod strømmen. Herefter smed man drivanker og alle mand i vandet, hvor vi svømmede zig zag over revet indtil det blev for dybt. Vi havde svært i starten ved at spotte fiskene, men med vores instruktørs hjælp, blev vi bedre og bedre til det. Der blev svømmet / drevet med strømmen 6,5 km, og vi var kolde efter næsten 3 timer i vandet.

Vel ombord efter en lang tur.

Tox fik skudt den største fisk, en torsk på ca. 6 kg, der lå og sov på bunden. Der blev skudt 10 torsk i alt og lidt håndflade. Der var masser af liv derude og et yderst spændende sted for fremtidige klubture.Vi fik lært en masse om udstyr og metoder, og der var god grobund for fremtidigt samarbejde. Det blev tydeligt at en god båd er en fordel, så man nemt kan komme ombord, starte med elstart og god navigator til at finde områderne med.

Ja, man gør det jo ikke for sjov!

Det ender med at være en rasende dyr tur, da der blev anbefalet en del indkøb af nyt udstyr. Jeg skal i hvert fald have en større harpun og længere finner.Jess

AUG-Havbasserne i Øbrobadet 1/4

1. april 2014

AUG – Havbasserne
Øbro badet Så kom dagen, hvor Havbasserne skulle rejse sig ud af dyndet fra de foregående to tabte kampe, og hvilken rejsning det blev!Dagen startede med fælles transport fra svømmehallen. Dette foregik i 2 store limousiner, der blev bevilget, da klubben jo har sparet en formue på kompressor, båd og motor. Efter en times kørsel med champagne, høj musik og nogle damer, der åbenbart syntes, at det kløede de mærkeligste steder og følte trang til at klø sig på en stang, endte vi i Øbro-badet klar til kamp. Vi stillede 10 mand høj, the best of the best selvfølgelig!

Klar til start!

Dommerne fløjtede kampen i gang, Mikkel hentede bolden og stoppede den i modstandernes mål med det samme… Så var linjen ligsom lagt. Resten af kampen foregik i samme dur, med alverdens tricks så som saksespark, afleveringer bag ryggen og hovedstødsmål. Der var ikke et øje tørt. På trods af den 6 dobbelte udvisning midt i anden halvleg for at vise modstanderne vores finner, vandt vi kampen med 0-27, og har dermed igen sat os på toppen af 2. division.Den medfølgende bus med tilhængere meldte også om liv og glade dage, og forventer en vis forøgelse i fanklubbens medlemstal.

Er vi klar til saunaen?

Næste projekt for Havbassernes 1. hold, er weekendens Amagercup, hvor forventningerne selvfølgelig er skyhøje efter tirsdagens kamp. Vi overvejer at være fair over for modstanderne og kun spille med 5… måske 4 mand i vandet ad gangen.

De andre, der måtte lægge krop til…

Hilsen Kim P.