Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde d. 24. feb. 2014Til stede: Nicolai, Steffen, Kenneth, PIV, Manley, Thomas, Juhl, Kim R1.       Siden sidst. Vi har haft flaskeeftersyn, og trykprøvning er udført på de flasker, der skulle. Ingen flasker blev kasseret.Bilen er lavet og synetVores uovervindelige uv-rugbyhold led et nederlag – nu er der grund til at træne igen!Ikke meget dykning, vi har virkelig haft lortevejr, selv om temperaturen for årstiden har været mild.2.        Økonomi herunder årsregnskab Årsregnskab revideret og klar til generalforsamlingMotor på Havgassen og bil er gået noget over budgetDe åbne kasser giver ikke noget overskud pga. svind.Vi forsøger at etablere en mobilpay løsning for klubben, kombineret med ”drop-box” til sedler. (Nicolai, Juhl, Kim R)Gebyr bortfalder for indmeldelse, hvis generalforsamlingen accepterer. (Nicolai)3.       Generalforsamling Dagsorden udsendt. Indkomne forsalg (nyt kompressor-system) diskuteret, men ikke konkluderet. Manley havde et tilbud med på nyt 300 bars kompressoranlæg. Der er ikke afklaring omkring gældende lovgivning i forhold til iltberigelse og opstillingsgodkendelser.4.       FSU/svømmehal/uv-Rugby Vi er blevet kontaktet vedr. Ungdomsskoleuddannelse. Kenneth afklarer mulighederne med dem, der ønsker at oprette holdet. (Kenneth, Kim R)5.        Materiel Bil lavet og synet.Oxybox serviceres og vil således være klar, når sæsonen starter for alvor. (Steffen)6.       EventueltFastelavn afholdes søndag kl. 11:30 i Furesø Marina (alle, Kim R)Datoer:1.       1. marts kl. 17:00        Generalforsamling i Farum Svømmehal (bestyrelsen, alle)2.       2. marts kl. 11:30        Fastelavn i Furesø Marina (Kim R, alle)3.       17. marts kl. 20:10      UV-rugby i Hillerød (Spillere)4.       24. marts kl. 20:15      UV-rugby dommer i Roskilde (TBD)5.       1. april kl. 20:40          UV-rugby dommer /kamp i Øbrohallen (Spillere)Næste møde aftales efter generalforsamlingenKim R.

Uv-rugby: Havbasserne-Nordsjælland

22/2 2014

UV-rugby mod Nordsjælland – set udefra! Da ingen på vores ellers storskrydende UV-rugbyhold har modet til at håndtere et nederlag og selv fortælle om det, så må berigtigelsen af begivenheden jo komme fra en neutrale opmand på sidelinien.Kampen startede lige – dvs. der var næsten lige mange spillere på hvert hold, selv om Mik ventede med at gøre sig klar til Havbasserne var kommet bagud. Og det tog ikke mange minutter! Kampen bølgede lidt frem og tilbage, mest tilbage, hvis man ser på det med et havbasse-perspektiv. Den smertelige sandhed var, at havbasserne var bagud ved pausen!

Betænkelige miner i pausen…

På udebane…men ta’r for sig af retterne!

Anden halvleg begyndte, og set udefra var der flere havbasser i overfladen, end der var ”Nordsjællændere”. Hvad der skete i dybet er vist stadigvæk en gåde, men der blev brokket en del over småting af forskellig slags.

Man skulle måske prøve med skak…

Det sker i den forkerte ende…

I kampens sidste minutter nåede havbasserne at komme på tavlen, men det var for sent at vågne op. Kampen blev tabt med 1-3!

Tak for kampen – trods alt!

Selv tredie halvleg var vi ved at tabe. Vores store lokale var optaget af et “seriøst” arrangement, så vi måtte “tage til takke” med vores klublokale og måtte rykke tæt sammen.Kim R

 

S/S Otto

19/02  2014

S/S OttoDa jeg kom et kvarter efter officiel mødetid, var jeg allerede forberedt på at skrivetjansen ville lande på mit bord og ganske rigtigt, fremme på havnen var de øvrige gaster (Allan, Kasper, Kim) og kaptajnen kommet og ventede blot på, at formanden fik hentet et kort til bommen (Eftersom vores klub-kort på mystisk hvis ikke var på sin plads).Med høj hastighed og vanlig tilskyndelse af kaptajnen fik vi læsset båden, og vi kunne stå ud af havnen relativt kort efter ankomst.Vel ude kunne vi konstatere at den opklaring, som var lovet af DMI var knapt så klar, men selv på et par sømil kunne man ane skibenes omrids, så kunne de vel også se os.Kaptajnen havde allerede på forhånd klargjort lod og tovværk, så det var blot at smide det over bord, så snart vraget var lokaliseret. Der var en smule uorden i linen på vejen ned, og kaptajnen måtte lige kontrollere en ekstra gang, at det lå som det skulle, eftersom han selv havde tilbudt at binde på. Han blev smidt oven på bøjen og væk var han.

Mand over bord – eller noget..

Næste mand var Kasper, som også hurtigt fik gjort sig klar så han kunne følge Henrik til bunden. Han var faktisk så ivrig, at han 10 meter før vi når bøjen (mod strømmen) vælger at hoppe i vandet. Meget optimistisk prøver han at svømme op til bøjen, men opgiver hurtigt og griber i stedet et tov fra båden og Allan kan herefter bugserer ham op til bøjen, hvor han endelig kan komme under vandet, mens vi binder båden på.Lidt efter fulgte også Allan og herefter kunne skribenten gøre sig klar sådan, at formanden kunne få lidt fred på dækket. Da jeg hoppede i var strømmen lidt mere end forventet, men med et godt tag i torvet gik det hurtigt mod vraget, som tonede frem et par meter før jeg ramte det.

Næste mand i med godt fat i tovet!

 Der var bundet på i den bagerste david og turen gik straks agter mod den ommøblerede del af Otto, som indeholdt massevis af både nøgensnegle og buskhoveder. Herefter gik turen op til stævnen, hvor der også er sket en massiv flugt af både sand og stålplader. Spændende at se hvor længe vraget bliver stående op…

Støvle af dårlig kvalitet – syningen er røget…

Der var sommerlige 8 grader på bunden, og med en god nitrox var der rigeligt tid til at se eftervirkningerne efter Bodil. Efter at have brugt lidt tid i bro-området var tiden dog alligevel moden til at returnere til overfladen, hvor en pose nærende kanel-gifler ventede.

Mange nøgensnegle

I båden blev giflerne fortæret med de sædvanlige røverhistorier, og Henrik kunne berette at også i dag havde kystvagten været interesseret i den ”lille” sorte båd – dog var de ikke i samtalehumør og var blevet på lidt større afstand. Til sidst kom også Kim tilbage i båden, og vi kunne få bjærget stige og flag og få knappet en stribe øl op og lige akkurat holde varmen i de 2 sømil, der var ind til havnen.

Pakket og klar!

Tak for en god tur.Steffen

S/S Otto

11/2 2014

OttoDet var en af de dage, hvor Henrik havde set, at det ikke skulle blæse; men regne skulle det da :0) Men som den kloge kan se, kom jeg som den sidste. Der var en masse liv på kajen,7 mand høj skulle vi af sted ud på Otto! Så i med båden og hurtigt af sted. På vej derud sad jeg og spottede efter Manleys trylledrik, som han havde sagt, han havde med :0) for der var jo ingen madpakker med på så kort en tur.

Det stakkels dyr burde ha’ et varmt bad!

Kaptajnen fik slået Otto og tovet smidt. Vi fik smidt Anders And og kaptajnen i, så vi kunne få noget ro, he he! Hold 2 Manley, plus to gæster, kom i, så Steffen og jeg kunne sidde i regnen og snakke udsyr plus div ting og sager. Efter et stykke tid kom Anders op og sagde alt var fint og godt. Så Steffen og jeg blev klar og kom i og ja alt var som det skulle være. Bundet på i bagbord, dejligt varmt vand 7 grader.Næsten ingen sigt, men kaptajnen havde også sved på panden, en lille smule strøm, jeg startede med at svømme op i stævnen og hygge lidt, og så gik turen agter ud, og der var så meget at hygge med, at lige pludselige var tiden gået – 45 min. Vupti – væk var tiden, nå, men fik bundet af og op, men skal lige sige,at man godt kan mærke forskel på 7g og 2g.

Man er aldrig helt alene på Sundet

På vej op i båden mødte jeg lige nogle af Manleys venner, der hang på siden af båden og lige fik det sidste kolde vand, inden de skulle med hjem i den varme ovn.Nå, men oppe i båden havde de haft besøg af nogle svensker i en meget fed båd, der var lidt klogere end os mht. om man skal ha’ dykkerflag oppe eller ikke. De fik ret, så oppe var flaget, da jeg kom op i båden .

Tak for turen!

Tovet kom op og vi sejlet hjem af stille og roligt. I dansk farvand igen kom der masser af varm frem. Kaptajnens Underberg, lækkert og til at skylle den ned med dejlig varm trylledrik, som kun Manley kan lave den :0)Inden ved havnen var der kø, og kaptajnens tålmodighed kom på prøve men han overlevede og alt gik i ro og orden med at få båden op – næsten ingen skideballer :0)

Kronborg om bagbord – når vi skal hjem!

Tak for en god tur til alle! Det var dejligt at komme i vandet igen! Og tak til kaptajnen for god ro og orden.Ses forhåbenligt snart igen ude på vandet igen.Kasper

Urevideret Årsregnskab for 2014 og Budget 2014:

Blovstrød d.10/2-2014

Urevideret Årsregnskab for 2014 og Budget 2014:

      Regkskabet foreligger først i revideret stand tæt op ad generalforsamlingen grundet ferie.

 

 

 

Tidligere års regnskaber:

 

10/2 2014

10/2 2014

Trykkerdammen
Endelig lidt sol og endda på en dag, hvor vinden ikke var alt for hård! Det kunne lige blive til en lille tur fra stranden, for selv om vi var relativt tidligt af sted, så var der nærmest tusmørke, inden vi kom i vandet.
Vi var tre, der turde udfordre det vinterkolde Øresund. Søren, Manley og undertegnede mødtes ved svømmehallen, og jeg, som den sidste, skulle lige ha’ pustet flasken op inden afgang.


First in – first out!

Vi kom til Helsingør, og Manley opførte sig som en forårskåd kvie, der skulle på græs efter en lang vinter, og han kom i vandet som den første. Han kom også op som den første, for hans ene håndledsmanchet trængte til en cykellap, men sådan en havde vi ikke med, så han måtte udskyde sæsonstarten til morgendagens båddyk.
Søren var forsvundet ud mod sydøst, da jeg kom i vandet og lige skulle vænne mig til det 4 °C varme overfladevand, mens jeg konstaterede, at min dragt endnu ikke havde lappet sig selv, mens den hang til tørre i garagen. Men 4 °C er ikke noget at pive over i februar, specielt ikke når man tænker over de foregående vintre.


Ikke stor – endnu!

Der var en lidt livlig bølgegang fra sydøst, men vandet var ret klart, når man lige kom ud over bølgerne Hen over resterne af ålegræsset var sigten ca. 5 meter, og når man kom ud på 6-8 meter, steg temperaturen til 6-7 °C, og sigten faldt til et par meter. Der var en del små flade og enkelte lidt større, men det var skrubber og isinger alle sammen. Der var også en del småtorsk, og en enkelt i spisestørrelse ude ved PADI-vraget.


Gammel skrubbe

Da min dragt var blevet fugtig nok til, at jeg kunne tillade mig at afbryde dykket, og nåede tilbage til udgangspunktet, var de andre allerede omklædte og sammenpakkede. De var dog høflige nok og bød på en forfriskning, mens jeg fik dragten af og smidt grejet i bilen. Vi fik ordnet verdenssituationen i en ruf, for selv om det ikke var koldt for årstiden, så var det køligt i vinden, og vi vendte snuderne hjemad.


Ålekvabbe

Hvis bare vejret ville være lige så nådigt på dage, hvor man kunne nå en sejltur, lørdage og/eller søndage f. eks…

Kim R.