S/S Robert

29/9 2013

Sommerdag på Robert Nætterne er blevet kolde og basserne er ved at være mættet af mange gode dykkerdage efter årtiets bedste sommer. Der var meldt blæst ud og godt med strøm ved Helsingør, så det var kun Robert, der var et muligt mål. Tirsdagsholdet til Robert havde fået bølgerne at smage, så der var kun fire, som mødte op søndag morgen.

Der var ikke så mange bølger i havnen

PIV og Rene var resterne af tirsdagsholdet, som nu var teamet op med Nicolai som trækkerdreng og hårdtvejrschauffør samt Kim som påbinder.  Det var godt, fordi da vi så Øresund, var der hvide skumtoppe på de krumme bølger, og flagene stod ligeud. Nicolai forstod at få os igennem bølgerne på en mere skånsom måde, end vi oplevede tirsdag, og vi sugede til os af hans fiduser. PIV lovede, som sædvanligt, at det blev mere stille på den anden side af Hven, og lidt ret havde han, da det var østenvind. I med dræget og bagefter Kim, der lovede at sætte den på ved en david. Utroligt, at vi kan smide den så præcist på et 80 meter langt vrag. Men det er vel et husvrag.

Så er der bundet på ved daviden

Der var vandmænd i overfladen, som tydede på Østersøvand i toppen. Kun mellem 10 og 12 meter var der lidt brandmænd. Vandet var dejlig varmt i hele vandsøjlen og sigten var god, som vi kender den fra denne sæson.

Rejerne var lidt for små til harpunerne

Pyntekrabberne er svære at se, hvis de sidder stille – men det gør de jo sjældent…

Kvast- (eller busksnegle) kan være svære at se, men det hjælper når de er gule.

Harpunerne var spidset, ikke mindst hos Nicolai, som skulle hente torskekød til svigermors fiskefrikadeller. Så væk skulle billederne af mindste målere og frem skulle trofæ torskene, så  Allan J. har noget at se på fra turen han valgte fra.

Første dyk var helt eventyrligt. God sigt og næsten ingen opmudring af torsk eller trofæjægere, da jeg kom i som tredjemand. Det blev der imidlertid gjort op med inden vi kom op. Godt at Kim kom først i, så han kunne nærstudere torskefiskene med sit kamera.

En lange, men den stadig var på vraget…

Om det har været tidligere tiders dårlige sigt, eller Gillelejefiskernes mådehold med ulovligt fiskeri, der gør at vi konstant ser store torsk på vraget er uvist. Men de er der.Nicolai kom virkelig i kontakt med sit indre dræberinstinkt, og på 40 minutter fik han landet 25 kilo torsk, men var det nok? Nej, nu var der bare kommet fiskeblod på tanden og næste gang måtte 4 nye overmålere lade livet. I mellemtiden havde vinden også lagt sig og det blev sommer med sol og havblik over Øresund.

Nicolais nye kælefisk

vSidste mand om bord

En fed stemning bredte sig og vi undrede os over, at vi kun var 4 i Havgassen. Jeg bemægtige mig rattet og fik en flad legebane at øve mig på til Rungsted.

Tørretur i sol og vind

Tak for en fantastisk god tur og godt kammeratskab.René

S/S Otto

25/9 2013

OttoOnsdag eftermiddag havde indfundet sig, vejret var intet mindre end lækkert, og strømprognosen var ikke dårlig nok til at udskyde et dyk. Kursen var sat imod et eftermiddagsdyk på Otto. Et stærkt hold mødte op til dyk, Henrik, Rune, Casper, Steffen, Kim og jeg selv.

Man klæ’r jo om, når man skal ud!

SlamsugerRolig nu – han er jo nok på timeløn!

Vi fik hurtigt gearet op og stævnet ud fra havnen, kun mindre udfordret af en pram, der udførte lidt gravearbejde i havnen.10 minutter senere gjorde Casper sig klar til at binde på vraget. Strømmen blev vurderet til et par knob, men ikke noget en tung basse ikke kan klare. Imens Casper bandt på Otto, fik Rune og Henrik hurtig grej på ryggen og var i vandet inden, vi fik strammet bundtorvet op.

Vind i håetHavet var fladt som et stuegulv…

Snart fremmeDet tager ikke lang tid at komme ud til Otto

Kim fik i mellemtiden sprunget en lavtryksslange og måtte pænt vente i båden på, at noget grej kom retur, så han kunne komme i vandet. Efter Havgassen var tøjret, var det min tur til at komme i vandet med Steffen lige i hælene. Vi tog en tur imod agter, langs styrbord side, og vendte rundt for at svømme op langs bagbord. Halvvejs kom en dykker imod os og oplyste en større stime på 15-20 sej, der stod over agter på vraget. Flot syn. Vi rundede efter lidt tid stævnen, og beundrede endnu engang det store anker, inden turen gik tilbage imod bundtorvet. Med en mager blanding på ryggen var jeg nødt til at takke af med få minutter igen af min bundtid og uden ønske om for meget tid i strømmen på vej op.

RødtungeDer er jo stadigvæk nogle tilbage på vraget

Som første mand i båden igen kunne jeg overdrage et sæt fungerende grej til Kim, der kom i vandet til et kort dyk.

NøgensneglFin nøgensnegl

Med alle mand i båden gik turen igen imod havnen. På land var der ikke enighed om, hvem der skulle montere stikket til trailerbommen, hvilket nok er hovedårsag til at sidstemand på havnen ikke skrev denne beretning 😉

HjemturKasper styrer – li’som på arbejdet

Middagsmad Forretten er da sikret

ArbejdsgiverGæt en arbejdsgiver…

Tak for en god tur. /Niklas

S/S Robert

24/9 2013

Røvtur til RobertDet lå egentlig ikke at der skulle dykkes tirsdag, vejret var pænt, men tiden var ikke helt til det. PIV fik mig dog overtalt, da vi snakkede om lanterner og andet klubmateriel i løbet af eftermiddagen. Jeg kunne dog ikke nå andet end at møde direkte på havnen, som i dagens anledning var udpeget til Rungsted. Da jeg kom frem var der (u)organiseret kaos på bådrampen, hvor 4 havbasser var ved at få styr på stumperne og få tingene i båden.

vEn der er ved at få styr på stumperne

Jeg skyndte mig at tilføje min andel af kaosset og fik smidt alle mine stumper, minus kaffen (som jeg lidt fjollet efterlod i bilen), i båden. Mens der blev pakket, blev der snakket om hvide toppe og bølger, og alle fik meget travlt med at lukke dragterne.

Klargøring til en tur i bølgerne

Så skal det sidste lige om bord på båden

Snart klar

Det viste sig at være en rigtig god ide, allerede inden vi kom ud af havne indløbet, kunne vi konstatere, at de små optimistjoller, der var stået ud lige før os, havde deres at gøre med bølgerne. De var relativt store, men til gengæld kom de fra nord-nordøst, så vi havde dem ind skråt forfra hele vejen til Robert.

Lange skygger i havnen

Jeg var udpeget til chauffør og hev i rat og gashåndtag, men lige meget hjalp det – det bankede ”dejligt” hele vejen til Robert, og vi blev dejligt våde allerede inden vi var gået rigtigt i vandet. Vi kom dog frem og fik slået vraget i de halvstore dønninger; vi skulle lige smide loddet 2 gange, selvom det vist ramte i første forsøg, men så gik tiden indtil Juhl var klar til at hoppe i og binde på. Han fik 8,5 minut at gøre arbejdet i, før Rene og Allan hoppede i efter ham. Med de 3 første i vandet var der lidt ro mellem bølgerne til, at Piv og jeg kunne få en cola. Roen blev dog afbrudt af Rene, der var blevet træt af sin harpun og lige kom til overfladen (et kort stykke fra båden) for at aflevere den, inden han dykkede ned igen og fortsatte rundturen på Robert. Da solen var ved at gå ned, kom Juhl i overfladen med en pæn torsk på slæb, og han var ikke meget mere end lige kommet indenbords, før at Piv og jeg hoppede i. Alle på nær Juhl lå på tovet (dvs. Allan og Rene, førstnævnte med en fin torsk på slæb), så Piv og jeg havde fred nede på vraget, hvor sigten var god, når ellers torskene ikke mudrede op. Vi tog en tur rundt i agten og omkring broen, hvor jeg fik samlet lidt fiskegrej, inden computeren indikerede at det var tid til at gå op igen – Piv havde dog ikke fået nok af vraget og tog et par minutter mere på bunden og tog sig således også af afbindingen. 

Det ser da ikke så galt ud

De syge lanterne, der til dels virker…

Tilbage i overfladen blev der serveret øl og vand til besætningen, og utroligt nok fik jeg lov til at tage roret på vejen hjem, hvor bølgerne trods alt havde lagt sig lidt – selvom den havblik, Piv havde snakket om først kom, da vi lå i den inderste del af havnen.Tak for en lang sejltur og et godt dyk :-)/Steffen

 

Kutter-ekspedition

14/9 2013

“Kutter-ekspedition” En åben invitation fra Store Jensen resulterede, at hans båd blev bestykket med alt fra historisk udrustning, over hobby og hardcore, til hightec dykker grej; Hestesko, BCD, enkeltflaske, dobbelt sæt, rebreather – vi havde stort set det hele med. Det for mig nye trick bestod i at torvværk ikke var opfundet, for vejret var så godt at båden belv fyldt mens den var let ved kaj. Således hurtigt afsted kunne vi stå ud over et blankt øresund.

Radiator og VVS snak

Rune bandt vist på, og I røg vi i forskellige gruppering, men alle hver for sig. Selv tullede jeg længe rundt på robert, og kiggede efter torsk. Og de var der i overflod. Jeg så et monster der nok havde spist dem på Undine til morgenmad. Torsken hoved var arret og dens øjene var grå af ælde. Alligevel fornemmede den mig og forsvandt ind bag nettene i stævnen, suk. Tunger, og mindre torsk var der rigeligt af, men tilsidst var tiden jo ved at være gået, og så må man tage sin straf.

Hardcore dykkere har plastic linie-hjul med op

På første-dykket kom der vist kun et line-hjul med op. Men det var ikke slut der. En eller anden haved smidt noget gammelt skrot i nærheden og det mente AJ var synd for havet, så det grimme stads skulle med op. Rune mente det var på tide at reducere lidt i bestanden af torsk, og tog en kæmpe-krabat med hånden. Den røg også ombord, hvor PIV fik æren af at få den med hjem. Så lad os lige summere Rune’s indsats, han bandt på, slæbte liniehjul op,og fangede en Torsk som blev foræret væk. Så er det vist på tide med et godt billede af manden:

Klog mand pisser ikke mod vinden (red: eller på bæltet, for det er et bælte)

Andet-dykket var ligeså langt, nu hvor vandet er varmt, så efter godt og vel 75 minutter var jeg oppe igen, og vi kunne vente på PIV som den sidste, inden skipper delte ud af de små bitre børne-høns. Turen hjemad gik med løgnhistorier, og i kort afstand fra Rungsted, kunne vi fremvise det opsamlede affald til Lille Jensen i Ran, som vi mødstes med i rum sø.

Hvem af de tre er gladest?

Tak for turen til Allan, Piv og MichelleNicolai

Klubmesterskab i uv-jagt

14/9 2013

UV-jagt klubmesterskab Så var dagen oprindet for Havbassernes klubmesterskab i klassisk undervandsjagt 2013. Der havde været vindstille de 2 foregående dage, og der blæste en svag vind fra syd ca. 2 m/s. Det var perfekte forhold til klassisk undervandsjagt. Der var lidt usikkerhed om deltagerantallet, men det sneg sig ned under 10, da flere af de forventede deltagere måtte trække i genkendeligt udstyr for ikke at blive rykket ud af komfortzonen. Til  gengæld var der en del strandykkere over dagens løb, så igen en dag med mange Havbasser.Jeg havde brugt det meste af fredagen til at pakke udstyr, oplade kamera og planlægge 3 dyk, som jeg forestillede mig kunne indbringe titlen som Havbassemester i uvj. Efter at have talt med Tox gik turen til Liseleje Sstrand, hvor det kun blev til 1 tur i vandet pga. af tidsnød. Vi drog af sted tidligt om morgnen kl. 8.00, eller som Tox vil sige, midt om natten. Han har vist ikke småbørn mere.Efter at have kørt lidt smutveje nåede vi frem til det perfekte vand. Der var havblik, meget svag strøm og fantastisk sigtbarhed ca. 6 m. Der blev spændt madpakke og sodavand efter bøjen, og så gik den store jagt ind.

UlkUlk – gi’r ingen point

Efter kort tid i vandet så jeg en præmie-rødspætte ligge på bunden, og da den var skudt og kommet i posen tænkte jeg, at med mit held kunne jeg kun vinde i dag. Der blev svømmet alle de rigtige steder for at finde søtunger og slethvarrer, men intet held. Det blev til et par skrubber og rødspætter mere. Nu var der blevet svømmet 1,5 km, og det var tid til frokostpause på stranden, så der kunne blive fyldt lidt op i kalorierne igen. Der var sodavand og nærende Gifler, som blev fortæret, og så var vi klar til at svømme 1,5 km til.

Vinderfangst Vinderens fisk – men husk nu, at kassereren ikke vil godkende bon’er fra fiskehandleren

Denne gang var man heldig med en Pighvar, men jeg kunne godt se på Tox fangst, at der skulle fyldes op med flere arter eller en Pighvar på 5 kilo, hvis man ønskede førstepladsen. Vi var tilbage ved bilen i god tid, glade og tilfredse med fangsten, og nu skulle der bare køres til Hornbæk plantage. Her skulle der sammenlignes fangster og startes indvejning. Der var desværre dømt vejarbejde og søndagskørsel på en lørdag og efter at have ligget bag en bil med gennemsnitshastighed på 38 km i timen, blev vi mere og mere nervøse. Vi var fremme næsten klokken 16.00, og der stod de andre deltagere klar til indvejning. Der blev målt og talt arter, og vi fik fornemt kursus i hvordan en rigtig rødspætte ser ud, og ikke som mine flotte hybrider.

UV-jagtudvalgetEr det mon vinderne eller uv-jagtudvalget?

Da overdommer Jens, med kyndig vejledning fra andre Havbasser, havde gjort status, så stillingen således ud.Tox 1 pladsen.2x pighvarre 2438 point.1x slethvarre 910 point.2x skrubber 877 point.2x issing 816 point.I alt 5041 point. Jess på 2 pladsen.2x skrubber 1377 point.1x pighvar 1332 point.i alt 2709 point. Jens 3 pladsen. 2x skrubber 1250 point.I alt 1250 point. Der blev efterfølgende delt præmier ud sponsoreret af Sportsbutikken med rabat, og Søren havde været venlig og fyldt kassen med kasketter og T-shirts til alle.

Jess Lidt til de fleste!

Da de sidste dykkere var oppe af vandet, blev der endnu engang tændt op i de famøse grill, og der blev tilberedt mad på klassisk Havbassevis, og der var smagsprøver til alle af diverse friskfangede fisk.

GrillDen virkelige præmie!

Et nyt og godt arrangement har set dagens lys i klubben, og vi håber på at kunne gentage succesen næste år.

De sidsteDe sidste overlevende kæmper sig i land..

GrillHyggelig aften ved stranden

Red Jess

S/S Robert

14/9 2013

“Kutter-ekspedition” En åben invitation fra Store Jensen resulterede, at hans båd blev bestykket med alt fra historisk udrustning, over hobby og hardcore, til hightec dykker grej; Hestesko, BCD, enkeltflaske, dobbelt sæt, rebreather – vi havde stort set det hele med. Det for mig nye trick bestod i at torvværk ikke var opfundet, for vejret var så godt at båden belv fyldt mens den var let ved kaj. Således hurtigt afsted kunne vi stå ud over et blankt øresund.

Radiator og VVS snak

Rune bandt vist på, og I røg vi i forskellige gruppering, men alle hver for sig. Selv tullede jeg længe rundt på robert, og kiggede efter torsk. Og de var der i overflod. Jeg så et monster der nok havde spist dem på Undine til morgenmad. Torsken hoved var arret og dens øjene var grå af ælde. Alligevel fornemmede den mig og forsvandt ind bag nettene i stævnen, suk. Tunger, og mindre torsk var der rigeligt af, men tilsidst var tiden jo ved at være gået, og så må man tage sin straf.

Hardcore dykkere har plastic linie-hjul med op

På første-dykket kom der vist kun et line-hjul med op. Men det var ikke slut der. En eller anden haved smidt noget gammelt skrot i nærheden og det mente AJ var synd for havet, så det grimme stads skulle med op. Rune mente det var på tide at reducere lidt i bestanden af torsk, og tog en kæmpe-krabat med hånden. Den røg også ombord, hvor PIV fik æren af at få den med hjem. Så lad os lige summere Rune’s indsats, han bandt på, slæbte liniehjul op,og fangede en Torsk som blev foræret væk. Så er det vist på tide med et godt billede af manden:

Klog mand pisser ikke mod vinden (red: eller på bæltet, for det er et bælte)

Andet-dykket var ligeså langt, nu hvor vandet er varmt, så efter godt og vel 75 minutter var jeg oppe igen, og vi kunne vente på PIV som den sidste, inden skipper delte ud af de små bitre børne-høns. Turen hjemad gik med løgnhistorier, og i kort afstand fra Rungsted, kunne vi fremvise det opsamlede affald til Lille Jensen i Ran, som vi mødstes med i rum sø.

De stolte ekspeditionsdeltagere

Hvem af de tre er gladest?

Tak for turen til Allan, Piv og MichelleNicolai

2 ukendte og Undine

12/9 2013

2 ukendte og Undine Klokken var 0800 i Kastrup, det småregnede og mindede ikke særlig meget om opklaring, men jo tættere vi kom på Smygehamn, jo mere klarede vejret op, og det endte med at vi gjorde klar i solskin :-).På sådan en dejlig dag med olie på Østersøen var der en sjældent gæst Steen, Allan, Henrik og Steffen.På vej ud af havnen i tomgang, trak Allan en lille seddel op, mistænker ham for at gå rundt med den i baglommen i flere uger, for så i sidste øjeblik at skrive små tal på den. 2 positioner blev valgt, og der var 10 mil til den første.

På vej igenPå vej igen!

 Intet fundet! Så videre til den næste, 10 mil og samme billede her, intet der lignede vrag. Planen var gået lidt i vasken og vi var nu kun 5 mil fra Undine, Henrik sagde tørt: Gider ikke dykke Undine igen…

Man må nøjesMan må nøjes med Undine…!

I mangel af bedre vrag måtte vi jo gøre det. Undine bød på en nem påbinding og en god sigt. Man kunne ligge på bagbord kanon og tydelig se kanonen i styrbordside rejser sig over vraget. Godt nok har vi været der før, men man bliver aldrig træt af Undine. Hun har noget nyt at byde på hver gang. 2 gange en halv time blev det til og lidt hygge under båden i det endnu lune vand. Så kan man vist ikke bede om mere på en dykkertur.Rune

Hvenprammen

10/9 2013

Hvenprammen Efter lidt mail frem og tilbage stor det klart, at ingen trækker m/k ville ud og dykke i det fine vejr. Mens jeg var i gang med forberedelserne i garagen dukkede først Jeppe op, derefter Rene, Steffen, Kim og Rune. Lidt planlægning om dykkermålet blev gjort, og vi endte med en tur på Hvenprammen. Steffen blev sendt af sted efter sin båd, mens vi andre fik gjort Havets Dronning klar. Det tog noget tid at få fumlet noget luft i pontonerne og spændt remmen, så vi kom først af sted et stykke tid efter kl. 17.30. Rune, Rene og Jeppe tog Dronningen bag på Havkassen og Kim og jeg af sted til kirkegårds parkeringen i Birkerød hvor jeg sprang ind i Kims bil til varm kaffe og hygge snak resten af vejen til havnen i Rungsted. Da vi nåde frem var begge både i vandet, men ingen syntes at have travlt, selv om klokken efterhånden var blev mange. Steffen, Rune og mig selv blev færdige og kom af sted i Steffens båd for at binde på. Det skulle så vise sig at der var en del bølger så turen var temmelig hård, da Steffen ikke havde tænkt sig at skåne hverken båd eller os andre 🙁

Sen afgang

Fremme ved positionen kunne vi konstatere noget strøm og måtte smide ankeret et pr. gange inden det sad fast. Anden gang Rune forsøgte at binde på lykkedes det. Det var dog ikke nogen nem påbinding, da ankeret havde fanget samtlige fiskeliner på prammen, som lige skulle skæres fri før der kunne fastgøres.

Næsten fremme, hvor vi skal være

Så er René ved at være klar

Vi blev enig om at vi (Steffen) også ville binde af, så Rene sprang i vandet lige efter og gav Rune en ekstra udfordring med påbindingen. Lidt efter og inden Steffen gjorde fast sprang jeg i.

Det kan nok høres dernede!

Stille og roligt ned af tovet. Fin sigt, 0 strøm og ingen brandmænd – skønt :-))) Der var godt mørkt på prammen. En tur rundt på indersiden og nyde den fine bevoksning. Kun en enkel buskoved så jeg.

Ensom og forladt

Derefter en tur rundt på oversiden, hvor der var en del småkravl.

Fine farver på dyrelivet

Kvastsneglene var overalt oppe på vraget.

I den lave neden var sigten meget ringe. Da Kim kom forbi, blev han nærmest torpederet af en masse torsk, som have ligget og viftet med deres slimede haler og gjort sigten umulig. Kim kunne mærke dem, men så dem aldrig 🙁 Tilbage ved torvet mødte jeg Kim og Jeppe, som skulle samme vej som mig. Jeg tog Jeppe så Kim kunne få en tur rundt. Slukkede lygten og nød morilden på vej op af torvet. Mens jeg lå der på deko, kom Steffen forbi på vej ned, og lidt efter kom Kim til syne og lagde sig lidt højere oppe. Oppe i båden ventede Rune i mørket som efterhånden var ved at lægge sig. Kim, Jeppe og Rene forlod os for at nå Rungsted inden det blev helt mørkt. Vind og bølger havde taget lidt til, og Rune og jeg sad i mørket og tørstede, for ingen havde sørget for at få drikkevarene med i en af bådene.Surt 🙁

Det blev sent – eller i hvert fald mørkt!

Der blev rigtigt mørkt før Steffen atter viste sig i overfladen. Op med ham og af sted i fuld fart til Rungsted.

Så mangler vi bare det sidste

Tilbage i havnen og fik båden på og pakket. Farvel til Steffen med båd. Vi andre satte snuden mod Farum. Fik sat båd i garagen, pakket og afregnet. Selv om det var hvad man kan kalde en anderledes Havbasse tur, mest fordi vi havde glemt at få øllet med, var det godt at komme i vandet og få skyllet udstyret;-)Piv

Krebsegilde ved Furesøen

7/9 2013

Krebsegilde næsten uden krebs Vejrguderne kunne ikke finde ud af om de var for eller imod vores traditionelle gilde på Furesøens bred. Varmt og tørt, men med en hård vind, der gjorde Furesøen aldeles uigennemsigtig, og i øvrigt holdt mange af de fremmødte på land. Aldrig før har der været så meget tørt dykkerudstyr på en Havbassedykketur.

Der ventes…

Og ventes…

Uagtet hvad der skete, eller ikke skete, i søens uklare vand, blev der fyret op i det store telt. Der var jo ikke en eneste, der tvivlede på, at det nok skulle ende som det plejer, først lidt panik og ingen krebs i starten, og senere så ville der være alt for mange krebs. Men ak! Ikke denne gang, her holdt panikken lige til pølserne var hentet Den totale fangst størrelse er vist ukendt af alle, ikke fordi antallet af krebs var for stort til at tælle, men fordi ingen nænnede at fornærme de ihærdige fiskere.

Vi skal lige ha’ de sidste krebs med!

 Der var dog fanget omkring et halvt hundrede stykker, så der kunne lige blive en smagsprøve til de fremmødte, og da der i mellemtiden var indhentet nødforsyninger i form af pølser og diverse andet til grillen, så overlevede de fleste havbasser vist nok.

Forretten bliver kogt i baggrunden – resterne af hovedretten er i forgrunden…

Og for at det ikke skulle være løgn, så fik vi nødforsyninger i form af resterne fra en herrefrokost. Og øllerne havde vi jo med hjemmefra, så der var jo ikke tale om desideret hungersnød…

Det er jo meget hyggeligt alligevel…

De sjældne skaldyr får en kærlig hånd!

Hyggen indfandt sig som sædvanlig, uagtet at menuen var noget mindre overdådig end håbet, men den noget bidende vind fortsatte hele aftenen og sluttede festen lidt tidligt for de flestes vedkommende. Der var dog et par af de mest inkarnerede naturelskere, der overnattede på pladsen.

Kloge ord i herreværelset

Selv om vi ikke havde den store succes med at skaffe lækre krebs nok til at væmmes over vores egen grådighed, så var de nu et lækker påmindelse om, at vi nok forsøger igen til næste år! Kim R                                              

AOWD i Havbasserne 31/8 &

31/8 & 7/9 2013

AOWD i Havbasserne aug/sep 2013Efter stort pres fra en nepotistisk formand blev Kenneth enig med sig selv om, at tiden for det næste AOWD-kursus var oprindet. Af deltagere der kunne med det korte varsel, var tre personer, hvoraf majoriteten var nært beslægtet med formanden. Kurset var planlagt til fem dyk på en weekend, hvor navigations- og dybdedyk var obligatorisk. Af andre ”adventure-dives” blev afbalancering, vrag og ”søg og hæv” valgt. Og det er jo dyder, der bestemt har berettigelse hos Havbasserne. Kurset startede med at Kenneth fik distribueret en del materiale til deltagerne med en formaning om at læse bogen og udfylde de test, der udgør den teoretiske del af kurset inden dykkene i weekenden.

Fine forhold til uddannelsesdyk – og andre dyk…

Lørdag morgen d. 31/8 startede showet, 3 flasker til alle og så ellers mod Trykkerdammen, som var beskyttet mod den vestlige vind, der ville komme i løbet af dagen. Hvad der lige skete på kurset derefter er vist uklart; der blev talt om navigation, der ikke var lige i skabet første gang, besværlig afbalancering, men det gik vistnok rigtigt fint med ”søg og hæv”…

Overfladeberedskab

Mange gange op og i…

Hvorom alting er, så klarede Mikkel, Martin og Jess sig igennem den første dags praktiske øvelser med livet i behold, og selv om Kenneth åbenbart havde problemer med at få en enkelt af eleverne til at holde fokus på opgaverne, kunne de efterfølgende sidde til teoretisk prøve fra kl. 19 til 21 lørdag aften i klublokalet. Dykning kræver ofre! Til gengæld blev morgendagens bådtur og de sidste praktiske prøver udskudt til vinden kom under kulingstyrke.

Forstyrrelse i studieplanen

Ukoncentreret elev irettesættes

Manglende fokus på uddannelsen

Lørdag d. 7. september. Det lykkedes at finde noget, der mindede om et vindhul vest for Hven på en lørdag formiddag. Det lykkedes tilmed også at finde en, der kunne trække Havgassen, selv om vejret var lidt suboptimalt. Lennart og ikke mindst Jeppe har travlt med dykningen inden turen går syd på, så de valgte at tage med på en tur til Hvenprammen, hvor dybdeprøven kunne udføres og efterfølgende et vragdyk på Livlig, der trods alt ligner et vrag.

Der gøres klar til en våd tur

Turen ud var relativt udramatisk og vi nåede Hvenprammen og fik smidt loddet. Jeg selv gjorde fast på vraget, og returnerede med information om forholdene i vandet. Herefter dykkede Kenneth med de tre elever og bortset fra et enkelt mistet blybælte gik det meget godt. Vi har jo før mistet noget på Hvenprammen, så vi sendte et anker i dybet med en tynd snor i, så vi kunne ramme der, hvor blyet sikkert lå. Vi testede dog lige brudstyrken af murersnoren, før vi smed ankeret overbord, så vi ikke også mistede et anker.

Makkertjek

Da alle var sikkert oppe igen, hoppede Jeppe og undertegnede i for at finde bly og anker igen og efterfølgende gøre fri. Ikke så svært med ankeret, for jeg havde snoren med ned,og det gik da også nemt med at finde både bly og anker. Herefter gik det mod Livlig, hvor jeg brugte det sidste af min 12 l’s flaske til at binde på. Superfint med over 10 meter sigt og masser af fisk. Men min tid var ikke til pjat, så jeg var i overfladen efter 4 minutter og ventede lidt på, at båden opdagede, at jeg sådan set var klar.

Der tjekkes igen…

Herefter dykkede kursusholdet, dvs. Kenneth tabte lige sit blybælte i sympati med Mikkel, der jo også havde prøvet det. Han fik et nyt på, og så blev der vragdykket, og det var vist et fint vragdyk for debutanterne. Pludselig vendte Havgassen siden til i søen, og på GPS’en kunne vi se, at vi drev. Vi var rykket af, hvilket jeg ikke forstod ret meget af, for jeg havde bundet solidt på. Da vi halede ind, var sjæklen gået løs og loddet var væk… Efter nogle minutter kunne vi se, at alle bobler kom fra et sted og kort efter kom en SMB til syne, og så fik eleverne en fri opstigning – og endda uden at betale yderligere for det ekstra ”Speciality”! Vi fik folk om bord og fik smidt et anker på vraget, så undertegnede kunne gøre fast igen og lede efter diverse tabte effekter. Jeppe og Smeden ville efterfølgende binde af. Jeg fandt heldigvis det meste og fik det bragt til overfladen. Men vi var jo efterhånden lettere forsinket, for vi havde brugt en del ekstra tid hen over dagen med vores alternative gøremål, og kom derfor ret sent til Krebsegildet.Kim R