12/10 2014
S.S Otto Som i de gode gamle dage, var der truttet til dykning i denne weekend. Allan J sejlede lørdag samtidig med, at gummibåden vist havde en røvtur til Libra og vi var også folk nok til at sejle en tur søndag. Den skulle have været til Østersøen, men det ville vejret ikke alligevel, så vi måtte nøjes med Øresund og kun fra Helsingør. Det var nu også godt nok. Længe siden jeg havde været på Otto, så der måtte være kommet lidt tunger igen.
På vej igen…
Jeg sprang det meste logistik over og kørte selv til Helsingør og var der i godt tid før de andre, men fortrød at have forladt bilen for at rigge til, da jeg blev overfaldet af en spørge Jørgen, som netop var stået op fra sin autocamper. Havgassen blev sat i og det blev konstateret at materiel bliver slidt af at blive brugt eller ikke at blive brugt, for en af siderullerne knækkede af. Nå det måtte vi vente med at bekymre os om til vi var inde igen.
Ingen bølger i havnen…
Der var en smule sø, men vinden kom fra vest, så det var begrænset hvor meget den kunne rejse sig. Jeg fandt hurtigt Otto og fik kastet loddet, rigget til og var klar til at springe til vandet og binde på. Steffen tog roret, men mente ikke at der var noget vrag for enden af bøjen, så den blev kastet om og så var jeg, efter en smule utålmodighed, på vej ned af tovet og sørme om der ikke lå et vrag for enden af det. Der var en lille smule strøm i overfladen, men ingen på bunden.
Vinden var frisk!
Vandet var en smule mørkt men sigten var ok, nok en 3-4m. Jeg bandt på i en david på hjørnet af brobygningen i styrbord side og begav mig på tungejagt. Jeg var bevæbnet med en af Lennarts “tungekroge”, men var en smule skeptisk, den var lidt lang i det. Mit eget spyd lå desværre i båden i Sverige. Jeg fandt et stykke plade ude på bunden og sørme om der ikke lå tunger i lag. Jeg missede dog dem alle, rutinen med krogen var noget rusten. Oppe på vraget igen blev det dog til 2 stk. med kniven.Otto forfalder, det gør alle vrag, men her er der tale om store forandringer på bare få år. Agten væltede for et par år siden og jeg tror, at et par hårde vinterstorme også vil få stævnen til at vælte eller kollapse. Den kavitet der er under bakken, et stort tomt hulrum og så med vægten fra ankre og spil oppe på bakken, må gøre sit i takt med at pladerne falder ud og endnu mere sand bliver blæst ud.
Der er altid en buskhoved på Otto
Omkring broen er der også betydelige forandringer. Maskinrum og kedelrum er efterhånden ret synlige, her er der også meget sand der er blæst ud. Men nu får jeg det til at lyde negativt, men det er det faktisk ikke, alle de nye krinkelkroge gør vraget boværdigt for fisk m.m.Jeg havde tanket noget mager nitrox, da turen jo skulle have gået til Østersøen med lidt dybere vrag, så dekometeret tikkede og trods medbragt dingleflaske, så var der efterhånden løbet noget på og jeg begyndte opstigningen. Jeg kan ikke huske rækkefølgen af de andre dykkere, men Piv, Steffen, Juhl og Bahamas var i vandet efter mig og Kim som rosinen i pølseenden.
En af mange rejer
Jeg var godt våd, så tænkte at jeg hellere måtte ned i det varme vand igen, det er jo ren fornøjelse at vandet er 14 grader i hele vandsøjlen, så jeg hoppede i igen efter en lille time. Rundtur om vraget efter tunger og dem under pladen ude på bunden var der endnu. Denne gang havde jeg medbragt et lige håndspyd der lå i båden, men spidsen var så sløv, at med en skrå vinkel jeg måtte stikke ind under pladen med, resulterede i at spidsen bare prellede af og de lå desværre for langt inde til at nå med kniven. Det gjorde 3 andre til gengæld ikke oppe på vraget, så middagsmaden blev reddet.
Stor tritonia
Igen gik tiden stærkt når man har det sjovt, dekometeret talte og velvidende, at Otto ligger i trafikeret område, og man aldrig ved hvad der kan ske, så syntes jeg allerede at 10 min deko på ilten var for meget, og det gik i grisegalop derudaf og jeg skyndte mig til tovet og begav mig opad. På tovet lå jeg sammen med Bahamas, der kom op lige efter mig og han var så tæt på, at få en af de få brandmænd der er tilbage, lige i hovedet. Til gengæld var den meget stor. Han så den ikke, det var vist meget godt, at den sneg sig forbi.Kim hoppede i og skulle binde af, så vi havde en lille time til at få kævet nogle bajere, ej det lød meget godt hva, det blev faktisk kun til en enkelt. Med vandet stående i armhulerne, så var det faktisk ikke sommervejr til at drikke for meget koldt.Ind kom vi og så var der kun tilbage at rode med trailer for at kunne få båden op. Og det gik meget godt. Henrik