Julefrokost

30/11 2013

Havbassernes Julefrokost 2013 Traditionerne skal jo følges, især ved juletid, så den sidste lørdag i november skulle julefrokosten holdes. Juhl og Bent stod for maden, som de så ofte før har gjort. Og før maden skulle vi jo lige ha’ startet festlighederne med Lottes hvide gløgg, som vi plejer

GløggBaren er åben

 Gløggen kan være lidt af en festjoker, da ingen, måske med undtagelse af Lotte, ved noget som helst om indholdet af de stemningskabende procenter, men så kan man jo for en sikkerheds skyld tage mere end én gang! Vi fik jo både spist og drukket den snarlige højtid ind, og i år havde vi åbenbart et stort behov for at sidde længe ved bordene og få de gamle historier igen og igen og igen…

Underholdning Spørgsmålene forsvares…

Og under middagen skulle vi jo også lige ha’ vores Havbasse Jepardy, hvor Lis og Lotte havde fundet på nogle spørgsmål, der i visse tilfælde kun kunne forstås af dem selv, og selv det kneb det lidt med en gang imellem. Det skyldes muligvis, at der var brugt en del rødvin til at starte den kreative proces.

JepardyJepardy

Ligesom de tidligere år var der et hold, der vandt, men hvem det var, det diskuteres nok stadigvæk!Efter konkurrencen om detailkendskab til havbassernes liv og levned, viste Jess en videofilm om nogle af de hate crimes, der udøves under uvrugby. Flere tilfælde af eksplicit nøgenhed blev også vist til tvivlsom fornøjelse for de kvindelige deltagere, bl. a. var der en eskadrille helikoptere, som heldigvis, og til stor lettelse for alle, var sløret nødtørftigt!Et intimt indblik i tredje halvleg i saunaen efter en kamp i Øbrohallen blev også præsenteret. Efter de chokerende billeder skulle prisen for ”Årets Havbisse” uddeles. Ansvaret for udnævnelse af ”Årets Havbisse” lå på skuldrene af titelindehaveren Erik, og han var for beskeden til at nominere sig selv, selv om han gennem året havde kandideret kraftigt til titlen. Han nominerede Jens til titlen, og Jens kan nu pryde kaminhylden i det kommende år med det gyldne trofæ.

Fryd for øjetEn pryd for ethvert hjem!

Efter disse useriøse indslag uddelte formanden en uformel pris til året dykker i klubben. Prisen er ganske uformel og i år blev det Steffen, der modtog prisen, for formanden kunne ikke selv drikke den flaske, der blev givet væk. Men prisen forpligter jo, så Steffen har vist nok været i Trykkerdammen sidenhen for at leve op til ansvaret.

JulefrokostDet drikker jo ikke sig selv!

Efter disse indslag skulle hjernerne lige klares med lidt kaffe før en pakkeleg, der tidligere har givet mange blå mærker og skuffende gaver. I år var der et overvågningskamera under hele julefrokosten, så pakkelegen fulgte næsten de regler, som Kirsten delagtiggjorde deltagerne i

PakkelegMan fornemmer overvågningskameraets adfærdsregulerende effekt!

Herefter var der ”fri leg”, og referatet herfra må være op til dem, der husker noget! Eller måske kan man se det på overvågningsvideoen…

KontrolHvordan var festen egentlig?

Kim R

Havbasserne – Baltic

26/11 2013

Havbasserne – Baltic i Øbro-hallen
Jeg gik lidt i panik, da jeg indledte aftenen med at konstatere, at jeg ankom på parkeringspladsen foran Øbro badet lige efter Mik. Jeg syntes ellers nok, at mit ur fortalte mig, at jeg havde lidt tid endnu, før jeg skulle i vandet, men da jeg fik øje på Mik, kom jeg oprigtigt i tvivl. Min ængstelse viste sig dog at være ubegrundet. Tid var der nok af, så måske er det bare nye toner fra Mik?Efter en hurtig omklædning kunne vi konstatere, at saunaen var ude af drift. Der var jeg tæt på dagens anden panikanfald… ikke så meget fordi at jeg selv hungrede efter en tur i saunaen, men fordi at jeg var klar over den enorme risiko for at adskillige holdkammerater ville tage det så ilde op, at kampen potentielt kunne være i fare. Endnu en gang måtte jeg konstatere at min ængstelse var ubegrundet, da jeg egentligt ikke hørte så meget brok… Om det var fordi at folk var færdige med at brokke sig, da jeg kom i hallen, eller om det er den nye helt naturlige ”brok-omdrejningsbegrænser”, der er resultatet af at man meget nemt kan ende med at skulle skrive beretning, hvis man ytrer sig negativt, det ved jeg ikke.

Klar til kamp Snart går det løs, eller noget…

Nå, efter en vel overstået kamp mellem Baltic og AUG, hvor Baltic fik stryg 7-0, var det vores tur… altså til at dele stryg ud. Baltic havde ikke så meget at byde på udover en spinkel fyr, der kunne spille og et badejern af dimensioner, der var svær at flytte rundt på. Når de to spillede sammen, kom de faktisk flere gange igennem vores fantastiske og helt unikke fortjeknings-system, og det resulterede da også i to mål fra deres side. Men da vi så nåede at score 17 mål, blev der aldrig rigtigt spændende.

Der strammes lidt op!

Jeg bliver nok klynget op, hvis ikke jeg lige beretter om dagens to minutters udvisning, der faldt til undertegnede. Jeg sprang i vandet, da jeg så Mik komme op ad vandet. Der viste sig bare at være forskel på virkeligheden, og hvad jeg havde set, så jeg måtte erkende, at det var Søren der havde klædt sig ud som Mik. Jeg var altså ikke alene om at hoppe i, med det resultat, at vi var 7 mand i vandet. Jeg nåede dog aldrig at sidde de to minutter, for præcis samtidig med at jeg sprang i vandet, scorede Baltic og udvisningen blev ophævet, efter at Jens havde undervist dommerne i, hvordan reglerne er strikket sammen.

Tak for kampen..

Da vi var færdige med kampen, var det sauna-tid… men den virkede jo ikke. Det var der råd for, for Øbro-badet har en stor fælles sauna, og den var der heldigvis stadig varme på. Piv fangede ikke at badetøj havde været passende, så han tog saunaturen naturel. Det blev efterfølgende foreviget på endnu en fremragende video af Jess (som af hensyn til uskyldige læsere af denne beretning IKKE er offentlig tilgængelig. red).

Enden på første halvsæson!

Hilsen Kim P.

Søndags Hygge på Stevns (UV Rugby)

2013, november 24 – Én måned til Jul

Søndagshygge på Stevns

ADVARSEL

Overlæggeren for’ dagens brokkehoved’ er sænket markant, så det er tid til at pudse søndagsskole manérerne af, hvis du ikke vil være referent.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, var Jess var mistænksom stille før og under kampen – til et stykke inde i 2. halvleg. Lige indtil undertegnede gik på land efter et ærgerligt (dumt) boldtab – og ytrede et stille ’P.s’ i et anfald af selvkritik. Jess, der på det tidspunkt befandt sig på bunden af bassinet flere meter fra kanten – materialiserede sig på forunderligvis bag mig, med en pegende finger og ordene ’Brokrøv – du brokker dig hele tiden – du skriver referat’ . Spooky… et hvert forsøg på forklaring blev ubarmhjertigt skudt ned.

Referat

9 søndagsfriske havbasser – og Kim, mødte søndag eftermiddag 7 mand fra Stevns i Store Heddinge. Hjemmeklubben havde i dagens anledning sørget for at hovedgaden var gravet op og drejet omkørsels skiltene, så de alle viste ud af byen. Men Havbasser på tur giver ikke op så let… De fleste af os nåede frem i så god tid, at den obligatoriske opvarmning (saunaen) blev gennemført.

Hold inddelingen gik forbløffende hurtig – der var nærmest tale om ’god ro og orden’ – årsagen hertil, skal jeg ikke spekulere i. Undertegnede tjekkede bundforholdene, efter et ordentligt skud otrivin i omklædningen – så der var ikke belæg for et sent afbud – det var også for koldt at stå på bassinkanten.

Jens lagde ud som lyn og torden og scorede hurtigt 4 mål (rygtebaseret oplysning – fakta må hentes ved statistikerne), herefter måtte vi erklære Stevnsfortet for lukket.

2. halvleg blev en glidebane for havbasserne, 5 mål blev sat ind – undertegnede stod for et enkelt. Mik spillede mig godt fri under kurven, så på baggrund af Jens´ træning vippede jeg målmanden af kurven og lagde bolde i – ren A-B-C. Ikke et ord om frygt for hån, træning i  koldvands bassin og uendelige runder af kvaje øl , hvis jeg havde misset..

Nedturen bestod i 3 unødvendige mål til Stevns – så samlet 9-3.

 

Om det var fordi det var søndag eller blot ’dagen derpå’ må stå ubesvaret, men fakta er:

Kampråb: 0

Udvisninger: 0

Mål af kim: 1

Afslutningsvis må vi erklære Stevns for dårlige tabere – slynglerne havde slukket for saunaen!!

Det forhindrede dog ikke basserne i at drikke kold øl i lunken sauna. Og som glasuren på lagkagen, så havde Jess sørget for studenterbrød fra Farumhus Konditori som vi udiplomatisk indtog i forhallen, så spillerne fra Stevns kunne overvære det fra den anden side af glasvæggen. Det udløste en slet skjult forespørgsel om medlemskab J

 

Vel ude af Store Heddinge, ramte vi Køge og Burger King på vejen hjem.

 

Lang dag, afgang 13.30, hjemme kl. 19.00 – stadig ubesejret.

 

Jyde Jesper.

 

S/S Robert

23/11 2013

S/S Robert Efter flere ugers forgæves skriveri på havbassemailen var det endelig lykkedes at få stablet en tur på benene. Det skulle være et enkelt eftermiddags dyk på Robert onsdag eftermiddag i Allans båd. Alt var klart, lige indtil Allan konstaterede at resterne af hans impeller lå og svømmede rundt i kølesystemet på motoren. Det blev selvsagt ikke til dykkertur, men i stedet en halv lovning på en tur den følgende lørdag.I løbet af fredagen kom der heldigvis en sms fra Allan, han havde fået lavet eftersyn på motoren og meddelte at mødetid var kl. 9 lørdag.

NixeNu med køler!

Klokken 5 minutter i mødetid drejede jeg ind på havnen og kunne se de øvrige matroser (Allan H, Kasper og Piv) var ved at laste grej i Allan (J)’s båd. Jeg fik parkeret bilen og smidt mine stumper ud på molen, så de kunne lastes. Kort efter kunne vi liste ud af havnen på et Øresund, der var strøjet pandekagefladt til lejligheden. Turen mod Robert gik med den sædvanlige muntre snak om løst og fast, og før vi fik set os om, var vi næsten fremme.

Klargøring Klargøring

Sydhavsdykkeren Kasper gik i gang med at påføres sig udstyret, mens vi andre fandt tov og lod frem. Fremme på positionen blev vraget fundet så hurtigt, at jeg ikke troede på kaptajnen, da han råbte smid første gang, men endnu et opfordrende råb fik loddet til at ryge over bord.

BundtovEt bundtov, som vi kan li’ det!

Torvet stod fuldstændig lodret med en god potion i overskud i overfladen, en god indikation af, at det lå hvor det skulle. Kasper røg i og ikke længe efter kom proppen i overfladen, og vi kunne binde på.

PropProppen er i overfladen (ikke Kasper)

Allan og Allan røg også i, og så var det tid til endnu en kop kaffe til Piv og jeg, inden vi så småt begyndte at krybe i dragterne. Kasper kom op igen og kunne berette om et mylder af liv, men en lidt reduceret sigt. Med det in mente hoppede Piv og jeg i. Selvom sigten ikke var pragnende, var den dog ikke ”Robertsk”, det bliv en tur ud i stævnen og retur til broen. Overalt var der et mylder af nøgensnegle og andet tilsvarende småkravl.

Nøgensnegl Nøgensnegl – dem ser vi også mange af til UV-rugby!

 Det blev til en lille halv time på bunden, før computeren indikerede, at det var tid til at vende retur til overfladen med et lille ekstra stop på 3 meter. Overfladevandet var meget klart, og allerede fra 15-16 meter kunne man se båden helt klart – det var ligefør man blev i tvivl om dybdemåleren passede, når nu tingene i overfladen stod så klart.

RejeReje- truet art i forbindelse med julefrokosterne

Vi øvrige havde været lidt nervøse over at skulle efterlade Kasper alene med alle madpakkerne, men han var heldigvis kun nået til sin egen, da jeg kom op, og jeg kunne således skynde mig at spise min. I overfladeintervallet udnyttede vi, at det ikke var Havgassen, og at vi derfor kunne trække ind i kahytten i læ for den (meget sparsomme) vind. Inden vi havde set os om blev det tid til anden runde, og folk hoppede i som før – dog sprang Piv i lidt før mig, så han var sikker på at være oppe før jeg bandt af. Men ”kun” 1,5 time i overfladen er tiden lidt begrænset på 2. dykket, men den tid der var, blev brugt på den øverste del af vraget, så den strakte sig længst muligt. Piv gik op og kort efter bandt jeg af (ikke delvist, men helt), og kunne skynde mig op i det klare overfladevand.I overfladen fik jeg besked om at enten komme om bord omgående eller blive i vandet, for der var en mindre tsunami på vej fra et netop passeret fragtskib. Jeg valgte det første, øllene var jo givetvis i båden og ikke i vandet. Jeg skyndt mig op, og klamrede mig til rælingen, mens båden rullede fælt – alle blev dog om bord, og vi kæntrede ikke. Af med grejet og ind i kahytten, hvor hyggen stod klar.

GPSPå plotteren ligner det en overordentlig hyggelig tur!

 Kursen blev sat mod Rungsted, men først skulle Allan H dog lige fange en portion sild. Det blev til lidt fiskeri lidt nordvest for Hven for Allan, mens vi øvrige fik tømt en enkelt eller 2 øl i det dejligt varme styrhus.

SildGodt det ikke er til en stor familie.

Da Allan havde fået stillet fiskelysten, blev kursen igen sat mod havnen, hvor vi fik tømt båden, og Allan fik skyllet de værste skæl ud af båden. Tak for en hyggelig tur.Steffen

Havbasse UV manifest

Hillerød d. 18/11 2013

Havbasse UV manifestI bedste russisk koldkrigs stil, havde kammerat Mik Makværk, som sædvanligt udstedt adskillige 5 års planer for holdopstilling, kørselshold, øl og hættebærere mv. Nu er det bare sådan at vanlige UV havbasser mere ligner bulgarske hønsetyve, end mønster sovjetborgere. Så de forkerte bragte hætter og øl. De rigtige håndledsbånd og øl. De øvrige og de sidste forvirring.Omkring bassin kanten var der også vanlig hønsetyvs slagsmål, om hvem der havde hvilke pladser og skulle udskiftes med hvem mv. uagtet Mik Makværks fine planer. Jyde Jesper stak en tå i det varme bassin vand, men trak den skyndsomt til sig igen og erklærede at han var syg og af holdet…Stor skuffelse igen – heller ingen ØLLLLLL! kampråb denne gang før kamp! I ren protest skreg undertegnede “ØL!” hver gang lejligheden bød sig i resten af kampen. Dette resulterede i at holdets gamle sure mænd påtvang undertegnede sibirisk arbejdslejr ved beretnings skrivelse, under påstand af at han larmede for meget.Jess Hjerneknuser var taget på en indre rejse og ytrede ikke en lyd under hele kampen, men smilte blot sit store knuser smil og hvilede i sit eget indre volds nirvana. Ak for Gothens (Hillerød) hjerneskal!Den havbasse-sianske skabelses historie gentog sig igen, som under de øvrige kampe. Holdet af vandforskrækkede hønsetyve brugte hele 1. halvleg i deres egen indre mørke verden, inden de fattede at de var i kamp. En enkel eller 2 tabte dog tilfældigt bolden ned i modstanders kurv: det stod vist nok ca. 1 – 0 til hønsetyvene efter første halvleg. Ren reflektorisk benyttede kamphanerne dog flere af deres berømte og berygtede tricks. Bl.a. “5 op af vandet samtidigt- målmanden bliver tilbage”, til total forvirring for modstanderen.Klage Kasper brokket sig over ikke korrekt gennemført frikast … men hvad ved havbasser om korrekthed?Jens TveOverskæg troede stadig han spillede mod damerne, så han holdt bemærkelsesværdig lav voldsprofil og heller ikke denne gang blev han udvist! … til stor skade for den ganske bookmaker stand.Mik Makværk foretog en legendarisk udsvømning med bolden gemt i hans alt for små badebukser.

UV-holdet Målscorerne…

I pausen lykkes det dog Stefan Svagdykker at trænge igennem mørket og vække hønsetyvene, ved at appellere til hans nyfødtes søns ære, hans kones citronmåner og en masse andet uforståeligt (meget lig når han forsøger at give instruktion til almindelige træning …). Men nu skulle der jo også snart drikkes øl og spises kanelsnegle! Så op i tempo og 2…3 … osv. (og et enkelt mål til modstanderne) ca. 8-1 endte kampen pludselig, bl.a. med scoringer af Kim Kage, Tonser Tox, og andre som er gledet ud i havbasse mørket. Kammeraterne ved ”Afdelingen for havbasse statistik og andre smukkeserede usandheder” vil dog uden tvivl grave den rigtige sandhed frem før eller siden….Kammerat Erik

Limfjorden

17/11 2013

LimfjordenNu ligger Limfjorden jo ikke lige uden for vores dørtærskel, så det er ikke ret tit, vi kommer der. Faktisk var det første gang Allan og jeg skulle dykke i fjorden. Vi skulle besøge Jørgen, som vi har dykket med andre steder, end lige i Limfjorden, og så havde vi jo  chancen for at dykke der, når vi nu var der. Vi kørte fra hovedstaden ved 15-16-tiden lørdag, og håbede undervejs lidt på, at Danmark var blevet lidt mindre, end vi huskede det Men ak, der var lige præcis så langt derop som frygtet, og vi nåede først frem ved 19:30 tiden. Vejret var meget blæsende og regnfuldt hele lørdag, ikke godt kørevejr, men det ville være nærmest umuligt at dykke med den vind.Da vi nåede frem blev vi trakteret som man nu engang bliver, når man kommer på besøg i Jylland, lækker mad og nok af den! Vi tørstede naturligvis heller ikke, og under den efterfølgnde løsslupne konversation, var der nok ikke et eneste museum i Danmark, der ikke fik en sviner!

På fjordenSol og fladt vand – men meget skarpt lys!

Vinden faldt som forventet et stykke op på formiddagen, men den gode middag og den sene sengetid gjorde, at vi alligevel ikke var klar før. Desværre havde den hårde vind bevirket, at sigten i fjorden ikke just var prangende, et par meter vel, men vi har jo før set det, der var værre. Vrag er der ikke meget af i fjorden, så vi blomsterdykkede på ret begrænset dybde. Vi så forbløffende lidt fiskeliv, faktisk har vi aldrig nogensinde set så få fisk før! (På de 2½  time jeg var i vandet, så jeg højst 10 fisk, inklusive yngel og små kutlinger!). Bunden var flad og dækket af småsten med lilla kalkalger. Der var kun lidt tang, men der var dog nogle forskellige krabber, bl. a. stankelbenskrabber og mange ret små strandkrabber. Der var også hummere, hvoraf de fleste var ganske små. Rundt omkring, hvor der var enkelte lidt større sten, sad enkelte kæmpestore sønelliker, og sparsomt på bunden var også nogle forkrøblede grønlige søanemoner. Jeg troede, jeg var heldig, da jeg fandt et par hummere, som kom i posen. På båden viste det sig desværre (eller heldigvis), at der var rogn under dem begge, så de kom tilbage i fjorden for at sikre den fremtidige bestand..

RognhummereTo rognhummere på vej tilbage i vandet.

Selv om det ikke var det mest sindsoprivende dyk, vi har haft, brugte vi da en god times tid i vandet. Op og så var det jo frokosttid. Her er fjorden praktisk, for vi er jo tæt på land hele tiden. Og så kunne vi jo lige købe frokost på en tankstation. Selv om det var hyggeligt at snakke om gamle fælles bekendte, så skulle vi jo prøve at dykke et andet sted. Bunden lignede til forveksling den, vi havde haft på første dyk, men der var måske lidt flere større sten. Solen skinnede, og det var ikke koldt for alvor, når man tænker på, at datoen var midt i november. En detalje, som undertegnede lidt senere var lykkelig over. Da jeg var en god halv time inde i mit dyk, begyndte min dragt at lække for alvor, vandet pissede ind, og jeg bandede lidt for mig selv. Jeg var et godt stykke fra båden og skulle svømme et par hundrede meter, mens min dragt blev bordfyldt – og kold – ca 8 grader, for at være helt præcis!

 

 

Kold fyrKold dykker

Jeg kom ud af dragten og efter at have rystet af kulde, forbarmede mine dykkerkammerater sig over mig og gav mig tørt på!

SolnedgangDet var halvmørkt, da vi sejlede mod havnen.

Efter en times tid i båden kom Jørgen op som den sidste, og vi kunne så rigge af og sejle tilbage til havnen, hvor jeg skyndsomt fik klædt om, mens de andre fik halet båden på land. Herefter var det bare at få pakket vores grej ind i Allans bil, og sige pænt farvel og tak til Jørgen for hans og konens gæstfrihed. Eneste minus var, at det var blevet så sent, at vi ikke kunne nå med Jørgen hjem og spise rester…På den lange vej hjem kunne vi reflektere lidt over dykningen – aldrig har vi set så få fisk, men alligevel var der en del små skaldyr, både krabber og hummere. De store hummere var der ikke så mange af, og nu er der et par stykker mindre! Kim R

Stilhed før storm

14. november det Herrens år 2013

Stilhed før storm!For at starte med slutningen, så ville Jess godt brokke sig, men ikke skrive beretning fra aftenens kamp! For fremtiden vil kampens brokhoved blive afkrævet en beretning for kampen! Brokhovedet udnævnes under kampens 3. halvleg! Brokhovedet vælges ved simpelt flertal!

Den fuldstændige tavshed på mail op til kampen fandt jeg noget foruroligende, enten er der store forventninger til kampen eller serveren er i udo! En prøve email kom frem via serveren, men ingen svar! Kunne det tænkes at Havbasserne var gået i mental træning !?!

Fremmødt i svømmehallen fandt jeg folk i saunaen kl 20:30 … det tror jeg aldrig er sket før! Eller også er det nok fordi jeg aldrig har set efter så tidligt på aftenen. Pigerne på plads ved bassinkanten. Dommerne og havbasserne på plads i saunaen … god kampstart!

Ude på kanten var der knebent plads til holdet – Jens skulle endda stå over i første halvleg!

Mikkel’s første rigtige kamp … det er med nogle betænkeligheder at vi sender den unge mand i vandet – midt imellem Jess og seks damer! Det blev heldigvis det almindelige kaos, så vi tror ikke at Mikkel opdagede farerne!

Erik foreslog et kampråb … hvilket blev forpurret! Vi skulle ikke til at drikke øl nu!

Efter alskens hurlumhej med hold inddeling, udstyrscheck og håndledsbånd. Kunne dommeren løfte kampen i gang … så blev der brokket over udskiftningerne! Tror nok at Jess blev kold, Piv dykker nemlig igennem! Og hvis ikke det lige er Piv, så springer Jesper gerne i for Jess! Det giver ligesom Jess mere tid til at hidse sig op!

At Jesper også tog en tur i vandet for en målmand, kan han ikke klandres for! Målmanden havde jo taget samme nummer som back’n.

Pludseligt var pigerne foran 1-0! Hvad skete der lige der? Jo, Mik er i resultat opgørelse noteret for 1 Udvisning – den dømte holdet, ikke dommerne! Der blev dømt straffe fordi Mik killede sig fast i målet med skuldren. Manley dykkede ned – ret uretfærdigt at han skulle lege med en pige uden os andre! Han lå så derned og sprællede med benene, indtil hun kærligt tog ham i hånden. Så lå de der! Pludseligt så det ud som om hun fik nok, svømmede op i overfladen! Trak vejret og søgte nedad igen! Og så skete det forunderlige, Manley forlod kurven … det lignede en ren foræring! Men Manley havde en time lang forklaring og vi skal jo ikke glemme at det var Mik’s skyld!

Nu synes Kim så at vi havde rodet rundt længe nok – 3 hurtige mål. Inden han så nådigt overlod Kasper en mulighed. Og i anden halvleg fik Jens lov at tage Erik’s plads! Dvs. intet er nemt så Mik og Jens byttede plads! Og Jesper blev pålæst hvordan man ikke springer i for andre! Tror også at Jess brokkede sig … men det er svært at huske, det gør han jo altid! – Jess du ku bare ha skrevet denne beretning selv 😉

Kim fortsatte med at score – ret uheldigt, så’n at give bolden væk hele tiden. Det er sjovere at holde fast i bolden og blive krammet af de søde piger! Men som om det ikke var nok, så gjorde Jens det samme! Det blev en hård halvleg med de to i vandet!

Så i sauna, hvor traditionen med Kanelkager blev holdt i hævd, dog uden øl! Så ind til 3. halvleg her blev der serveret øl. Jess fortsatte med at brokke sig – du ku bare have skrevet denne beretning 😉

Tak for en fornøjelig kramme og brokke kamp!

 

Nåja, resultatet! Det blev 8-1! Nærmest gentleman behandling af damerne i forhold til nordsjællænderne, som vist nok kunne trænge ti lidt oplæring! De venter os på mandag.