S/S Robert

29/6 2013

S/S RobertDer var allerede tidligt på ugen annonceret Østersøtur med havgassen om lørdagen – da jeg skulle være hjemme lidt tidligt, var jeg egentlig afskrevet fra langtur lørdag og havde lagt andre planer. Men fredag aften ringede Kasper og insisterede på, at vi skulle ud; pga. vejret dog en lidt kortere tur, så vi kunne være retur kl. 17. Meget ”modvilligt” sagde jeg ja, så Kasper havde en valid årsag til at tage af sted hjemmefra.Lørdag var det lykkedes Kasper at få lokket Rene, Anders og en mere eller mindre bagstiv formand, sådan at vi blev 5 mand. Vi havde dog lidt svært ved at finde et egnet dykkermål, for det lignede egentlig skodvejr alle vegne – snakken gik frem og tilbage om vi skulle trodse vinden og tage Robert, eller trodse strømmen og tage Minestrygeren….Rene og jeg ville begge gerne på minestrygeren, men gad absolut ikke dykke i strøm, så vi trumfede til sidst Robert igennem. Lettere forsinket kom vi af sted til Rungsted, hvor Anders også stødte til. Her var der endnu ingen bølger, og der var også solstrejf at se rundt omkring mellem de mørke skyer.

På vejPå vej

Efter en yderst behagelig sejlads på et overraskende fladt Øresund kom vi på positionen og næsten før loddet var smidt, stod Anders klar til at hoppe i, mere rusten var han åbenbart ikke..Efter ham fulgte Rene og Kasper, og båden var således overladt til Kim og jeg.Da Anders kom op, hoppede jeg i med Kim lige i hælene. Vi tog en tur ud til stævnen, hvor vi brugte en god del af dykket, blandt andet var Kim indblandet i en redningsaktion for en stakkels torsk, der var viklet godt ind i en gang garn.

325TorskTorsk i net – den her skylder havbasserne sit liv – det ta’r vi, når den har fået lidt mere sul på kroppen!

TorskEn af de mange fine torsk (4-5 kg´s) – der ikke sad i nettene

Sigten på vraget var, næsten som vanligt, rigtig fin, og vi nåede også hele vraget rundt inden begge computere sagde, at det var tid til at komme i overfladen. I overfladen havde de resterende dykkere sørget for regnvejr, det havde de nu ikke behøvet.

NøgensneglEn klump af de sædvanlge…

Om det var regnvejrets eller selskabets skyld, skal være usagt, men Anders var meget ihærdig for at komme i vandet, så Kim og jeg fik ikke mange minutters ro før dækket blev ryddet, så Anders kunne kitte op igen og komme i vandet. Ikke lang tid efter ham fulgte Rene og Kasper.

RødtungeDe er på vej tilbage

Kim og jeg fik os en kop kaffe og en cola, inden vi igen også så småt begyndte at kitte op. Da Anders kom op var vi således næsten klar til at hoppe i vandet, Anders måtte dog lige assistere mig med at få åbnet for flasken, inden jeg væltede i efter Kim, som fik et lille forspring. På bunden tog Kim og jeg den modsatte vej i forhold til 1. dyk og tog en tur omkring skruen. Da jeg nærmede mig de 40 meter, blev min regulator imidlertid lidt tung at trække vejret i, og da jeg studerede manometeret pulserede nålen også fint i takt med vejrtræningen, en lille tanke gik til Anders der åbenbart havde været lidt nærig med åbningen af flasken. Efter et par forsøg på selv at nå, fik jeg dog assistance af Kim, da han efter et par forsøg forstod at jeg ikke pegede på torskene, men indikerede at min flaske skulle åbnes. Med et lidt mindre besværet åndedræt forsatte vi turen op over agter,og jeg returnerede til bundtorvet, da jeg allerede havde godt med minutter på computeren, sikkert primært pga. det korte overfladeinterval. Da jeg ankom på 3 meter kunne jeg mærke, at Kim var i gang med at binde af, og et par minutter senere lå han også på torvet og kiggede på minutterne tælle nedad.

Steffen ta´r sin straf

Tilbage i båden havde vi dårligt sluppet bundtorvet, før Rene kastede sig over det og flåede det op, som om han aldrig havde lavet andet. Imens fik Kasper sat båden i gear og begyndte at tøffe hjemad. Vi blev så forbløffet over effektiviteten, at vi helt glemte at få en øl.Turen hjem var ganske udholdelig på trods af forventninger om høje bølger og modvind – der var kun få bølger, men til gengæld var der godt med regn.Tilbage i havnen blev det tørvejr, og båden blev hurtigt tømt. Anders fik fornøjelsen af at hive båden op, desværre hev han med sådan en hastighed at remmen knækkede, dog heldigvis lige akkurat 1,5 sekund efter at kæden var kommet på plads, og vi slap for at skulle hive båden op endnu engang.Turen tilbage blev med et pitstop på Statoil, hvor Kasper og jeg fik et sæt delikate Hot-dogs, inden vi kunne afregne med Kim og Rene i Farum.Tak for en hyggelig tur 🙂

Steffen

 

 

Østersøen – En ud af

18/6 2013

Én ud af fire, er ikke så dårligt 

Morgenstemning Morgenstemning i havnen.

SmygehamnSmygehamn i al sin pragt!

Vi ville i dag undersøge 4 nye positioner, så vi startede tidligt og tog første gang farten af, efter at have sejlet omkring 11 sømil. Pling! lige i mærket rejste vraget sig omkring 4 meter over havbunden og med en bunddybde på bare 39 meter, ville der jo blive masser af tid til at udforske hvad det var som lå på stedet.

PositionerEn lap med de hemmelige positioner…

Vi har jo haft temmelig god sigt både i Kattegat og i Øresund hele foråret, men vandet i Østersøen er nu alligevel en anelse klarere, så efter at være dalet de første 25 meter, tonede en skibsside frem under mig. Jeg vendte mig rundt for at få øje på den anden side af vraget, men jeg kunne ikke se den, så jeg lod mig derfor dale ned på den side af skibssiden, hvor der lå mest tømmer. Det viste sig også at være inde i vraget og efter at have viklet kæden omkring et tværspant, fik jeg nu øje på den anden side som bare er 1 meter høj.

Fladt vandFladt vand og fine forhold

Jeg startede med at svømme langs den lave side og nåede efter ca. 15 meter til et stort træspil som lå tværs henover vraget. Da der ikke var noget ror eller beslag hertil, måtte dette være stævnen og jeg undersøgte nøje inde og udenfor vraget og undrede mig lidt over at ankre m.m. ikke var at finde. Nu svømmede jeg så den anden vej, langs den høje side og bemærkede at vraget stod så højt på havbunden, at jeg kunne følge spanternes runding i bunden. Så var jeg ved vores kæde igen og et par meter herfra var vraget meget ødelagt, den høje skibsside stoppede brat og vraget fladede helt ud mod havbunden. Et par meter ude på bunden, lå der mellem nogle løse planker noget, som jeg strakt genkendte som værende et ankerklys af bly, altså en gennemføring i skibssiden som er foret med et kraftigt blyrør, for at beskytte såvel ankertov, som træværket. Dette indikerede, at skibet formentlig ikke var udstyret med kæde og altså fra omkring starten af 1800-tallet, hvor kæder begyndte at erstatte hampetov. Lidt fremme foran vraget, stod da også et ca. 2½ meter højt stokanker, hvor stokken var af træ og et par meter fra dette, lå endnu et anker plant med bunden, idet stokken formentlig er trawlet af.

Nr 2Det er aldrig rart at værenummer to på noget nyt!

Hvad der er for og bag på vraget, er jeg ikke 100% sikker på. Men den ende med ankrene indeholdt en del spinkle finerbrædder og møbeldele, samt krukker, ituslået porcelæn m.m., hvilket tydede på, at her havde været noget beboelse. Det er derfor nok mest sandsynligt agterenden, hvor man altid boede på de gamle sejlskibe. Hvordan ankre og endda klysset er havnet i denne ende, er uvist og vi burde måske også have taget et dyk mere her for at gøre undersøgelsen af vraget til ende, men aftalen var at undersøge nogle flere positioner.

I vandet Omsider…

Solen skinnede og det var havblik, så vi nød sejladsen endnu 10 mil sydpå og op på Krigers Flak hvor der angiveligt skulle ligge et par vrag med ca. 3 mil imellem. På første position var der godt nok et markant hul i bunden, på omkring 2 meter, som godt kunne ligne vrag, da der også var mange sten i området, men på 21 meters dybde viser sonaren altså bare ALT, så det som havde snydt ekkoloddet, kunne vi efter 20 minutter afskrive og notere at der var tale om en stendynge.

Vind i håretDer var kun fartvind

På næste position var resultatet lige så nedslående, 3 meget store sten kunne vi på sonaren se og så begyndte vi at tale om, hvor vidt vi skulle sejle tilbage til første vrag igen, eller prøve endnu en ny position. Det blev til det sidste og igen måtte vi sejle omkring 10 sømil, men i det fineste vejr og 10 sømil tager altså ikke mange minutter, i Henriks båd.Her var der imidlertid heller intet vrag, dette skyldes – fandt jeg ud af da jeg kom hjem – at jeg om morgenen havde skrevet forkert på min seddel UNDSKYLD!  Vi enedes nu om at dykke på skovlvraget som er et stort gammelt trævrag, sigten var rigtig god og det var som altid en stor oplevelse, at svømme rundt på stedet.

Piv på tovetPiv på tovet

Et par øl senere var vi Smygehamn igen og trods skuffelserne på Flakket, havde vi haft en dejlig dag på havet, med det fineste vejr og endnu et nyt og spændende vrag i hukommelsen. 

HjemturIkke helt utilfredse…

Allan Jensen

Robert SS

18/6 2013

Robert S/S En hæderlig vejrudsigt på sådan en tirsdag aften. Efter en ilt-regning på 27 Kr for det første halvår, var det tid til et check-out dyk for det næste halve år. Regulatorerne ny-servicerede, men de havde også været noget utætte de sidste år. Så længe der komme noget ud, så er det ikke helt galt. Nye finner som støvlerne kunne være i ( 100 kr i rodebunken hos Tommy ). Man bliver helt nostalgisk ved at lægge de gamle CDE finner, som jeg købte brugt i 1990, væk. En håndfuld havbasser i 2 biler mod Rungsted. En entusiatisk modkørende  gjorde os opmærksom på en fartkontrol på den langsomme strækning mellem Birkerød og Hørsholm ( en pengemaskine ). Den var dog nem at se, da bagsmækken var helt åben pga varmen. Ved Rungsted var der nogen trængsel, men der blev hurtigt bakket ind i et ledigt hul på broen. Båden blev hurtigt pakket og af sted  gik det mellem krydsende sejlbåde ud gennem havnen. Der var dog noget vind og bølger. Kaptajnen ( ikke den kaptajn ! ) forsikrede, at det kun var en søbrise, og at den og bølgerne ville aftage indenfor en sømil. Åbenbart er en sømil blevet noget længere, end jeg kan huske det, i hvert fald så strækker den sig nu over til Robert S/S , så det gjaldt bare om at holde godt fast under sejladsen. Våde blev vi dog ikke. Loddet blev hurtigt smidt efterfulgt af Juhl. Da der var bundet på, var det bare at komme i vandet i den rækkefølge, man havde fået sit udstyr på. Tanken om den meget gode sigt, der var været på Robert den sidste tid, affødte tanken om at antallet af rødtunger og andre fisk  nok var blevet begrænset, så den harpun René skulle sende ned, blev først sendt ned stort set som Juhls bundtid var opbrugt. Overfladevandet var ganske lunt med 18 C, med brandmænd i overfladen og 10 og 14 meters dybde. Sigten var ganske god op til 5 m. Kaptajnen ( den rigtige ), som var ved tovet, da jeg kom ned, undrede sig over hvorfor jeg satte mig på dækket og rodede med mine ting. Det er nu rart at være sikker på hvad computeren med de meget små tal og endnu mindre tekst viser og at der ikke er ”driftsforstyrrelser” på nyserviceret udstyr. Der var bundet på midtskibs ved broområdet, og jeg svømmede lige lidt for definitivt at afgøre, at det var i styrbord side. Jeg tog en tur bagom Robert. Der var ikke det vilde udvalg af rødtunger, heller ikke på de faste steder. Inde mellem nogle plader lå en fin en. Jeg fik armen ind om lagde hånden oven på den. Den lå på noget blødt sediment, og jeg ville lige forbedre taget i den og PUF, så var den væk. Længere henne gemte en torsk sig på lignende måde. Jeg fik fat om halen, men ville alligevel lige holde bedre fast og PUF, så var den også væk og sigten i området kunne nu måles i et-cifrede cm. Hvor uerfarent !  Jeg svømmede på kryds og tværs vraget bag broen, specielt bagbord område bag broområdet indenfor den væltede skibsside er der blevet ganske dybt. Jeg kiggede i røret om vores gamle ven var der. En tur frem i vraget. Havålens rør er blevet fyldt med mudder. Jeg må have haft et ”black-out” eller en lur, for der var nu gået næsten en halv time og dekomåleren virkede på computeren, så det var tid til at gå op. Jeg mødte Manley ved tovet iført smedens rødtungejern. Dekoen forsvandt på vej op med deepstop og under computerens ledelse dog med lidt sikkerhedsdeko på 3 m. I båden var der nu blevet mild sommeraften. Ved den svenske kyst snurrede vindmøllerne lystigt, mens de vindmøller der var på land stod stille. I søbrisen sejlede vi hjem, og den vind der var, kom af Havgasens 32 knobs fart

Allan Hansen

UV-jagt weekend

14/6 2013

Uv-jagt på Nordkysten d. 14-15/6 Trods varsel om hård vind op til 22 m/s og bølger på 1,5 m trodsede 3 Havbasser vejrguderne og tænkte, at søgangen ikke kan være værre, end de maveplaskere vi oplever i svømmehallen til uvr-træning. Således så gjort, måtte vi søge ly for første tur i vandet ved Trykkerdammen. Det var godt igen at kunne smøre kroppen ind i diverse sæber og olier, så det stramme neopren kunne krænges over kroppen og  herefter opleve årets første tur i baljen.

Tox og MikTox og Mik med lidt flade taget ved molen, så æren var i behold.

Dagen derpå var vejret mere gunstigt, men vandet var fortsat meget uklart. Vi tjekkede forskellige steder ud på kysten, og fandt, at Hornbæk plantage havde god sigt og roligt vand. Endelig var der mulighed for at nyde den gode jagt, og vi var i vandet lidt over 2 timer.

Lidt godt i posenLidt godt i posen.

Der var købt kinesiske lygter til en nattur, og det var en oplevelse at se hvilket liv, der var efter mørkets frembrud.  Vi så torsk, lyssej, havørred, søtunger, ålekvabber, ulk, fjæsing, slethvar og et hav af fladfisk. Det rene tag-selv bord og der måtte da også et par store af de flade i posen. Nederen at rense dem kl. 3.00 om natten, mens Tox kom med friske kommentarer.

SøtungeDenne søtunge på 40 cm lå og diede ved sin mor, men hende har jeg en aftale med ved klubmesterskaberne i uv-jagt til september.

En super weekend trods vejrguderne. Undervandsjagtudvalget overvejer nu om vi skal indkøbe et sommerhus til klubben ved Nordkysten, så vi kan fremme klubbens aktiviteter.

Flad på skafottetFør..

Stjerneskud…efter! En uv-jægers aftensmad.

ForfatterenTak for en spændende weekend i bølgen blå !

Video fra turen

Jess

Robert & grill

11/6 2013

Robert og grill“Der kommer skribenten” lød en lettere hoven røst, da jeg trillede den lille bil ind på en gråvejrsindhyllet Rungsted Havn. Der var både Havkassen, -gassen og -basserne i fuld gang med at gøre sig klar til det, der hele dagen havde lignet en tur på Øresund i høj sol og uden nævneværdig vind. Heldigvis kunne vi se en blå himmel i Horisonten, da Havgassen stævnede ud med Skipper Kirkegaard, 8 Havbasser, og med Havets Dronning med Kim og PIV lige i hælene.Mine sidste par ture på Øresund har været med Steffens lille gummibåd, så de små toppe som Havgassen skulle forcere på vej østover, var ikke noget der gjorde meget væsen af sig, men jeg kan forestille sig at Havets Dronning har været levende.

<< Havgassen på plads

Vi nåede frem til Robert til tørvejr, men en smule vind, og imens Celebetry Cruise sejlede tæt forbi blev loddet smidt og Rune fløj hurtigt derefter. Næsten for hurtigt, da bøjen skulle over bord.Der blev bundet på efter kort tid, og Steffen og jeg fulgte efter ned i det varme overfladevand, og efter en længere svømmetur langs det noget lange tov, fandt vi også Robert. Rune havde lovet af “binde godt på – højt” og havde bundet på en davide.

StenDennisSteffen

Steffen førte an i de 5-6 m sigt og skød en god fart. Jeg havde kamera med, men da jeg både skulle sørge for at følge med og opleve noget, blev der ikke meget tid til det. Med min ringe erfaring på Robert, kan jeg ikke komme med den store beskrvelse af, hvor vi var, men vi svømmede langs bagbordsside ud i stævnen, og tilbage til agter langs styrbord, inden vi igen var tilbage ved bundtovet og tiden var ved at være gået.

OpvaskDer er stadigvæk ikke nogen, der gider tage opvasken…

Undervejs havde jeg både set noget rundt, noget spidst, noget firkantet, et hul, en torsk i et net, tre andre dykkere, en tallerken, noget hårdt, noget blankt, noget blødt og noget nøgent.

TorskTorsk i et net

SøanemoneNoget blødt…

På vej op ad bundtovet mødte vi Piv og Kim, der havde dingleflasken med og dermed lignede en, der ville tage sig god tid – Det forstår man godt, med de forhold. Oppe i det varme overfladevand var der en smule strøm, så vi holdt øjnene åbne og var klar til af afværge de par brandmænd, der kom flyvende. Vi overhalede Rune, der havde lidt straftid.Tilbage i båden var Flemming ved at gøre sig klar, og han røg over bord. Derefter havde Rune, Steffen og jeg lige et par minutter til at evaluere dykket, inden der igen var folk på stigen. Det var Flemming, der var kommet tilbage efter han på 10m havde opdaget at han manglede sit bly.

BlyAf hensyn til de yngste læsere, undlader vi at fortælle, hvad der sker på billedet!

 Steffen og Rune fik det mingeleret på plads, mens han stod på stigen og han fløj nedad igen.Efter at Lotte og Jacob var tilbage i Havgassen, flyttede vi den medbragte grill og madvarer over i Havets Dronning, og de tre første dykkere lagde kurs mod Hven for at gøre grillen klar i havnen. 

Lav sol over HvenFørst høflig tålmodighed…

Så meget for solenergi – vi går ind for kul – og nok af det!

Vi fik gang i grillstarterne og efter en lille opsang fra Havnemesteren om farerne ved Robert, fik vi jydet os til lidt rabat på havneafgiften, og inden længe var alle 10 Havbasser i havn og grillmestrene fyldte pølser på grillen og stegte dem til varierende grader af færdig så der var noget for enhver smag. Det var lidt småt med service, så vi måtte improvisere, og lågene fra Renes glimrende hjemmerørte kartoffelsalat gik fint som tallerkener, og der var dykkerknive nok.

Pølsebordog så vil vi godt snart ha’ lidt mad!

Snakken gik og pølserne forsvandt og det var tid at vende snuden mod Rungsted så vi kunne nå havnen inden solen gik ned. Kim og Piv tog sig igen af Havets Dronning, og var lige ved at fratage en andemor sin sidste ælling i farten. Havgassen blev pakket færdigt og efter et par tests af dødmandssnoren, overhalede vi Havets Dronning i den smukke solnedgang og kom smertefrit i havn til de sædvanlige øvelser med at pakke både på trailere og fordele grej til de rigtige ejermænd.. og kvinde..

VindheksVindheks i solnedgangen

Nogle kørte hjem, andre tog til Farun for at afregne, men alle var vi vidst enige om at det havde været et fantastisk arrangement!

Dennis

 

Wawe og Kuffen

9/6 2013

Wawe og Kuffen Destinationen var egentlig Odden lystbådehavn og Wotan, men vejrudsigten ville noget andet, så destinationen blev Mullerup; ikke helt hvad det øvrige selskab havde håbet på, jeg selv har dog kun et par få dyk på Wawe, så for mig betød det ikke det store og dog, det er jo altid sjovt at se nyt.Jeg mødtes med Kim i Farum og fik puttet lidt ilt på flaskerne og stoppet grejet ind i min bil. Vi stak snuden sydvestover ad E20 og adskillige kopper kaffe senere, holdt vi på en noget vindblæst Mullerup havn. Var det ikke fordi vi havde kørt så langt så havde vi vist sat os tilbage i bilen og vendt om med det samme.

FlagFrisk vind

Ikke så lang tid senere trillede Touregen med Henrik, Allan og Tornado ind på gruset, og de så ikke meget mere positive ud end os, men ud skulle vi jo så i med båden og bagefter grejet ned i den. Kaptajnen hoppede direkte i regntøjet, mens Allan og undertegnede tog dragterne på, kun Kim trodsede elementer og nøjedes med inderdragten.

Forberedelse Klargøring – men vi havde ikke rigtig travlt…

Vi stod ud af havnen og der var lidt vel meget skum på bølgerne, til gengæld så sejlede vi direkte mod dem. Heldigvis er Henriks båd noget mere tilgivende end Havgassen og ca. 30 min senere, da gassen blev taget af, var vi alle stadig tørre og havde nyrerne i behold. Henrik var så flink at tilbyde at binde på selv, og det skulle vi andre så ikke forhindre ham i – det er dog sjældent, at vi har set ham bruge så lang tid på at kaste loddet.Henrik røg i og han fik ca. 10 minutter før vi bandt på og så kunne vi lige slappe af i 5 minutter, før Kim og undertegnede hoppede i grejet. For eget vedkommende var det lidt spændende for en stor revne på bagen havde fået et par nødtørftige klatter lim kun 12 timer tidligere.

Snart klarKlar til en tur i dybet

 Kim og jeg hoppede i, men allerede få meter nede var den gal, jeg blev pisse-våd, dog ikke på røven, men ved ærmet, så op i båden igen, og så måtte Kim dykke alene (Stakkels ham). Oppe i båden kunne Allan konstatere, at lynlåsen altså ikke så helt god ud. Men efter lidt nussen om den, kunne den lukke rimeligt tæt, så jeg kunne komme i vandet igen denne gang uden væsentlige utætheder. 

Eremitkrebs Kærlige eremitkrebs

Vraget minder jo lidt om Otto, før denne faldt sammen i agter. Flot opretstående og meget helt så det er nemt at finde hoved og hale på vraget og de mange fine detaljer. 35-40 minutter på bunden går jo hurtigt når man har det sjovt og så op i det varme overfladevand til et kort visit inden madpakken ventede oppe i båden.

NøgensneglDer er også nøgensnegle i Storebælt

I overfladen nåede jeg lige at vinke til Allan, der gik ned som rosinen i pølseenden. Oppe i båden begyndte solen så småt at titte frem, og det var dejligt lunt og ligefør det våde ærme kunne tørre.

Da Allan gik op, gik snakken om de øvrige vrag i området og til sidst var der enighed om, at få bundet af og søge nye græsgange, da de øvrige matroser var ved at have set nok til Wave. Kim tog tørnen og bandt af og vi kunne herefter søge nordover mod ”Kuffen”, som er et ganske lille vrag på ca. 25×4 meter. Historien gentog sig og Henrik bandt på, vi andre sad lidt med spænding, men Henrik blev dernede i 50 minutters tid, så konklusionen var, at det nok ik’ var helt skidt trods størrelsen.

Skal - ska likke Solen viste sig i løbet af dagen

Allan dumpede herefter i, efter en kort kunstpause fulgte Kim og jeg. 25 meter er ikke meget, og vraget var da også hurtigt overset. Det var flot begroet og der lå da også lidt samlerobjekter rundt omkring til den historieinteresserede, men desværre var der ikke det store dyreliv.

Petroleumslampe

Kim og jeg fik ca. 30 minutter til at gå, før vi havde fået nok og så blev loddet smidt ud på bunden og vi røg op i det lune overfladevand.

Påbinding Fiskeknude

Vel tilbage i overfladen var vandet blevet fladt og solen var kommet frem – det var rene sommertilstande – vi blev også hurtige enige om at vi burde tage ud og dykke når vejret var så godt…En øl og underberg senere var vi tilbage i havnen og derfra var der jo kun 1,5 times kørsel tilbage til Farum.

SmilGod dag på havet

Tak for en god tur.Steffen

Ceylon og Hven Vest

6/6 2013

En stille tur på sundet. Allan J. inviterede op til dykning i en uge, hvor vejrudsigten skiftede løbende. Torsdag aften var dog uændret med sol og fladt vand. Denne aften skulle vi ikke på Robert, men gense nogle af de gamle vrag som ingen rigtig kunne huske.

Allan på hjemmebaneMan må jo hellere tjekke om loddet er kastet korrekt

Lennart havde i dagens anledning joinet selskabet for at få saltvand på sin nye dragt. Ellers var det nogle af “the usual suspects” som Kasper, Steffen og mig, der deltog fra denne klub, som godt kan rumme flere aktive dykkere.

DykkereMan kan ikke lige se, at de gør det for sjov…

Ceylon, den gamle bark, var første mål. Fantastisk fin sigt på 6-8 meter og kun lidt strøm. Det var en rigtig god oplevelse, at svømme nede i vraget og se begge sider. Der var et rigt fiskeliv med mange småtorsk, isinger og muslinger alle steder. Det var muligt at svømme godt ud på bunden og se Ceylon stå som et klassisk lille vrag.

Eftertænksomhed Sjældent syn

Oppe på båden blev det drøftet, hvad der skulle være næste dyk og valget faldt på Hven Vest et andet lille vrag på 12-14 meters dybde. Det er en speciel følelse, at hoppe i baljen og kort tid efter være nede på bunden ved et vrag. Endnu en runde inden for spanderne og flere småtorsk der svømmer rundt mellem de muslingebegroet vragdele. Den gode sigt gjorde det til endnu en god oplevelse. Oppe igen til en flot sommeraften, hvor der blev drukket en fyraftensøl inden vi kom ind i Rungsted. For en gang skyld blev båden i havnen og skulle ikke op på traileren og…..

Bedetæppe Bedetæppe

Og så nævner jeg ikke noget om at Allans lygte ikke virker mere, eller hans fatvaer omkring adfærd på båden for slet ikke at tale om bedetæppet han ikke havde fået gemt væk inden vi kom ombord.

ReneForfatteren i et narcissistisk perspektiv

Tak for en herlig aften.

René Høyer

Robert på grundlovsdag

5/6 2013

Robert på Grundlovsdag Der havde været lidt spæde forsøg på at lufte havgassen grundlovsdag, men intet der rigtig bar frugt, så der var udsigt til at sove længe og derefter lidt rengøring… Heldigvis ringede telefonen 0720 og efter et øjeblik gik det op for mig, at det var Henrik Jensen i den anden ende. De havde slået om fra Storebælt til Øresund og fået lidt mandefald, så der var en plads, hvis jeg kunne være i havnen ved 9-tiden. Jeg lod rengøring være rengøring og fik smidt grejet i bilen og kom til Farum for at fylde lidt ilt og luft. Et stop på tanken senere var jeg i Rungsted, hvor der stod en flok dykkere og kiggede på en træt Mercury motor, som lækkede olie ud af udstødningen. Der blev holdt krisemøde over en kop kaffe og en kanelsnegl, alt imens skipper snakkede med mekanikeren, som til sidst sagde, at vi bare skulle se at komme af sted, så længe mængderne var begrænset var det ikke unormalt efter en stilleperiode. (Skal vi købe sådan en motor til Havgassen ?) Inden vi nåede at få båden i vandet, kom der dog en meget aktiv havnefogden og tjekkede op på, om vi nu også havde købt billet, og han blev stående, indtil vi rent faktisk hentede en. Rune blev derfor i fuldt firspring sendt efter billet således at vi ikke fik yderligere afstraffelse og båden kunne således komme i vandet. Kort efter fik havnefogden dog også travlt med at irettesætte de øvrige gæster på havnen, som havde parkeret uregelmæssigt.

Olietjek?Oliekrise?

5 mands grej blev sat ombord og der var næsten top på læsset da vi stod ud af havnen.  En kort sejltur efter, kun afbrudt af et olietjek var vi fremme på positionen og dræget blev hurtigt smidt og efter det røg først Steen og kort efter også Rune. Henrik ville heller ikke stå tilbage for de to brandmænd, så han kom også hurtigt i tøjet og vandet. Det efterlod kun Thomas og jeg selv på et solbeskinnet Øresund. En god halv time senere kom både Steen og Rune op og så blev det Thomas’ og min tur. Sigten var, nærmest vanen tro efterhånden hvis man skal tro beretningerne, 5-8 meter de steder hvor den var bedst. Det blev en god tur ud i stævnen og op til broen, nede i agter var der en meget lokal støvsky, efter at Henrik havde hævet et fint foldeanker model kæmpestor. Efter 25 minutter var der løbet tilstrækkelig minutter på computeren og turen gik op igen.

AnkerEndnu et anker…

Overfladeintervallet gik med den sædvanlige småsnak om løst og fast samt filetering af lidt torsk og rødtunger.  2. dykket gik i samme rækkefølge som første og på næsten samme vis, dog var der kommet en del strøm i overfladen og sigten på bunden var ca. halveret.  Tilbage i båden kunne den ene brandmand hive ankeret op, mens den anden delte øl ud. Turen tilbage gik som turen ud dog med lidt buler som klares mere behageligt i Tornadoen end i Havgassen.

Tak for en god tur./Steffen

Robert

1/6 2013

RobertDagen startede tidligt, støjen fra Distortion havde kun lige lagt sig. København’s gader var tomme, solen skinnede og flagene var døde. Dagens udflugt var der stor enighed om, Robert skulle have et besøg, de sidste gange jeg har været der har der været rigtig god sigt. 6 – 10 meter. Så hvorfor skulle der ikke være det i dag….

HavneræsFint vejr!

Bergstrøm var kaptajn, Kim stod for billederne, Rene havde husket harpunen, Piv var med – med et smil, Juhl havde taget initiativ til turen, Rune tilbød at binde på.Under den rolig tur til Robert havde jeg skiftet tøj og timede det sådan at jeg ikke skulle stå og svede for meget inden jeg skulle i. Hurtigt var loddet smidt og et let reje spring og der var vand over hovedet. Vandet var 11 grader til springlaget, under det var vandet krystal klart, på 20 meter kunne jeg se hele overbygningen og at loddet lå i bagbord side… 20 sekunders arbejde for at være første mand er godt givet ude, nem på binding.

trådnøgensnegl Trådnøgensnegle

Svømmede stille mod stævnen i centerlinjen af vraget og i den gode sigt kunne man se hele vraget under sig. Mængden af fisk er stor når der ikke har været den store aktivitet, torsk står og putter sig og en mindre stime forsvandt ud over bunden i stævnen.

Buskhoved Buskhoved

I agten var sigten endnu bedre og lys var der masser af, havde helt glemt at tænde lygten. Et fantastisk syn at svømme ude over agten og betragte hele agten og skruen på en gang. 5-6 grader og en lille halv time, fornøjelsen var slut og madpakken ventede i solen.

TallerkenDer ligger hele tiden noget og flyder…

Anden dykkede blev brugt på at fiske lidt frokost til kaptajnen, kigge lidt på hvordan kæderne til roret bliver ført helt fremme fra styremaskinen. På overfladen var det blæst lidt op og turen ind blev mindre tør.

HjemturHjemad !

Tak for en god tur Rune