S.S. Emil R. Retzlaff

30/7 2013

S.S. Emil R. Retzlaff Klubbens faste fyraftensdyk starter klokken 17:30 i klubben og så derfra til havnen. Jeg startede lidt senere, var på farten, men et hurtigt opkald til Steffen gav afgangshavn og situationen. Havgassen var kørt og  jeg var bagud, men med et par tusind kilometer på de tyske motorveje den sidste uge, virkede det overkommeligt at køre til Helsingør. Det ændrede dog ikke på tidspunktet og kom sidst, men var først klar til at dykke!  

Bedre end det lovede tordenvejr!

Der er jo først bølger rundt om hjørnet

Målet var Emil, jeg huskede ikke, jeg havde været der før, så nyt er godt. Kim og Juhl bandt på, det var nok mest Kim, der gjorde det, Juhl kom lidt senere i. Piv og jeg var anden tur, Steffen og Dennis skulle binde af.

En ordentlig krabat!

En nøgensnegl kan man jo altid finde…

Godt pyntet krabbe

Torskene var godt gemt inde i vraget

Emil er trykket godt ud og faldet sammen, midterskibet kan man godt fornemme er forholdsvis intakt, jeg ville lige finde ud af hvilken side af skibet jeg var på og svømmede en runde i begge ender. Det var ikke til at blive helt klog på, hvad der var for og agter, kunne ikke finde skrue eller anker. Så min konklusion blev, vi var bundet på i styrbord, ikke at jeg er sikker. Troede en overgang, at jeg havde fundet svaret, men forvirret af, at der på begge sider af broen var et stort spil øgede min usikkerhed.  Der var strøm på vraget og alle de dejlige torsk, som var planen at finde puttede sig i utilgængelige steder, så det blev ikke til fisk. Sigten var 4 – 5 meter og en god temperatur gav 50 minutter i vandet.  Piv var så rar at gå op før mig og rense rebet for brandmænd, tak for det 🙂

Tillykke til Dennis med de 100!

Hjemad i adstadigt tempo

En dejlig aften på sundet med 100 dyks kage fra Dennis, øl og kaffe.Rune

SS Otto

29/7 2013 

S.S Otto Selvom der bliver dykket igennem i øjeblikket, dog med mange gengangere, så var det stadig muligt at mønstre 7 mand, der blev til 5, til en mandag aften på Øresund. Jeg havde slået turen op og allerede bestemt at turen gik fra Helsingør, det var jo ved at være en måned siden jeg havde været på Otto, så det var tid igen.

Sidste mand skal i tøjet

Kasper hentede Havgassen, så det var rent luksus selv, at køre til Helsingør. Jeg kom dog som sidste mand, selvom at det var mig der havde sat dagsordenen, så mente de andre at jeg skulle til at få fingeren ud. Båd og grej var i vandet da jeg ankom, men det tog ikke lang tid at blive klar og snart var vi på vej mod Otto.

Så mangler der ikke meget før vi er der

Der var ikke meget vind, dog en lille smule bølger, da vinden stod i NV. Turen var dog hurtigt overstået og selv uden vindskærmen oppe, så kom der stort set ikke vand ind. Kim bandt på efter en hurtig gang smiden lod. Ingen nævneværdig strøm i overfladen og man kunne se tovet langt ned, jo vandet var rigtigt klart i overfladen.

Så skal der bare bindes på.

Jeg røg i lige efter Kim og glædede mig over at vraget allerede tonede frem fra 16 m. Jeg havde tanket en nitrox 37 og det var skønt at se, at der stod 60 min uden deko, da jeg nåede ned til vraget. Så var det bare at nyde dykket, masser af tid og sigten var i top. Tæt på de 10m var der. Jeg tog en tur rundt om broen i jagten på rødtunger, der var dog ingen. Bag broen er der efterhånden skyllet så meget sand ud af vraget og ned i vraget, der hvor skroget er revnet i bagbord side. Revnen går helt fra lønningen og ned til bunden og der er et stort hul under vraget. Når strømmen fyger, så kan jeg forestille mig hvor meget sandflugt der er her. Maskinrummet har aldrig været så “stort” før og jeg tør næsten vove at sige at man kan se toppen af maskinen nu. Man kan se ned til siden, maskinrummet der udvider sig og en del store rør er synlige. Her har engang ligget et smukt skylight over. Her stod også en ret stor sej, som så helt selvlysende grøn ud på ryggen.

Her er “Ingen”, den lå sammen med familien under en plade på bunden

Jeg svømmede herefter frem i vraget, rundt på broen igen og så ud i stævnen. Smukt så det ud, med den forreste mast ragende højt op i vandet. Bakken er efterhånden også til at komme ind under, men den rustne stålkonstruktion ser noget skør ud og det frarådes at svømme derind. Et forestående kollaps kan komme når som helst, måske efter endnu et par vinterstorme. Nå, nu er det ikke alle der er så dumme som mig, så jeg skulle lige ind og vende og stikke poterne i mudderet. Eller leret/sandet. Det er så hamrende hårdt at grave i. Jeg fik dog den ene hånd godt dybt ned, hvor der blev lidt mere plads og mærkede tydeligt en dørknop, hvor låsetøjet gik som smurt i olie, når jeg drejede på den.

Søsol – dem var der mange af!

En time gik hurtigt, stadig ingen deko, men jeg tog en helt langsom opstigning. Vandet var klart i hele vandsøjlen og et par meter over vraget, kunne man allerede se solen danse i overfladen. Jeg spejdede ud i det grønne vand, det er makrelsæson og har altid været på ønskeseddelen, at se den pelagiske torpedo komme svømmende forbi i en stime.

“Pelagisk torpedo” – det er vist ikke denne her ising der menes!

Den oplevelse udeblev dog. Jeg tog lige et par min stop på 5 meter, bare lige for en sikkerhedsskyld, her var der dog en smule strøm og man skulle holde godt øje med brandmændene. Jeg tog handskerne af og tømte dem for mudder, vandet var dejligt varmt og forfriskende.

Buskhoveder, dem var der også mange af!

Det er vist længe siden vi har haft en nøgensnegl  Stor tritonia

Tilbage i båden, var der kun tilbage at drikke nogle øl og vente på Kasper. Han havde også et langt dyk og hvis det ikke havde været for de restriktive alkoholregler på land såvel til vands, i særdeleshed i svensk farvand, ja så havde vi sikkert siddet derude endnu, for stemningen var høj.

Rokkeæg – så er de voksne nok også dernde!

Så er sidstemand også ombord!

Alt har en ende og vi kom sikkert i havn, fik rigget af, spist junkfood og alle var glade, klar til endnu en gang at tage udfordringerne op ude på havet. Det er ikke så svært!Henrik

 

SMS Undine

26/7 2013

SMS UndineNu er vi nogen der godt kan lide at stå tidligt op, eller i hvert tilfælde, komme tidligt af sted. Så mødetiden var kl. 06.30 i Kastrup, hvor vi samlede os i to biler. Kim snakkede mit højre øre af og Michelle sad godt klemt ind mellem et par gæster fra Dykkerforum, Nikolaj og Ludvig, i deres kassevogn. Vejret var noget uldent, dvs. ingen vind, men tågen lå ret tykt over det ganske land. Det var dog helt befriende at rigge båd til i overskyet/tåget vejr, men når det så er sagt, så havde de jo lovet havblik og høj sol og det ville vi gerne have lidt af til de 21 mil ud til Undine.Det blev faktisk en halvkølig fornøjelse, men så snart vi tog farten af, så kom varmen og det tog heller ikke lang tid før vi klagede over, at det var for varmt. Vi fik smidt bøjen og Kim blev valgt til at binde på og jeg til at binde af, så de andre dykkede i mellem. Der var en del Undinedebut, så de skulle have lov til at få max udbytte. Uden at sætte mit lys under en skæppe, så var jeg ret sikker på at loddet lå omkring den forreste kanon og sagde til de andre, at der nok var bundet på i kanonen og gav derfor en hurtig briefing, om hvad og hvor der kunne forventes, at være hvor jeg sagde det var:-) Lowrance sonaren er simpelthen et perfekt værktøj og når man kender vraget godt i forvejen, er billedet let at tolke og man kan tydeligt se kanonerne på sonarbilledet.

Klargøring og lidt skepsis om det nu også var tørhandsker

Der slæbes en del med ned

Det afholdte dog ikke Michelle for at fjumre rundt ude i stævnen og fare vild ude på bunden (trods 10-15m sigt?) og jeg måtte lige hente hende i overfladen og sætte hende af på bøjen igen. Så snart Kim atter var på stigen, hoppede jeg i det gulgrønne vand. Jo, algerne var kommet, men det var lige forfriskende af den grund, men vandet klarede hurtigt op og det sorte klare vand smøg sig omkring mig. Der er altså ikke noget så godt som en nedstigning i klart, strømfrit vand, hvor tovet skærer sig som en sølvpil gennem vandet. Jeg landede ganske rigtigt på toppen af kanonen, Kim havde haft en let påbinding, afklædte mig min dekoflaske og begav mig først ud mod stævnen. Vandet var dejligt klart, men ikke helt så varmt som jeg havde lovet, efter mandagens tur til Wacht, hvor vandet var 13 grader på bunden. Her var der tålelige 8-9 grader. Der var ikke så meget nyt under solen og det var bare at nyde lidt indenbords dykning og rode lidt i mudderet, samt at se på de imponerende store torsk inde i vraget, der stort set ikke gider at flytte på sig, før man dasker til dem. Fra stævnen svømmede jeg langs den dybe lønning, forbi panserbroen, kobberhuset og lurede lidt på chaluppen. Jeg fandt en lameltop i messing, som har siddet hen over en udluftningsskakt, som har været så sindigt konstrueret, at når man trak i en snor, så kunne man skalke røret. Den kom lige med op til tovet, så andre kunne se den, men den ligger dernede endnu. Jeg mødte Nikolaj og Ludvig, der lå lidt højt over vraget for at vride det sidste ud af deres bundtid og så steg de op og jeg var mutters alene på vraget, lige som man kan li det. Herefter var der ingen pardon og de store muddervinger kom i brug.Min tid var også kommet og jeg fandt tovet og begav mig opad. Et par meter over vraget blev man ramt af koldt og endnu klarere vand. Karakteristisk for østersøsommervand, der var en kold “lomme” mellem 20 og 30m, hvor vandet kun er 5-6 grader. På 15-16m blev jeg derimod ramt af det varme overfladevand og dekoen gik så hurtigt som sådan noget kan gøre, i det varme vand, uden strøm og brandmænd.

Varm frokost!

Alle kunne hurtigt blive enige om at Undine er et imponerende vrag, tålelig dybde, noget for enhver smag og relativt let til at komme i nærheden af, hvis man ellers tør ofre en hel lang dag på dykning. Overfladetiden gik med et lettere solstik (hvor var tuborgparasollen?), spise lidt mad og få kolde drikke indenbords, især mine fra  den isfyldte flamingokasse var rigtigt kolde:-) Michelle er en smule hårdere end os andre og ville hurtigt i vandet igen, men vi andre (det faste personale – red.) vidste bedre, så vi tog os en badetur, inden det var tid igen og det var virklig skønt!

Hvor er parasollerne, når man virkelig trænger til lidt skygge?

Bare rolig! Der er dybt nok til hovedspring.

Kim opdagede at hans nr. 2 flaskesæt var tomt, så han sprang over. Nikolaj og Ludvig hoppede i igen og jeg gav dem lidt forspring, så jeg var sikker på at de var gået op når jeg skulle binde af. Dykket blev prioriteret i agten, hvor jeg fik iagttaget nogle nye detaljer, det er lige som om noget af mudderet er blevet skyllet ud her. Tiden gik igen hurtigt og jeg måtte se at komme tilbage til tovet, her fra agten var der en god svømmetur, især når der er så mange indbydende huller at lyse ind i på vejen. Jeg fik bundet af og smidt loddet godt ud over kølsiden. Der var stort set ikke noget afdrift, så jeg krydsede fingre for, at loddet ikke drev ind over vraget igen og satte sig fast. På vej op, noterede jeg mig lige og iagttog, at nettet med pilsnere var sænket perfekt ned i det kolde vandlag og jeg blev helt tørstig af lyden af dåserne der lå og klankede i nettets blide op og ned bevægelse. I sandhed et smukt syn:-) Vi fik meldt klart skib og sejlede halvvejs hjem, lige forbi et kedeligt vrag at dykke på, men en sikker “sutteklud” når der skal madfiskes torsk på vej hjem. Drikkevarer og madpakke var drukket og spist og iskassen var kold og klar. Jeg fangede hurtigt 5 gode torsk og mens båden tøffede nordpå, blev de fileterede og lagt på is. Se det er en suveræn måde at få frisk fisk med hjem i sommervarmen.

Bare han nu ikke prikker hul i en ponton

Vel i havn, så skulle der bare rigges af, parkeres båd i laden, lige tankes kaffe i Trelleborg og så var vi hjemme, trætte og mætte på gode oplevelser. Vi har været på Undine mange gange, men det var ikke sidste gang og man bliver aldrig træt af hende.

Der skal jo altid slæbes et eller andet

Tak for en god tur. Henrik

Nixe og Mirs

25/7 2013

Nixe og MirsVi  kunne kun mønstre tre personer til en langtur, til trods for en gunstig vejrudsigt. Søren havde nærlæst prognoserne og var sprunget fra, da der på på trods af svag vind, også var lovet lidt regn og torden. Turen startede for første gang i en måned med afgang i regnvejr, vi sigtede mod Gilleleje og ville der tage den endelige beslutning om, hvorhen dagens færd skulle gå hen,

GillelejeIngen vind, men regnvejr

I Gilleleje var der helt vindstille og let regnvejr, men vi kom hurtigt af sted og dagen mål var Nixe først, og så noget andet bagefter. Efter en relativ behagelig sejltur, hvor eneste ubehagelighed var lidt regn i starten, kom vi til Nixe og fik efter lidt besvær slået vraget og kastet loddet. Sigten var +10 meter i overfladen og knap det halve på vraget. Der var ikke så mange fisk, som ved tidligere besøg, men der kom da lidt med op. Af ekstraordinære fund var en jomfruhummer, der levede som en almindelig hummer på vraget.

Jomfruhummer Jomfruhummer med identitetskrise

Temperaturen var 7 °C under springlaget. Måske ikke iskoldt, men der var alligevel rart at komme op over 17 meter og få varmen, selv om alle brandmændene krævede en del opmærksomhed.

Tja, det dykker jo ikke af sig selv.

Efter dykket skulle vi finde ud af, om vi skulle på Kronprinzen, Taifun eller en af de andre gamle krigstrawlere, der lå i området, men der var lidt urolig sø, og Juhl havde en meget gavmild nitrox, så vi valgte at tage Mirs på vejen ind, for her ville dybden ikke være noget problem.

Man kan jo altid skrue på et eller andet

Og efter vi nåede ind til Mirs var PPP ikke glad for lodskuddet, men der er jo ikke meget at slå, så vi kastede på noget, der trods alt mindede om et vrag. Og der var vrag, da jeg kom ned. Sigten var ca. 3 meter og der var en del torsk og langer i vraget. Der var samtidig en million kæmpe taskekrabber, hvor de fleste, iflg. PPP, havde rogn, jeg selv vendte dem ikke om, så det må stå for troende. Temperaturen på vraget var en grad eller to varmere end på Nixe, og det gjorde der meget mere komfortabelt. Brandmændene var der til gengæld ingen mangel på.Da alle var i båden efter dykket, fik vi os lige en forfriskning inden vi sejlede ind, vejret var stilnet helt af og solen skinnede igen, som vi jo har vænnet os til den skal.

Juhl & Søn

I havnen var der fest med karruseller og andet tivoli, Vi blev grebet af stemningen, og lavede vores egen fest i solen nede på molen, efter vi havde pakket bil og båd, inden turen gik retur til Farum. Kim R

Trykkerdammen

21/7 2013

Trykkerdammen. Trods tropehede – eller måske nærmere derfor -var der ikke den store tilslutning til tirsdagsdykket. Enden på det hele blev, at Jeppe, Dennis og undertegnede måtte en tur i Trykkerdammen, selvom der var moderat østlig vind og lyst til noget andet.Vi var helt alene ved Trykkerdammen. Alle andre var åbenbart på ferie, så vi fik de bedste parkeringspladser ved trappen,  gjorde klar og hoppede i det helt flade og tilsyneladende klare vand. Temperaturen var 19 °C, og sigten på det lave var 4-5 meter. Der var lidt strøm, og den tiltog med dybden. Til gengæld blev sigten så tilsvarende dårligere. Faktisk så dårlig, at Dennis blev væk. Det var jo ikke os, der var væk, for vi vidste jo lige præcis, hvor vi var. Dennis kunne huske sine rutiner, søgte kort tid på bunden og gik til overfladen, som reglerne foreskriver, men de regler plejer jeg ikke at bruge, så han måtte klare sig selv, hvilket han også gjorde.

KrabbeKrabbeKrabberne havde travlt

Jeppe og jeg fortsatte ud til vraget, hvor strømmen var temmelig irriterende, og her tænkte jeg lige, at Otto nok ville være en udfordring i dag. Vi fandt ikke noget nyt på vraget, og vi rykkede ind mod land, hvor vi håbede på, at strømmen ville vende, så vi kunne komme nemt hjemad.

Kedelig bund Kedelig bund med svovlbakterier!

Der var ikke mange fisk, enkelte skrubber, Dennis så en ål, og så var der en masse yngel af forskellig art. Altså cirka det man kan forvente på en sommerdag i Trykkerdammen! Krabberne havde kronede dage, og var overalt – undtagen der, hvor bunden var dækket af svovlbakterier 🙁

Lille flad Lille-bitte fladFladFlad

JeppeJeppe i solnedgangen

Efter tre kvarter var det slut for denne gang, men vi slipper jo nok ikke for at komme i Trykkerdammen igen. Kim R

Wacht og Norderney

22/7 2013

Wacht og Norderney7:30 i Kastrup og en vejrudsigt, der var blevet diskuteret lidt mere end sædvanligt. Vejrudsigten så nu god nok ud, selv om der var lidt morgentåge.Vi fik pakket et par biler og rykkede mod Smygehamn. Og Smygehamn – havnen har aldrig set renere ud og den lugtede ikke lige så fælt som den plejer!

I havnenSå skal er læsses…

Efter over en times sejlads kom vi frem til Wacht. Vi havde undervejs passeret gennem et par solide tågebanker, men der var nogenlunde klart vejr ved positionen. Himlen var fortsat overskyet, men det var jo ikke en solferie, så det skulle nok gå alligevel.

Snart solSnart klar

Ikke meget strøm og ingen bølger

Sigten på Wacht kan nogle gange være ret dårlig, på grænsen til elendig, men denne gang var vi heldige, der var vel 4-5 meter, nogen strøm på langs i vraget og relativt lunt bundvand på 11-12 °C. Jeg dykkede med Rasmus, som ikke havde besøgt vraget før, og vi kom godt rundt på den øverste del af vraget. Der ligger en masse kobberrør, kølere og andre sager, som jeg ikke umiddelbart kunne gætte hvad var. Der er masser af muligheder og huller i vraget, der giver mulighed for at pille og rode lidt, hvis man har den slags lyste. Man skulle bare lige jage torskene ud først, så man selv kunne komme til.  Der var også andre maritime detaljer på vraget, koøjer og den slags. Turen rundt på vraget varede en halv times tid, inden turen igen gik op gennem det kolde vand i midten og op for at lave lidt deko i det lune overfladevand.

KoøjeKoøje (Maritim detalje bl. a.)

Efter Wacht skulle vi videre, nogen af os ville dykke Norderney, men Henrik ville hellere prøve kræfter med en ny position, der nok var en bræddebunke på  mudderbund og bunddybde på 45-48 meter. Men han er jo skipper, så han kan gøre hvad han vil.

SoldyrkerUdsigt til mudderbund

Teletubbi – Klar til mudderbund

Mens Henrik var nede i mudderet for at hente nye oplevelser og finde guld og ædelstene, blev der badet lidt imens. Temperaturen var bestemt også sommerlig.

KasperSelv om vandet ikke ser rent ud, er det nok bedre end badesøen i Albertslund

SvømmevingerEr det mon Kaspers svømmevinger?

Norderney er jo en enorm kasse, og der var plads til at vi alle tre kunne dykke samtidigt, dvs. så samtidig man kan være, når vi skal i udstyret på en gang Men vi fik afklaret hvem der skulle binde af ved hjælp af et system med nogle karabinhager. Sigten på Norderney var 10-15 meter, og igen var der dejligt lunt bundvand Lidt strøm på vraget, men ikke noget, der generede Rasmus og jeg tog en sviptur fra broområdet ud og vende i stævnen. Der er mange spændende ting på Norderney, både de store linier udefra, og så de interessante detaljer, når man går ind og ned i vraget. Men den ligger jo lidt dybt og tiden løb hurtigt, så inden vi vidste af det, skulle vi op og betale prisen på det lave. Lige her var det måske ikke det smarteste at være tre nede samtidigt, der var lidt strøm og loddet hængte åbenbart i noget skrammel på bunden, så jeg syntes det var rarest at holde fast i bundtovet. Rasmus, som  var yngstemand, havde de største flasker (2x 18 + en 12 l stage) og den bedste kondition, så han lå ved siden af tovet og svømmede mod strømmen, mens Kasper og jeg klamrede os til linen.

HjemturGod stemning

Så gik det hjemad, der var lige 25-30 nm, før vi nåede i land i Smygehamn. Vejret var stadigvæk gunstigt, men man var ved at være godt brugt, og solcremen kunne ikke længere hindre, at vi blev lidt stramme i masken.

HjemmeSå mangler vi bare lige aftensmaden

Og Henrik! Nu gider vi ikke høre mere piveri over dine bremser på traileren!

Kim R

Landgangsbåden og Anemonevraget

21/7 2013

På kollisionskurs i Øresund -Landgangsbåden og AnemonevragetHjemme fra ferie; så man endelig kan komme i vandet og dykke med fæller fra Danmarks mest aktive Dykkerklub – både når det gælder våddykning og kammerdykning. Fantastisk vejr til søndagsdyk – men kun 4 mand mødte op. Med så få fremmødte besluttede vi at det kunne være fint at prøve nogle vrag vi sjældent besøger – Landgangsbåden og Anemonevraget. Fra Rungsted var vi ikke blevet ruste over ferien med at få båden i vandet, og vi var tjept ude af havnen med kurs syd for Hven.

PjerrotPjerrot

 Knap så tjept var det at finde Landgangsbåden – der havde været pilfingre i GPSen og det edderkop-på-LSD-lignende spor var usynligt, man kunne kun pege hvor omkring på skærmen vi havde cirklet og slået vrag.

UdturUdtur,  ikke u-tur

 Kim meldte sig frivilligt til at binde på og Nicolai røg i så snart vi var sikre på at Kim ikke kom op igen før tid. Mens de to var i vandet snød DMI os og sendte hele den sydsvenske delegation af vindfolk lige med kurs imod os, Øresund blev noget skummende, og Havgassen blev noget værre gyng-gang at være i….det var IKKE rart, og selv som vindheks kunne man godt lige blive lidt bleg om næbet!!! Men neejjjj hvor var landgangsbåden fin, med torsk der lå og trykkede sig under vraget – altså nogle små bitte nogle, slet ikke i spise størrelse, klart undermålere, slet ikke værd at gå efter…Sigten var rimelig så man kunne se alle de fine hvirvelløse dyr som var sat op til pynt, og pænt med røde busknøgensnegle var der også.

RødHvidGul og rød3 varianter af kvastsnegle med dugget linse

AnemoneNæsten selvlysende

Oppe igen havde vinden kun lagt sig en smule, og jeg tror den eneste grund til at endnu et dyk var muligt, var fordi vi havde valgt Anemonevraget, som alligevel lå på vejen hjem og her var der med rimelig antagelse vindlæ fra Hven.

BørsteormIkke ret stor – men meget fin lille børsteorm

 Til gengæld var der på ingen måde læ fra skibstrafikken. Trods relativt lidt trafik i denne del af Øresund syntes samtlige af de større og store skibe som sejlede mod syd, at de skulle sejle lige præcist forbi dér hvor vi lå. Fiskerjollerne havde ingen problemer med at undvige i god tid, men ikke mindre end to gange var bøjerne kastet over bord, med kun en enkelt løkke omkring i Havgassen, og vi havde en mand i flagstangen for at vise dykkerflaget mere frem end hvad den tæt-på-friske vind kunne klare.

Afvisning Afvisende type…

Spændingen var stor da en slæbebåd med en olieborerig (stor kran – red.) på slæb slet ikke gjorde tegn til at dreje af – Kassereren var i vandet…skulle vi lade ham blive på bunden, kappe linen og lade ham sejle i sin egen sø, eller skulle vi kæmpe imod Goliat som hastigt nærmede sig og så få kassereren med hjem? Alt var klart, motoren var startet, bøjerne var i vandet, vi manglede bare at slippe linen…..men i sidste øjeblik begyndte Goliat at dreje af, og sejlede flot forbi, dog tæt på…meget tæt på!

Stortæt påStor tæt på…

 Skipperen syntes åbenbart at afstanden var fin og helt tilstrækkelig, og stod på broen og smilede og vinkede lystigt til os. Vi hilste pænt tilbage – vi er jo ordentlige Havbasser. Coasteren som kom sejlende i kølvandet på slæbebåden, syntes også at den skulle sejle helt tæt på, og den har givetvis givet en del støj under vandet!

NicolaiNicolai i oprørte vande

Anemonevraget kan bestemt anbefales for fremtidige dyk. Flora og fauna var velassorteret, rigt repræsenteret og farvestrålende, med pæne opsatser til de fotointeresserede her og der. Anemoner var der overalt, og de få steder hvor der ikke var anemoner, var der fyldt op af hydroider med nøgensnegle, sabellaer, pyntekrabber og fiskeblink. Sigten var også her, rimelig, og solen skinnede på fuldt blus fra oven, så lys manglede vi ikke. Alt i alt en super dag 🙂 Jakob og LottePS. Kassereren kom med hjem igen, til dels uanende over de farer som havde luret over ham i løbet af dagen.

Dialog/kommunikation med skibsføreren Herunder følger en mailkorrespondace mellem skipperen og Havbasserne – lidt til overvejelse.Fra: Erik Christiansen Hej Kim  Tak for dit svar. Det er selvfølgelig til eftertænksomhed for alle, er glad for i tager det alvorligt, vi på de større skibe tænker ofte på sikkerheden for alle til søs og arbejder ud fra det.der skal jo være plads til os alle, og vi skal også gerne komme hjem i hel tilstand alle, og netop derfor skrev jeg til jer. Håber i fortsat får gode dykkerture og alt går som det skal.  mvhErik Christiansen Fra: Kim Rønn Sørensen/HavbasserneHej Erik, Tak for din mail. Vi har sendt din mail ud på vores interne mail-liste, så alle vores medlemmer kan se, og måske forstå, sagen fra skibsførernes vinkel, og de tilbagemeldinger, jeg har fået fra vores medlemmer er, at det er et godt initiativ af dig at sende mailen og meget interessant/relevant for os at læse. Jeg er ked af, at du føler dig hængt ud. Vores historier på nettet er mest for vores egen skyld og er blot en beskrivelse af vores dykning og oplevelser. Historierne skal ikke tages for mere, end de er. Det er ikke nødvendigvis eksperter udi dykning eller skibsfart, der skriver. Vi dykker i Øresund, om ikke dagligt, så flere gange om ugen. Vi er bekendt med vores sårbarhed, derfor har vi også opmærksomme folk i båden, når vi dykker. De fleste af de vrag vi dykker på, er jo netop gået til bunds pga. kollisioner. Vi betragter os selv som rutinerede, og mange af os har dykket i mange år. Vores dykkerflag (som har korrekt størrelse) var sat den pågældende dag, og flaget var spilet, men desværre kan det dreje i vinden, og derfor var der en om bord, der i god tid vendte det mod jeres skib, der kom fra nord (vindretningen). Jeg tror spændingen kom ved, som du nævner, at jeres båd kun langsomt kan korrigere kursen, og det varede noget, inden det blev tydeligt for de ombordværende, at I gik forbi. Det blev det opfattet, som om I ikke havde bemærket vores båd til at starte med. Vores procedure i den slags situationer er, at vi starter vores motor op og binder vores bøjer/bundtov næsten af, så vi kan undvige, hvis afstanden mellem fartøjerne bliver for lille og situationen bliver for kritisk. I dette tilfælde var bøjerne løsnet, men vi havde hele tiden fat i dem. Dykkerne i vandet ved tilsvarende, at hvis bøjerne slækkes, så skal de dykke ned – og man kan sagtens høre, hvis en båd er tæt på under vandet. Jeg vil prøve at koble dit indlæg til vores historie, og måske ad den vej, delagtiggøre flere fritidsdykkere og sejlere om vores fælles udfordringer med hinanden, når der kun er begrænset plads at boltre sig på.  MvhKim Rønn SørensenFormand/ Havbasserne  Fra: Erik Christiansen  Hej Havbasser.Jeg er blevet gjort opmærksom på en af jeres artikler , den fra d. 21-7 på anemonerevet. og føler mig hængt ud på et meget dårligt grundlag.Jeg er skipper på den slæbebåd der slæbte flydekranen forbi jer i øresund.min styrmand var på vagt , vi kom fra nord og vinden var fra nord og A flaget var ikke synligt, der var mange lystbåde på sundet den dag , og da han nærmede sig jer ,kravlede en person op og viste flaget ,der blafrede fra nord og ikke var synligt for os, og han kunne reagere på det , når vi slæber har vi måske 200 meter wire ude og kan kun dreje langsomt- måske 10 grader af gangen , pga. at wiren vil gå på bunden og fange noget hvis vi drejer mere, derfor fører vi dagsignaler og AIS og lys for et ” skib der er begrænset i manøvreevne”.Det er jo sådan at de internationale søvejsregler foreskriver at dykkerflaget skal være spilet ud og synligt , så når i skriver i artiklen at “en måtte i masten og vise flaget” er i allerede lidt på kant med reglerne. samtidig ligger i og dykker lige der hvor alle skibe der går vest om hven skal passere når de skal i Drogden rende og i Østersøen,Jeg skal ikke begynde atkøre i søret men vil blot fortælle jer at den der er ansvarlig for en persons sikkerhed kan man se i spejlet hver morgen når man børster tænder, og det er ikke skipperen på slæbebåden der dør af det ,hvis vi kolliderer med et dykkerfartøj.Jeg har fuld forståelse for et de 2 der skrev artiklen gerne ville have noget  spændende at skrive om og gøre det til et læseværdigt stykke for andre dykkere , men som sømand der er på søen hver dag finder jeg det ikke pænt at hænge os ud , når det dybest set nok er på dykkerbåden men burde ransage sig selv og spørge sig selv om man lever op til den sikkerhed der gør at men kan være sikker på at alle kommer godt hjem.Jeg skal til slut sige at når jeg som sømand med 40 års erfaring læser artiklen er jeg lidt rystet over den for mig ligegyldighed og uvidenhed der er med sikkerheden , og at det skinner igennem at man  ikke har sat sig mere ind i hvad der tænkes og opfattes på de passerende fartøjer . Det er for mig at nemt at stå på dykkerbåden og sige “hvorfor sejler de så tæt på”.men gør i det muligt for andre at gøre andet ? prøv at sætte jer i de andres sted , de står på broen og holder måske øje med 30 andre fartøjer , dybder , fører samtaler med andre skibe der passerer og trafik kontrolen- vts.   ,så kravler i lige i masten og strækker et A flag ud og forventer at det ses med det samme. måske var det en ide at have et stort fast signal der kan ses fra alle retninger. og spørg lige jer selv – hvem er det der er i fare hvis der sker en kollision , man kan bagefter afgøre i søretten hvem der havde skylden , men hvis kammerat er det der ikke er til mere.Jeg håber i vil bringe dette indlæg på jeres hjemmeside til eftertanke for jer alle for jeres sikkerhed og måske også til eftertanke om man måske hænger nogen ud når man skriver artikler og de bliver offentligt vist , man skulle måske også sætte sig ind i hvad en olieborerig er og hvad søvejsreglerne siger, og sluttelig om man kan sige at skipperen var på broen.eller alle er måske skippere i jeres regi?

Sommertur til Ukendt og Kronprinz Wilhelm

20/7 2013

SommerturTrods det, at turen var annonceret en uge i forvejen, at det var lørdag og meteorologerne lovede os stille vejr med høj sol hele dagen, var kun Kim, Kasper, Nicolai og jeg selv tilmeldt. Nicolai havde støvet mekano-dykkerapparatet af, smurt alle hanerne og virkede forbavsende selvsikker og rutineret, selvom det vist var et af årets første dyk for hans vedkommende. Jeg selv kom godt nok først til Gilleleje, men det viste sig at mit ene flaskesæt var mere tomt en fuldt, så da Else, min pligtopfyldende hustru, kom med et nyt sæt, var båden i vandet og alt var klar til afgang. Jeg havde sinket ekspeditionen og blev idømt at skrive denne beretning.

Lodskud Nyt vrag med masser af fisk

Jeg havde fået nogle positioner af en Svensker, hvoraf jeg kendte én og her passede koordinaterne med mine, der var derfor en rimelig chance for at de andre også var gode nok. Vi valgte en position som lå et par mil fra Kronprinz Wilhelm, som jo altid er et godt dyk, såfremt den nye ikke var noget og satte Havgassen i bevægelse over et roligt Kattegat. Efter godt en time var vi fremme og få sekunder efter at Nicolai havde taget gassen af og gled gennem mærket på kortplotteren, rejste vraget sig 3 – 4 meter under os. Hvor er det engang imellem dejlig let alt sammen.

FørstemandIkke alle har lige travlt, bare fordi det er et nyt vrag…

Jeg fik hurtigt iklædt mig passende outfit og gled overbord mod havbunden, 37 meter nede. Jeg var jo ikke særlig forventningsfuld mht. sigten, men snart kunne jeg se noget under mig, et hurtigt kig viste 20 meter og det viste sig da også at være torsk i tusindvis. Få meter længere nede dukkede vraget dog også frem og jeg måtte konstatere, at sigten i Kattegat efterhånden udfordrer den i Østersøen.

LangeTam lange klar til skud

Det er altid en fantastisk oplevelse, at lande på dækket af et vrag man ikke kender og i dag ville det blive let, at fravriste vraget en masse oplysninger i den sigt. Efter få minutter, kunne jeg dog konstatere at der var tale om en nyere trawler, hvilket tog lidt af gejsten fra mig. Ovenpå bakken, som er forsynet med søgelænder hele vejen rundt, står en mast med bomme på, alt i aluminium. Intet fiskerinummer eller navn, heller ikke på det flade agterspejl. Flere store tromler, men uden trawl på. Instrumenter, lamper og radar ligger rundt omkring i vraget, men dækket mangler flere steder og styrhuset mangler. Der ligger håndværktøj og køkkengrej rundt omkring, men på grund af de mange store torsk som mudrer op, er det lidt svært at finde beviser på vragets alder og nationalitet, endsige identitet. Der er ikke en eneste pirk, eller net nogen steder, så vraget kan ikke være kendt af mange.

Der var mange torsk inde i vraget

Efter 20 minutter gav jeg op og forlod et kedeligt vrag, men dykket havde alligevel været en oplevelse, takket være sigten og de mange fisk. De mange torsk som svømmede omkring vraget, fra størrelse L til XXL og flere store langer inde i vraget også. Men også synet af masten, som stikker helt op til 25 meter, behængt med brandmænd og omkranset af talrige småfisk – og så at se det hele i 10-15 meter sigt.

Godt vejrRigtig fint vejr, Kullen kan skimtes i baggrunden

Vor konklusion efter en kort brainstorm blev, at det er en trawler i stål på ca. 30 brt., sunket for ikke over 30 år siden. Enten sænket med vilje, eller sunket under bugsering, jeg tror nemlig ikke, at en trawler kan have trukket styrhuset af uden at fange masten og hvis vraget er nedsprængt, havde de nok også sprængt masten.

Kasper Kasper, glad efter endt dyk

Glad besætning Det skal fejres – Glad besætning, selv om der ikke var meget dykkerguld

Efter at vi alle havde endt vores dyk på stedet, sejlede vi over på Kronprinz Wilhelm og her var sigten mindst lige så god, men stemningen 10 gange bedre. Fisk var der til gengæld ikke mange af, men det lykkedes alligevel Nicolai at harpunere et par torsk. Kim fik ingen fisk, for han tabte nemlig sin harpun.  

Nicolai med lidt kattemad!

BrandmandEn ordentlig satan! Og den var desværre ikke alene..

Rødeavsfisk Rødehavsfisk.. Fin lille blåstak

Klart vand under bådenKlart vand under båden

Brandtentakler Ingen fisk til Kim, men der var da en enkelt brandmand, eller to….

HjemadEndelig hjemme…

Allan Jensen

Jagten på Naziguldet

18/7 2013

Jagten på Naziguldet. Torsdag formiddag var der 2 tilmeldte til dyk, Christoffer L og Jess, det har nok afskrækket oldekolle holdet, at Havgassen/kassen var ude af drift og komfort niveauet i gummibåden ikke lever op til klubåndens standard om plads til hæmoridepuder osv. Der blæste igen en frisk vind fra nordvest, og vi måtte opgive dyk på nordkysten. Så der blev talt om nye steder, der ikke ramte 30 + meter og planer om 2 dyk.Vi drømte om nye eventyr og oplevelser, så vi også engang kan fortælle vores børn og nye medlemmer om, hvordan vi fandt Naziguldet. Vi spændte gummibåden efter bilen og drog mod Skovshovede Havn for at søsætte båden.Turen gik mod Trekronerfortet, og vi blev nok lidt overrasket over bølgernes størrelse. Men med vores fædres historier i erindring, om dengang mænd var lavet af jern og skibene i træ, tænkte vi, at der skal mere end en smule skumsprøjt til at stoppe jagten på Naziguldet.

LandgangVæbnet landgang

Da vi nåede frem og havde trænet mavemusklerne, lå vi fint i læ med båden og Christoffer tog første dyk på vestsiden af molen og fortet. Der blev observeret mange flade, og der blev dolket en enkelt. Til gengæld fandt Chr L. en fin likør flaske fra Slaget på Reden, der blev udkæmpet den 2. april 1801mellem den britiske flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og den dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer  Den danske kommandør var efter sigende godt Havbassestiv og tabte sin likør flaske af mærket Heering tæt på fortet. Og tænk sig den fandt Christoffer, men intet Naziguld på vestsiden.

Skydegal Langdistancemissil

Så var det min tur til at prøve lykken på østsiden af fortet. Jeg dumpede lige ned på 2 m præcis der, hvor man efter anden verdenskrig havde smidt tyskernes  porcelæn ud. Det var et slaraffenland i porcelænskår, og jeg samlede nok til at bevidne vores fangst og rigdomme. Desværre ved nærmere eftersyn stod der Trekroners cafeteria på det meste. Ellers et smukt dyk på 2 til 3 meter, men ingen fisk eller guld.

FrokostpauseDet er hårdt at være dykker

Efter en velfortjent frokostpause på Trekronerfortet, gik turen til Middelgrundsfortet. Der blev smidt anker på læsiden og tjekket for strøm. Alt var fint og vi fik endnu et spændende dyk på 8 m, hvor vi kiggede på ruser, der var fyldt med ål, torsk, flade og krabber, der mæskede sig. Der var store blåmuslingebanker, og vi var i tvivl om det var ok at fylde poserne til Naziguldet, og spise dem til aften. Vi må ved lejlighed høre klubbens erfarne om det er ok at tage af naturens spisekammer. Ellers lå der golfbolde og lerduer på bunden, det er nok hvad de stakkels soldater har til at forsvare sig med efter offentlige nedskæringer.

Dykkerguld2900 happiness med vind i håret og lommerne fuld af rigdomme.

På hjemturen sneg vi os langs Nordhavnens mole ind mod kysten. Herefter blev motoren på gummibåden renset og vi følte os som en del af 2900 happiness med vind i håret og lommerne fuld af rigdomme.Så tak for en god tur og masser af eventyr. 

Video fra turen

Jess

Humlebæk

16/7 2013

Tirsdagsdyk Humlebækstrand. Med 11 deltager og en kommende i maven, gik turen til Humlebæk Strand med øje for dyk, uv-jagt, grill og strandtur. Stefan har over sommeren gået og samlet mod og inspiration til sig i svømmehallen, og ville se hvad uv-jagt er for en størrelse.

KlargøringDer var trængsel på strøget

JessDet føles så rart mod huden

Efter at Stefan havde opgivet at lede kælderen igennem efter sin dragt, mente vi bestemt at han bruger samme størrelse i dragt som undertegnede minus lidt Havbassemave. “Han er jo ikke helt voksen endnu”. Alle nåede frem og til stor underholdning for selskabet, kunne Stefan svømme i den lånte dragt. Der skal vist trænes lår og arm til næste sæson uvr.

StefanDer var rigelig plads til arme og ben

En smuk aften og fin sigt under vandet. Det var skønt og se noget andet end Hornbæk plantage under vandet. Desværre har sommerens vind ikke tilladt meget andet. Det lignede det perfekte sted at fange fisk, men der var mange teorier om vandet var for varmt osv. Jeg tænker på et natdyk der lidt senere på året.

Klar til natdykKlar til natdyk

Seks  af deltagerne var 2 generations Havbasser, og der var flere stolte forældre med som makkere for at sikre sig, at deres genetiske afkom ikke led overlast. Der blev gjort forsøg på at finde vraget Sjælland, men der manglede vist en båd med gps koordinater.

AndenbølgeEt par fra anden bølge…

Det lykkedes dog at skyde et par smagsprøver til grillen, men ellers var der ingen fangstrapporter. Vejret viste sig fra sin bedste side, der var helt vindstille og klar himmel.

GrillSå kom bryllupsgaven i brug under vejledning af en tilfreds formand.

FladVar det mon den, der kom på grillen?

Der blev fortalt historier fra gamle dage om hvordan klubben plejede at dykke her og det altid blev brugt til uddannelsesdyk. Jeg syntes man kunne ane en tåre i de nostalgiske øjne, og vi andre hev et par næsehår, så vi kunne falde ind i stemningen. Grillen blev startet, og der var masser af pølser, kartoffelsalat, noget som hed grøntsager og smagsprøver af lidt flade.

Der var mange historier, så det blev lidt halvsent…

Igen var Tirsdags hygge dyk en succes med fin deltagelse. Det er i hvert fald en god mulighed at få vasket ungerne og bespise dem inden sengetid.Jess