27/8 2013
S.S Emil Retzlaff Min båd havde forladt Sverige for en kort bemærkning, en dyr en dog. Knas med et leje i gearkassen som skal skiftes, men jeg tog dog chancen og samlede en lille flok til en tøffetur fra Helsingør. Båden skulle ikke presses for meget, og jeg krydsede fingre for at gearkassen holdte.Der var enighed om at springe Otto over for en stund og prøve et af de andre nærtliggende vrag og valget faldt på Emil. Jagtsæsonen er for alvor gået ind på rødtungerne og der var efterhånden tyndet godt ud i bestanden på Otto, så der var flere grunde til at dykke Emil. Sigten har jo været i top hele sommeren og med lidt held, så var den det endnu og så ville Emil være et fint dyk.Allan J og jeg ivrige efter at komme i vandet først, først ned til tungerne, eller i hvert tilfælde bare før hinanden. Der var ikke andre ivrige jægere ombord. Allan var den første til at bryde tavsheden og mumlen der udgjorde det taktiske spil om hvem der skulle binde på og dykke lige efter. Allan tilbød at binde på, hvis jeg kom lige efter med hans håndspyd. Lidt svært at fumle med det når man skal binde på, især da der løb en lille knob strøm. Det var en aftale. Allan fik hurtigt bundet på og jeg hankede op i begge vore spyd og hoppede i. Strømmen forsvandt allerede efter 6 meter, vendte og tiltog lidt under termoklinlaget. Dog ikke noget af betydning og det betød intet, da jeg allerede fra 15m kunne se hele broområdet og Allan der for rundt for lige at få forspring på tungerne. Han fik sit spyd og så var det ellers på jagt. Der gik ikke længe før den første måtte lade livet og mange steder var der desuden undermålere.
En eller anden har haft held med fiskeriet!
På sådan en dag er det om at udvide sit territorium på Emil, der kan være lidt svær at finde rundt på. Broområdet er nogenlunde sammenhængende, men for og agter for denne, ender vraget i malmbunkerne som har været skibets last. I dårligt sigt, er der ikke noget for og bag på disse og man får hurtigt snurret rundt om sig selv. Jeg tog den langs styrbord side langs bunden. Masser af tunger på min vej, kom forbi bunken og endte i stævnen, som er relativt intakt, bare væltet om på siden. Overalt var der torsk og buskhoveder mellem pladerne. På vej tilbage kunne jeg se endnu et par dykkere på lang lang afstand, uden at overdrive, så var sigten vel tæt på 15m på toppen af vraget, helt fantastisk. Heroppe så jeg en 3-4 store sej fritsvømmende over vraget og de glimtede sølvfarvet i det klare vand, når lygtens skær fangede dem og de var ikke specielt frygtsomme.Efter et par meget lange ture i Østersøen og med dybe dyk, så var det rart at nulre rundt på en nitrox 36, som gav en time uden deko og med masser af luft i overskud til mere. Men når man har det sjovt, så går tiden hurtigt og festen var ved at være forbi. Jeg lå et lille stykke tid et godt stykke over vraget og nød synet af vraget under mig og solen der glimtede i den totalt havblikke overflade. Så bliver dykning ikke meget bedre. Eneste malurt i bægeret var, at jeg var så frygteligt tørstig og at jeg vidste at Allan havde kolde øl med og at han nok allerede havde åbnet den første. Turen til overfladen var dog ikke lang og snart sad Allan og jeg og nød det skønne vejr. De andre kom også op og der var næsten en euforisk stemning, godt hjulpet på vej af et par kolde pilsnere.
Sidste mand
Vi talte om hvor privilegerede vi var at have så fine vrag med så kort sejltur og lav dybde og efterhånden er der flere dyk med gode forhold en dårlige. At jeg så kun havde 15 min kørsel fra hjemmet til udgangshavnen, gjorde det jo ikke dårligere!
En priviligeret forsamling…
Tja, man har jo ikke travlt med at komme ind!
Henrik