27/8 2013

S.S Emil Retzlaff Min båd havde forladt Sverige for en kort bemærkning, en dyr en dog. Knas med et leje i gearkassen som skal skiftes, men jeg tog dog chancen og samlede en lille flok til en tøffetur fra Helsingør. Båden skulle ikke presses for meget, og jeg krydsede fingre for at gearkassen holdte.Der var enighed om at springe Otto over for en stund og prøve et af de andre nærtliggende vrag og valget faldt på Emil. Jagtsæsonen er for alvor gået ind på rødtungerne og der var efterhånden tyndet godt ud i bestanden på Otto, så der var flere grunde til at dykke Emil. Sigten har jo været i top hele sommeren og med lidt held, så var den det endnu og så ville Emil være et fint dyk.Allan J og jeg ivrige efter at komme i vandet først, først ned til tungerne, eller i hvert tilfælde bare før hinanden. Der var ikke andre ivrige jægere ombord. Allan var den første til at bryde tavsheden og mumlen der udgjorde det taktiske spil om hvem der skulle binde på og dykke lige efter. Allan tilbød at binde på, hvis jeg kom lige efter med hans håndspyd. Lidt svært at fumle med det når man skal binde på, især da der løb en lille knob strøm. Det var en aftale. Allan fik hurtigt bundet på og jeg hankede op i begge vore spyd og hoppede i. Strømmen forsvandt allerede efter 6 meter, vendte og tiltog lidt under termoklinlaget. Dog ikke noget af betydning og det betød intet, da jeg allerede fra 15m kunne se hele broområdet og Allan der for rundt for lige at få forspring på tungerne. Han fik sit spyd og så var det ellers på jagt. Der gik ikke længe før den første måtte lade livet og mange steder var der desuden undermålere.

En eller anden har haft held med fiskeriet!

På sådan en dag er det om at udvide sit territorium på Emil, der kan være lidt svær at finde rundt på. Broområdet er nogenlunde sammenhængende, men for og agter for denne, ender vraget i malmbunkerne som har været skibets last. I dårligt sigt, er der ikke noget for og bag på disse og man får hurtigt snurret rundt om sig selv. Jeg tog den langs styrbord side langs bunden. Masser af tunger på min vej, kom forbi bunken og endte i stævnen, som er relativt intakt, bare væltet om på siden. Overalt var der torsk og buskhoveder mellem pladerne. På vej tilbage kunne jeg se endnu et par dykkere på lang lang afstand, uden at overdrive, så var sigten vel tæt på 15m på toppen af vraget, helt fantastisk. Heroppe så jeg en 3-4 store sej fritsvømmende over vraget og de glimtede sølvfarvet i det klare vand, når lygtens skær fangede dem og de var ikke specielt frygtsomme.Efter et par meget lange ture i Østersøen og med dybe dyk, så var det rart at nulre rundt på en nitrox 36, som gav en time uden deko og med masser af luft i overskud til mere. Men når man har det sjovt, så går tiden hurtigt og festen var ved at være forbi. Jeg lå et lille stykke tid et godt stykke over vraget og nød synet af vraget under mig og solen der glimtede i den totalt havblikke overflade. Så bliver dykning ikke meget bedre. Eneste malurt i bægeret var, at jeg var så frygteligt tørstig og at jeg vidste at Allan havde kolde øl med og at han nok allerede havde åbnet den første. Turen til overfladen var dog ikke lang og snart sad Allan og  jeg og nød det skønne vejr. De andre kom også op og der var næsten en euforisk stemning, godt hjulpet på vej af et par kolde pilsnere.

Sidste mand

Vi talte om hvor privilegerede vi var at have så fine vrag med så kort sejltur og lav dybde og efterhånden er der flere dyk med gode forhold en dårlige. At jeg så kun havde 15 min kørsel fra hjemmet til udgangshavnen, gjorde det jo ikke dårligere!

En priviligeret forsamling…

Tja, man har jo ikke travlt med at komme ind!

Henrik

22/8 2013

Lidt træ og meget jern Så skulle vi endelig i Østersøen igen, Rune, Frederik, jeg selv og så selvfølgelig Henrik og hans båd. Afgang fra Smygehamn ved 9-tiden og hurtigt enige om, at besøge et vrag ca. 30 sømil sydøst på, som vi fandt i 2011. Sidste år var vi to gange tæt på at dykke på stedet, som vi finder overordentlig interessant. Men den ene gang, var en tysk fisker i gang med at plastre vraget til med torskegarn og den anden gang, lå tågen så tykt, at vi med de 20-30 minutters deko man let får på stedet, ikke syntes at dykning var forsvarligt i dette befærdede farvand.

 På vej igen

På vejen ville vi lige tjekke en ny position, men det viste sig at være et stenet område uden vrag. Vi sejlede videre og vel ankommet på positionen, gjorde Henrik klar og vi fik smidt loddet. Vi huskede dybden lidt forskelligt og der blev diskuteret lidt iltprocenter og om ikke vraget plejede at være lidt højere. Men alt var som det plejede, 49 meter på bunden og 47,5 meter over vraget, som er 25 meter langt og 7-8 meter bredt. Vraget er mere helt, end differencen mellem top og bunddybden antyder, men det er sunket godt ned i bunden og der er masser af fine detaljer at betragte. I stævnen ligger der tovværk kvejlet op, på tykkelse med min underarm og helt ude i styrbord side ligger det karakteristiske træspil, som har gået fra lønning til lønning, tværs over dækket. De svære træbjælker spillet har været fæstnet i er stadig at se, en i hver side. Omkring spillet ligger flere træskovle og herfra og bagud, er skibets last af korn synlig mellem de mange løse planker. Flere af disse planker er dekoreret med snoninger og kugler i enderne og ude på havbunden i styrbord side, ligger noget af stævnen og her har der virkeligt har været gang stemmejernet. Omme i agterenden, ligger først noget som ligner blår, eller noget trævlet stof af en slags, fra bagkanten af dette og helt ud til roret, ja endda helt ude på havbunden, ligger mundblæste løgflasker i massevis. Et ret imponerende syn, i sigten som var 5-6 meter og som tidsmæssigt placerer vraget i 1600 eller 1700-tallet. Jeg skal hilse og sige, at Henrik var ude af sig selv resten af dagen, i ærgrelse over ikke at have haft sit Go-pro kamera på, nu da sigten var så god.

Hvad roder de nu med?

Nå, men selv de bedste oplevelser får en ende og da vi alle igen var samlet i båden, blev vi enige om, at næste dyk skulle foregå på noget stort jern. Undine blev valgt og de 10 sømil tilbagelagt i ro og mag. Dette vrag har jeg beskrevet mange gange tidligere, dog kan jeg sige at sigten i dag var i den bedre ende, selvom jeg var på vraget samtidigt med muddergrisen. Det er simpelthen en stor oplevelse hver gang, at svømme ude på bunden og kigge op ad det skrånende dæk, på dette mægtige jernskrog. At se de knækkede master og kanonerne tårne sig op, med den lyse overflade som baggrund, for herefter at svømme tilbage langs dækket, eller højt over vraget. Der er så mange detaljer at betragte, at jeg ofte ser nye ting på vraget, dette skyldes også, at dele af vraget falder sammen efterhånden og at mudderet forsvinder her og der. I dag var der intet til mig, men jeg mødte en glad Henrik, som havde fundet et stramt sammenrullet bælte. Disse bælter har vi fundet nogle stykker af og de er altid rullet stramt sammen, med bæltespændet inderst. Disse spænder varierer noget i design og kvalitet og dette viste sig desværre at være et af de tynde messingspænder med ”Gott mit uns”, men var meget tæret og røg ud igen.

Sådan ser de pæneste bæltespænder ud, forgyldt bronze holder sig godt i havvand

Alene om arbejdet igen

Tilbage i båden nød vi det fortsat gode vejr, inde over land lå skyerne som et tykt mørkegråt tæppe, men over Østersøen var der sol og stille vejr. Efter at sidste mand trådte ombord igen og bundtovet var rullet sammen, sejlede vi de 21 sømil mod Smygehamn igen, kun afbrudt af lidt forgæves fiskeri, på et par af de vrag som lå på vejen ind.Allan Jensen

20/8 2013

Det falske vrag – Emil… S/S Otto Ja så blev det min tur til at skrive en lille historie fra havet, da jeg ikke kunne møde til tiden.Det startede med at min gode mad ven Steffen ventede på mig oppe i klubben og hjalp med at fylde flasker. Tak siger jeg!

Der skal pudder på

Oppe i havnen ventedw otte andre basser, nogle større end andre ( i munden) he he, nåh men vi fik snakket færdig, båden blev læsset og Steffen fik båden fint ud af havnen, så var det store spørgsmål Otto eller Emil? Formanden og Store Jensen mente Emil, men Steffenm var jo kaptajn, og havde lært af Lille Jensen .

Svigefuld kaptajn

Så lodet blev smidt på 24 meter, I kan selv gætte hvor, kaptajnen bestemmer jo!Kim skulle binde på Emil, men blev pænt overrasket over at se Otto he he, og det gjorde Allan også!

Violet nøgensnegl

Gad vide, hvor høj iltprocent den kan ta’

De rødtunger der er tilbage har lært at gemme sig!

Nåh, men så skulle jeg i vandet og havde sommer inderdragten på. Ikke godt, der er jo stadig koldt på bunden.Sigten var okay, ikke rigtig god, men heller ikke så man ikke kunne se noget. Der var masser af dyreliv og fik da også lige skubbet lidt mudder, så efter en time på bunder blev det lidt koldt, og så måtte jeg op, for jeg viste, at store Jensen ventede, så vi kunne få en tår at drikke og snakke om dagens ekspedition.Da jeg kom op var alt som det skulle være, Kim og Allan dybt skuffede over Emil,som lignede Otte denne dag he he .

Allan forklarer lidt om, hvorfor han (heller) ikke dykker med tørhandsker..

Det er hårdt ar være ny dykker…

Nåh, men dagens kaptajn fik bundet af og kom op, men fik ikke lov til at sejle hjem af formanden, da han skulle være sikker på at komme hjem til den rette havn.Hjemme på havnen gik det, som det plejer, snak snak snak og pakke båd i en fart, så vi kunne komme ud og spise.Tak for en god tur! Kasper

17/8 2013

RobertAllan havde inviteret på tur til Robert lørdag morgen den 17/8, og de fremmødte (Peer, Kim R. & Michelle) stillede i Rungsted havn i silende regn, som heldigvis var aftagende.Udstyr blev læsset og sikret i en fart, og kl. 9 stod Allan’s gode skib ud fra havnen i et ganske roligt Øresund. Ca. en times tid efter blev der kastet lod ved Robert og efter et par forsøg fik vi fat i vraget og Kim R. hoppede snart i og bandt på.

Regnvejr – det er jo snart en dårlig vane!

Der var tydeligvis ikke megen overfladestrøm og heller ikke meget regn i luften længere da undertegnede hoppede i kl. 10:15. God sigt og mange brandmænd ned til springlaget var 15 m, men derunder begyndte sigten gradvist at forsvinde for til sidst at være nede på kun en meter på toppen of Robert (30 m). Ca. 9 grader vandtemperatur sagde computeren og efter lidt fumlen rundt, kunne jeg konstatere at vi var bundet på styrbords side tæt ved agten. Gik herfra lodret ned langs skroget til 36-37 m, markerede stedet med en streg i dyndet vinkelret på skroget og desuden var der en halv porcelænsskål til yderligere at markere hvorfra jeg skulle gå op til dér hvor Kim havde bundet på lønningen.

En af dem, der kravler rundt og visker stregerne ud i dyndet.

Det blev til et par ture langs bunden, først mod strømmen (som var nordøst gående) op mod stævnen. Her skulle jeg forbi den del hvor siden er faldet ud på bunden og blev mødt af den ene store torsk efter den anden. De var pga. sigten helt oppe i masken på en og forskræmte ved mødet, så sigten blev kun dårligere af det. Vendte om og tog den ud til agten hjulpet af strømmen, og her lod det lidt til at sigten blev bedre (måske 2 meter). Efter 40,5 m ved roret og mødet med at par rødtungen på bunden, tog jeg turen tilbage til min bundmarkering og op til tovet på lønningen.Herfra en tur ud til stævnen og tilbage igen, hvor jeg fik hilst på Kim R lige inden tovet og endelig en lille tur ud til agten langs lønningen i styrbords side. Bundstrømmen var tiltaget en smule og sikkert skyld i den smule forbedring i sigten, vi kunne konstatere. Efter 40 min. på bunden var det tid til at starte opstigningen og overstå små 10 min. deko på 6 m i dejligt lummert overfladevand (17-18 C), fyldt med brandmænd. Fik hilst på Peer, som var på vej ned, inden sikkerhedsstoppet ved 3-4 m.

Spidsrod på tovet i det lumre overfladevand

Vejret havde lysnet mere, men der var stadig byger ind imellem. Frem med madpakken og lidt efter kom Allan op med en rigtig flot 5-6 kg’s torsk han havde stanget på vraget. Fisken blev renset, og da vi kunne se, at Peer var på vej op, mente Kim R, at han da ikke skulle spares for synet af den fine torsk, så torskens hoved blev behændigt dumpet fra stævnen i Allans båd.Strømmen nåede dog at afbøje hovedets fald mod Øresunds bund, så Peer aldring nåede at møde det, endsige registrere det.

Hvem har det største smil?

Peer kom ombord, tovet hevet op og snuden vendt mod Rungsted Havn efter et trods alt rimeligt dyk på Robert i let regn og næsten vindstille og elendig sigt.

Man er jo tvunget til at .fiske selv, når Lille-Jensen ikke er med

Efter et kortvarigt stop ved Hven’s vestlige rev for at fiske efter en stor fisk, der sprang ud af vandet foran Allan’s båd (bed dog ikke på), og en Underberg til halsen, var vi tilbage i Rungsted havn ved 14-tiden og fik hurtigt læsset af båden, inden der blev takket af og vi gik hver til sit.

Og hvis nogen spørger hvorfor? – Derfor!

Allan: Tak for kyndig sejlads på Øresund og som altid garant for god og gemytlig tone ombord./Michelle

15/8 2013

Etapedyk på Otto! Jeg havde set et par timer med vind og rimelig strømstille ved Helsingør, så der røg en mail af sted på Havbassemailen. Resultatet var efter længere diskussion frem og tilbage, at der ville være 2 etaper, et hold der tog afsted kl. 13 fra farum, og et hold der skulle samles op kl. 18 i havnen. Hold 1 der skulle mødes tidligt bestod af Henrik J, Rune, Nicolai, Rene og jeg selv. Som sagt så gjort, og velforberedt med nærmest tysk præcision var jeg i svømmehallen 12.58, hvor mit grej allerede dagen før var pakket og klar i Havkassen. Af sted til Helsingør hvor båd kom i vandet med grej oveni. Vi kom hurtigt ud til Otto Hvor der absolut ingen strøm var (i overfladen), loddet røg i og så blev spørgsmålet stillet – Hvem binder på?. Der var absolut stilhed, inden Rune meldte sig (efterhånden traditionen tro). Han røg i med Henrik 4 minutter bagefter. Rene tottede op (eller bandt i hvert fald på), og så røg Nicolai også i. Så skyndte jeg mig at klæde om og give Rene lidt ro i båden. På vej ned tænkte jeg godt over, hvor alt det reb kom fra, eftersom der burde være tottet fint op, men langt om længe dukkede vraget op og strømmen aftog også. Der var et mylder af liv sej, torsk, rødtunger og en hel bunke andet. Det blev en fin rundtur på hele vraget, men der var lidt for mange partikler i vandet til, at jeg gad ulejlige mig med kameraet. Men alting har jo en ende, og en 36 % nitrox rækker kun til ca. 45 min på bunden og så op på sikkerhedsstop og tilbage i båden.

Hvem skal sidde på bænken bagefter? Er det mon derfor, de nedre regioner kan lugte lidt af fisk?

Oppe i båden gik diskussionen om vi skulle tage et dyk mere inden hold to kom, eller om vi skulle vente på dem? Rune havde dog en bagkant, og vi andre havde ingen bil at køre hjem i, hvis vi tog vores 2 dyk, inden de øvrige kom, så vi tøffede ind igen, hvor vi havde en god times afslapning på havnen, inden hold to kom forbi og joinede festen.Steffen

På vej mod anden halvleg

Hold 2 (Kim, Steen Henrik M, Morten og mig selv) mødte i fin stil i havnen lidt før kl. 18. Fik læsset grejet i båden i en ruf (næsten da). Vi fik sat båden i bevægelse, ud af havnen og af sted til positionen, hvor der var bundet på, så det var bare om at finde bøjen. På vej der ud blev vi mødt af nogle dønninger, som godt kunne have gjort os våde. Men med Nicolai ved roret blev der sejlet i et tempo, så vi ikke blev det (fint). Fremme ved positionen kunne vi konstatere, at strømmen havde taget til. Fik hurtigt gjort fast. Og så var der trængsel om at komme i baljen. Jeg huser ikke helt rækkefølgen, andet end Kim meldte sig som sidste man og ville binde af sammen med Morten. Efter alle de andre var hoppet i, var det min tur. På med udstyret, i vandet og ned af tovet i en god nordgående strøm, hvor det pev om ørene med brandmændene. Det var bare om at komme ned og undgå at kysse for mange af dem 🙁

Trængsel ved bundtovet

På vraget var strømmen knap så hidsig, men den var der. Til gengæl var sigten ganske fin 🙂 Der var bundet på i styrbordside lige bag ved hullet. Jeg svømmede ned af styrbord skibsside og nød den fine bevoksning. Ved hullet helt nede lå de fineste rødtunger og grinede af mig, for de vidste, at jeg ikke kunne nå dem. Der var de fineste ret store lilla nøgensnegle på skibssiden og ved bunden var der en del mindre og mellemstore torsk frit svømmende. Ved stævnen møde jeg Nicolai, som havde været et tur ude på stenrevet, hvor der også var tunger:) Jeg pillede lidt i stævnen og kunne konstatere, at den er godt “rådden”. Herefter svømmede jeg lidt ude på bunden og gennemsøgte driveres vragdele. En del store taskekrapper var der. Til bage til vraget og op over rælingen i stævnen og svømmede stille og roligt ned mod agter alt i mens jeg gennemsøgte driveres huller m.m. for noget spiseligt. Først da jeg nåede ned til svellerne havde torskene en fin størrelse. Men ak, de stod dybt og svingede deres fedet haler og var ikke til at få fat i 🙁 En kort tur rundt agter og så var tiden ved at være gået. Tilbage til tovet og stille og roligt op i det varme strømfyldte vand med brandmændene fløjtende om ørene. Jeg tror ikke, der var nogen af os, der slap for at brandmændenes grimme tråde:( Op i båden og rigge af, hvor Rene, Steffen og Henrik M nærmest var i feststemning. Så det var bare om at hænge i. Så det gjorde vi, alt i mens dukkede Nicolai, Morten lidt senere og til sidst Kim. Og det blev festen ikke mindre kedelig af.

Har I  ventet længe?

Alt i mens vi tøffede ind, fik vi vist tømt kurven for øl.

Deko-bajer og kæle-øl… hvad bliver det næste?

Multi-talent bag disken! Bartender og kaptajn

Tilbage i havnen, rigge af og båden hevet op. Af sted til Farum, rydde af og afregne. Tak for endnu et super dyk og en hyggelig aften i højt humør. Det gør vi igen – om lidt 😀 Piv

13/8 2013

TrykkerdammenLortevejr, dvs. hård vind fra vest og voldsomme byger ind imellem, reducerede vores valgmuligheder mht. dykkested ganske betragteligt, og vi endte der, hvor vi kunne komme nogenlunde let i vandet.Erik og Jeppe kørte fra svømmehallen ved 17-tiden, Nicolai kørte direkte derop, og jeg skulle lige fylde lidt luft på flasken, men der kom ikke flere denne tirsdag, så jeg fulgte efter ved 17:30tiden.Ved Trykkerdammen var der allerede dykkere i vandet, og vi kom i vandet i den rækkefølge, vi blev klar til, hvilket ikke tog lang tid, for vejret var ikke rigtigt til hyggesnak.

For lille slethvar

Vandet var klart, som det plejer at være, varmt som det plejer at være og der var nogenlunde lige så lidt eller meget strøm, som der plejer at være – altså, helt som forventet, ikke meget nyt deroppe. Der var langt mellem de store fladfisk, så jeg opgav jagten på dem, allerede inden jeg begyndte.

Stor nok skrubbe, men den fik lov til at vente til næste gang.

Men helt dårligt kan det jo ikke have været, for inden jeg vidste af det, havde jeg været i over en time og måtte derfor hellere se at komme op på det tørre. Men det pissede ned, så det nærmest var mere tørt under vandet.

Dykkere er ikke bange for vand…

Det gav en meget hurtig afsked med de andre, og så gik det ellers hjemad med blæseren i bilen på fuld kraft for at sikre en smule udsyn gennem den duggende forrude…Kim R.

11/8 2013

TrykkerdammenTja, der er vist ikke mange mandfolk tilbage i klubben- nattens tordenvejr, kombineret med hård vind, godt med strøm og mulighed for byger hele dagen igennem, havde skræmt flere deltagere fra at deltage.  Nicolai og jeg måtte erkende, at der ikke blev nogen sejltur, og i stedet for at gi’ op, tog vi til Trykkerdammen – men det er måske også at gi’ op…

Nicolai i god sigt – bare ærgerligt, der ikke var så meget at bruge den til.

Vi var de første dykkere på stedet, og kom i vandet sådan lidt efterhånden. Sigten i vandet var, som sædvanligt fristes man næsten til at sige, aldeles glimrende, omkring 10 meter og der var en del strøm.

Kutling foran hulen

Der var ikke meget nyt, masser af yngel, enkelte spiselige flade, masser af krabber og en uheldig søtunge, der var så genetisk udfordret, at vi måtte redde arten fra at degenerere. Den var simpelthen for dum, den havde tre chancer til at forsvinde, inden den kom på sømmet.

Dum søtunge

Krabbeslagsmål

Vi mødte adskillige dykkere i slutningen af dykket. Flere af dem var ikke gavnlige for sigten nedstrøms, men vi havde jo også set det, vi skulle, så vi svømmede slalom mellem alle de dykkergrupper, der var i vandet ud for trappen. Og vel oppe kunne vi sidde på muren og betragte den heftige aktivitet, mens vi var glade for, at det ikke var os, der var ”Diving Professionals”. Der var mere end 50 dykkere fordelt på 5-10 firmaer deroppe…Og mig, der troede dykning var på retur i Danmark!Kim R.

10/8 2013

Lørdagsdyk på OttoMed det gode humør under dem ene arm og dykkerudstyret under den anden arm, var man klar til en dag på det åbne hav. Kom desværre som den sidste (igen,) så denne gang kunne man ikke lægge beretningen på fars skulder…Oppe ved klubben blev vi enige om to dyk på Otto, så folk fik toppet to flasker og så var næste stop Helsingør.

Fint vejr i Helsingør – til at begynde med!

Da vi ramte Helsingør, var vejret helt fint, dog lidt overskyet. Det gjorde selvfølgelig ikke noget for dem i tørdragt, men når man selv er i våddragt, så kan man godt lide solen.    

På vej igen…

Vraget blev fundet ret hurtig, og vi fik dumpet en dykker ned i dybet, og så kunne resten af forsamlingen også begynde at gøre klar.

Sommergæst

Strømmen var ret kraftig hele vejen ned endda, også på selve vraget…! Så man blev nød til at klatre sig rundt på vraget for ikke at flyde væk, man kunne dog finde enkelte steder, hvor at strømmen ikke var så kraftig. Sigten var rigtig god, dog ærgerligt man ikke kunne nyde det lidt mere, fordi man blev hevet sådan i.Dykket blev hurtigt koldt når man er i våddragt, og jeg blev derfor nød til at vende til overfladen igen, i håb om der var varmere deroppe…

Der bliver vist lavet flere nøgensnegle

De findes også i andre farver

Det vidste sig ikke at være sandt, regnvejret ramte os, og det kom hurtigt, så man kom hurtigt ned i dybet igen.

Pis-øsende regnvejr fjerner lidt af charmen.

Denne gang var der stadig den samme hårde strøm, men sigten var der stadig. Da man kom op fra andet dyk, var regnen fløjet videre. Jeg var heldigvis ikke den eneste i våddragt, så der sad en meget kold Manley over i det ene hjørne og rystede, men han frøs bestemt ikke!! Så for at bevise det, hoppede han lige en tur i havet.

Jeg fryser ikke, jeg ryster kun fordi jeg er ved at blive ædru!

Kold skribent, der gerne ville hjem igen!

Fin reje på vraget

Humøret var højt under hele turen og en klar god oplevelse af den første gang på Otto (fra min side).-Jeppe      

7/8 2013

Onsdagsdyk på Otto Danmarks mest aktive dykkerklub var igen på spil. Nu er det ikke nok med det faste tirsdagsdyk, som annonceret på dykkerforum. Der skal også dykkes onsdag. Der var der også god grund til med 25 graders varme, fladt vand , ingen strøm og kanon sigt i Sundet. 8 basser deltog i onsdagsdykket, imod de 5 deltagere om tirsdagen. Det viser bassernes fornemmelse for vind.I Farum afgjorde kun 10 sekunder, at jeg og ikke Kim blev skribent.

Så skal der gøres klar i en fart!

Hurtigt rykkede vi op til Helsingør og ud på destinationen – Otto. Så tog det ellers lidt tid med at få smidt dræget og selv om meget tydede på, at det lå lige ved siden af, så røg Kasper i for at gøre fast. Senere kunne han berette – og det var mange gange – at det havde kostet ham 100 bar og 8 minutters slæberi. Til gengæld fik han en supersigt og udsigt til alle de store fisk.

 Hvor mon de aktive dykkere er?

Folk væltede hurtigt i og kæmpede sig ned til vraget, der lå lige under et 4 meter tykt brandmandsbælte. Deres fangtråde broderede tovet og bød gæsterne velkommen med en stikkende fornemmelse. Men så var der også fri bane til et overskueligt vrag – for de fleste.

Meget busket buskhoved

Jeg havde været så smart at spraye min maske med silikone for at smidiggøre den imod indtrængende vand. Jeg havde bare ikke renset glasset inden dykket, så det var som at svømme rundt i et springlag undtagen i halvdelen af det ene glas. Godt at der var god sigt…..

Rejerne hyggede sig overalt

Vraget var broderet med nøgensnegle, buskhovede og flot beplantning. En stor sej patruljerede vraget og Kim kunne som sidstemand fortælle, at den fik følgeskab af andre, der i skumringstimen cirklede rundt om masten.

Flere nøgensnegle på vej!

Endnu en for der var så mange..

Hvis man kiggede efter under plader, så man rødtungerne ligge oven på hinanden.

Mens Kim var nede som sidstemand, sad vi og fortalte røverhistorier med solnedgangen over havet. Tak for endnu en fantastisk tur og godt selskab. Onsdagsdyk længe leve!

Det er vist mest Kasper, der fortæller historier…

 Så kan man vist ikke tillade sig at trække den længere!

Ok forhold!

René

6/8 2013

Trykkerdammen – endnu en gang! Det var tirsdag og trafikken på mailen fjernede ethvert overblik over, hvor mange, hvorhen og hvordan dykningen skulle foregå. Tilsyneladende ville det ende med en jagttur med gummibåd og en vragtur med Havgassen.   Jeg mødte ved 17-tiden ved svømmehallen, og var helt alene. Det undrede mig noget, for der var en del tilmeldte, og selv om der var en del vind, så kunne man vel altid snige sig ud på et eller andet kystnært. Hvorom alting er, så et opslag på mailen viste, at man var taget til Humlebæk i stedet for Nakkehoved, og ved Humlebæk var der heller ikke nogen havbasser. De var taget til Trykkerdammen…  

Overfladeberedskab

Ved Trykkerdammen var der en del dykkere, og der var tilmed også en håndfuld havbasser (og en overflødig gummibåd), der var ved at gøre klar til vandgang – flere i våddragt, men med en vandtemperatur på en snes grader, var det jo ikke just en manddomsprøve. Der var også flere udstyrsmæssige udfordringer, nogle blev løst, andre ikke…   Vandet var klart, 8-10 meters sigt, ud til 11-12 meter og det var også der, at temperaturen droppede noget. Der var lidt nordgående strøm men ikke noget ,der ikke kunne håndteres. I ålegræsset var der en masse yngel og en del tangsnarrer, der jo netop kunne æde sig fede i den ressource. Ellers var der nogle flade, en del af dem var dog lidt for kvikke, ellers havde vi haft en pighvar mere på grillen.

Alt for hurtig pighvar

For ikke at gabe så meget, at regulatoren ville falde ud, måtte jeg lige fodre havkarusserne ude på vraget, men de var noget sky, eller også var de blevet propfodret med muslinger af de andre dykkere. Der var dog en lille krabbe, der ikke var så reserveret, den kravlede på min arm, så den kunne få en godbid.

Håndtam krabbe

Tilbage på land, hvor vi nu var de eneste, der var tilbage, og vi fik med meget besvær fyret op i grillen. Der skulle benzin og luft til, før grillen makkede ret, og hvis Manleys pandehår mangler, så har vi en mulig forklaring.

Pyroteknisk ballet

Mens det pyrotekniske show stod på, blev der forberedt lækre pakker af diverse nyslagtede fisk, bl. a. søtunge, slethvar og, selvfølgelig, skrubber. 

De nåede lige at komme med maden, før de skulle lave den

Det nye nordiske køkken med lokale råvarer!

Herefter skulle vi blot gøre, hvad havbasser gør bedst, sidde på røven og fylde i hovedet! Specielt var de marinerede rejer, som Jess havde medbragt, en meget velsmagende succes. Herefter var det blot at få ryddet op efter os og fortrække hjemad, for det var faktisk blevet ret sent…

Der var heldigvis ikke meget opvask

Kim R