Saturnus og Mirs

23/5 2013

En lang aftentur Vi havde egentlig aftalt en aftentur fra Helsingør denne torsdag, men vejret så ud til at blive rigtig godt i Kattegat og det er jo ved at være længe lyst. Vi opgraderede derfor turen til at foregå i Kattegat og Henrik insisterede samtidigt på, at det skulle være på Saturnus og at han skulle i vandet først. Ja ja, sidst han var der, havde han vist nok sidst på dykket opdaget noget, han ikke havde analyseret færdigt, guldfeber er jo guldfeber og det må man respektere.

Klar, paratNogen mere klar end andre

Jeg var selv temmelig forventningsfuld. For bare 14 dage siden, kom jeg hjem efter 12 dage i Kattegat, hvor vi ikke havde under 10 meter sigt på nogle af de 9 forskellige vrag vi besøgte. Det var godt nok noget nordligere, men alligevel, det er sjældent at sigten er så god i Kattegat og endda på vrag dybere end 40 meter. Jeg forestillede mig derfor, at jeg skulle have et par afslappende dyk i god sigt på den ”lille kriger”, eventuelt med et par fisk i posen.De 16 sømil fra Gilleleje til dagens dykkemål, gik noget op og ned. Den friske vind var stærkt aftagende, som DMI havde lovet, men dønningerne var temmelig voldsomme ind imellem. Da Henrik tog gassen af de 275 heste, var der faktisk helt stille, selvom dønningerne stadig hævede os mere end en meter ind imellem. Med den stærke sol fra en skyfri himmel, varede det ikke længe før jeg var lidt halvklam her og der, af den trykkende varme og det var derfor en ren befrielse at komme i det kølige vand.

SkrammelDette ligger og flyder og har gjort det i årevis…

Forventningsglæden varede kort, for selvom der ingen strøm var i overfladen, mærkede man tydeligt strømmen 10-12 meter nede og den tiltog yderligere, samtidigt med at sigten aftog. På vraget var der en del turbolens, samtidigt med at sigten kun var omkring én meter – ØV. Vraget er jo bare 32 meter langt, så jeg svømmede det hele rundt 3 gange og fordybede mig lidt med fingrene her og der. Efter 28 minutter uden at have set en eneste spisefisk, eller andet som havde vakt særlig interesse, forlod jeg vraget lidt skuffet. Men hvad, tænkte jeg på vej op ad tovet, hvis der var strømfrit og 10 meter sigt hver gang man hoppede i vandet, forsvandt en del af spændingsmomentet jo og dette er i høj grad den drivende kraft, – for mig i hvert fald.

NøgensneglSådan en skal vi da lige ha’…Lille langeLange

Første og sidste mand havde taget den fornuftige beslutning, – mens vi andre to var i vandet – at sidste mand skulle binde af. Forholdene var værre end dem vi har ”hjemme i Øresund”, så to dyk havde ingen lyst til. Efter endt dykning faldt talen på andre vrag i nærheden, men klokken var ved at være 20 og vi enedes derfor om at tage 2.dykket på Mirs vrag, på vej mod Gilleleje. Det vil sige vi og vi, jeg havde for mit vedkommende allerede besluttet, at drikke øl i stedet for at dykke. Jeg passede så båden og nød min øl i aftensolen, mens de andre dykkede. Min viden om 2.dykket, begrænser sig derfor til hvad jeg fik at vide af de andre; at forholdene var betydelig bedre end på Saturnus og de så også ud til at mene det. De kom alle tre storsmilende op, Kim med en stor fin lange, Henrik med en posefuld krabbeklør og Kasper kom bare op, men var ”skide sulten”, som han sagde.

Jeg skal da ha'...Jeg skal da ha’..

Det er da alt for meget... Tak, men det kan jeg virkelig ikke ta’ imod…

KrabbekløerMen de smager jo,på den anden side, dejligt…

Sidste mand Sidste sultne mand i solnedgangen

Allan Jensen